Løsningsforslag og deres opbygning

Der bør hurtigst muligt igangsættes et analysearbejde, som skal kortlægge præcise reallønsforskelle mellem Danmark og Grønland. Endvidere bør analysen omfatte forskelle mellem Grønland og Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Island samt evt. den arktiske del af Canada

Onsdag d. 3. marts 1999
Landsstyret
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse: 7.1. De 17 løsningsforslag Løsningsforslag 1 Løsningsforslag 2 Løsningsforslag 3 Løsningsforslag 4 Løsningsforslag 5 Løsningsforslag 6 Løsningsforslag 7 Løsningsforslag 8 Løsningsforslag 9 Løsningsforslag 10 Løsningsforslag 11 Løsningsforslag 12 Løsningsforslag 13 Løsningsforslag 14 Løsningsforslag 15 Løsningsforslag 16 Løsningsforslag 17 7.2 Oversigt over løsningsforslagene sammenholdt med problemstillingerne 7.3. Oversigt over løsningsforslagenes indbyrdes sammenhæng 7.4. Tidsplan for implementering af løsningsforslagene Indhold: Løsningsforslag 1: Gennemførelse af strategiproces - herunder økonomisk realitetsberegning Løsningsforslag 2: Udarbejdelse og implementering af konkret handlingsplan for sammenlægning af sygehuse Løsningsforslag 3: Etablering af et elektronisk patientregistreringssystem (EPJ) Løsningsforslag 4: Etablering af sundhedsnetværk Løsningsforslag 5: Skabe konkurrencedygtige og gennemsigtige lønforhold Løsningsforslag 6: Etablere fleksible ansættelsesordninger - f.eks. "Platformmodellen", "Pakkeløsninger" og "venskabssygehuse" Løsningsforslag 7: Videreudvikle og udbrede brugen af telemedicin Løsningsforslag 8: Etablering af kursusprogram / uddannelsesforløb målrettet særlige grønlandske behov Løsningsforslag 9: Etablering af logisk og sammenhængende ansvars- og kompetencefordeling på sygehuse og lægeklinikker Løsningsforslag 10: Benytte vikarbureauer som buffer til korte vikariater Løsningsforslag 11: Justering af det grønlandske skattesystem Løsningsforslag 12: Intensivere markedsføringen af Grønland og sundhedsvæsenet Løsningsforslag 13: Udarbejdelse af en samlet løsning på bostedsproblemerne Løsningsforslag 14: Genindføre en "sundhedsmedhjælperuddannelse" Løsningsforslag 15: Uvildig vurdering af administrationsstrukturen på løn- og personaleområdet Løsningsforslag 16: Gennemgå normeringer, vagtforhold og arbejdstid mhp. en mere optimal fordeling Løsningsforslag 17: Statistisk afdække og dokumentere årsagerne til at pesonale ikke kan rekrutteres og fastholdes   Oversigt over løsningsforslagene sammenholdt med problemstillingerne Oversigt over løsningsforslagenes indbyrdes sammenhæng Tidsplan for implementering af løsningsforslagene På baggrund af de gennemførte analyser og de afledte konklusioner, anbefales det, at der iværksættes en række tiltag, der hver især vil afhjælpe væsentlige problemstillinger på sundhedsområdet - og som samlet vil medføre en markant forbedring af situationen. I det følgende præsenteres disse tiltag. Vi skal pointere, at fuld implementering af forslagene på ingen måde er en garanti for, at de overordnede problemer løses fuldstændig, men de vil kunne skabe et udgangspunkt for, at en løsningsproces kan igangsættes. Det enkelte løsningsforslag har en karakter, der i princippet gør det muligt at gennemføre det uafhængigt af de øvrige. Som det vil fremgå af løsningsforslagene og afsnit 7.3 har de dog en hvis indbyrdes sammenhæng, men iværksættelsen kan principielt ske i den takt, der er ressourcer til. Vi vil imidlertid med henvisning til den kritiske situation anbefale, at der frigøres maksimale ressourcer til en hurtig implementering af forslagene. Forslagene er alle bygget op ved hjælp af en struktur, som kan forklares på følgende måde: Løsningsforslag - overskrift på det der foreslås Formål - hvilke(t) problem(er) bidrager forslaget til at løse Resultatkrav - hvilke konkrete resultater skal der som minimum komme ud af forslaget (mere konkret end formålet) Aktiviteter - hvilke hovedaktiviteter omfatter forslaget Tidsramme - hvor lang tid taget det at videreudvikle/bearbejde og implementere forslaget, og hvornår bør det igangsættes Ressourceforbrug - hvad koster forslaget i kroner og mandetimer Interessenter - hvem berører forslaget (i prioriteret rækkefølge) Ansvarlig - hvem bør være ansvarlig for forslagets gennemførelse (en og kun en har ansvaret) Evt. komplikationer - kan der allerede nu forudses problemer/overvejelser ifm. forslaget? 7.1. De 17 løsningsforslag På de følgende sider præsenteres hvert enkelt af de i alt 17 løsningsforslag. Løsningsforslag 1 /////Gennemførelse af strategiproces - herunder økonomisk realitetsberegning Formål At formulere sammenhængende visioner og underliggende konkrete og operationaliserbare målsætninger for det grønlandske sundhedsvæsen; herunder fastlægge en fremtidig struktur for dets opbygning og virke At definere, hvad kvalitet betyder i det grønlandske sundhedsvæsen (kvalitet=et antal overordnede målsætninger samt et antal målsætninger for pleje- og behandlingskvalitet, ventelister, patienttilfredshed etc.) At udvikle et sammenhængende strategisk ledelsesværktøj der kan benyttes på tværs af sundhedsvæsenet At skabe konsensus i den brede ledelsesgruppe (den politiske, administrative og driftsmæssige) på tværs af sundhedsvæsenet om målsætninger og strategier Resultatkrav At der fremlægges et konsistent oplæg vedrørende sammenhængen mellem serviceniveau og økonomi til politisk stillingtagen At sundhedsvæsenets mission, vision, mål og strategiske handlingsplan er dokumenteret og beskrevet i en sammenhængende ramme - inklusive allerede igangsatte projekter At behandlingsniveau, operationsaktiviteter og -niveau samt aktiviteter og niveau for øvrige funktioner (anæstesi, røntgen, projektkirurgi etc.) er fastlagt At alle dele af planen er konsekvensberegnede og velunderbyggede At en platform for implementering og kommunikation til og involvering af hele organisationen er sat op At såvel organisatorisk som individuel rolle- og opgavefordeling i ledelsesgruppen er defineret og samtykket At alt ovenstående er samtykket i såvel Landsstyret som i sundhedsvæsenets brede ledelsesgruppe Aktiviteter Der nedsættes en arbejdsgruppe, der endvidere fungerer som styregruppe. Denne arbejdsgruppe holder 3-4 møder samt gennemfører nødvendigt analysearbejde med bistand fra egen organisation og evt. ekstern bistand. Endvidere afholdes en eller flere ledelseskonferencer, hvor hele sundhedsvæsenets ledelsesgruppe (den politiske, administrative og driftsmæssige) deltager og arbejder med strategien. Tidsramme Under forudsætning af, at arbejdet baseres på konklusionerne af nærværende analysearbejde, vil dets varighed være ca. 4 måneder, alt efter hvor mange ressourcer der erlægges. Arbejdet bør igangsættes omgående. Ressourceforbrug De personer, som involveres i arbejdsgruppen, må forvente at skulle benytte en betydelig del af deres tid på projektet i den periode, som det pågår i. Der vil være behov for at inddrage konsulentbistand som tovholdere og proces- og analyseressourcer. Omkostningerne forbundet med at inddrage distrikterne på kysten afhænger af, hvor mange personer der inddrages hvor mange gange. En ledelseskonference, som den ovenfor beskrevne, anslås at koste ca. ½ mio. kr. Interessenter Løsningsforslagets væsentligste interessenter er sundhedsvæsenets brede ledelsesgruppe (den politiske, administrative og driftsmæssige). Endvidere omfatter forslaget alle med berøring til sundhedsvæsenet - særligt dog: Landsstyremedlemmet for sundhed og DSF Chefdistrikslæger, chefsygeplejersker og hospitalsledelsen på DIH PD og ØD De faglige organisationer (PK, GL og SIK) samt PI og i princippet alt personale i sundhedsvæsenet (i implementeringsfasen) Ansvarlig Landsstyremedlemmet for sundhed sammen med direktøren for DSF er ansvarlige for løsningsforslagets planlægning og gennemførelse. Strategiprocessen skal være forankret hos landsstyreformanden og dermed i hele landsstyret, da visse mål og handlingsplaner vil overlappe andre af hjemmestyrets områder. Evt. komplikationer Alt personale og alle interessenter må være indstillet på, at strategiernes implementering vil medføre usikkerhed og forvirring i starten, idet en række daglige rutiner må forventes ændret eller omlagt. