Verdenstopmødet ”RIO+20” om bæredygtig udvikling

Ved at deltage i Verdenskonferencen kan vi fortælle verden om vores ældgamle kultur som sæl- og hvalfangere. At det at fange og spise sæler og hvaler fortsat er vigtig for vores kultur og vores sundhed, også selvom vi lever i et moderne samfund. At man godt kan passe godt på naturen selvom man fanger hvaler og sæler.

Lørdag d. 16. juni 2012
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Klima, Miljø og natur, Oprindelige folk.

Indholdsfortegnelse:
Grøn Økonomi
Bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer
Landsstyret vil støtte oprindelige folk
Respekten for oprindelige folks rettigheder og kulturer


Den 20.-22. juni 2012 mødes verdens regeringsledere i Rio de Janeiro, Brasilien, sammen med tusindvis af regeringsrepræsentanter, repræsentanter for oprindelige folk og NGO´er (private interesseorganisationer) til FN´s verdenskonference om bæredygtig udvikling.

På ”RIO+20”, som konferencen kaldes, vil verdens lande gøre status over hvordan det er gået siden FN for 20 år siden holdt Verdenskonferencen om Miljø og Udvikling i Rio De Janeiro. Det vigtigste spørgsmål på RIO+20 bliver hvad verdenssamfundet skal gøre i årene fremover, for at blive endnu bedre til at skabe såvel en global bæredygtig som en social retfærdig udvikling.

En bæredygtig udvikling, hvor man tager hensyn til miljøet samtidig med at man sørger for at skabe en udvikling, som tillader at jordens befolkninger undgår sult og fattigdom, og kan leve i fred og frihed. Jeg husker stemningen og forventningerne på den første Rio-konference, men det er stort set de samme problemer og udfordringer, der præger billedet her 20 år senere.

Grøn Økonomi
For 20 år siden var verdenssamfundet ikke specielt bevidste om de globale klimaforandringer. Ligesom man ikke var helt klar over de negative påvirkninger den megen brug af fossile brændstoffer (dvs. olie, kul og gas) havde på klimaet. Det blev først mere klart for 10 år siden, hvor FN holdt en anden stor konference i Johannesburg, Sydafrika. På denne konference blev verden for alvor klar over, at det er vigtigt at bruge de fossile brændstoffer med omtanke, samt at man måtte anvende smartere og bedre teknologi for ikke at drive rovdrift på jordens ressourcer. Når man bruger naturressourcerne fornuftigt, og når man bruger renere og mindre forurenende måder at producere føde- og forbrugsvarer på, så betyder det at man har en ”grøn økonomi”.

Når verdens lande mødes på RIO+20 skal de blive enige om hvordan man får skabt en grøn økonomi overalt på jorden. Derudover vil man på RIO+20 diskutere, og prøve at blive enige om en lang række andre spørgsmål. Et af disse er, om hvordan man beskytter havmiljøet, således at menneskene kan blive ved med at leve godt af de fisk og dyr som findes i havet.

For flertallet af udviklingslandene spiller hævdelsen af retten til udvikling stadig en stor rolle. Hvis man vil industriel udvikling er der ingen vej udenom et øget energiforbrug, og det hænger videre nøje sammen med højere levestandard. Det er et dilemma, vi forstår fuldt ud, desto mere er det nødvendigt at satse på grøn økonomi, også i vort eget hjørne af verden.

Bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer
Landsstyret vil deltage på RIO+20. Fordi vi gerne vil være med til at passe på miljøet, både herhjemme, men også på hele kloden, samtidig med at vi deltager i kampen mod sult og fattigdom. På RIO+20 vil verdens lande blive enige om en lang række aftaler, og regler om hvordan man passer på miljøet, og får udviklet en grøn økonomi. Vi synes, det er vigtigt at de regler og aftaler udformes på en sådan måde, at de passer til forholdene i vores land.

I Grønland er vi afhængige af de fisk og dyr som findes i havet, og af at forbrugerne i andre lande har lyst til at købe vores produkter af rejer, fisk og sælskind. Derfor er det meget vigtigt at vi fisker og fanger på en bæredygtig måde, dvs. at vi ikke driver rovdrift på havets levende ressourcer. Hvis ikke vi udnytter ressourcerne på en bæredygtig måde, kan vi risikere at vores efterkommere ikke får noget at leve af. Hvis vi overfisker, kan vi få et så dårligt internationalt rygte, at forbrugerne i andre lande ikke har lyst til at købe vores produkter. Derfor skal de regler og love, som verdenssamfundet bliver enige om for at kunne passe godt på klodens ressourcer, være lavet så de passer til forholdene i forskellige lande.

Ved at deltage i Verdenskonferencen kan vi fortælle verden om vores ældgamle kultur som sæl- og hvalfangere. At det at fange og spise sæler og hvaler fortsat er vigtig for vores kultur og vores sundhed, også selvom vi lever i et moderne samfund. At man godt kan passe godt på naturen selvom man fanger hvaler og sæler.

Landsstyret vil støtte oprindelige folk
RIO+20 er en konference for FNs medlemslande. Dog tillader FN at private interesseorganisationer (NGO’er) som repræsenterer bønder, det private erhvervsliv, videnskabsfolk, kvinder, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og oprindelige folk får lov til at lytte med, og give udtryk for deres holdninger.

