Redegørelse om hjemtagning af den psykiatriske behandling

Alternativ 1 beskriver en model, hvor der etableres 2 nye afsnit á 15 senge, mens den nuværende åbne psykiatriske afdeling i sin nuværende form bevares. I alternativ 1 er anlægsudgifterne beregnet til at andrage kr. 106 mio, inklusive 50 nye personale boliger.

Mandag d. 23. marts 1998
Landsstyret
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Sundhedsvæsenet.

Landstinget vedtog på efterårsmødet 1996 en hensigtserklæring om hjemtagning af den psykiatriske behandling til Grønland. Et stort redegørelsesarbejde blev efterfølgende igangsat til forelæggelse på Landstingets forårsmøde 1998. Arbejdet er nu tilendebragt, og resultatet foreligger i form af herværende redegørelse. Mange forskellige instanser og samarbejdspartnere har deltaget i udarbejdelsen af selve redegørelsen, ligesom redegørelsen har været sendt i høring hos relevante parter.

Landsstyret skal hermed benytte lejligheden til at rette en stor tak til de mange, der har bidraget i udarbejdelsen af denne meget flotte og gennemarbejdede redegørelse.

Det fremgik af Landstingets beslutning på efterårsmødet 1996, at "da en hjemtagning af den psykiatriske behandling bør ske på en faglig og menneskelig forsvarlig måde, er det nødvendigt, at der sker en koordinering af samtlige de tiltag, der er en forudsætning for hjemtagningen. Der bør derfor nedsættes en koordinationsgruppe, der kan udarbejde forslag til løsning af den konkrete opgave, samt beregne de økonomiske konsekvenser af en hjemtagning".

På den baggrund er denne redegørelse udarbejdet. Heri redegøres for de anlægs- og driftsmæssige, de uddannelsesmæssige, lokalpsykiatriske og juridiske forudsætninger for en hjemtagning, samt forslag til forbedring af behandlingen af de sindslidende, som allerede er her i landet, herunder beregninger af de økonomiske konsekvenser for sundhedsvæsenet.

Landsstyret vil indledningsvis henlede Landstingets opmærksomhed på, at "hjemtagning" i den foreliggende redegørelse udelukkende omhandler en hjemtagning af den psykiatriske behandling fra Amtshospitalet i Vordingborg. Det skal således understreges, at de ganske få særlig farlige psykiatriske patienter, som anbringes på de sikrede afsnit ved Amtshospitalet i Nykøbing Sj. ikke er indgået som en del af herværende kommissorium vedrørende hjemtagning af den voksenpsykiatriske behandling.

Kommissoriet har ej heller omfattet gerontopsykiatri (ældre med nyopstået sindslidelse, demente eller ældre med både sindslidelse og anden sygdom), samt børne- og ungdomspsykiatri.

De psykiatriske patienter, som vi i dag sender til Danmark, er mennesker, der med det nuværende behandlingssystem, ikke kan behandles i Grønland.

Hjemtagningsopgaven drejer sig dels om patienter med behov for behandling på lukket psykiatrisk afdeling, og dels om retspsykiatriske patienter, d.v.s. de patienter, der ved retskendelse skal anbringes eller behandles på en lukket psykiatrisk afdeling.

Disse patientgrupper er hidtil blevet overført til behandling i Danmark, fordi der i Grønland ikke er mulighed for indlæggelse på lukket psykiatrisk afdeling.

Målet for den psykiatriske behandling i Grønland må overordnet være, at der tilbydes en psykiatrisk behandlingsindsats, der udover at tage sigte på symptombehandling sigter mod øget livskvalitet for den enkelte, hvori indbefattes større personlig integritet med indsigt i og større ansvarlighed for eget liv.

En helt grundlæggende forudsætning for en hjemtagning af den psykiatriske behandling er naturligvis, at de nødvendige bygningsmæssige rammer er tilstede.