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på klar og entydig kommunikation og forståelig sammenhæng mellem de overordnede mål og den enkeltes daglige opgaver og rutiner Tidsmæssigt vil forslaget lægge beslag på betydelige ressourcer i udviklings- og den første del af implementeringsfasen Hvis en strategiproces skal lykkedes, er det helt nødvendigt, at arbejdet foregår på basis af en logisk og velgennemprøvet struktur Forslaget kan i princippet stå alene, men alle øvrige projekter bør være forankret i dette Løsningsforslag 2 /////Udarbejdelse og implementering af konkret handlingsplan for sammenlægning af sygehuse Formål At sikre, at de økonomiske ressourcer, som Grønland råder over, udnyttes på den bedst mulige måde At skabe nogle større enheder og dermed fokusere såvel den behandlingsmæssige som den økonomiske indsats At skabe bedre arbejds- og uddannelsesvilkår for det sundhedsfaglige personale At forbedre kvalitetsniveauet og kontinuiteten i behandlingen i den enkelte region Resultatkrav At der under iagttagelse af det igangværende regionaliseringsarbejde foreligger en konkret plan for sammenlægning af sygehuse At der foreligger en samlet plan for hele sundhedsvæsenets strukturelle opbygning (antal sygehuse og lægeklinikker - evt. privat praktiserende) og den dertil hørende brutto- og nettonormering At der i befolkningen skabes forståelse for strukturændringernes nødvendighed At der foreligger en konkret politisk stillingtagen til det kvalitetsniveau og de ydelser der skal og ikke skal leveres på hvert enkelt af Grønlands sygehuse og lægeklinikker - herunder hvorvidt døgnberedskab skal opretholdes overalt Aktiviteter Der nedsættes en styregruppe bestående af sundhedsvæsenets øverste ledelse. Styregruppen ansætter en projektleder, der indtræder i styregruppen og får det daglige ansvar for projektet med fuldt mandat fra styregruppen. Projektlederens arbejde omfatter følgende hovedaktiviteter: Analyse der afdækker 1) befolkningens behov og ønsker, 2) hvilke primære hhv. sekundære sundhedsopgaver samt administrations- og ledelsesopgaver skal varetages hvor, 3) hvilke samarbejdsrelationer ændres/fortsættes/oprettes på sygehuse og på øvrige områder (DSF, DIH, kommunerne etc.), 4) lovgrundlaget og budgettet/økonomien, 5) sammenhængen med Grønlands infrastruktur, og 6) personalebehovet - herunder hvilke faglige kvalifikationer er der brug for - samt ansættelsesforhold for nyt og eksisterende personale Udvikling af en række modeller for implementering (modellerne fremlægges for politikerne, der beslutter, hvilken model der skal vælges) Implementering i samarbejde med regionsledelse og øvrigt personale Tidsramme Varighed i alt ca. 16-24 mdr. Med et indledende analysearbejde på 4-6 mdr., udviklingsarbejde på yderligere 4-6 mdr. Og implementering på 8-12 mdr. Ressourceforbrug De personer, som involveres i styregruppen, må forvente at skulle benytte en betydelig del af sin tid på projektet i den indledende periode, og en begrænset del af sin tid efter ansættelsen af projektlederen. Denne må påregne at skulle bruge al sin tid på projektet. Endvidere må hele sundhedsvæsenets personale og interessenter være indstillet på, at projektet - særligt i indkøringsfasen - kan medføre en vis usikkerhed og forvirring og dermed ressourcemæssig belastning i organisationen, idet en række daglige rutiner må forventes ændret eller omlagt. Der kan blive behov for at inddrage ekstern bistand i et ikke nærmere defineret omfang. Der er afsat midler på finansloven til ansættelse af en projektkoordinator. En estimering af de økonomiske konsekvenser af forslaget kan ikke foretages, før der foreligger en nærmere udredning fra koordinatoren. Interessenter Løsningsforslagets væsentligste interessent er det grønlandske folk samt sundhedsvæsenets øverste ledelse repræsenteret ved landsstyremedlemmet for sundhed og DSF. En reduktion af antallet af sygehuse vil forudsætte en omfattende forudgående offentlig debat om ændringernes betydning for kvalitetsniveauet og for Grønland. Endvidere omfatter forslaget særligt: Chefdistrikslæger, chefsygeplejersker og hospitalsledelsen på DIH De faglige organisationer (PK, GL og SIK) og PI PD og ØD Alt personale i sundhedsvæsenet (i implementeringsfasen) Ansvarlig Landsstyremedlemmet for sundhed og direktøren for DSF er ansvarlige for planlægningen (ansvaret kan uddelegeres). Efterfølgende overdrages ansvaret til den til formålet ansatte projektleder. Evt. komplikationer Arbejdet kan forventes at medføre en særdeles ophidset offentlig debat Tidsmæssigt vil forslaget lægge beslag på betydelige ressourcer i såvel analyse - som udviklings- og implementeringsfasen Såvel fordele som ulemper for befolkningen på kysten skal afdækkes, og der skal finde en aktiv holdningsbearbejdning sted fra politisk hold Særligt fødselsbetjeningen af kystbefolkningen vil volde store problemer ved en reduktion af antal sygehuse Forslaget bør være forankret i den strategiproces, som beskrives andetsteds Forandringer medfører usikkerhed, hvorfor det er meget vigtigt at være opmærksom på klar og entydig kommunikation og forståelig sammenhæng mellem de overordnede mål og den enkeltes daglige opgaver og rutiner Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 1 og 13 (for sidstnævntes vedkommende med fokus på de byer, hvor regionssygehusene skal ligge) Løsningsforslag 3 /////Etablering af et elektronisk patientregistreringssystem (EPJ) Formål At forbedre kontinuiteten i patientbehandlingen ved at have samlet overblik over patientens tidligere sygdomsforløb uanset hvor i landet og af hvem denne behandles At sikre, at de forskellige personalegrupper på sygehuse og lægeklinikker har adgang til de samme data på det enkelte behandlingssted og på tværs af disse At lette dagligdagen for læger og plejepersonale mht. dokumentation og planlægning af patientbehandlingen At strukturere patientdata og øge disses anvendelighed i styrings-og prioriteringsøjemed Resultatkrav At der etableres et elektronisk patientregistreringssystem, der umiddelbart kan tilvejebringe oplysninger vedrørende omfanget og karakteren af patientbehandlinger på de enkelte driftsenheder At patienten vil opleve mindre ventetid, færre aflysninger og større kontinuitet i patientforløbet At medarbejderne vil kunne spare administrativ tid, undgå dobbeltregistreringer og mindske antallet af fejl At sygehusene og sundhedsvæsenet generelt vil få pålidelige oversigter over udbudte ydelser og forbrugte ressourcer, således at forebyggelse kan ske mere målrettet, sundhedsplanlægning og ressourceallokering kan forbedres, og et generelt mere sammenhængende sundhedsvæsen kan understøttes At patientregistreringssystemet er af en sådan beskaffenhed, at det samtidig kan integreres med økonomi- og ressourcestyringssystemet (se forslag 15) Aktiviteter Projektet opdeles i 3 faser: fase 1 anvendes til etablering af projektorganisation, sundhedsfaglig planlægning og systemmæssig planlægning fase 2 anvendes til etablering af EP J i 3-4 udvalgte pilotområder samt evaluering af disse fase 3 anvendes til udrulning af EPJ til sundhedsvæsenets øvrige områder. En vigtig forudsætning vil være, at den elektroniske infrastruktur (kommunikationsforbindelser og -tjenester, PC’ere, printere etc. er på plads i løbet af 1999. Tidsramme Fase 1 foregår i perioden 1. Marts 1999 til 1. maj 2000. Fase 2 i perioden 1. maj 2000 til 1. januar 2002. Fase 3 herefter. Ressourceforbrug Forslaget vil ifølge beregninger foretaget af konsulentfirmaet Fischer & Lorenz kræve en etableringsinvestering på 34 mio. kr. samt medføre øgede driftsudgifter på. 8,5 mio. kr. pr. år. En del af disse øgede udgifter må dog forventes at kunne spares ved den forbedrede registrering og styring. Sygehuset i Qaqortoq samt Lægeklinikken i Nuuk skønner jf. Fischer & Lorenz, at man har opnået en 10-20% produktivitetsforbedring ved indførelsen af lignende EPJ-systemer. Der vil være behov for at inddrage ekstern konsulentbistand i forbindelse med projektets gennemførelse. Det anbefales, at opgaven udbydes i licitation; ligesom mulighederne for at rejse fondsmidler til finansiering af etableringen skal undersøges. Interessenter Løsningsforslaget væsentligste interessent er DSF - særligt økonomifunktionen. Endvidere omfatter forslaget særligt: Chefdistriktslæger, chefsygeplejersker og hospitalsledelsen på DIH PD og ØD Alt personale i sundhedsvæsenet Ansvarlig Kontorchefen i DSF med ansvar for økonomi i tæt samarbejde med ØD og PD er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse. Evt. komplikationer Tidsmæssigt vil forslaget lægge beslag på betydelige ressourcer i implementeringsfasen. Forslaget vil/kan indebære ændrede rutiner og procedurer, hvilket kan medføre en del irritation i organisationen. Der skal udarbejdes konkrete retningslinier og krav ifm. brug af systemet, idet de ønskede resultater i modsat fald næppe kan opnås Qua den høje personaleomsætningshastighed i sundhedsvæsenet er det vigtigt, at systemerne bygger på relativt letforståelige procedurer. Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene1, 2, 8 og 9 Løsningsforslag 4 /////Etablering af sundhedsnetværk Formål At knytte sundhedsvæsenets hovedinteressenter tættere sammen og løbende være på forkant med ønsker og problemer At koordinere tværgående opgaver, deling af viden og udnyttelse af synergier etc. via dialog og samarbejde og dermed forebygge problemer At skabe et fora, hvor erfaringsudveksling, sparring og dialog kan trives på tværs af institutions- og faggrænser Resultatkrav At netværket overholder den opstillede mødeplan og bruger sin tid på for sundhedsvæsenet væsentlige spørgsmål At netværket rent faktisk bidrager til et mere smidigt sundhedsvæsen, og rent faktisk forbedrer samarbejdet imellem de deltagende parter Aktiviteter Der tages på direktørniveau i de involverede institutioner en formel beslutning om at et netværk etableres samt en principdiskussion om hvilke opgaver netværket skal løse - herunder afklarer de under Komplikationer nævnte spilleregler. Det første møde i netværket benyttes til, på baggrund af ovennævnte principdiskussion, at definere mere præcist, hvilke opgaver netværket skal løse samt hvilke organisatoriske spilleregler der skal gælde for netværket - herunder hvordan det skal ledes. Endvidere fastlægges en mødeplan og en fast dagsorden for netværket, og der udarbejdes en plan for kommunikation til de enkelte institutioner vedrørende netværkets arbejde. Evt. gennemføres en teambuildingøvelse med fokus på udvikling af netværket. Tidsramme Er principielt en fortsættelse i mindre skala af arbejdsgruppen vedrørende rekrutterings og fastholdelsesproblemer og kan principielt starte/fortsætte med det samme. Det foreslås, at der holdes månedlige møder. Ressourceforbrug Forslagets udgifter afholdes inden for netværksdeltagernes eksisterende budgetter og indebærer ikke nævneværdigt ekstra ressourceforbrug. Efter indkøringsfasen skulle netværket gerne resultere i generelle tidsbesparelser ifm. sagsbehandling m.v. Interessenter Løsningsforslaget udspringer naturligt af DSF, men vil i sagens natur involvere alle væsentlige interessenter. Herunder særligt ØD, PD og evt. hospitalsledelsen på DIH som følge af det kommende decentraliserede budgetansvar. Desuden ad hoc inddrages øvrige interessenter. Ansvarlig Direktøren for DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (ansvaret kan uddelegeres). Evt. komplikationer Det er særdeles væsentligt at følgende spilleregler fra starten afklares præcist: Bemanding - hvilke interessenter skal være med i netværket, og på hvilke organisatoriske niveauer skal netværksdeltagerne findes? Ledelsesroller - hvem leder netværket og hvilke praktiske og formelle opgaver skal netværksledelsen udføre? Myndighed - hvilke beføjelser og hvilken bemyndigelse og ansvarsområder har netværket? Beslutningsproces - hvordan træffer netværket beslutninger? Tidsanvendelse - hvor meget tid skal der/må der forventes anvendt på netværket? Økonomi - hvilke omkostningsmæssige konsekvenser har netværket, og hvordan skal omkostningerne fordeles imellem netværksdeltagerne? En forudsætning for at et netværk skal have mening, er at interessenterne erkender og aktivt forholder sig til, at de har et fælles mål om at forbedre/redde Grønlands sundhedsvæsen, og i opfyldelsen af dette mål er afhængige af hinanden og dermed af at samarbejde Netværket skal nødvendigvis være resultatorienteret og ikke blot et debatforum. Det vil som følge heraf formentlig være nødvendigt, at der lægges en fast dagsorden og en fast mødeplan, og at netværksdeltagerne evt. forpligtes til altid at skulle ledsage synspunkter med konkrete løsningsforslag og ansvarsfordeling Forslaget kan i princippet stå alene, men bør som minimum gennemføres sammen med forslagene 1 og 15 Løsningsforslag 5 /////Skabe konkurrencedygtige og gennemsigtige lønforhold Formål At bidrage til en forbedring af rekrutterings- og fastholdelsessituationen i det grønlandske sundhedsvæsen, der konkurrerer om arbejdskraft på verdensmarkedsvilkår. Resultatkrav At ingen stillinger i sundhedsvæsenet indebærer en reallønsnedgang for tilkaldt dansk personale At bruttolønningerne rent faktisk modsvarer en normal løn for en normal arbejdstid (og op imod 1/3 af lønnen ikke er skjult i tillæg), således at den løn som anføres i stillingsannoncer dermed også kan afspejle det reelle lønniveau At de kompensatoriske fridage afskaffes og frihed udelukkende opnås via almindelig afspadsering Aktiviteter Der bør hurtigst muligt igangsættes et analysearbejde, som skal kortlægge præcise reallønsforskelle mellem Danmark og Grønland. Endvidere bør analysen omfatte forskelle mellem Grønland og Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Island samt evt. den arktiske del af Canada. I øvrigt bør arbejdet foregå i overensstemmelse med de normale regler på overenskomstområdet. Tidsramme Bør iværksættes med det samme (ifm. overenskomster gældende fra l. april 1999 og efterfølgende). Ressourceforbrug En nøjagtig beregning af forslagets samlede økonomiske virkning vil kræve en nærmere udredning. Forslaget vil forudsætte en vis personalemæssig indsats. Det kan være nødvendigt at inddrage ekstern bistand til analyse af lønforskelle. Udgifterne hertil må forventes at ligge i størrelsesordenen 300.000 kr., hvortil skal lægges evt. udgifter til rejse og ophold. Interessenter Hovedinteressenterne er overenskomstparterne på sundhedsområdet DSF, PD, ØD og de faglige organisationer. Principielt vil forslaget dog berøre hele det grønlandske samfund. Andre væsentlige interessenter er de i Danmark relaterede myndigheder. Ansvarlig Direktøren for Personaledirektoratet er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (ansvaret kan uddelegeres). Evt. komplikationer Der har tidligere været særdeles favorable ansættelsesvilkår for tilkaldt personale i Grønland. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Grønland ikke har mulighed for at genindføre lignende forhold - og det er på langt sigt heller ikke i landets interesse at gøre det. Aviserne vil i deres jagt på "skandalehistorier" have rig mulighed for at behandle dette forslag under en sådan overskrift. Det er væsentligt at være opmærksom på lønforskellen i forhold til relaterede faggrupper. Lønstigninger i sundhedssektoren vil utvivlsomt have en afsmittende effekt på andre overenskomstområder i Grønland. Lønstigninger løser ikke personaleproblemerne alene. Det er den samlede "pakke", der skal være mere attraktiv (her tænkes på fleksibilitet i ansættelsesordningen, bostedsproblemer, uddannelsesmuligheder, utryghed etc.). Det er dog vigtigt at pointere, at sundhedsvæsenet ikke kan udvikle sig til et selvstændigt samfund i samfundet med egne boliger, børnehaver, ægtefællejob m.v. Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 2, 6, 8 og 13 Løsningsforslag 6 /////Etablere fleksible ansættelsesordninger - f.eks. "Platformmodellen", "Pakkeløsninger" og "venskabssygehuse" Formål At udvide rekrutteringsmålgruppen i Danmark ved at kunne tilbyde mere attraktive ansættelsesformer "Platformmodellen" (foreslås indledningsvis kun indført for læger). Princippet er, at et antal læger deles om en lægestilling - og i den periode hvor de er på Grønland, er de i tjeneste ugens 7 dage. Den herved opsparede ferie og afspadsering afvikles i den periode, hvor de er i Danmark. "Pakkeløsninger" (foreslås indledningsvis kun indført for plejepersonale). Princippet er, at plejepersonalet ansættes, indkvarteres og arbejder i hold - evt. direkte fra uddannelsesinstitutionerne. "Venskabssygehuse" - (foreslås indført for alle faggrupper). Princippet er, at Grønland etablerer aftaler med et antal danske sygehuse om rotation af læger og plejepersonale (her tænkes IKKE på, at grønlandsk personale sendes til Danmark) til udfyldelse af kortere og længere vikariater. At skabe et tryggere miljø for de tilflyttende. Man er mere villig til at prøve Grønland, hvis man kan få en eller to veninder eller venner med ("Pakkeløsninger"). At komme de læger i møde, der gerne vil arbejde periodisk på Grønland, men som ikke ønsker, eller har mulighed for at tage familien med ("Platformmodellen") At gøre det muligt at tiltrække den lægefaglige arbejdskraft, men som samtidig sikrer, at de pågældende personer fastholder deres familiemæssige base i Danmark ("Platformmodellen") At skabe en større, mere sikker og mindre administrativt arbejdskrævende personaleportefølje ("Venskabssygehuse") Resultatkrav At Grønland løbende skal kunne tiltrække det nødvendige sundhedspersonale, der ønsker at arbejde på Grønland, men som af praktiske, familiemæssige eller økonomiske årsager ikke har mulighed for det. Det skal derfor sikres, at de fleksible ansættelsesordninger reelt er attraktive for sundhedspersonale i Danmark og i det øvrige Skandinavien. Aktiviteter Mht. "Platformmodellen" beregner DSF på baggrund af de gældende overenskomster hvordan en turnusordning kan opbygges, og samtidig hermed gennemføres i samarbejde med Lægeforeningen i Danmark en undersøgelse blandt læger, der skal afdække interessen for ordningen. Efterfølgende drøftes turnusordningen og undersøgelsens resultater med den danske lægeforening og med chefdistriktslægerne med henblik på at skabe enighed om ordningen indhold og omfang. Mht. "Pakkeløsninger" og "Venskabssygehuse" foretages lignende undersøgelser i samarbejde med hhv. PK og Dansk Sygeplejeråd og de involverede amter og hospitalsledelser. Tidsramme DSF foretager de nødvendige beregninger vedr. turnusordningen i l. halvår 1999 med henblik på, at ordningen kan implementeres i løbet af 2. halvår 1999. Ressourceforbrug Driftsudgifterne til de her nævnte modeller vil være omkostningsneutrale. Ifm. "Platformmodellen" skal der kalkuleres med et antal tjenesterejser pr. år pr. lægestilling afhængig af turnusperiodernes varighed (perioder af 3 måneder foreslås, hvilket medfører 8 rejser pr. år). Ifm. "Venskabssygehuse" vil udgifterne afhænge af, hvilke aftaler, der kan indgås med de danske og evt. øvrige nordiske landes samarbejdspartnere. Interessenter Løsningsforslagene berører foruden DSF primært Læger og sygeplejersker i Danmark og Grønland Disses respektive faglige foreninger Overenskomstparterne i Grønland Ansvarlig DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Mht. "Platformmodellen" må der laves forholdsvis stramt bindende aftaler med de involverede læger, idet hele modellen tager udgangspunkt i en øget kontinuitet og en 100% sikker lægedækning. Mht. "Pakkeløsninger" forudsættes det, at regionaliseringstankerne føres ud i livet, da mange sygeplejersker på en gang forudsætter relativt store enheder. Samtidig er det absolut nødvendigt, at sundhedsvæsenet råder over boliger, som de tilflyttende kan bo i (her kan man forestille sig en art kollektiv). Mht. "Pakkeløsninger" skal helt eller delvist nyuddannede sygeplejersker have mulighed for at være "føl" hos mere erfarent personale. Mht. "Venskabssygehuse" kan den generelle personalemangel på særligt læge- og sygeplejerskesiden i Danmark spille negativt ind på forslaget muligheder. Platformmodellen" og "Venskabssygehuse" vil ikke indebære skattemæssige fordele for den tilflyttende arbejdskraft, idet beskatning foretages i Danmark. Forslagene kræver ændringer af den gældende overenskomst. Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 2, 5, 10 og 13 Løsningsforslag 7 /////Videreudvikle og udbrede brugen af telemedicin Formål At bidrage til at gøre det sundhedsfaglige personale mindre isoleret. Grønlandsk geografiske og befolkningsmæssige struktur indebærer, at man ofte befinder sig i en situation, hvor der ikke umiddelbart er mulighed for at rådføre sig med en kollega eller en specialist. At sikre den enkelte læge, sygeplejerske eller andet sundhedsfagligt personale en støtte i behandlingssituationen. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt gennem brugen af telemedicin at skabe en visuel dialog læger imellem på trods af store afstande. Resultatkrav At tilbyde konkret faglig assistance og rådgivning til personalet på det enkelte sygehus/lægeklinik gennem en udvidet brug af telemedicin. Herved kommer den samlede sundhedsfaglige ekspertise på Grønland befolkningen som helhed til gode. At videreuddanne en kreds af læger, der derved opnår den nødvendige og tilstrækkelige faglige kompetence inden for både medicinsk behandling og kirurgi. Aktiviteter Arbejdsgruppen vedrørende telemedicin fortsætter sit arbejde. DSF undersøger igennem dialog i arbejdsgruppen og med læger over hele Grønland, i hvilket omfang brugen af telemedicin bør udbygges, samt på hvilke områder telemedicin vil være særligt anvendeligt. Herefter foretages en beregning af de hermed forbundne omkostninger. Efterfølgende udarbejder DSF en konkret implementerings- og uddannelsesplan for den videre udbygning af telemedicinen. Tidsramme De konkrete behov for telemedicinens udbygning og beregning af omkostningerne herved gennemføres af DSF i løbet af 1. halvår 1999. Ressourceforbrug Ovennævnte aktiviteter excl. implementeringen gennemføres af arbejdsgruppen vedrørende telemedicin, og det personale DSF råder over. Forslaget vil således ikke medføre tidsmæssigt ressourceforbrug ud over det, der allerede anvendes. Investeringerne i en udbygning af telemedicinen kan først beregnes når udbygningsplanen foreligger. Skønsmæssigt vil udgifterne årligt andrage 2 mio. kr. til investering i og vedligeholdelse af udstyr samt 1 mio. til drift. Interessenter Løsningsforslaget berører foruden DSF følgende parter: Arbejdsgruppen vedrørende telemedicin Personalet på sygehusene - særligt læger og sygeplejersker Den enkelte patient Ansvarlig DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse i tæt samarbejde med arbejdsgruppen vedrørende telemedicins øvrige medlemmer (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Telemedicin skal være et supplement til den almindelige behandling - ikke en erstatning Der kan opstå komplikationer såfremt udstyret ikke fungerer optimalt i driftsmæssig henseende Det må ikke være muligt at bryde ind i kommunikationen udefra Der er en række lovgivningsmæssige begrænsninger, man skal være opmærksom på Der er behov for klare retningslinier for brug af udstyret - bl.a. for at sikre klar ansvarsfordeling og minimere risikoen for fejldiagnosticeringer som følge af f.eks. dårlig billedkvalitet Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 3, 8 og 9 Løsningsforslag 8 /////Etablering af kursusprogram / uddannelsesforløb målrettet særlige grønlandske behov Formål At forbedre og målrette den enkelte læges/sygeplejerskes faglige kompetence til de særlige grønlandske forhold. Situationen på Grønlands indebærer, at personalet - særligt på kysten - ofte står alene med patienter i en kritisk/livstruende situation, hvorfor en bred faglig kompetence er af essentiel betydning At få målrettet de uddannelsespenge, som betales af Grønland, til grønlandsrelevante aktiviteter At forbedre de generelle uddannelsesmuligheder for læger og plejepersonale. Resultatkrav At uddanne en kreds af læger og plejepersonale, der derved opnår den nødvendige og tilstrækkelige faglige kompetence inden for både medicinsk behandling og kirurgi og dertil hørende fagområder At etablere et sammenhængende grønlandsrelevant kursusprogram - evt. bygget op som et introduktionsforløb og evt. med en certificeringsordning (f.eks. i samarbejde med øvrige samfund og organisationer, der har lignende problemer) Aktiviteter DSF undersøger indledningsvis gennem dialog med læger på Grønland hvilke konkrete behov, der er for uddannelse. Efterfølgende tager DSF kontakt til relevante institutioner, hvor situationen og behovene præsenteres med henblik på, at der udarbejdes en projektplan for etablering af uddannelsesforløbet. En del af kurserne kunne lægges i et