Turismeredegørelse

Turistmarkedet er tilstede for Grønland som et kolossalt vækstpotentiale, såfremt det gribes rigtigt an og der skaffes de rigtige transport- og opholdsbetingelser

Fredag d. 16. oktober 1998
Landsstyret
Emnekreds: Turisme.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Baggrund
3. Turismens udviklingstendenser
4. Et historisk tilbageblik
5. Den nationaløkonomiske betydning af turismen
6. Turismens nationaløkonomiske betydning for Grønland
7. Kritiske faktorer for turismeudvikling
7. a Miljøbelastning
7. b Miljøbelastning i Grønland
7. c Kulturelle konsekvenser i Grønland
7. d Infrastrukturen i Grønland
7. e Helikopterbeflyvning
7. f Risici på det lokale niveau i Grønland
8. Forudsætninger for turismeudvikling
8. a Transport
8. b Overnatning
8. c Bespisning
8. d Oplevelse
8. e Kvalificeret arbejdskraft
9. Valutaindtjening
10. Beskæftigelseseffekt
Turismens beskæftigelseseffekt kan inddeles i tre kategorier:
11. Turismens beskæftigelsesmæssige effekt i Grønland
12. Erfaringer fra den hidtidige udvikling
13. Undersøgelsens anbefalinger
13. a Styring og koordinering af turismeudviklingen
13. b Samarbejde mellem det centrale og det lokale niveau
13. c Statistisk dokumentation for turismens udvikling (antal turister)
13. d Transportsystemet
14. Markedsefterspørgsel
15. Målsætninger for turismeudvikling i Grønland år 2000
16. Krav til en målsætning
Hovedmålet i denne fremtidig målsætning bør være:
17. Realisering af målsætningen
18. Konklusion
18. a Rammebetingelser
18. b Kompetenceopbygning
18. c Strukturudvikling
18. d Enkelt projekter
19. Afsluttende bemærkninger




Indholdsfortegnelse
  1. Indledning
  2. Baggrund
  3. Turismens udviklingstendenser
  4. Et historisk tilbageblik
  5. Den nationaløkonomiske betydning af turismen
  6. Turismens nationaløkonomiske betydning for Grønland
  7. Kritiske faktorer for turismeudviklingen:
    7. a Miljøbelastning
    7. b Miljøbelasning i Grønland
    7. c Kulturelle konsekvenser i Grønland
    7. d Infrastrukturen
    7. e Helikopterbeflyvning
    7. f Risici på det lokale niveau i Grønland
  8. Forudsætninger for turismeudvikling
    8. a Transport
    8. b Overnatning
    8. c Bespisning
    8. d Oplevelse
    8. e Kvalificeret arbejdskraft
  9. Valutaindtjening
  10. Beskæftigelseseffekt
  11. Turismens beskæftigelsesmæssige effekt i Grønland
  12. Erfaringer fra den hidtidige udvikling
  13. Undersøgelsens anbefalinger
    13. a Styring og koordinering af turismeudviklingen
    13. b Samarbejde mellem det centrale og det lokale niveau
    13. c Statistisk dokumentation for turismens udvikling
    13. d Transportsystemet
  14. Markedsefterspørgsel
  15. Målsætninger for turismeudvikling i Grønland år 2000
  16. Krav til målsætning
  17. Realisering af målsætning
  18. Konklusion
    18. a Rammebetingelser
    18. b Kompentenceopbygning
    18. c Strukturudvikling
    18. d Enkelt projekter
  19. Afsluttende bemærkninger




1. Indledning
Tiltag omkring en målrettet indsats vedrørende en turismeudvikling i Grønland har været taget i flere omgange, både i 1970'erne og senest her i 1990'erne.

De betingelser, man i 1970'erne opstillede som nødvendige forudsætninger, var en opbygning af infrastrukturen i form af intern beflyvning, hotelovernatningskapacitet og uddannelse.

Forudsætningerne kan ikke siges at have ændret sig væsentligt i den efterfølgende tid.

I begyndelsen af 1990'erne fik Landstinget præsenteret en redegørelse om muligheder og perspektiver for en turismeudvikling i Grønland - den såkaldte "Hoff & Overgaard"-rapport. Landstinget besluttede at igangsætte en mere målrettet indsats, og etablerede på baggrund heraf turismeudviklingsselskabet Greenland Tourism A/S.

Målsætningen for en 10-årig periode frem til år 2002 blev dengang fastsat til:
  • Etablering af 2000 arbejdspladser i branchen
  • En årlig valutaindtjening på 500 mio. kr. til samfundet
  • Opbygning af et turisterhverv som er miljømæssig og kulturel forsvarlig.
Midlet til opnåelse af målsætningen blev anslået til 35.000 turister årligt.

I en hver udvikling er det vigtigt med en evaluering af den igangsatte proces. Dette var baggrunden for fremsættelse af den turistpolitiske redegørelse, som Landsstyret forelagde Landstinget i 1996.

Målsætningen blev som følge af evalueringen for perioden frem til år 2005 fastsat til:
  • En valutaindtjening til samfundet på 500 mio. kr. fra år 2005
  • Opbygning af en turistbranche som er miljømæssig og kulturel forsvarlig
  • Opbygning af en lokal kompetence der sikrer den størst mulige beskæftigelses effekt.
Midlet til opnåelse af målsætningen blev dengang anslået til 61.000 turister årligt.

På baggrund af den løbende debat og ønsket om en forstærket indsats indenfor området har Landsstyret i forbindelse med ressortomlægningen i 1997 fundet tiden inde til en yderligere evaluering af såvel de praktiske resultater som en økonomisk evaluering af den hidtidige førte turismeudvikling, samt mulighederne for fremtidig vækst i sektoren.

Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation nedsatte i januar 1998 en analysegruppe, der skulle fremlægge en rapport indeholdende en analyse af udviklingen i turismesektoren i Grønland. Analysegruppens rapport indgår som et væsentligt grundlag for nærværende redegørelse, og rapporten vedlægges derfor redegørelsen som bilag.

2. Baggrund
Baggrunden for Landsstyrets ønske om en analyse er, ud over et kvalificeret grundlag for en forstærket indsats, også at flere forudsætninger for udviklingen af turisterhvervet i Grønland i perioden fra 1992 til 1998 har ændret sig. Følgende er en oversigt over de centrale forhold, som er ændret gennem perioden:
  • nu stor lokal parathed, flere små private virksomheder
  • kommunerne vil være med
  • hotellerne vil næsten alle udvide/bygge nyt
  • bedre flypriser
  • uddannelsesprogram etableret
  • distribution og salgssystem etableret på hovedmarkederne
  • dokumentation for ubegrænset marked
  • første udenlandske investeringer
  • formaliseret samarbejde med nabolandene
  • større kendskab til erhvervets muligheder og problemstillinger
  • krav om problemstillinger og indsigt
Der er således en række forhold, som har været afgørende for, at det på nuværende tidspunkt vurderes som hensigtsmæssigt at revurdere indsatsen, såvel i forhold til konkrete handlinger som i forhold til rolle- og arbejdsfordeling blandt aktørerne i erhvervet.

Som en forudsætning for en god debat om fremtiden har Landsstyret med denne redegørelse også ønsket at skabe et overblik over turismens udvikling og har på baggrund heraf sammenfattet tre overordnede temaer: turismens udviklingstendenser, et historisk tilbageblik samt den nationaløkonomiske betydning af turismen.

3. Turismens udviklingstendenser
Den globale turismeudvikling startede først for alvor efter afslutningen på 2. verdenskrig i forbindelse med genopbygningen af Europas infrastruktur og hele den vestlige verdens velfærdsudvikling.

Sammensætningen af den internationale turisme vil ændres meget i de kommende år, ligesom turisternes adfærd og præferencer vil forandres. World Tourism Organization/WTO vurderer i den forbindelse, at en af de markante trends vil blive forøgelsen af den distance, der tilbagelægges af turisterne. Der vil i de kommende år blive flere langdistance-turister i takt med, at det bliver billigere og hurtigere at komme frem til fjerne destinationer.

