Forvirringen om olie- og mineralstrategi vokser dag for dag

Inuit Ataqatigiit vil kraftigt opfordre landsstyret til at koordinere deres udmeldinger om vores land. Det sker igen og igen at forskellige udmeldinger om samme sag udgår fra landsstyret. Det skaber utryghed og forvirring.

Lørdag d. 8. marts 2014
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Efterforskning, Olieefterforskning, Politik, Råstoffer, Uran.

Resultatløs prøveboring efter olie i Diskobugten
(an 1996)

Inuit Ataqatigiit vil kraftigt opfordre landsstyret til at koordinere deres udmeldinger om vores land. Det sker igen og igen at forskellige udmeldinger om samme sag udgår fra landsstyret. Det skaber utryghed og forvirring.

Formanden for landsstyret er nu i London, for at tale på en en-dags konference arrangeret af magasinet ”The Economist”. Her udtaler Aleqa Hammond, at Landstinget til foråret skal vedtage landsstyrets olie- og mineralstrategi. Det ord der bruges på både engelsk og grønlandsk efterlader ingen tvivl om, at Aleqa Hammond fortæller verdenspressen, at Landstinget skal stemme om strategien til forårssamlingen.

Men det passer ikke. Og det er heller ikke den udmelding Naalakkersuisoq for Råstoffer kom med i en pressemeddelelse den 15. februar. Her meddelte Naalakkersuisoq for Råstoffer at ”den endelige” udgave af Olie og Mineralstrategien nu er færdig.

Hvem skal vi tro på
Landstinget skal ikke behandle strategien på forårssamlingen og heller ikke stemme om den. Og det vidste Formanden for landsstyret godt, da hun holdt sin tale i London. Derfor er det meget uforståeligt, at hun vælger den formulering i sin tale. Hvem skal vi tro på? Formanden for landsstyret eller Naalakkersuisoq for Råstoffer?

Sagen er ikke uden betydning. Arbejdet med strategien er sket i en meget lukket kreds, med en kort høringsperiode og hvor de mange kritiske høringssvar ikke ser ud til at være medtaget. Den endelige udgave af strategien ligner et ufærdigt arbejdsdokument og den opstiller en række problematikker som der skal tages stilling til, uden at der anvises svar eller opstilles en deadline. Høringsperioden sluttede den 7. februar og den 8. februar offentliggjorde landsstyret den endelige strategi. Dermed står ikke bare oppositionen med en række spørgsmål. Det samme gør interesseorganisationer og branchen.

Det er flere gange slået fast, at usikkerhed om et lands rammevilkår er den største forhindring for at skaffe investorer. Det er på tide at landsstyret holder op med at bidrage til denne usikkerhed og i stedet arbejder for at fjerne den. Vi kan derfor kun opfordre landsstyret til at åbne mere op for input fra både oppositionen, interesseorganisationer og råstofbranchen – og sørge for en ordentlig borgerinddragelse.

Rabat på det gratis Grønland?
Under sidste valgkamp til Landstinget påstod den daværende opposition højlydt at Grønland blev delt gratis ud til råstofselskaberne. Ved offentliggørelsen af den nye råstofstrategi meddeler landsstyret at der skal gives rabat på selskabernes skattebetaling. Hvordan kan man få rabat på noget der er gratis?

Bred politisk opbakning ønskes
Inuit Ataqatigiit er på ingen måde blevet inddraget i arbejdet med strategien. Det er ikke bare ærgerligt for os, men det er direkte farligt for investeringsklimaet hvis råstofbranchen ikke har tillid til, at beslutningerne truffet af landsstyret har bred politisk opbakning.

Brede politiske forlig skaber tryghed i befolkningen og tillid fra udefrakommende investorer. Der er intet at tabe ved at søge brede politiske forlig. Det kan kun gavne os alle. Der er til gengæld meget at tabe ved at lade være.