I redegørelsen er der opstillet to anlægsmæssige alternativer:
  • Alternativ 1 beskriver en model, hvor der etableres 2 nye afsnit á 15 senge, mens den nuværende åbne psykiatriske afdeling i sin nuværende form bevares. I alternativ 1 er anlægsudgifterne beregnet til at andrage kr. 106 mio, inklusive 50 nye personale boliger.
  • Alternativ 2 beskriver en model, hvor der etableres et samlet psykiatrisk hospital med plads til 45 patienter i alt. Anlægsudgifterne i alternativ 2 er beregnet til kr. 143 mio, inklusive 50 nye personaleboliger.
Det fremgår ligeledes af redegørelsen, at det årlige finansieringsbehov efter en fuldstændig hjemtagning er uafhængig af, hvilken løsning der vælges. De årlige merudgifter til drift vil således beløbe sig til kr. 11,4 mio. i forhold til i dag.

Alternativ 1 anses imidlertid for at være uhensigtsmæssig, idet en bevarelse af den nuværende åbne psykiatriske afdeling ved Dronning Ingrids Hospital vil betyde en uhensigtsmæssig adskillelse af behandlingsenhederne. Det anbefales derfor, at de fysiske rammer ved en hjemtagning af den psykiatriske behandling gennemføres ved opførelse af en samlet psykiatrisk afdeling i umiddelbar forbindelse med Dronning Ingrids Hospital.

For det andet fremgår af redegørelsen, at der ikke bør ske en hjemtagning af den psykiatriske behandling på baggrund af den nuværende lovgivning fra 1938. Juridisk er der ikke noget til hinder for, at den psykiatriske behandling hjemtages på baggrund af denne lovgivning, men da loven er utidssvarende, og da den ikke svarer til de faktiske behov i dagens Grønland, bør den hurtigst muligt og uafhængigt af en eventuel beslutning om hjemtagning revideres. Hvorvidt man ønsker, at Grønland skal hjemtage lovgivningskompetencen eller afvente den igangværende lovrevision af den danske psykiatrilovgivning fra 1989 med henblik på en anordning af denne lovgivning med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, er der i redegørelsen ikke taget stilling til. Jeg skal imidlertid på Landsstyrets vegne indstille til, at Grønland afventer den igangværende danske lovrevision med henblik på en anordning.

En tredje nødvendig forudsætning for en hjemtagning af den psykiatriske behandling er iværksættelse af en række forskellige uddannelsesmæssige aktiviteter. En forøget uddannelsesmæssig indsats er nødvendig forud for en hjemtagning af den psykiatriske behandling fra Danmark. Denne opgave kan ikke løses på ét eller to år, men kræver flere års målrettet afvikling af uddannelse, kurser og efteruddannelse, idet der under redegørelsesarbejdet er konstateret et meget stort uddannelsesmæssigt efterslæb på psykiatriområdet. Disse bestræbelser skal på sigt kunne minimere afhængigheden af tilkaldt arbejdskraft.

Idet der er tale om et stort uddannelsesmæssigt efterslæb på psykiatriområdet, er der allerede i forbindelse med redegørelsesarbejdet taget initiativ til, at der i løbet af 1998 gennemføres et 3-måneders kursusforløb for 80 ufaglærte støttepersoner i kommunerne.

En helt fundamental forudsætning for en hjemtagning af den psykiatriske behandling er således, at vi er i stand til at besætte de normerede stillinger. Generelt er der for øjeblikket endog meget store rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet, hvilket også gør sig gældende for personale til psykiatriområdet.

Redegørelsens konklusion er, at Grønland fortsat i mange år frem i tiden vil være afhængig af at kunne rekruttere dansk/skandinavisk personale til at varetage pleje-, omsorgs- og behandlingsmæssige opgaver inden for psykiatrien. I forlængelse af en hjemtagning af den psykiatriske behandling vil behovet for og afhængigheden af at kunne rekruttere personale til psykiatrien stige betydeligt.