Al udvikling har været kendetegnet ved stedse faldende priser og stærkt stigende volumen.

Overordnet kan det siges, at udviklingen i infrastruktur har skabt stigende turisme - ligesom stigende turisme skaber infrastruktur.


4. Et historisk tilbageblik
Ministeriet for Grønland udgav i 1973 betænkning nr. 700 med titlen "Turisme i Grønland". Udvalget havde analyseret sig frem til, at der i 1960 havde været 500 turister i Grønland, og at dette tal i 1972 var steget til 6.500. Udvalget konkluderede samtidig, at det ville være muligt at forøge antallet af turister i Grønland til ca. 35.000 i 1980, hvorved turismen ville være Grønlands næststørste erhverv. Udvalget forudså, at den internationale turisme fortsat ville udvikle sig kraftigt, og at Grønland så afgjort disponerede over turistmæssige seværdigheder. Udvalget knyttede en række forudsætninger til, at målet kunne nås.

Udviklingen forudsatte opbygning af infrastruktur i form af intern beflyvning, hotel-overnatnings kapacitet og uddannelse.

Turisme i Grønland er karakteriseret ved en række faktorer, som adskiller Grønland i forhold til andre rejsemål på det globale marked. Specielt kan nævnes landets beliggenhed, fjernt fra øvrige turistmål, det arktiske klima og den arktiske natur, de begrænsede transporttilbud samt et væsentligt højere omkostningsniveau i forhold til sammenlignelige områder som North West Territories, Alaska, Svalbard og Nordnorge. Endvidere er turisme for mange lande ikke kun valutaindtægter og beskæftigelse, men i lige så høj grad en faktor for udvikling af infrastrukturen.

5. Den nationaløkonomiske betydning af turismen

Et stigende antal lande fokuserer på turisme som et erhvervsøkonomisk interessant indsatsområ de. Såvel politisk som økonomisk understøttes turisme i stigende omfang i etablering af nationale turistråd og udformning af overordnede handlingsplaner og retningslinier for turismeudviklingen. Fokus rettes mod det økonomiske potentiale, en udbygget turismeindustri indeholder, hvilket fra politisk side udløser store subsidier til erhvervsfremme. I Europa er EU ligeledes en bidragsyder i den internationale turismeudvikling. På EU-landenes fremtidige eksportmarkeder i Østeuropa fremmer EU turismeudviklingsprojekter med henblik på at styrke disse landes købekraft til gavn for bl.a. EU selv. For Grønland er det således relevant at forholde sig til turismens nationaløkono miske betydning, da dette er et afgørende argument for en større turismefremmeindsats.

På globalt plan vurderer World Travel & Tourism Council(1), at turismen i dag tegner sig for ca. 11% af "det globale bruttonationalprodukt", og at den globale turisme tegner sig for 10% af verdens arbejdsstyrke svarende til 255 millioner direkte beskæftigede i turismeindustrien.

6. Turismens nationaløkonomiske betydning for Grønland
Turismens nationaløkonomiske betydning for Grønland er i dag af forholdsvis begrænset betydning, men rummer store potentialer. Som forudsætning for en fuldstændig opgørelse over den grønlandske turismes volumen og heraf afledte økonomiske betydning, skal begrebet "en turist" defineres. Hidtil har Grønland anvendt en definition, der inkluderede personer som:
  • opholdt sig minimum 24 timer i Grønland
  • udelukkende kom til Grønland for at holde ferie
  • kom til Grønland for at holde møder, incentive rejse eller deltage i konference (MIC-turisme (Meetings, Incentives, Congresses))
Familiebesøgende og personer, der kombinerer erhvervsrejser med ferieophold, er således ikke hidtil medregnet i den grønlandske turiststatistik til trods for, at disse udgør en stor andel af den samlede trafik til og fra Grønland.

Med denne definition som udgangspunkt var antallet af turister i Grønland i 1996 på 16.000. Disse genererede en samlet bruttoomsætning på godt 152 millioner DKK. Ved en importkvote på 30% svarer dette til en netto valutaindtægt på ca. 92 millioner DKK i første led efter import og en samlet intern omsætning i Grønland på godt 286 millioner DKK.

Anvendes derimod WTO’s internationalt anerkendte og meget anvendte definition på turisme (2), inkluderes samtlige personer som:
  • bevæger sig i tid og rum ud over sit sædvanlige miljø
  • opholder sig i landet mere end 24 timer
  • ikke rejser for at oppebære løn på det sted, der rejses til og ikke bliver i landet over 1 år
1996 tal
(afrundede tal)
Nøgletal Grønlands definition WTO’s definition
Antal turister . 16.000 25.000
Gennemsnitligt forbrug pr. turist 9.508 DKK
.
Gennemsnitlig importandel af forbruget (30%) - 3.724 DKK
Nettoindtægt pr. turist 5.786 DKK
Bruttoindtægt . 152 mio. kr. 238 mio kr.
For Grønland vil anvendelsen af WTO’s definition medføre en stigning i antal turister på 9.000 - til i alt 25.000 (3) turister i 1996. Med et gennemsnitligt nettoforbrug på 5.786 DKK giver dette en samlet bruttoomsætning på godt 238 millioner DKK.

Turismen i Grønland har i dag ikke en omfattende nationaløkonomisk betydning, men erhvervet vurderes af analysegruppen imidlertid at rumme betydelige potentialer og udviklingsmuligheder. På baggrund af dette vurderes det som værende nødvendigt med et mere retvisende billede af turismen for at sikre en reel baggrund for videre politisk vurdering samt muliggøre sammenligne lighed med andre lande og destinationer. Det er Landsstyrets opfattelse, at udviklingen af sådanne retvisende målinger af turismen er bydende nødvendig i de kommende år.

7. Kritiske faktorer for turismeudvikling



7. a Miljøbelastning
Bevidsthed om turismens miljøbelastning er blevet en international holdningsmæssig ramme- betingelse for al turismeudvikling. En stigende rejseintensitet i de industrialiserede lande gennem de seneste 25 år har sat sine tydelige spor på miljøet.

Turisme kan anskues som et erhverv, der søger at udnytte miljøets attraktionsværdi og faciliteter som produkter i en omsætning, hvis mål er økonomisk udbytte. For at undgå overforbrug og/eller nedslidning gælder det om at fastlægge miljøets bæreevne og fysiske kapacitet ud fra en række miljøkriterier for et nærmere specificeret område. Disse kriterier kan eksempelvis tilgodese vand- eller gletschermiljø, således at et vist antal turister anses som det maksimale niveau, førend miljøet lider overlast i form af nedslidning eller forurening.

Miljø og udvikling er som bekendt ikke to adskilte udfordringer, men hænger uløseligt sammen. Udvikling kan ikke opretholdes på grundlag af en stadig forringelse af miljøressourcerne, og miljøet kan ikke beskyttes, hvis ikke væksten af turister tager højde for omkostningerne ved nedslidning af dette. Økonomi og økologi må således indgå som et helt integreret led i såvel den overordnede turistpolitiske lovgivning som i individuelle beslutningsprocesser hos de enkelte aktører på destinationen.

7. b Miljøbelastning i Grønland
Et væsentligt miljøaspekt ved turismeudvikling i Grønland er hensynet til det arktiske miljø, der er blandt de mest attraktive dimensioner ved landet og derved landets eksistensgrundlag som turistdestination. For at sikre, at en vækst i antallet af turister i Grønland ikke belaster eller nedslider den arktiske natur, må der på regionalt niveau udarbejdes bæredygtige retningslinier, der tilgodeser naturens ressourcer. Kapacitet bør således ikke udelukkende koncentreres om transport- og overnatningsfaciliteter, men bør altid tilføres et miljøaspekt gående på placering og bæredygtig belastning af sårbare naturområder og -ressourcer i form af bl.a. dyreliv.