introduktionsforløb sammen med øvrige relevante kurser for tilflyttere (her tænkes f.eks. på generelle samfundsforhold, historie, økonomi mv.). Uddannelsesprogrammet kan evt. ske i samarbejde med organisationer som Læger Uden Grænser, Røde Kors og evt. det norske, canadiske, islandske etc. sundhedsvæsen. Personale tilknyttet disse organisationer og lande bliver tilsvarende stillet over for situationer, hvor en bred lægefaglig baggrund er påkrævet. Tidsramme De konkrete behov for Uddannelse afdækkes af DSF i løbet af 2. halvår 1999, hvorefter der tages kontakt til relevante institutioner med henblik på at udarbejde en projektplan i 1. halvår 2000. Ressourceforbrug Ovennævnte aktiviteter gennemføres af det personale DSF råder over, og vil således ikke medføre ekstra ressourceforbrug. Hvis et forløb stables på benene, må der forventes investerings- og driftsudgifter i et omfang, der ikke kan specificeres nærmere før en egentlig handlingsplan foreligger. Driftsomkostningerne vil endvidere afhænge af, om kurserne/uddannelsen afholdes i Danmark eller i Grønland eller i en kombination. Interessenter Løsningsforslaget berører foruden DSF følgende parter: Læger og sygeplejersker Peqqissaasut Kattuffiat Grønlands Lægekredsforening Den Almindelige Danske Lægeforening, Specialistnævnet Sundhedsstyrelsen Evt. en eller flere af ovennævnte organisationer og/eller lande Ansvarlig DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Det vil formentlig være vanskeligt at få godkendt en certificeringsordning som meriterende. Der må tages stilling til, hvad et certifikat kan give kompetence til. Kan et anæstesicertifikat f.eks. betyde, at indehaveren kan give anæstesi ubegrænset? Her vil opstå en række faglige og juridiske tvister, hvor det er helt centralt, at man holder Grønlands særlige forhold for øje. Grønlands sundhedsvæsen kan som det ser ud i dag ikke oppebære f.eks. selvstændige anæstesi- og røntgenafdelinger andre steder end på Dronning Ingrids Hospital. Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 1 og 9. Løsningsforslag 9 /////Etablering af logisk og sammenhængende ansvars- og kompetencefordeling på sygehuse og lægeklinikker Formål At skabe en klar og entydig referenceramme for de forskellige medarbejdergruppers daglige arbejde og for den enkeltes organisatoriske roller. I situationer, hvor personalet befinder sig i faglige eller organisatoriske gråzoner eller på grænsen af deres ydeevne (f.eks. når de står helt eller delvist alene med patienter), har de behov for en klar og entydig beskrivelse af, hvad der forventes, og hvad de har at forholde sig til. At skabe klarhed over den enkeltes medarbejders og de enkelte funktioners arbejdsfelter. Resultatkrav At styrke personalets tryghedsfølelse i arbejdssituationen ved at de er bekendt og fortrolig med deres ansvars og kompetence. At medvirke til at øge effektiviteten i sundhedsvæsenet ved at ansvars- og kompetencefordelingen understøtter en logisk og rationel arbejdsdeling personalet imellem. At fungere som vurderings- og beslutningsgrundlag, hvis der måtte opstå arbejdsmæssige tvistigheder personalegrupperne imellem. Aktiviteter Beskrivelsen af ansvars- og kompetencefordelingen kan udarbejdes på følgende vis: fase: Med baggrund i interview med udvalgte personer og gennem gang af eksisterende stillingsbeskrivelser samt andet relevant materiale, udarbejdes en komplet liste over de enkelte arbejdsopgaver og de personer der er involveret. fase: Efterfølgende vurderes og tilrettelægges hvilken rolle de forskellige medarbejdergrupper har i relation til den enkelte opgave. I forbindelse hermed beskrives ansvars- og kompetencefordelingen på forskellige niveauer spændende fra fx selvstændigt ansvar til medvirker uden ansvar. fase: Udkastet til en beskrivelse af ansvars- og kompetencefordelingen sendes til høring og kommentering i de relevante fora. fase: Beskrivelsen af ansvars- og kompetencefordelingen tilrettes med baggrund i de modtage kommentarer, og der holdes afslutningsvis møder med repræsentanter fra personalegrupperne inden beskrivelsen endelig godkendes som grundlag for medarbejderens daglige virke. Tidsramme l. og 2. fase gennemføres i anden og tredje kvartal 1999, hvorefter der i årets sidste kvartal gennemføres høringer. Den endelige beskrivelse af ansvars- og kompetencefordelingen finder sted i første kvartal 2000. Ressourceforbrug De indledende interview og udkastene til beskrivelsen af ansvars- og kompetencefordelingen udarbejdes af DSF. Høringerne og drøftelserne med personalegrupperne varetages af DSF. Der er formentlig behov for at inddrage ekstern bistand. Hertil må forventes udgifter i størrelsesordenen '/~ mio. kr. Interessenter Løsningsforslaget berører foruden DSF følgende parter: Samtlige personalegrupper Deres respektive faglige organisationer Ansvarlig DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Fordi personalet i Grønland arbejder i så små enheder og under særlige vilkår, er det særlig vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan forvente at der indføres forhold svarende til almindelige danske retningslinier. Grønland er særdeles afhængig af fleksible medarbejdere - ikke mindst i sundhedsvæsenet. Derfor er det utrolig vigtigt, at systemet ikke bliver stift, men bevarer sin fleksibilitet. Der er fra sundhedspersonalets side udtrykt behov for, at der udarbejdes en beskrivelse af ansvars og kompetencefordelingen, men det må samtidig forventes, at selve udarbejdelsen kan medføre kritiske drøftelser. Manglende ansvars- og kompetencebeskrivelser kan i yderste konsekvens medføre, at læger og sygeplejersker risikerer deres autorisation, fordi de selv eller andre udfører uautoriserede opgaver under deres overordnede ansvar. Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslag 1. Løsningsforslag 10 /////Benytte vikarbureauer som buffer til korte vikariater Formål At sikre at der ikke opstår vakancer på sygehusene overhovedet. Med respekt for de tiltag der allerede er, og vil blive gennemført for bedre at kunne rekruttere og fastholde sundhedsfagligt personale på Grønland, vil der også i fremtiden være behov for at gøre brug af vikarer til kortvarige vikariater. I kombination med de mere fleksible ansættelsesordninger og justering af de faste stillinger, vil vikarbureauer kunne udfylde de huller, der utvivlsomt vil opstå. At aflaste DSF for den administrationsbyrde, der ligger i at udfylde de kronisk ledige stillinger. I dag bruges der mange ressourcer og med begrænset succes på rekruttering og administration af korttidsvikarer. Denne utilfredsstillende situation kan afhjælpes ved at gøre brug af vikarbureauer, der har et udbygget netværk blandt interesserede læger, og dermed mulighed for hurtigt at skaffe de nødvendige vikarer. Resultatkrav At der indgås en eller flere rammeaftaler med vikarbureauer, som står for al rekruttering og administration af de nødvendige vikarer, og er dermed sikrer, at de sundhedsfaglige ressourcer er til stede på hospitalerne. At frigøre personalemæssige ressourcer i DSF til andet arbejde. At arbejdsforholdene for det faste personale reelt forbedres, ved at de aflastes. Det faste personale skal fortsat føle sig som hjørnestenene i sundhedsvæsenet. Derfor vil vikarbureauerne også kun være relevante ifm. korttidsvikariater og nødsituationer. Aktiviteter Der gennemføres en holdningsundersøgelse blandt det eksisterende sundhedspersonale for at afdække synspunkter og erfaringer med vikarbureauer. Det danske sundhedssystem (Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Sygeplejerskeforeningen m.v.) inddrages i undersøgelsen. Det nuværende skattesystem modarbejder direkte en løsning af den akutte personalemangel ved hjælp at vikarbureauer, hvorfor DSF indledningsvis tager kontakt til Skattedirektoratet med henblik på indførelse af begrebet arbejdsudleje i den grønlandske skattelov samt aftale om dobbeltbeskatning med de øvrige nordiske lande (se forslag vedrørende skatteforhold). Vikarbureauer skal benyttes i kombination med andre løsninger. Derfor laves en samlet plan for løsningen af personalesituationen. Efterfølgende indgås en formaliseret samarbejdsaftale med et eller flere vikarbureauer. Tidsramme De nødvendige ændringer i skattelovgivningen søges gennemført i 1999, og umiddelbar herefter laves aftale med vikarbureau. Ressourceforbrug Der må umiddelbart påregnes meromkostninger til lønninger ifm. vikarer. Et præcist beløb kan ikke estimeres, idet det vil afhænge af 1) hvilken aftale der kan udarbejdes med et eller flere vikarbureauer, 2) løsningsforslag 11 og 3) omfanget og arten af vikarforbruget. Det må forventes, at der kan frigøres - i forvejen overbelastede - ressourcer i DSF’s administration til andet arbejde. Interessenter Løsningsforslaget berører foruden DSF følgende parter: Personalet på sygehuse Skattedirektoratet Ansvarlig DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Det fastansatte personale vil sandsynligvis finde det urimeligt, at læger i korttidsvikariater skal have en højere løn for at udføre det samme arbejde som de fastansatte, hvilket kan medføre uro på hospitalerne, og i værste fald opsigelser. Her er det dog vigtigt at fokusere på, at vikarerne sikrer, at der rent faktisk er personale til stede. Bureauvikarer er selvsagt mere relevante i de små distrikter på kysten end på f.eks. Lægeklinikken i Nuuk. Aviserne vil i deres jagt på "skandalehistorier" have rig mulighed for at behandle dette forslag under en sådan overskrift. Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 3, 5, 6, 9, 11, 13 og 16 Løsningsforslag 11 /////Justering af det grønlandske skattesystem Formål At bidrage til en løsning af rekrutteringsproblemerne i sundhedsvæsenet At sikre, at skattelovgivningen ikke er en direkte hindring for rekruttering af ikke-grønlandske medarbejdere til Grønland At gøre det billigere og lettere at hente bureauvikarer til Grønland Resultatkrav At de grønlandske skatteregler indrettes på en sådan måde, at Grønland ikke er tvunget til at betale en overpris for bureauvikarer i forhold til andre lande. Eksempelvis kunne det overvejes at indføre en variant af begrebet arbejdsudleje i den grønlandske skattelov (begrebet omfatter personer, der af et selskab stilles til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed, når dette selskab ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet - f.eks. bureauvikarer) At det overvejes, hvorvidt disse eventuelle ændringer også skal medføre ændringer i de nordiske dobbeltbeskatningsaftaler Aktiviteter Der bør hurtigst muligt igangsættes et analysearbejde, som skal kortlægge, hvilken model, der bedst betaler sig for Grønland. Efterfølgende fremsættes lovforslag på sædvanlig vis. Tidsramme Bør iværksættes med det samme. Ressourceforbrug Det er vanskeligt at gætte på, hvad forslaget vil koste i direkte provenutab. Det vil bl.a. afhænge af, hvilken model der vælges. Vælger man at overføre den danske model direkte, vil provenutabet i procentpoint være 10-12. Dertil skal dog lægges, at beskatningsgrundlaget vil være større. Til dette skal så lægges, at pengene, der finansierer det større beskatningsgrundlag, kommer fra en anden af Hjemmestyrets kasser. En nøjagtig beregning af forslagets samlede økonomiske virkning vil kræve en nærmere udredning. Ligesom en beregning af, hvilken model, der bedst kan betale sig for Grønland, vil forudsætte en vis ressourcemæssig indsats. Interessenter Hovedinteressenten er Skattedirektoratet, men principielt vil forslaget berøre hele det grønlandske samfund. Andre væsentlige interessenter er Skatteministeriet i Danmark Hertil relaterede myndigheder Skattemyndighederne i de øvrige nordiske lande Ansvarlig Direktøren for Skattedirektoratet er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (ansvaret kan uddelegeres). Evt. komplikationer Aviserne vil i deres jagt på "skandalehistorier" have rig mulighed for at behandle dette forslag under en sådan overskrift. Forslaget kan i princippet stå alene, men det har ingen mening, hvis ikke forslag 10 gennemføres. Løsningsforslag 12 /////Intensivere markedsføringen af Grønland og sundhedsvæsenet Formål At arbejde mere direkte med udvalgte målgrupper At forbedre servicen på informationssiden til de, der søger til Grønland At nuancere den grønlandske befolknings bevidsthed om sundhedsvæsenets problemer (her tænkes på intern markedsføring i Grønland og særligt på nuancering af befolkningens holdning til sundhedsvæsenets behov for udenlandsk arbejdskraft) Resultatkrav At de initiativer, der er igangsat i 1998, fortsættes At de positive sider ved arbejdet i Grønland skal fremhæves yderligere (uden dog at oversælge landet). Her tænkes på markedsføring direkte til dem, der søger at opleve en spændende natur, anderledes kultur, bredt arbejdsområde, stort ansvar/store udfordringer, synlig indsats i sit daglige arbejde etc. Metoderne må gerne være utraditionelle og evt. foregå i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. At der udarbejdes et samlet og lettilgængeligt informationsmateriale som supplement til den netop udkomne brochure for de som ønsker mere specifik information (se f.eks. "Introduktions- og arbejdsbeskrivelse" fra Uummannaq som information om det grønlandske samfund og samfundet lokalt). Aktiviteter Der gennemføres en holdningsundersøgelse blandt læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger og hospitalslaboranter i Danmark for at afdække, hvad det er der kunne få dem til at søge til Grønland. Desuden afdækkes synspunkter og holdninger til fordele og ulemper ved det grønlandske sundhedsvæsen blandt personer fra disse faggrupper, som allerede har været i kontakt med Grønland (evt. i sammenhæng med forslag 17). Der udarbejdes et samlet og lettilgængeligt informationsmateriale som ovenfor beskrevet på baggrund af udsagn fra undersøgelserne. Der ansættes/overføres evt. en medarbejder med direkte ansvar for rekruttering med base i Danmark (evt. i forbindelse med Hjemmestyrets Danmarkskontor), der arbejder tæt sammen med en eller flere udvalgte personer i DSF. Tidsramme Bør søges gennemført allerede i 1999, Ressourceforbrug Omkostninger til holdningsundersøgelser samt evt. omkostninger til ansættelse af ovennævnte medarbejder. Evt. kan en medarbejder overflyttes fra DSF. Det kan være nødvendigt at inddrage ekstern bistand ifm. holdningsundersøgelsen. Interessenter Løsningsforslaget berører foruden DSF følgende parter: Nuværende og tidligere personale på sygehuse Evt. Hjemmestyrets Danmarkskontor Sundhedsfaglige organisationer og netværk i Danmark og Grønland Ansvarlig DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Det er vigtigt, at arbejdet i den grønlandske sundhedssektor ikke bliver oversolgt. Dvs. det, der kommunikeres, skal svare til virkeligheden (et eksempel er en sygeplejerske, der er rejst til Grønland på baggrund af en jobannonce, der tilkendegav, at en vigtig del af arbejdet er forebyggelse og undervisning. Hun rejser nu hjem igen pga. skuffede forventninger, fordi der i det daglige ikke er skyggen af chance for at få tid til slige opgaver). Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 1, 2, 5, 6, 8, 9, 13, 16 og 17 Løsningsforslag 13 /////Udarbejdelse af en samlet løsning på bostedsproblemerne (forslaget vedrører ikke kun sundhedsvæsenet) Formål At bidrage til en løsning af personalemanglen ved 1) at undgå at man taber nogle i rekrutteringsfasen pga. usikkerhed vedrørende bostedsforholdene og 2) at undgå at man taber potentielle fastansættelser pga. utilfredshed vedrørende bostedsforholdene (her tænkes på bolig, børnepasning, uddannelse, rejser etc.) At sikre, at man er i stand til at tilfredsstille de mest basale behov for tilflyttere, som ikke har nogen relationer til landet i øvrigt. At reducere omkostningerne til vakant indkvartering Resultatkrav At der politisk indgås aftale med DSAO, INI og kommunerne (særligt Nuuk og Sisimiut) om, hvad der på kortere og længere sigt kan gøres for at løse boligproblemerne At der i det omfang, det politisk er muligt, udarbejdes nye regler for huslejefastsættelse, så det ikke - som nu - er et lotterispil, hvorvidt man får en høj eller en lav husleje uagtet boligens beliggenhed og kvalitet At mulighederne for at indgå særlige aftaler vedrørende børnepasning afdækkes. F.eks. kunne det tænkes, at hjemmestyreområder med særligt behov for pasningsgaranti til tilflyttere (f.eks. DF og KIIP) tildeles og betaler for et antal pladser i de kommunale institutioner At kvaliteten af undervisningen på de grønlandske skoler