En fjerde forudsætning for en hjemtagning af den psykiatriske behandling er en oprustning af den psykiatriske service, d.v.s. behandlingen og plejen af de ikke-indlagte sindslidende i det lokalsamfund, hvor vedkommende er bosiddende. I forbindelse med redegørelsen er antallet af svært sindslidende i Grønland opgjort til ca. 500 mennesker - svage medborgere som desværre ofte ikke får de behandlingstilbud, som de har behov for. Redegørelsesarbejdet har således afdækket et meget stort behov for en forbedring af behandlingen af og omsorgen for de mange svært sindslidende, som allerede er her i landet.

Anbefalingerne i redegørelsen lægger op til en styrkelse af den psykiatriske behandlingsindsats over for ikke-indlagte sindslidende, som allerede på nuværende tidspunkt finder sted lokalt, og hvor det skønnes nødvendigt lægges op til en oprustning, som samtidig sikrer en optimal udnyttelse af de ressourcer, som allerede er til stede i lokalsamfundet.

Der peges i redegørelsen på, at en forudsætning for, at lokalpsykiatrien kan fungere tilfredsstillende, er, at der også sker en væsentlig oprustning på det sociale område i form af etablering af flere og bedre tilbud til de ikke-indlagte sindslidende. De sociale tilbud er ikke i sig selv behandling af psykisk sygdom, men vil ofte være en afgørende forudsætning for, at de psykiatriske behandlingstilbud kan få den ønskede effekt og afhjælpe nogle af de sociale følger af sygdommen. En forstærket socialpsykiatrisk indsats og dermed bedre vilkår for de sindslidende, som allerede er her, vil også kunne være med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Landsstyret kan på baggrund af ovenstående ikke anbefale, at der sker en hjemtagning af den psykiatriske behandling, idet vi først og fremmest ikke har nogen garanti for, at vi vil være i stand til at rekruttere tilstrækkeligt personale. Et fuldt udbygget psykiatrisk hospital ved Dronning Ingrids Hospital vil kræve 120 ansatte, hvilket er det samme som en normeringsmæssig udvidelse på godt 80 personer. En hjemtagning uden sikkerhed for at kunne besætte de nødvendige stillinger vil i bedste fald vise sig uhensigtsmæssig, i værste fald uansvarlig, idet der er tale om en gruppe meget behandlings- og plejekrævende patienter.

Problemet er, at det ikke er muligt at forudsige rekrutteringssituationen blot nogle ganske få måneder frem i tiden. Det er urealistisk at antage, at situationen vil ændre sig markant inden for de nærmeste år. Landsstyret deler såvel de i redegørelsen anførte som mange høringsparters bekymring vedrørende rekrutteringssituationen.

Dertil kommer, at en hjemtagning vil medføre betydelige merudgifter for det grønlandske samfund, og det er i den forbindelse nødvendigt at understrege det relativt få antal mennesker, som denne massive investering ville berøre. Merudgifterne må ikke være det primære i en stillingtagen til en hjemtagning af den psykiatriske behandling, idet dette naturligvis er et spørgsmål om økonomiske prioriteringer. Landsstyret anser rekrutteringsproblematikken for at være langt mere tungtvejende. Vi kan dog ikke helt komme uden om, at vi har en forpligtelse - ikke kun over for de få, men over for de mange som i dag har et behandlingsbehov i det grønlandske samfund.

Med andre ord skal Landstyret på baggrund af redegørelsen indstille til, at selve hjemtagningen af den psykiatriske behandling fra Amtshospitalet i Vordingborg udsættes i hvert fald 3-5 år i forhold til den i redegørelsen angivne tidsplan, og indtil man har en større sikkerhed for at kunne rekruttere tilstrækkeligt personale. En hjemtagning af den psykiatriske behandling til Grønland må således først ske, når der er sikkerhed for, at behandlingstilbudene ikke forringes, d.v.s. at patienterne skal sikres den samme behandlingsmæssige kvalitet som i dag.