Indenfor Landsstyrets rammer er der derfor iværksat et samarbejde for at etablere de nødvendige miljømæssige reguleringer i forhold til den voksende turisme.

En positiv vinkel på turismens påvirkning af miljøet i Grønland er, at turisternes ændrede efterspørgsel efter miljørigtige produkter og bæredygtighed lægger et pres på den lokale miljøhåndtering og skaber i forlængelse heraf et økonomisk incitament til at tage miljøhensyn. Turisternes fokus på miljøet kan således resultere i lokale holdninger og handlinger til gavn for miljøet. En tilfredshedsundersøgelse initieret af Greenland Tourism a/s har vist, at et generelt meget synligt affaldsproblem i byer og bygders gader virker problematisk for turisterne.

Mange turister er i udbredt omfang vant til affaldssortering og andre specifikke miljøtiltag på indkvarteringssteder. Miljørigtig udvikling er for disse turister ikke længere en positiv og motiverende faktor for at vælge en turistdestination, men tages som en forudsætning på alle destinationer.

Turisme og kultur er to gensidigt påvirkelige begreber. Turismens opståen, baggrund og dens fremtrædelsesformer kan ses som et udtryk for kulturen og dens udvikling, og omvendt er udviklingen i kulturen dybt influeret af de indtryk og oplevelser, der opstår i forbindelse med turismen.

De kulturelle konsekvenser af turisme er dobbeltsidede. En destinations kultur vil have indflydelse på turisterne under deres ophold, og turisternes medbragte kultur vil påvirke lokalbefolkningen.

Denne påvirkning vil være omvendt proportional med industrialiseringsgrad og den sociale struktur på destinationen, hvilket betyder, at en destination som London eller New York med lethed kan absorbere og tolerere tilstedeværelsen af et stort antal turister modsat den lille bygd med f.eks. langt mere betydningsfulde familiestrukturer. Generelt gælder, at jo mere unik den kulturelle baggrund er, jo større er attraktionsværdien og samtidig sandsynligheden for, at turisternes tilstedeværelse vil påvirke lokalbefolkningens kultur. Resultatet af dette kan i den værst tænkelige situation være en ødelæggelse af den lokale kultur, eller - mere sandsynligt - en kommercialisering af kultur og traditioner som dans, kunst og håndværk, i forsøget på tilpasning til turisternes ønsker og behov. Landsstyret har på denne baggrund særlig interesseret sig for mulighederne for at udvikle en begrænset højtydende turismeform.

7. c Kulturelle konsekvenser i Grønland

Det er ikke muligt på forhånd at vurdere, hvorvidt 25.000 eller for den sags skyld 100.000 turister vil skabe kulturelle problemer i Grønland, idet dette vil afhænge af, hvorledes en fremtidig volumen regionaliseres.

Modsat kan en række positive kulturelle effekter af turismen måles i Grønland. Med turismen er der kommet en efterspørgsel på den oprindelige grønlandske kultur og kunsthåndværk; jo mere grønlandsk jo bedre! Korsang, kajakopvisninger og foredrag om nationaldragter har stor interesse for turister og har været medvirkende til at genskabe en fokusering på de værdier, grønlandsk kultur er rig på. Turismen er dermed med til at understøtte den oprindelige kultur. Imidlertid går der en hårfin grænse mellem turisters efterspørgsel på kultur og iscenesættelsen heraf - hvis der er for langt mellem den virkelighed, turister får præsenteret i form af optræden og foredrag til det, de selv oplever ved at færdes i byen/bygden, virker præsentationen iscenesat og kan give en negativ effekt for oplevelsen af destinationen.

Landsstyret har blandt andet på denne baggrund yderligere forstærket indsatsen for udvikling af grønlandsk kunsthåndværk via særlige bevillinger til området.

Generelt vil turismens udviklingspotentiale i udbredt omfang afhænge af niveauet og kvaliteten af infrastruktur. Transport er et grundelement i turistprodukter, og uden gode transportmuligheder til og fra destinationer er mulighederne for at udvikle turismen minimale. Satses der således på turisme, vil dette forudsætte investeringer i landets infrastruktur.

Der findes mange internationale eksempler på relativt små lande, som qua turismeudviklingen har fået et unikt transportsystem som sidegevinst til glæde for landets egne indbyggere - et trafiksystem, som ingen berettigelse ville have uden turismen, og som uden turismen ville efterlade landets fastboende med et ukomfortabelt trafiksystem. Eksempler herpå er:
  • Royal Nepal Airlines, der hver uge har adskillige flyvninger til og fra europæiske hovedstæder - hovedsagelig p.g.a. turister.
  • Icelandair ville uden turister (og transitpassagerer) ikke kunne have 2-3 daglige frekvenser på København, men ville højst kunne beflyve København 3-5 gange om ugen.
  • Air Seychelles der betjener den lille ø-stat øst for Kenya, har daglige afgange til hovedstæder i Europa. Uden turismen var dette ikke muligt.
På trods af små nationale trafikmængder opretholdes disse trafiksystemer, fordi turisme genererer volumen, der kan sikre lønsom drift af internationale lufthavne.

7. d Infrastrukturen i Grønland
Der har i Grønland hidtil været en udpræget tendens til alene at vurdere turisme på grundlag af erhvervets evne til at skabe samfundsindtægter og merbeskæftigelse. Infrastrukturen har nærmest været betragtet som et fastlåst udgangspunkt, der alene ville være begrænsende for udviklingen. En anden og langt mere interessant indfaldsvinkel er at vurdere, i hvilket omfang turisme kan medvirke til at skabe en bedre infrastruktur. På transportområdet vil forbedringer ikke alene forbedre turismens muligheder, men også skabe bedre vilkår for fastboende i form af bedre frekvenser og materiel og dermed sikre et højere serviceringsniveau både over Atlanten og internt i Grønland. Dette aspekt har haft stor indflydelse på Landsstyrets forhandlinger med den danske regering omkring åbning af atlantruten og yderligere mulige liberaliseringer i grønlandsk transport.

Turoperatører og rejsebureauer har typisk brug for at få oplyst et basistrafikprogram et år frem i tiden for at kunne udvikle produkter og lave brochurer. Dette gælder såvel Atlanttrafik som den interne beflyvning i Grønland. Hidtil har dette været et stort problem for arrangørerne af Grønlandsprodukter, fordi luftfartsselskaberne først har offentliggjort deres trafikprogrammer, når de de facto trådte i kraft.

Dette skyldes blandt andet selskabernes afhængighed af koncessionsudbud og prisfastsættelse, såvel som tilskud fra finansloven. Landsstyret har nu skabt en 5 årig ordning på atlanttrafikken, mens der stadig opereres med priser/tilskud i forhold til de 1-årige finanslovsprocedurer. Landsstyret finder det bydende nødvendigt fremover at søge at finde en varig løsning på trafikprogramproblemet. Dette er delvist baggrunden for de forslag, der vil blive fremført i forbindelse med den trafikpolitiske redegørelse.

7. e Helikopterbeflyvning
Frem til år 2001 er der planlagt 7 nye landingsbaner for fastvingede fly. Med åbningen af landingsbanerne til fastvingede fly aftager helikopterdriftens betydning. For at kunne ændre helikopterbeflyvningen til fastvinget flydrift forudsættes et betydeligt trafikunderlag.

Helikopterbeflyvningen vurderes imidlertid at have en betydelig oplevelsesmæssig værdi for turister. På grund af det høje omkostningsniveau bør så stor en del af helikopterbeflyvningen som mulig fremover foregå som charter og udflugtsture, der får dækket omkostningerne med et tilsvarende højt prisniveau til turister.

7. f Risici på det lokale niveau i Grønland
Det er vigtigt at gøre sig klart, at det sociale miljø på mange destinationer har en betydelig attraktionsværdi for turister. Forholdet mellem lokalbefolkning og turister afhænger af accepten af modparten og sker ofte på ulige vilkår. Turisme udvikler sig ofte over tid så lokalbefolkningens interesse for turister går fra en meget positiv indstilling over træghed til direkte afstandstagen til turister.