Landsstyret vil på RIO+20 arbejde for at støtte oprindelige folks interesser. Grønland har haft et mangeårigt internationalt engagement for at være med til at fremme oprindelige folks rettigheder. Det er et arbejde, hvor vi i samarbejde med den danske regering og med ICC (Inuit Circumpolar Council) har opnået store resultater. Vi har blandt andet været med til at arbejde for at FN i dag har et Permanent Forum for Oprindelige Folk, og en FN Erklæring om oprindelige folks rettigheder. (se fakta box).

Vi var med til både konferencen i Rio de Janeiro i 1992, og til konferencen i Johannesburg i 2002, hvor vi var meget aktive i at støtte oprindelige folks interesser. Som medlem af det daværende landsstyret deltog jeg ved konferencen i RIO i 1992. Der arbejdede jeg sammen med den danske regering for, at en af de vigtigste aftaler, ”Agenda 21”, også kom til at handle om oprindelige folk.

Når landsstyret ønsker at støtte oprindelige folk fra andre lande, er det fordi vi ikke har glemt det venskab vi har med andre oprindelige folk rundt om i verden. De har givet os mange gode ideer, da vi selv skulle til at arbejde for at få Hjemmestyre, og megen inspiration, da vi begyndte at tale om at få Selvstyre. Grønland betragtes af mange af verdens oprindelige folk som et foregangsland. Vores gode samarbejde med Danmark gør, at der bliver lyttet til os, når vi gerne vil være med til at forbedre oprindelige folks rettigheder og vilkår.

I FN´s Erklæring om oprindelige folks rettigheder står, at oprindelige folk har ret til selv at bestemme over deres liv, deres jord, den måde de lever, og vil udvikle sig på.

Men i realiteten er det de færreste steder i verden, at oprindelige folk selv kan bestemme. Det kommer tydeligst til syne, når regeringer og store private virksomheder tror de frit og uden tilladelse må tage jord og naturressourcer fra de oprindelige folk.

Respekten for oprindelige folks rettigheder og kulturer
Et meget almindeligt eksempel er, at mange lande gerne vil bruge mindre olie og gas som brændstof til biler og maskiner, fordi det er med til at påvirke klimaet og miljøet negativt. I stedet vil man gerne bruge olie fra planter og træer som brændstof. Men for at få nok biologisk olie fra planter og træer, er der brug for meget store jordområder så man kan dyrke de rigtige planter og træer. Når der ikke findes nok jord, så får mange pludselig øje på den jord som oprindelige folk har levet på i århundreder af år. Resultatet er, at oprindelige folk bliver tvunget bort fra deres land, så der kan skabes plads til at man kan dyrke planter og træer til biologisk olie. Men uden jord hvor de selv kan dyrke deres egen mad, gå på jagt og drive fiskeri bliver oprindelige folk fattige. Det er derfor ikke underligt at de fleste oprindelige folks erfaringer med regeringernes tiltag for udvikling, også selvom regeringerne siger den foregår på et bæredygtigt grundlag, ikke altid er lige positive.

Det er derfor af stor betydning for oprindelige folk at de aftaler, som verdens lande bliver enige om på RIO+20, respekterer FN Erklæringen om oprindelige folks rettigheder.

Oprindelige folk mener også at den bedste måde de kan være med til at skabe en global bæredygtig udvikling er ved at holde deres egne kulturer levende, og selv bestemme hvilken styreform de vil have. Mange oprindelige folk har nemlig en helt særlig viden om hvordan man passer bedst på naturen. Nogle steder er der eksempelvis specielle dyrkningsmetoder af jord, som faktisk er meget smartere, fordi den er udviklet til lige netop deres jord, og derfor bedre end moderne teknologi. Derfor er det vigtigt for oprindelige folk at man på RIO+20 bliver enige om, at kultur er yderst vigtig for en bæredygtig udvikling, og at verdens lande forstår at oprindelige folk skal kunne deltage i arbejdet for en bæredygtig udvikling på lige fod med regeringerne.

FN´s Permanente Forum for oprindelige folk har netop holdt møde i New York. Under en del af mødet forberedte oprindelige folk sig på at deltage ved RIO+20. De forberedte sig også på en anden meget vigtig konference, som skal foregå i 2014, nemlig FN´s Verdenskonference for oprindelige folk. På det Permanente Forums møde fik oprindelige folks repræsentanter den idé at RIO+20 kunne bruges som en form for forberedelse til Verdenskonferencen for oprindelige folk i 2014. Landsstyret, som også deltager i forberedelsen af Verdenskonferencen i 2014, er meget enige i at gode RIO+20 aftaler, hvor oprindelige folks rettigheder respekteres, vil være vigtig for at Verdenstopmødet for oprindelige folk i 2014 bliver en succes.

Landsstyret mener at man kun kan skabe en global bæredygtig udvikling, når oprindelige folks rettigheder respekteres, således at alle verdens folk kan arbejde sammen som ligeværdige partnere.

Nyttige links:
De forenede Nationers deklaration om oprindelige folks rettigheder