På den anden side er det vigtigt, at vi overordnet fastholder målsætningen om på sigt at hjemtage den psykiatriske behandling fra Danmark, idet det ud fra en behandlingsmæssig synsvinkel må betragtes som uhensigtsmæssigt, at psykiatriske patienter behandles så langt fra deres normale miljø. Behandlingen af grønlandske psykiatriske patienter i Danmark har ligeledes været genstand for en del diskussion i medierne, idet nedsendelse af grønlandske psykiatriske patienter til behandling i Danmark har været anskuet i lyset af de internationale menneskerettigheder. Det er imidlertid i denne sammenhæng centralt at understrege, at en hjemtagning af denne specialiserede og meget personaleressourcekrævende behandling uden, at vi har sikret patienterne den fornødne kvalificerede behandling, kun vil være med til at gøre ondt værre.

Jeg skal imidlertid på Landsstyrets vegne indstille til, at de øvrige anbefalinger på det juridiske, det uddannelsesmæssige og det lokalpsykiatriske område tiltrædes og igangsættes hurtigst muligt, idet disse i redegørelsen anses for at være nødvendige forudsætninger for på sigt at kunne hjemtage den psykiatriske behandling fra Amtshospitalet i Vordingborg. Selve redegørelsesarbejdet har således sat fokus på en meget svag gruppe af vore medborgere, som for størstedelens vedkommende allerede er her i landet. De økonomiske konsekvenser af en oprustning på sundhedsområdet alene vil betyde årlige merudgifter for det grønlandske samfund på ca. 6,5 mio. kr. årligt.

Det fremgår såvel af redegørelsen som af mange af høringssvarene, at der er behov for en forbedring af såvel den behandlingsmæssige som socialpsykiatriske indsats over for de sindslidende, som allerede er her i forvejen. En oprustning af den socialpsykiatriske indsats over for sindslidende indgik imidlertid ikke som en del af kommissoriet for hjemtagning af den psykiatriske behandling. De økonomiske konsekvenser af en oprustning på det socialpsykiatriske område kunne der således ikke tages stilling til i herværende redegørelse.

På denne baggrund vil Landsstyret derfor indstille til, at der udarbejdes en samlet psykiatriplan for Grønland, hvor også det sociale område forpligtes, idet indsatsen over for sindslidende er et område, som sundhedsvæsenet ikke kan løfte alene. En samlet løsning vil også kunne imødekomme kritikken fra ikke mindst udlandets side omkring knægtelse af de internationale menneskerettigheder, idet denne kritik for en stor dels vedkommende har drejet sig om Grønlands manglende vilje til at hjemtage færdigbehandlede patienter.

På baggrund af redegørelsen og de indkomne høringssvar indstiller Landsstyret følgende til vedtagelse i Landstinget:
  • At en beslutning om hjemtagning af den psykiatriske behandling til Grønland udsættes i hvert fald 3-5 år i forhold til den i redegørelsen angivne tidsplan, og indtil der er større sikkerhed for, at sundhedsvæsenet er i stand til at rekruttere det nødvendige personale
  • At lovgivningen på området revideres i form af en anordning af den danske psykiatri lovgivning fra 1989 med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, når den igangværende danske lovrevision er tilendebragt
  • At de i redegørelsen anførte uddannelsesmæssige anbefalinger vedtages
  • At de i redegørelsen anførte anbefalinger vedrørende en oprustning af den lokalpsykiatriske indsats vedtages
  • At der snarest muligt igangsættes udarbejdelse af en samlet psykiatriplan for Grønland til forbedring af de sindslidendes vilkår i dagens Grønland, og som indbefatter samtlige relevante myndigheders indsats, herunder ikke mindst de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen.
Med disse ord overlader jeg på Landsstyrets vegne den omfattende redegørelse om hjemtagning af den psykiatriske behandling til Grønland til Landstingets drøftelse.