Kort gengivelse de vigtigste punkter i Beretning fra Det rådgivende udvalg

Udvalget har lavet beregninger på boligefterspørgslen, der viser at der i dag er et behov for 2700 nye boliger. Frem til 2008 vil der opstå et yderligere behov på 2500 boliger, således at der frem til 2008 er behov for at bygge i alt 5200 nye boliger.

Fredag d. 8. januar 1999
Landsstyret
Emnekreds: Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
En tredjedel af stigningen i driftsudgifterne vedtaget på tillægsbevilling
Nettogælden i de hjemmestyreejede selskaber er steget med 1,7 milliarder kroner
Akut behov for 2700 boliger. Behov for i alt 5200 nye boliger i de næste 10 år
Huslejestigning til 20% af husstandsindkomsten for de højere indkomstgrupper
Uddannet arbejdskraft og mere jævn byggerytme
Mere styring og kvalitet i uddannelserne
Hånd i hanke med de hjemmestyreejede virksomheder - med reduceret politisk indblanding


Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi offentliggjorde fredag den 8. januar udvalgets beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1997/98. Her følger en sammenskrivning af det indledende afsnit af beretningen:

En tredjedel af stigningen i driftsudgifterne vedtaget på tillægsbevilling
Med hensyn til den økonomiske politik udtrykker udvalget bekymring for udviklingen i Hjemmestyrets driftsudgifter, ikke mindst fordi der har været tale om en slækkelse af udgiftspolitikken, som der ikke var budgetteret med i finanslovsforslaget.

Stigningen i driftsudgifterne fra 1997 til 1998 (efter TB2) nærmer sig 10%, hvoraf de godt 6 procentpoint var forudset i finansloven, mens de resterende godt 3 procentpoint er resultat af efterfølgende tillægsbevillinger.

Udvalget anfører, at kravene til de offentlige finanser skærpes yderligere i de kommende år, da hjemmestyret står overfor store investeringsopgaver inden for boligområdet og renoveringsopgaver i forbindelse med infrastruktur. Af hensyn til den langsigtede dynamik i det grønlandske samfund vurderer udvalget derfor, at der er behov for en stramning af den udgiftspolitiske prioritering fremover.

Nettogælden i de hjemmestyreejede selskaber er steget med 1,7 milliarder kroner
De hjemmestyreejede selskaber må inddrages i en vurdering af gældsafviklingen, da landskassen gennem ejerskab af selskaberne risikerer yderligere tab som følge af eventuelle konjunkturtilbageslag.

Fra 1993 til 1997 er nettogælden i de hjemmestyreejede selskaber steget med 1,7 mia. kr., mens landskassens nettogæld i samme periode er faldet med 1 mia. kr.

Akut behov for 2700 boliger. Behov for i alt 5200 nye boliger i de næste 10 år
Efter udvalgets beregninger på boligefterspørgslen, der viser at der i dag er et behov for 2700 nye boliger. Frem til 2008 vil der opstå et yderligere behov på 2500 boliger, således at der frem til 2008 er behov for at bygge i alt 5200 nye boliger.

Under de nuværende finansierings- og subsidieringsforhold vil opførelsen af 5200 nye boliger stille store krav til de offentlig finanser. Hjemmestyrets årlige udgifter alene til opførelse af de nævnte boliger til vil være på godt 370 mio. kr.

Udvalget påpeger derfor, at der snarligst er behov for at beslutte hvordan disse investeringer skal finansieres og om man fra politisk side er rede til at fortsætte med at yde subsidier i det omfang, der i gælder i dag.

Det er udvalgets opfattelse, at det helt centrale valg står mellem "kø- eller betalingsvejen". Hvor det på betalingsvejen især drejer sig om at øge egenfinansieringen i ejer-og andelsboligerne samt nedbringe dele af subsidieringen til udlejningsboligerne.

Den nyligt vedtagne 10/40/50-ordning til finansiering af nyopførte private enfamiliehuse vurderer udvalget som et skridt på vejen til en stigende egenfinansiering, og anfører at denne ordning kunne udbredes til også at gælde i for eksempel privat udlejningsbyggeri. En udvidet brug af 50/40/10 ordningen vil mindske hjemmestyrets finansieringsproblem ved et øget nybyggeri og vil også være en vej til at fremme en større opsparing i det grønlandske samfund.

Huslejestigning til 20% af husstandsindkomsten for de højere indkomstgrupper
Lejernes egenbetaling for boligbenyttelsen i udlejningsbyggeriet kan øges ved at øge huslejen for de højere indkomstgrupper. Udvalget har beregnet, at dette kan betyde øgede lejeindtægter på omkring 170 mio. kr. årligt (ved en egenbetalingsandel på 20% af bruttoindkomsten på hustandsindkomster på over 300.000 kr,), hvilket kan give et væsentligt bidrag til finansiering af de kommende års boligpolitiske opgaver - herunder renoveringsindsatsen.

Uddannet arbejdskraft og mere jævn byggerytme
Udvalget har ligeledes set på hvordan der sikres en tilstrækkelig kapacitet i form af arbejdskraft og kapitalapparat i bygge- og anlægssektoren til at gennemføre de store bygge- og renoverings-opgaver. Den bedste langsigtede løsning i den forbindelse er efter udvalgets opfattelse, at der sikres en øget tilgang af faglært arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren gennem de grønlandske uddannelsesinstitutioner.

Frafaldet på to tredjedel af dem, der er under lærlingeuddannelse i sektoren bør nedbringes - både af sociale og samfundsøkonomiske grunde. Desuden vurderer udvalget, at man kan opnå en mere jævn byggerytme gennem en bedre tilrettelæggelse af de offentlig investeringer ved for eksempel at opstille faste flerårige anlægsbudgetter i hjemmestyret og kommunerne.

Mere styring og kvalitet i uddannelserne
På uddannelsesområdet har udvalget gentaget sine tidligere bemærkninger om, at der er behov for:
  • en indsats til højnelse af kvaliteten i folkeskolen,
  • en målrettet indsats i ungdomsuddannelserne med henblik på at mindske de store frafald, herunder forsøg med brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne,
  • en forstærket indsats for at skaffe praktikpladser til elever i erhvervsuddannelserne,
  • en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i uddannelsessystemet, herunder en større geografisk koncentration af de enkelte uddannelser, hvorved kvaliteten kan øges med samme ressourceindsats.


Hånd i hanke med de hjemmestyreejede virksomheder - med reduceret politisk indblanding
Udvalget vurderer endvidere:
  • at mulighederne for at inddrage privat ejerskab i de konkurrenceudsatte dele af KNI bør undersøges.
  • at det kunne overvejes at udstikke retningslinier for på hvilke områder de hjemmestyreejede virksomheder må drive forretning
  • at man kunne pålægge de større offentligt ejede virksomheder opgaver med at tilføre de ansatte en viden, som kan udnyttes ved en senere etablering som selvstændige.
  • at det bør overvejes at reducere den politiske repræsentation i selskabernes bestyrelser
  • at der ville være samfundsøkonomiske fordele forbundet med at erstatte ensprissystemet med et system af mere direkte overførsler.
Som i de tidligere år vil den fulde beretning fra det rådgivende udvalg snarest muligt blive lagt ind her på Atagu.

Motiv fra Qeqertarsuaq / Godhavn, november 1998