For at begrænse turismens negative konsekvenser gælder det om at holde turismen på et niveau, så turisterne føler sig velkomne som destinationens gæster, at destinationens livsstil og leveform forbliver intakt, at lokale, "folkelige" og sociale arrangementer er i overensstemmelse med befolkningens levemåde og ikke kunstigt iscenesat for turisterne, at nye faciliteters muligheder og kvaliteter opfylder lokalbefolkningens behov, samt at lokalbefolkningen inddrages i udviklings-processen, således at deres livsstil fortsat bliver respekteret. Overordnet taler alle disse forhold for, at en national turismeudvikling sker med udgangspunkt i de lokale/regionale kulturelle, naturmæssige og menneskelige kompetencer.

Både historisk og kulturelt er Grønland kendt som et meget gæstfrit land. Udfordringen ligger i at gøre denne gæstfrihed til udgangspunkt for en fremtidig turismeudvikling. Arctic Circle Race er et positivt eksempel på en succesrig turistbegivenhed, der fik sat Grønland i fokus og i høj grad synliggjorde grønlandsk gæstfrihed. Arrangementets succes skyldes bl.a. en meget høj lokal involveringsgrad og lokal medindflydelse på planlægningen.

En bredere diskussion af, hvordan turismen i Grønland kan udvikles under hensyn til miljømæssig og kulturel forsvarlighed har ikke været ført. Dette skyldes måske, at det nuværende antal gæster ikke har medført større miljømæssige eller kulturelle problemer. Tidspunktet er nu inde til at rejse en sådan diskussion. Det er påpeget, at debatten er absolut nødvendig, hvis bredere dele af den grønlandske befolkning skal have en chance for at forholde sig til den turistpolitiske indsats. Denne debat må ses som ét af flere led i den kommende interne markedsføring i Grønland af turismeudviklingen.

I forhold til den kritiske faktor, som miljø og kulturpåvirkninger udgør, må der udvikles en bredere orienteret information og debat, dels om lokale forventninger og ønsker til udviklingen, dels om de miljøkrav, udviklingen vil stille til befolkningen og lokale aktører.

8. Forudsætninger for turismeudvikling

For at kunne udvikle turismen på en bestemt lokalitet er der primært fem grundlæggende forhold, som hver især skal være i orden; i vilkårlig rækkefølge er disse transport, overnatning, bespisning, oplevelser og kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke muligt at prioritere disse kriterier, da de vil afhænge af de enkelte kundegruppers individuelle ønsker.

8. a Transport
Destinationen skal være tilgængelig. Dette betyder, at transporten skal være så let og bekvem som mulig samt med en høj regularitet, mange frekvenser m.m.

En længere transport og flere transportled med deraf følgende højere priser og risiko for lavere regularitet end direkte transport, retfærdiggøres kun af helt specifikke og unikke oplevelser.

Markedstendensen går endvidere mod kortere ophold, hvilket betyder mindre parathed til at rejse længere væk fra den Atlantlufthavn, man er ankommet til i Grønland.

8. b Overnatning
Uden overnatningsfaciliteter i en kvalitet, der modsvarer målgruppens ønsker og behov, er der ingen basis for turisme. Størstedelen af de nuværende grønlandske turister forventer hotelværelser med minimum eget bad og toilet. Mindre og primitive forhold - eksempelvis i en base camp eller på kollegieværelser - er turister parat til at afprøve i et par døgn, så længe der efterfølgende er udsigt til et civiliseret hotelværelse med bad.

8. c Bespisning
For mange turister er måltiderne en stor del af oplevelsen af den lokale kultur. Imidlertid gælder samme forhold som ved overnatning. Lokale specialiteter kan virke eksotiske og inspirerende i nogle dage, men efter en tid ønskes måltider som minimum suppleret med individuelle ønsker. Turister er individualister og forventer/er vant til, at deres individuelle ønsker imødekommes på en ferie- eller forretningsrejse og stiller ydermere krav til kvalitet.

8. d Oplevelse
Oplevelseselementet er kernen i en turismemæssig succes. Bespisning og transport kan være en del af oplevelsen, men ellers er deciderede oplevelser det egentlige ferieindhold på selve lokaliteten. Oplevelserne kan være af mange forskellige slags, men afgørende er kvaliteten og graden af særkende samt det unikke i oplevelsen.

Tilstrækkelig fornyelse omkring oplevelserne, der med udgangspunkt i den unikke grønlandske natur - som indlandsisen - aktivt involverer turister, må betragtes som en stor udfordring i fremtiden. Hvor mange turisters behov tidligere kunne tilfredsstilles ved, at de enten hørte om, så på, rørte ved, smagte på eller prøvede en attraktion, går tendensen i dag mod integration af alle sanser. Dette skyldes ikke mindst en stadigt stigende rejseerfaring, hvilket er karakteristisk for Grønlands turister.

Oplevelseselementerne skal endvidere være blandt de allerbedste for at kunne retfærdiggøre prisniveauet og opfylde krav om tilgængelighed, prisfasthed, regularitet, sikkerhed, kvalitet og service. Rentabilitet, høj service, sikkerhed og stor regularitet har umiddelbar sammenhæng med volumen og længst mulig sæson. Dette understreger behovet for at koncentrere udviklingen om en række turistcentre med tilstrækkeligt spændende og varierede udbud, frem for at sprede udviklingen over hele landet. Det faglige niveau skal endvidere være højt i de enkelte oplevelseselementer. Gæsterne er ofte velforberedte og oftest veluddannede og stiller krav om grundig formidling af faglig viden.

Niveauet af det non-kommercielle oplevelsesapparat er rammebetingelser, der er vanskelige at opgøre, eftersom det spænder fra skiltning, museer og ren by til befolkningens imødekommenhed og generelle sprogkundskaber. Imidlertid er dette af stor betydning for turisternes samlede oplevelse af det grønlandske produkt. De mest synlige elementer af det non-kommercielle oplevelsesapparat er lokalt forankret. For at sikre fælles standarder af høj kvalitet af eksempelvis skiltning i Grønland, vil der være behov for informationer om den forventede indsats på lokalplan, formål og udbytte for lokalsamfundet.

8. e Kvalificeret arbejdskraft
Adgang til kvalificeret arbejdskraft og omkostningsniveauet i forbindelse med hermed er ikke alene en forudsætning for turismeudvikling, men en dobbeltsidet problemstilling, idet øget turisme oftest har til formål at skabe større - lokal - beskæftigelse. Som udgangspunkt kan der være behov for at tiltrække arbejdskraft til en destination under udvikling - for at sikre en grundlæggende kompetence i erhvervet. På længere sigt skal denne arbejdskraft imidlertid erstattes med lokal arbejdskraft i takt med, at det lokale kompetenceniveau hæves.

Mangel på uddannet arbejdskraft i det grønlandske turisterhverv kan i fremtiden udgøre en barriere for en fortsat udvikling. Erhvervet er i dag kendetegnet ved, at en stor del af de beskæftigede er tilkaldt arbejdskraft - først og fremmest fra Danmark.

For at løse den generelle kvalifikationsproblematik skal der uddannes et langt større antal grønlændere i serviceindustrien end hidtil. En imagekampagne i forhold til erhvervets arbejdspladser vil derfor være et vigtigt instrument for at sikre fremtidig lokal beskæftigelse. Kun et begrænset antal studerende har følt sig tiltrukket af de uddannelser, der direkte knytter sig til turisterhvervet - bortset fra uddannelser på levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq. En forklaring kan være, at personer med erhvervsuddannelse og sprogkundskaber i dag har meget nemt ved at få attraktive job inden for f. eks. administrationen og andre erhverv.