fortsat forbedres - til glæde for såvel tilflyttere som de fastboende og samfundet som helhed. At det undersøges, hvorvidt de nuværende frirejseregler er hensigtsmæssige. Aktiviteter Sagen må nødvendigvis løftes op på det øverste politiske niveau, da de nævnte problemer ikke kun relaterer sig til sundhedsvæsenet og ikke kan løses af sundhedsvæsenet alene. Da dette forslag er uhyre politisk følsomt, vil vi ikke fremkomme med konkrete forslag til aktiviteter, men lade det være op til Landsstyret at fastlægge, hvilke initiativer, der er nødvendige. Det ligger dog fast, at der må ses på hensigtsmæssigheden af INI som eneherskende på boligområdet. Ligesom det må vurderes, hvorvidt det er muligt at indgå aftaler om dedikeret boligbyggeri med investorer i Danmark (fonde, pensionskasser o.lign.). Tidsramme De igangværende initiativer bør fortsættes. Landsstyret bør tage sagen op og fastlægge en handlingsplan umiddelbart efter starten af den kommende forårssamling. Ressourceforbrug Kan ikke beregnes før der foreligger konkrete oplæg. Dog skønner Det rådgivende udvalg for Grønland, at der er behov for en investering på 4,6 mia. kr. (1999 priser) over 10 år til en løsning af boligproblemerne. Interessenter Løsningsforslaget berører hele det grønlandske samfund. Særligt dog følgende parter: Landsstyret/Landstinget Tilflyttere til Grønland INI ØD, DSAO, KIIP og DSF Kommunerne og Kanukoka Ansvarlig I princippet er Landsstyreformanden ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (ansvaret kan uddelegeres). Evt. komplikationer Som det fremgår af reaktionerne på de initiativer, der tidligere er forsøgt gennemført på disse områder, er dette et særdeles ømtåleligt emne - senest dokumenteret ved leder og artikel i AG d. 17/12 98 under overskriften "Nej til forskelsbehandling". Det er væsentligt, at være opmærksom på, at det ikke længere er "kolonimagten Danmark, som skaber særligt favorable forhold for sig selv". Det er Grønland, der som selvstændig nation har brug for arbejdskraft og kvalifikationer, som landet ikke selv råder over, og som man derfor må finde på verdensmarkedet. Det kræver, at man kan tilbyde nogle ordentlige og konkurrencedygtige forhold og vilkår. Forslaget står i princippet alene, men vil forudsætte en konkret stillingtagen til forslag 2. Løsningsforslag 14 /////Genindføre en "sundhedsmedhjælperuddannelse" (hurtigt) Formål At rette den fejl, der blev begået, da sundhedsmedhjælperuddannelsen blev nedlagt. Sundhedsmedhjælperen er livsvigtig i de fleste distrikter på kysten, og alle distrikter udtrykker stor forbitrelse over, at uddannelsen i sin tid blev nedlagt. At højne kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser på såvel plejeområdet på sygehusene som i bygderne. At skabe en "lettere tilgængelig" indgangsvej til en sundhedsuddannelse for særligt den grønlandske bygdebefolkning. Resultatkrav At genetablere en sundhedsmedhjælperuddannelse, som ligger tæt på den der blev nedlagt (som en sygeplejerske udtrykker det: "Den, der i sin tid har skruet deres uddannelse sammen, har virkelig forstået at få dette lands behov og ressourcer - med hensyn til pleje- til at gå op i en højere enhed"). At sikre en mulighed for videreuddannelse af sundhedsmedhjælpere til sygeplejerske (her kræves der en faglig opgradering af grundlæggende færdigheder på GU) At genbesætte minimum 50 ledige sundhedsmedhjælperstillinger på et kvalificeret niveau inden 2002 Aktiviteter DSF planlægger og implementerer i samarbejde med PI og KIIP en sundhedsmedhjælperuddannelse baseret på brugernes behov. Dvs. distrikterne skal inddrages i vidt omfang i planlægningen og uddannelsesdesignet. Der er på nuværende tidspunkt beskrevet en uddannelse til sundhedsassistent (overbygning på STI-uddannelsen) af sygeplejersker på PI. Denne uddannelse mangler endnu godkendelse fra KIIP. Det er endvidere uklart, hvorvidt denne uddannelse opfylder distrikternes behov, ligesom det er uklart, hvorvidt disse overhovedet har været inddraget i uddannelsens planlægning. Tidsramme Sundhedsmedhjælperuddannelsen startes om muligt op i efteråret 1999. Resultaterne kan ikke forventes før 2002-2003. De første 2-3 år optages 25-30 elever pr. år. Efterfølgende vil et optag på 15-20 om året kunne vedligeholde gruppen. Ressourceforbrug Planlægningsaktiviteter gennemføres af det personale DSF, KIIP og PI råder over, og vil således ikke medføre ekstra ressourceforbrug. Selve driften af uddannelsen vil formentlig andrage 3-4 mio. kr. pr. år - en mere konkret estimering vil forudsætte en nærmere udredning. Ekstern bistand kan være nødvendig ifm. inddragelse af distrikterne. Udgifter hertil kan ikke defineres nærmere. Interessenter Løsningsforslaget berører foruden DSF følgende parter: KIIP PI Personalet på sygehuse og lægeklinikker SIK Ansvarlig Den sygeplejefaglige konsulent hos DSF er ansvarlig for løsningsforslagets planlægning og gennemførelse. Arbejdet sker i tæt samarbejde med KIIP og PI, men det er brugernes (distrikternes) behov, der skal være afgørende for uddannelsens udformning. Det er i sidste ende KIIP, der skal godkende uddannelsen. Evt. komplikationer Det er ikke oplagt, at PI vil være med til at genoverveje og evt. ændre det allerede udarbejdede oplæg, hvis dette måtte skønnes uegnet af distrikterne til at opfylde deres behov. Der skal tages stilling til om det er DSF, KIIP eller begge direktorater, der skal finansiere uddannelsen. Uddannelsen bør foregå centralt for at sikre homogenitet Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 2, 3, 7 og 9 Løsningsforslag 15 /////Uvildig vurdering af administrationsstrukturen på løn- og personaleområdet (vedrører hele Hjemmestyret) Formål At sikre, at de vilkår hvorunder økonomi- og ressourcestyring foregår, er optimale i driftshenseende og i samfundsøkonomisk henseende At vurdere, hvorvidt den eksisterende struktur og de eksisterende systemer udgør et egnet grundlag for ovenstående (og i modsat fald etablere forudsætningerne for en struktur og et sammenhængende system, der kan udgøre grundlaget for den fremtidige økonomi- og ressourcestyring i sundhedsvæsenet) At skabe grundlag for, at driftsenhederne bindes tættere sammen og at sikre, at information til centralt hold er ensartet og kontinuert og muliggør reel styring Resultatkrav At problemer ifm. personale og lønadministration og konsekvenser klarlægges At DSF og PD på meget kort sigt kommer i dialog om hinandens behov og faciliteter (hvilke oplysninger har man behov for, hvilke oplysninger ligger i løn- og økonomisystemet, hvad kan umiddelbart trækkes ud, hvad er der behov for at udvikle, hvilken form skal oplysningerne have etc.) At DSF er i besiddelse af et budgetteringsredskab, som kan skabe overblik over de samlede forventede udgifter ved forskellige bemandinger At DSF er i besiddelse af et integreret aktivitetsstyringssystem, der gør det muligt at udføre omkostningsregistrering på aktivitetsniveau og registrering af tidsforbrug på de enkelte driftsenheder At intet af ovennævnte medfører dobbeltadministration og kontrol af hinanden. Aktiviteter På kort sigt nedsættes en arbejdsgruppe bestående af kontorchef og en fuldmægtig fra DSF’s økonomikontor, kontorchef fra PD’s tekniske afdeling, kontorchef fra PD’s lønadministration, kontorchef fra PD’s forhandlingsafdeling, kontorchef fra PD’s personaleadministration samt en repræsentant fra DCR. Gruppen afdækker ovennævnte behov og faciliteter. Der kan være behov for at nedsætte en lignende arbejdsgruppe for andre direktorater. Det ligger dog uden for rammerne af denne rapport at afdække sådanne behov. Arbejdsgruppens formål er en kortsigtet løsning af det akutte problem. Endvidere ansættes uvildigt firma til at kortlægge nærværende forslags øvrige punkter under Formål og Resultatkrav samt fremkomme med forslag til langsigtede løsninger. Tidsramme Arbejdsgruppen bruger 2 møder på at afdække, hvilke oplysninger der ligger i løn- og økonomisystemet, hvad der kan trækkes ud i hvilken form, og hvorvidt der er tilfredshed og/eller utilfredshed med den nuværende situation. DSF bruger efterfølgende ca. 1 måned på at definere og konkretisere, hvad man har brug for. Herunder kan yderligere møder være nødvendige. Arbejdsgruppen igangsættes hurtigst muligt. Ressourceforbrug