Generelt gælder for turisterhvervet, at kun meget få personer med disse kvalifikationer umiddelbart tiltrækkes af et karriereforløb, hvor udsigten til beskæftigelse er afhængig af en usikker og relativ kort turistsæson, der ikke sikrer en tilstrækkelig husstandsindkomst.

En generel kompetenceopbygning i Grønland omfatter såvel det generelle uddannelsessystem som specifikke turismeuddannelser.

Manglende sprogkundskaber er et særligt problem ved beskæftigelsen af grønlandsk arbejdskraft i turisterhvervet - specielt blandt de mere individuelle aktører.

I forhold til beskæftigelsessektoren eksisterer et stigende behov for adgang til kvalificeret arbejdskraft på grund af stigende krav til servicen i erhvervet. En koordineret indsats med fokus på generel kompetenceudvikling af turisterhvervets ledere og medarbejdere samt af potentiel arbejdskraft er derfor nødvendig.

9. Valutaindtjening
Økonomisk kan turisme sidestilles med en eksportvare. Forudsat at turismeomsætningen er baseret på indenlandsk producerede varer og tjeneste- og serviceydelser, har turisme sammenlig net med andre erhverv en forholdsmæssig lav importkvote. En lav importkvote, et forholdsvist beskedent kapitalbehov i turismemæssige investeringer og et relativt lavere uddannelsesbehov end for øvrige eksporterhverv (på trods af stigende kvalitetskrav fra turister), forstærker mange landes bestræbelser på at udvikle turisme som et bærende erhverv.

Udgangspunktet for beregningen af turismens nationaløkonomiske betydning er begrebet "turistens forbrug i modtagerlandet", dvs. alle de penge, den enkelte turist lægger direkte (f.eks. køb på restaurant) og de penge, som turisten lægger indirekte (f.eks. lufthavnsafgift ved landing i landet). Dette forbrug kan igen opdeles i penge, der går direkte som offentlige indtægter, og forbrug, der bliver til indtægter for landets private erhvervsdrivende.

Forbruget skal derefter renses for importandele, dvs. i hvilket omfang udløser forbruget en import, hvorefter nettoværdien kan beregnes. Det er nettoværdien, der er interessant, og som er værdiskabende i det land, som turisten besøger. Sammen med den forbedrede turismestatistik er et sådant regnskab nødvendigt for at opgøre den egentlige økonomiske gevinst for landet. Landsstyret har derfor iværksat dette arbejde sammen med den nye indsats på statistikområdet.

10. Beskæftigelseseffekt
De servicevirksomheder, der leverer ydelser til bl.a. turister, er generelt mere arbejdskraftintensi ve end de vareproducerende virksomheder. En vækst i turismen har derfor en relativ stor beskæftigelsesmæssig effekt. En eksakt opgørelse af denne effekt er imidlertid vanskelig, fordi erhvervssammensætningen i turisme er kompleks og dækker over mange brancher, hvoraf flere ikke nødvendigvis oplever sig selv som dele af turismeindustrien.

Turismens beskæftigelseseffekt kan inddeles i tre kategorier:


Den direkte beskæftigelse (overnatning, bespisning, transport m.fl.)
Den direkte beskæftigelse er relativ synlig beskæftigelse, når personer servicerer eller sælger til turister. Den direkte beskæftigelse kan underopdeles i to kategorier efter målgruppe:
  • Beskæftigede i erhverv, der alene servicerer turister
  • Beskæftigede i erhverv, der servicerer både lokalbefolkning og turister


Den indirekte beskæftigelse (multiplikatoreffekt i sekundære erhverv, som detailhandel og fødevareindustri).
Leverandørrollen i forhold til turister kan være enten direkte eller som mellemled til de primære turismevirksomheder. Denne form for afledt beskæftigelse er til tider så langt tilbage i distributionskæden, at de beskæftigede ikke selv relaterer deres erhverv til en turismemæssig betydning.

Den afledte beskæftigelse (multiplikatoreffekt i tredje led).
Omsætningen fra turismen skaber omsætning og dermed beskæftigelse i helt andre erhverv - eks. tøjindustrien - når beskæftigede fra de direkte og indirekte turisterhverv forbruger af deres indtjening fra turismen. Denne form for beskæftigelse er den mest uigennemsigtige, da indtjeningen kan bruges på et hvilket som helst produkt og dermed skabe beskæftigelse i et erhverv meget langt fra turisme.

Turismens væsentligste problem i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng er de meget kraftige sæsonsvingninger. Selvom turisme generelt bidrager med beskæftigelse til ufaglærte, der har en høj andel af arbejdsløshed, er denne beskæftigelse koncentreret omkring få måneder i højsæsoner.

11. Turismens beskæftigelsesmæssige effekt i Grønland
Den beskæftigelsesmæssige effekt af turismen afhænger af, hvor stor en bruttoomsætning der skabes i Grønland for at generere arbejdspladser/årsværk. Beregninger fra Greenland Tourism a/s anslår en fordelingsnøgle (antal beskæftigede/omsætning) på 550.000 DKK for at generere ét årsværk. Turismen i Grønland skaber således 963 årsværk i de direkte og indirekte erhverv og 483 årsværk i afledte erhverv - i alt godt 1.500 årsværk.(4) Af disse antages størstedelen at være beskæftigede i erhverv, der servicerer både lokalbefolkning og turister.

En barriere for fortsat vækst i antallet af lokalt beskæftigede i forbindelse med turisme udviklingen, er således det begrænsede udbud af faglært arbejdskraft - såvel teknisk som fagligt. Det manglende uddannelsesniveau betyder, at der simpelthen ikke er lokal arbejdskraft til konkrete stillinger, hvorfor disse "importeres" fra Danmark og øvrige lande, der sender turister til Grønland.

Turisterhvervet er et arbejdskraftintensivt erhverv, hvorfor det er nødvendigt med tiltag rettet mod en opkvalificering af beskæftigede i erhvervet samt af den potentielle arbejdskraft - også for på længere sigt i højere grad at kunne benytte grønlandsk arbejdskraft fremfor ?importeret’ dansk arbejdskraft.

12. Erfaringer fra den hidtidige udvikling
Den af Landsstyret nedsatte analysegruppe igangsatte i begyndelsen af 1998 en nærmere vurdering af, hvordan den enkelte virksomhed og aktør opfatter den generelle udvikling i turismen, samt hvilke ønsker og forventninger virksomhederne har til egen udvikling og rolle i udviklingen af det grønlandske turisterhverv. Der var hermed tale om en midtvejsevaluering af den strategiske indsats, som løber fra 1996-2005.

Undersøgelsen omfatter en lang række interviews med nøglepersoner og aktører i det grønlandske turisterhverv og afspejler således enkeltpersoner og -virksomheders, lokale og regionale interessenters vurderinger og holdninger. Konklusionerne giver et øjebliksbillede af turisterhver vets oplevelser af den hidtidige turismeudvikling og vurderinger ud fra nuværende rammebetin gelser.

En fremtidig ændret rollefordeling i turismeudviklingen bør imidlertid baseres på et overordnet, makroøkonomisk niveau med fokus på de samfundsmæssige interesser i turismens udvikling.

Undersøgelsen viser, at aktørerne er overordnet tilfredse med, at der med oprettelsen af Greenland Tourism a/s er skabt en organisatorisk enhed, som skal koordinere udviklingen af turismen. Der er megen ros til specifikke tiltag, såsom udarbejdelsen af fælles markedsføringsmateriale og den generelle præsentation af Grønland på verdensmarkederne, hvor det er lykkedes at markedsføre Grønland samlet. Blandt andre initiativer, Greenland Tourism a/s har initieret, fremhæves blandt andet etableringen af outfitterordningen.

Men i forhold til den førte udviklingsproces er flere aktørers opfattelse, at processen er blevet ført for egenrådigt. Greenland Tourism a/s beskrives som en organisation, der forsøger at ?diktere’ sine strategier til de øvrige aktører. Der peges på, at Greenland Tourism a/s har opnået stor autonomi i forhold til direktoratet. Dialogen beskrives som fraværende eller mangelfuld i forhold til lokalbefolkningen og de lokale aktører. Man oplever på dette niveau, at man ikke bliver inddraget i udviklingsspørgsmål, men at løsninger bliver præsenteret og dikteret. Der efterlyses derfor større lydhørhed over for lokale synspunkter.

Disse udsagn og holdninger skal ses i lyset af ændrede rammebetingelser for turismeudviklingen siden 1992, hvor Greenland Tourism a/s blev etableret. På det tidspunkt var volumen i turismen på godt 4.000 turister og der manglede en risikovillig igangsætter. Der fandtes ingen turoperatør virksomhed, som ville eller kunne udvikle et agentnet; hotellerne havde mangel på finansielle ressourcer og kompetence og luftfartsselskaberne havde dårlige erfaringer og ikke megen tro på turismeudvikling, og der var som følge heraf ringe villighed til at udbyde turistpriser og merkapacitet.

I forlængelse af de vedtagne målsætninger, finder aktørerne, at der ikke har været ført en kvalitativ diskussion af, hvordan man vil udvikle turismen, hvilke produkter der skal satses på, og hvordan de centrale aktører skal involveres. Aktørerne savner en diskussion af, hvordan antallet af gæster forholder sig til målsætningen om miljømæssig og kulturel forsvarlighed. I forhold til beskæftigelsesmålsætningen stilles spørgsmålstegn ved, hvor og i hvilke stillinger de beskæftigede forventes ansat. Der peges på, at der har været fokuseret for meget på det årlige antal turister, og dermed gjort midlet til målet.

For at gøre målene realistiske mener aktørerne, at der bør sikres dialog om målene på samtlige de resortområder, der har berøringsflader til turismen, ikke mindst set i lyset af at turisterhvervet er et sammensat erhverv bestående af mange brancher og delbrancher.

Det påpeges af aktørerne, at en debat om målsætningerne og deres opfyldelse er absolut nødvendig, hvis en bredere del af den grønlandske befolkning skal have en chance for at forholde sig til den turistpolitiske indsats.

Undersøgelsen konkluderer, at der findes en række strukturelle barrierer i afsætningskæden, der udgøres af et lille kendskab til Grønland på internationale markeder uden for Skandinavien, manglende kapacitet i transportsystemer, manglende tradition for tværkommunalt samarbejde i forhold til den regionale udvikling m.fl. Herudover eksisterer en række bagvedliggende problemer af mere politisk-administrativ og organisatorisk karakter. Nedenstående listes disse problemstillinger samt analysegruppens løsningsforslag.

13. Undersøgelsens anbefalinger



13. a Styring og koordinering af turismeudviklingen
Rapporten anbefaler generelt, at Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation opruster ressourcemæssigt, således at man fremover udgør en stærkere sparringspartner i forhold til Greenland Tourism a/s. Det vil imødekomme kritikken af, at der har været for lille politisk-administrativ styring og for stor autonomi i Greenland Tourism a/s’ beslutninger. Det er opfattelsen, at direktoratet i dag ikke har tilstrækkelige ressourcer til at ændre ved denne rollefordeling. Endelig anbefales en øget indsats for at koordinere direktoratssamarbejdet om turismeudvik ling/uddannelsessystem, turisme-udvikling/ dokumentation, turismeudvikling /miljø og turismeudvikling/transportsystem.

13. b Samarbejde mellem det centrale og det lokale niveau
Der eksisterer i dag en bemærkelsesværdig ubalance mellem det centrale og det lokale niveau. Denne kan i høj grad henføres til, at det ikke er lykkedes (GT) at markedsføre turismeudviklingsprojektet til store dele af den grønlandske befolkning og til lokale politiske niveauer. På lokalt niveau er opfattelsen, at der styres hen over hovedet på de lokale aktører, som derfor efterlyser lydhørhed og involvering. Kombineret med manglende tradition for tværkommunalt samarbejde har det vanskeliggjort strukturud vikling i et regionalt perspektiv.

Rapporten anbefaler, at dialogen med det lokale niveau intensiveres og udbygges. Der bør satses på information, debat og aktiv involvering i beslutninger og udarbejdelse af regionale/lokale strategier. Kun herigennem vil udviklingen af turismen få en langsigtet og bæredygtig forankring. Det vil endvidere have den effekt, at forventnin ger på kommunalt niveau (og bygdeniveau) afstemmes til turismens udviklingsmæssi ge, miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og økonomiske effekter.

13. c Statistisk dokumentation for turismens udvikling (antal turister)
For at skabe troværdighed mellem de enkelte aktører bør der skabes basis for en valid statistisk dokumentation. Rapporten anbefaler, at man nøje afvejer, om man skal vælge en international standarddefinition i form af WTO´s definition eller en ?grønlandsk’ definition. Fordelen ved en grønlandsk definition er, at den kan tage sit udgangspunkt i den politiske målsætning om at skabe nettoindtjening til det grønlandske samfund. Set i dette lys er indenlandsk turisme uinteressant, mens den udenlandske éndagsturis me omvendt bør regnes med.

Imidlertid vil grønlandske ferie- og forretningsrejser, der forbliver på indenlandske regionale destinationer, have samme omsætningsmæssige og beskæftigelsesmæssige effekt som udenlandsk turisme. Dette sammenholdt med, at WTO´s definition gør det muligt at sammenholde den grønlandske turismeudvikling med andre landes, gør, at det anbefales at anvende en international standarddefinition som WTO´s. Imidlertid bør det medtages i overvejelserne, at der forventes en EU-definition på turisme i 1998.

13. d Transportsystemet
Evalueringsrapporten anbefaler politiske løsninger til forbedring af samarbejdsrelatio nerne mellem transportører og Greenland Tourism a/s. Dialogen bør initieres politisk, men involvere parterne og skabe objektive incitamenter til at igangsætte og fastholde et samarbejde. Transportssystemet er turismens fødningskanal og dermed livsnerve, hvorfor samarbejdsproblemer inden for systemet begrænser mulighederne for turismeudvikling. Hvis de verserende samarbejdskonflikter ikke løses, vil kapaci tetsproblemer også fremover udgøre en central barriere.

Det var på baggrund af blandt andet denne undersøgelse, at Landsstyret tog initiativ ved generalforsamlingen 1998 til, at ændre det fremtidige formål for Greenland Tourism A/S' virke hen mod en større rolle som støtteorganisation for de lokale og private inititativer og derfor også radikalt ændrede bestyrelsessammensætning. Den nye sammensætning afspejler også ønsket om en bedre koordinering mellem turismen og trafikorganisationerne. Den nye bestyrelse er nu ved at udvikle Greenland Tourism A/S virksomhed efter dette formål.

14. Markedsefterspørgsel
Turismens udvikling i Grønland må nødvendigvis tilpasses såvel markedets efterspørgsel som markedets geografiske placering. Uden et markedspotentiale er det værdiløst at udvikle handlingsplaner for Grønlands fremtidige turisme. Analysegruppen tog derfor initiativ til en række nye undersøgelser af potentialet for turister der vil komme til Grønland hvis de rette betingelser er tilstede. Følgende markeder blev undersøgt: Danmark, Tyskland og England.
De overordnede resultater af potentialevurderingen var:
Overvejelsesprocessen for at rejse til Grønland som turist er langvarig.
Godt halvdelen af hvert af de tre markeder har stor interesse for Grønland som turistmål efter, at der er gjort opmærksom på, at det findes
Den største udfordring ligger i at gøre Grønland tilgængeligt og dernæst kommunikere Grønland som turistmål, da potentialet fremkommer stærkere ved et højere kendskab til landet som rejsemål. Endelig afhænger kommunikationsparametrene af markedsvalg, men midnatsol, naturoplevelser, isbjerge og dyreliv er tydeligt de faktorer, som potentielle turister forbinder med Grønland og forventer at få indfriet. Alene ved disse undersøgelser er det således dokumenteret, at der er et potentiale, der langt overstiger de 60.000, man tidligere regnede med. Den afgørende faktor for, at de kommer til landet, er prisen og transportmulighederne.