Forslaget kræver ikke investeringer ifm. arbejdsgruppen. Tidsforbruget skønnes at være 100-150 timer. Der kan vise sig behov for investeringer som følge af arbejdsgruppens arbejde (f.eks. til opgradering/udskiftning af systemer m.v.). Der vil være behov for at inddrage ekstern konsulentbistand i forbindelse med den uvildige undersøgelse. Finansieringen heraf foreslås dækket via landsstyrets overordnede budget, idet undersøgelsen ikke kun har relevans for sundhedsvæsenet men for hele hjemmestyreområdet. Interessenter Løsningsforslaget berører primært PD og DSF (samt evt. andre direktorater jf. ovenstående) - særligt økonomifunktionen. Endvidere omfatter forslaget med udgangspunkt i sundhedsvæsenet særligt: Chefdistriktslæger, chefsygeplejersker og hospitalsledelsen på DIH samt senere alt personale i sundhedsvæsenet ØD - herunder DCR Evt. efterfølgende flere af hjemmestyrets områder Ansvarlig Hjemmestyrets direktør er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (kan vælge at uddelegere ansvaret). Evt. komplikationer Forslaget lægger op til en afklaring af, hvilke opgaver, der i fremtiden skal varetages af PD, og hvilke der skal varetages af fagdirektoraterne. Dette vil føre til uoverensstemmelser, som må løses på den for Grønland bedste måde. Modstand i Landsstyret pga. mindre ressort for Landsstyreområdet for økonomiske anliggender. Forslaget kan i princippet gennemføres uafhængigt af de øvrige Løsningsforslag 16 /////Gennemgå normeringer, vagtforhold og arbejdstid mhp. en mere optimal fordeling Formål At reducere den enkelte medarbejders vagtbelastning i de mindre distrikter, og dermed alt andet lige skabe bedre arbejdsmæssige betingelser At udnytte ressourcerne optimalt ved at planlægge lægers og plejepersonales samlede arbejdstid bedre så passiv arbejdstid i størst muligt omfang ændres til aktiv Resultatkrav At vagtbelastningen for læger og plejepersonale i de mindre distrikter i Grønland reduceres At der sikres fuld vikardækning for hver normeret stilling. At det distrikt for distrikt vurderes, hvorvidt sygehusets åbningstid kan reduceres (hænger tæt sammen med løsningsforslag 2). At arbejdet i hvert enkelt distrikt gennemgås, og der på baggrund deraf udarbejdes et planlægningsværktøj Aktiviteter Der gennemføres indledningsvis en analyse af det nuværende vagtberedskab og vagtplaner på de enkelte driftsenheder for alle faggrupper på alle afdelinger på sundhedsvæsenets institutioner, for derigennem at få skabt et overblik over de nuværende gener og deres omfang. Økonomiske konsekvenser beregnes og formodede rekrutteringsmæssige konsekvenser i forhold til afledte udgifter til til- og fratrædelserejser, vikarbureauer, evakueringer etc. analyseres Efterfølgende drøftes hvilket niveau vagtberedskabet i fremtiden skal have og de hermed forbundne omkostninger beregnes, herunder: skal der være døgnvagt på alle driftsenhederne? eller skal der indføres "åbningstider"? hvor lange vagter skal/kan den enkelte læge/sygeplejerske pålægges? hvordan sikres en maksimal produktivitet på sygehusene ud fra de givne vilkår? Afslutningsvis fastlægges omfanget og karakteren af vagtberedskabet på de enkelte driftsenheder. Tidsramme Analysearbejdet gennemføres i 2. halvår 1999, og den endelige valg vedrørende vagtberedskab træffes i 1. Kvartal 2000. Ressourceforbrug På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at opgøre ressourceforbruget i forbindelse med et ændret vagtberedskab, idet det vil afhænge af, hvor omfattende vagtberedskabet skal være. Forslaget bør ses i sammenhæng med f.eks. højere grundløn. De i dag afholdte, afledte udgifter kunne dække en del af udgifterne. Men samlet set må man nok forvente, at eventuelle ekstranormeringer skal betales med den direkte lønsum. Herudover vil der skulle afsættes ressourcer til at gennemføre analysearbejdet og deltage i de efterfølgende drøftelser. Interessenter Løsningsforslaget væsentligste interessent er DSF. Endvidere omfatter forslaget særligt: Læger, sygeplejerske, jordemødre og lignende sundhedspersonale PD og ØD I princippet hele det grønlandske samfund Ansvarlig DSF (budget- og planlægning i samarbejde med faglige konsulenter og personalegruppen) er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse i tæt samarbejde med PD (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Ændringer i arbejdstider og de hermed forbunde vilkår kan medføre følelsesmæssige debatter. Dårlige forudsætninger i analysefasen pga. utilstrækkelige edb-systemer. En gennemførelse af forslaget vil betyde en øget belastning af finansloven. Arbejdstidsmæssigt vil det være umuligt at forbedre vagtforholdene med den nuværende struktur og de nuværende normeringer. Forslaget kan ikke stå alene, men skal som minimum gennemføres sammen med forslagene 1, 2 og 9 Løsningsforslag 17 /////Statistisk afdække og dokumentere årsagerne til at pesonale ikke kan rekrutteres og fastholdes Formål At fremskaffe data og udarbe]de statistisk materiale der nærmere beskriver årsagerne til, at det er vanskeligt af tiltrække og fastholde det nødvendige antal læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter mv. At sikre, at debatten om problemerne i sundhedsvæsenet kan foregå på et mere solidt og veldokumenteret grundlag Resultatkrav At der skabes klar og entydig dokumentation for årsagerne til vanskelighederne ved at rekruttere og fastholde det faglærte sundhedspersonale. Aktiviteter At der på baggrund heraf overvejes, hvorledes man kan ændre på de forhold, der i særlig grad er hæmmende for rekrutteringen og fastholdelsen. Der foretages en række pilotinterview med læger og plejepersonale i Danmark, som har været i berøring med det grønlandske sundhedsvæsen. Formålet er en bred afdækning af synspunkter og holdninger. På baggrund heraf udarbejdes et spørgeskema, der sendes til både fratrådte, nuværende og fremtidige ansatte (læger, sygeplejersker, jordemødre mv.), samt de der har søgt en stilling, men efterfølgende trukket deres ansøgning tilbage. Formålet er statistisk at dokumentere de i interviewene afdækkede årsager til ansættelse/fratrædelse. Undersøgelsen vil både afdække årsagerne til ansættelse/fratrædelse, og om der over tiden sker ændringer i årsagsmønsteret. Tidsramme Pilotinterview og analyser gennemføres i løbet af 1999. Herefter gennemføres tilsvarende spørgeskemaanalyser løbende med udsendelse af spørgeskema hvert halve år til de der i perioden er ansat eller fratrådt - eller både ansat og fratrådt. Indledningsvis sendes desuden til de personer, der inden for de sidste ca. 2 år enten er ansat eller fratrådt - eller begge dele. Ressourceforbrug Til at forestå og følge analysearbejdet nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DSF og PD samt fra relevante personalegrupper og faglige organisationer. Det kan være hensigtsmæssigt at benytte ekstern bistand til pilotinterview og den første spørgeskemaanalyse. Udgifter hertil anslås at ligge på ca. 400.000 kr., hvortil skal lægges evt. udgifter til rejse og ophold. Interessenter Løsningsforslaget væsentligste interessent er DSF. Endvidere omfatter forslaget særligt: Læger, sygeplejerske, jordemødre og lignende sundhedspersonale PD De faglige organisationer i Grønland og Danmark Ansvarlig DSF er ansvarlig for forslagets planlægning og gennemførelse (konkret person udpeges af direktøren). Evt. komplikationer Det kan være forbundet med vanskeligheder at få en tilfredsstillende svarprocent i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser, hvorfor det må påregnes at gennemføre et antal rykkerprocedurer. I modsat fald vil materialet ikke have en tilfredsstillende værdi som statistisk dokumentation. Forslaget kan i princippet stå alene, men har kun relevans, hvis analysearbejdet resulterer i konkrete handlingsplaner. 7.2 Oversigt over løsningsforslagene sammenholdt med problemstillingerne 7.3. Oversigt over løsningsforslagenes indbyrdes sammenhæng 7.4. Tidsplan for implementering af løsningsforslagene LS=Landsstyret K/DSF=Kontorchef, økonomi i Direktoratet for Sundhed og Forskning D/DSF=Direktør i Direktoratet for Sundhed og Forskning D/PD=Direktør i Personaledirektoratet D/SD=Direktør i Skattedirektoratet S/DSF=Sygeplejefaglig konsulent i Direktoratet for Sundhed og Forskning HD=Hjemmestyrets direktør