15. Målsætninger for turismeudvikling i Grønland år 2000

De hidtidige målsætninger for turismeudviklingen i Grønland har primært været fokuseret på antallet af turister pr. år, frem for turismens positive effekt på beskæftigelse og valutaindindtjeningen. Et stort antal er imidlertid alene et middel til at opnå fastlagte økonomiske mål.

For at sikre en troværdighed i målsætningen og kunne dokumentere en udvikling er det essentielt at kunne fremføre valide statistiske opgørelser over antallet af turister i de pågældende år og typen af turisme-materiale har ikke hidtil været tilgængeligt. Som direkte konsekvens af manglende valide data har det ikke været muligt at opgøre turismens eksakte økonomiske effekt for Grønland, men denne effekt baseres på skøn og estimater. For at kunne volumenfastsætte turismen er det afgørende, at der er bred enighed om definitionen. Det er Landsstyrets ønske fremover at kunne tilvejebringe en valid og hurtig statistikmåling, der også vil kunne målrette såvel den lokale indsats som andre erhvervs mulighed for at positionere sig i forhold til turistmarkedets bevægelse.

16. Krav til en målsætning
For at udnytte de erfaringer, der er opnået med de hidtidige målsætninger for Grønlands turisme, og samtidig imødekomme problemer i en fremtidig målsætning, bør der i videst mulig omfang søges udviklet en målsætning, der er både realistisk, målbar, kommunikerbar, har bred accept og som kan opdeles i lokale/regionale målsætninger, sikre at ansvaret for opfyldelse forankres bredere end alene i Greenland Tourism A/S, har klar konsekvenssammenhæng mellem målsætning og forudsætning og - endelig - tager udgangspunkt i fælles definitioner, opgørelses metoder m.m.

Baseret på hidtidige erfaringer bør en fremtidig målsætning være bredere end blot et økonomisk mål. Turisme involverer flere parter og bør ikke alene være et anliggende for Greenland Tourism A/S. Det gælder derfor om at synliggøre flere af turismens positive effekter end blot øget beskæftigelse og indtjening. Dette kræver imidlertid både bred forståelse af turisme og opbakning. Arbejdsgruppen foreslår således en overordnet målsætning for turismens udvikling i Grønland som:
"Turisme skal gøre Grønland rigere på både penge, arbejde og kulturel forståelse, samt skabe oplevelsesmuligheder for såvel lokalbefolkningen som turisterne."


Hovedmålet i denne fremtidig målsætning bør være:
  1. Økonomi - vækst i valutaindtjening pr. år
    - mens delmålene bør være, at;
  2. Sikre en beskæftigelsesmæssig effekt
  3. Forbedre infrastrukturen
  4. Øge det generelle kendskab til Grønland
  5. Skabe oplevelsesmuligheder for lokalbefolkningen
  6. Beskytte natur/kulturværdier


Ad 1. Økonomi - vækst i valutaindtjening pr. år
Forslag til målsætning:
Senest i år 2008 at have sikret en meromsætning i rejse- og turistbranchen på 500 millioner dkr. årligt fra turister.


Ad 2. Sikre en beskæftigelsesmæssig effekt
Forslag målsætning:
Den beskæftigelsesmæssige effekt af en omsætning i turisterhvervet på 500 millioner dkr. årligt skal modsvares af størst mulig lokal beskæftigelse, i form af direkte og indirekte helårsværk. Således prioriteres indsatser, der skaber helårsbeskæftigelse, højere end sæsonbeskæftigelse.


Ad 3. Forbedre infrastrukturen til og i Grønland
Forslag målsætning:
Rutesystemet til Island og USA udbygges. Rejse- og Turistbranchen skal opleve en forholdsmæssig reduktion i rejseomkostninger til Grønland, således at betalingsevnen forøges i Grønland. Gennem investering i udvikling af antal rejsende til og i Grønland reduceres behovet for driftstilskud som tidligere nævnt til transportselskaberne og Grønlands Luftfartsvæsen/GLV.


Ad 4. Øge det generelle kendskab til Grønland
Forslag målsætning:
Forøge kendskabet og interessen for Grønlands unikke natur og kultur på en række udvalgte markeder for herigennem at skabe en platform for større sameksistens og skab muligheder for andre erhverv og produkter.


Ad 5. Skabe oplevelsesmuligheder for lokalbefolkningen
Forslag målsætning:
Turismeudviklingen skal medvirke til at skabe oplevelse- og rekreative tilbud som såvel lokalbefolkningen som turismen har gavn af. Disse tilbud bør tage udgangspunkt i grønlandsk kultur og lokal kompetence.


Ad 6. Beskytte natur/kulturværdier
Forslag målsætning:
Turismen skal planlægges og afvikles på et realistisk og bæredygtigt grundlag, hvad angår den sårbare arktiskte natur og unikke grønlandske kulturværdier. Turismen skal ikke alene være bæredygtig, men også genskabe kulturelle værdier og udvikles på en etisk korrekt måde, så lokalbefolkningens behov og ønsker er omdrejningspunkt for nye initiativer.


17. Realisering af målsætningen
Ud fra et overordnet samfundsmæssigt syn er opgaven at udpege, hvilke indsatser i forhold til erhvervsfremme, der er nødvendige for netop at sikre målopfyldelse for den samlede turismeud vikling.

Erhvervsfremmeindsatserne tilrettelægges og iværksættes først og fremmest af Grønlands Hjemmestyre og i mindre udstrækning af kommunerne.

Det nationale turismeudviklingsselskab/råd Greenland Tourism A/S fungerer i denne sammenhæng som et væsentlig middel i realiseringen af målsætningen. Mange opgaver kan udføres af Greenland Tourism A/S, men tilbage står en række større erhvervsfremmeindsatser, som primært må løses af Grønlands Hjemmestyre. Yderligere aktører, som kan sikre målopfyldel sen, består af en bred skare af overvejende autonome grønlandske og udenlandske virksomheder. En del er direkte ejet af Grønlands Hjemmestyre, men en lang række af aktørerne er private virksomheder.

Den samlede effekt på turismeudviklingen vil desuden afhænge af indsatsen fra ikke blot enkeltaktører, men nærmere fra en kæde af aktører - og ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led.

18. Konklusion
Der eksisterer således en lang række faktorer, som er afgørende for, at processen fortsat forløber, og turismen udvikler sig som ønskeligt. Enkeltfaktorer kan aldrig alene realisere udviklingen - dertil kræves en indsats af mange aktører, private som offentlige, men de kan i værste fald blokere for udviklingen.

Helt afgørende er det således, at der iværksættes en række erhvervsfremmetiltag i tilstrækkeligt omfang, som skaber baggrund for den fornødne udvikling blandt såvel private som offentlige virksomheder.

Eksistensen af et stærkt og kompetent turismeudviklingsselskab/råd som Greenland Tourism A/S er af afgørende betydning, men denne ene erhvervsfremmeindsats gør det ikke alene. Landsstyret har derfor forstærket indsatsen på turismeområdet, dels via den nye ressortomlægning, dels via en stadig stærkere indsats på de følgende områder.
  • Rammebetingelser
  • Kompetenceopbygning
  • Strukturudvikling
  • Vækst gennem større enkeltprojekter


18. a Rammebetingelser
Ud fra et sædvanligt markedsmæssigt synspunkt skabes udviklingen bedst og mest effektivt, blot erhvervet gives de rette rammebetingelser. Dette er næppe tilfældet i Grønland på grund af landets ekstreme geografi, befolkningens begrænsede størrelse o.s.v., hvilket betinger andre supplerende tiltag.

Alligevel er erhvervets rammebetingelser af overordentlig stor betydning. Mest af alt har rammebetingelserne betydning for de private aktører. Som tidligere nævnt har kontinuiteten og forventningerne til fremtiden stor betydning.

Eksempler på de vigtigste rammebetingelser af relevans for den grønlandske turisme kan således opsummeres:

Infrastruktur:
  • tilgængelighed og vilkår for at benytte offentlige transportsystemer - fly til Grønland og fly/helikopter og passagerbåde rundt i Grønland, specielt med fokus på tidspunkter for udarbejdelsen af fartplaner, frekvens, kapacitet, bookingvilkår og pris.
  • niveauet af det non-kommercielle oplevelsesapparat såsom skiltning, museer, ren by, befolkningens imødekommenhed, sprogkundskab m.m.
  • adgang til kvalificeret arbejdskraft på et rimeligt omkostningsniveau
  • adgang til risikovillig kapital


Støtteordninger:
  • støtteordninger, f.eks. til iværksættere, udbygning af overnatningskapa citeten, generel kapacitetsudviklingsstøtte, markedsføring m.m.


Skatter og afgifter:
  • afgiftspolitik på energi, alkohol m.m. samt skatteforhold
  • miljøregler og adgangsbetingelser til naturen


Rådgivning:
  • rådgivningsfunktioner, som virksomheder kan benytte
  • adgang til statistik og anden relevant faglig viden
  • adgang til markedsinformation og rådgivning


Kendskab og efterspørgsel:
  • destinationens image og det generelle kendskab til destinationen på markederne
  • basismarkedsføring af Grønland og opretholdelsen af informationskon tor.
Kendetegnende for rammebetingelser er, at det ligger uden for den enkelte private aktørs muligheder at ændre herpå. Med andre ord, rammebetingelser er de forhold som det offentlige fastsætter, hvorunder der kan drives turistvirksomhed. Landsstyret har på en række af disse områder allerede søgt at forbedre forholdene, men som analyserne viser er der langt endnu, før disse kan kaldes optimale i forhold til den ønskede udvikling.

18. b Kompetenceopbygning
Dette område omfatter såvel uddannelsessystemet i al almindelighed som specifikke turismeud dannelser. Endvidere er det relevant at analysere, hvilke holdninger der findes i forhold til det at arbejde i servicebranchen.

Relevante indsatser:
  • tiltag i forbindelse med videreuddannelse for de, der allerede er i beskæftigelse
  • imagekampagne i forhold til erhvervets arbejdspladser og befolkningen generelt
  • formaliserede samarbejder med udenlandske turismeuddannelser
  • samarbejde med større eksterne virksomheder omkring udviklingen af servicemanagement
  • videreuddannelse af eksisterende ledere af turismevirksomheder
  • tiltag i regi af GLV og andre, som driver offentlige turistvirksomhed m.h.t. uddannelsesmæssige forplitigelser
Landsstyret har tidligere redegjort for de brancheundersøgelser, der har været foretaget omkring uddannelsesmuligheder og behov. De første led i et stærkere samarbejde mellem uddannelsesin stitutioner og centraladministrationen er etableret via samarbejde internt i administrationen, men dette kan udbygges meget mere i fremtiden.

18. c Strukturudvikling
På dette område gælder det om at skabe formaliserede samarbejder, der igen medfører en klarere og erkendt arbejdsdeling mellem de mange aktører indenfor turisterhvervet. Dernæst bør netværkssamarbejdet styrkes.

Eksempel på formaliseret samarbejder:
  1. samarbejde kommune - lokalt turismeselskab
  2. samarbejde mellem lokalområder og regioner
  3. samarbejde lokalområder - regioner - Greenland Tourism
  4. brancheforeninger - Greenland Tourism


Eksempler på netværksdannelser:
destinationsnetværk
- på tværs af branche med fælles interesse i opbyggelsen af destinationen, også kaldet vertikale netværk.
tematiske netværk
- hvor den fælles interesse er et fælles tema, f.eks. udviklingen af lystfiskeri eller vinteraktiviteter i hele Grønland, også kaldet - "skråt op netværk".
branchenetværk
- hvor ens virksomheder går sammen om fælles interesser, f.eks. hotelsamarbejde omkring klassificering, markedsføring, uddannelse eller lignende.
En indsats, som fokuserer på ovennævnte tre indsatsfelter vil naturligvis ikke alene foranledige hele den ønskede vækst i den grønlandske turisme. Som nævnt har Landsstyret ageret på dette område via en omstrukturering af Greenland Tourism med henblik på at udvikle denne til en støttefunktion for de lokale, regionale og landsdækkende samarbejds- og organisationsformer der i disse år etableres omkring turisme betjeningen.

18. d Enkelt projekter
En supplerede indsats med en række større enkeltprojekter, hvortil inviteres udenlandsk kapital og management, vil virke som en dynamo i hele udviklingen.

Fordelene er blandt andet:
  • mere volumenmæssige produkter vil åbne for et bredere salgssystem med mindre avancer i hele salgssystemet
  • udenlandske management systemer vil kunne virke som inspiration for lokale virksomheder og medvirke til at sætte nye standarder
  • større dele af trafiksystemet vil nå over den kritiske mindstemasse, hvad angår antal gæster og omsætning
Den konkrete tilrettelæggelse kan foregå på flere forskellige måder. En anvendelig facon for Grønland kunne være at samle en række ønskede udviklingskoncepter på idé- og skitsestadiet og efterfølgende undersøge muligehederne for at udbyde dette på det internationale investeringsmar ked.

Landsstyret har via enkelte projekter allerede undersøgt visse muligheder og nu blandt andet udvirket norske investeringer i udviklingen af krydstogtsturismen. Dette har givet en række værdifulde erfaringer, der bør samles og udbygges med henblik på en langt mere aktiv investorsøgning fremover.

19. Afsluttende bemærkninger

Med denne redegørelse og de bagved liggende analyser har Landsstyret især ønsket at pege på tre klare erfaringer, der nu fremstår via det store arbejde, som en lang række lokale, kommunale, regionale og landsdækkende aktører indenfor turismen har udført de sidste år:
  1. Turistmarkedet er tilstede for Grønland som et kolossalt vækstpotentiale, såfremt det gribes rigtigt an og der skaffes de rigtige transport- og opholdsbetingelser.
  2. Det er nu, den regionale organisering og koordinering skal styrkes, så de enkelte regioners modtageapparat fungerer og turismeforretningen lægges ud i de enkelte kommuner.
  3. Den nuværende kapacitet på modtageapparatet er fyldt op og der skal fremover fremskaffes endog meget store investeringer, hvis der skal etableres rum til den eksplosion i turismen, som kan udløses i de kommende år.
Det er på denne baggrund, den fremtidige planlægning og politiske debat bør baseres.
(1) The World Travel & Tourism Council (WTTC) er en global organisation for erhvervsledere inden for rejse- og turismeindustrien. Organisationen arbejder med regeringer for at få fuld økonomisk opbakning til verdens største job- og omsætningsskabende erhverv (for yderligere information se www.wttc.org).

(2) WTO (World Tourism Organisation) definerer turisme som:
"the activities of persons travelling to and staying in places outside their usual environment for not more than one consecutive year for leisure, business and other purposes".

(3) I 1996 var der iflg.Statistisk Årbog 1997 ca. 42.000 rejsende til og fra Grønland. Iflg. WTO udgør turister godt 60% af de rejsende, hvilket giver en total på godt 25.000 turister.

(4) Til sammenligning viser en analyse foretaget af Danmarks Turistråd - TØBBE ( Turismens Økonomiske og Beskæftigelsesmæssige BEtydning ), at en samlet turismeomsætning på 42,9 milliarder DKK årligt skaber en direkte og indirekte beskæftigelse i Danmark svarende til ca. 80.000 fuldtids- og heltidsstillinger. På landsplan udgør turisme således 3,3% af den samlede beskæftigelse, hvilket kun overgås af detailhandel, engroshandel og industri. Alle områder i Danmark har direkte eller indirekte gavn af turismen, men specielt i udkantsområder har turismen relativ stor betydning for beskæftigelsen.