Hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning - svarnotat

Ligeledes skal det nævnes, at krydstogtindustrien, udover at turisterne køber for mellem 30 og 50 mio. kroner af lokale operatører om året, alene har lagt mellem 9,9 og 14 mio. kroner årligt i havneafgifter siden 2006.

Tirsdag d. 11. maj 2010
Landsstyret
Emnekreds: Forårssamling 2010, Turisme, Økonomi.

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning.

Svarnotat:
Landsstyret er ikke enig med Landstingets Siumutgruppe om at turismeerhvervet skulle basere sig for meget på udenlandske aktører og skulle være meget lidt medvirkende til at give afkast til folket.

Turismen er, efter fiskeriet, det vigtigste erhverv som ikke oppebærer sine indtægter via landskassen eller bloktilskuddet. Turismen bidrager på denne måde meget væsentlig til landets eksportindtægt og stiller i mange dele af landet den vigtigste indtægtskilde til byer og bygders selvforsyning.

Udenlandske selskaber tjener på salget og logistikken af rejser til Grønland, men hver solgt rejse tilfører arbejde og indtægter til den herboende arbejdskraft og medvirker samtidigt til at landets infrastruktur får et transportniveau, der gør den mere rentabel. Når det er sagt, så betyder det at der selvfølgelig er punkter, hvor turismens vilkår i landet kunne optimeres således at der kan opnås endnu mere vækst både kvalitativt og kvantitativt.

Landstingets Siumutgruppe peger på mange mål, som landsstyret allerede er begyndt at arbejde med.
  1. Det første mål er, at styrke brugen af indenlandske operatører til transport af turister. Den største indenlandske operatør til transporten af turister er Air Greenland, som baserer sine væsentligste indtægter i sommerperioden på den øgede mængde turister, der transporteres internt i Grønland. Med landets afgrænsede infrastruktur og lange afstande er transport dog altid en dyr forretning, og det er tvivlsomt, hvor mange aktører der kan overleve på dette marked. Den nyligt nedsatte Transportkommission skal belyse hvorvidt det praktiserede transportsystem fungerer og om der skal foretages ændringer. Desuden kan nævnes de forskellige udenlandske krydstogtrederier, der transporterer deres kunder op og ned langs kysten. Det er landsstyrets mål, at tilbyde så mange aktiviteter til disse turister som muligt, for at krydstogtsturisterne får flere oplevelser og så på land – bibringe vores turismeaktører en indtægt. Ligeledes skal det nævnes, at krydstogtindustrien, udover at turisterne køber for mellem 30 og 50 mio. kroner af lokale operatører om året, alene har lagt mellem 9,9 og 14 mio. kroner årligt i havneafgifter siden 2006.
  2. Et andet mål er, at der under ”Projekt Kompetenceudvikling af Ufaglærte” (PKU) er der udarbejdet et program, ”Takornarialerisoq”, i hvilket der udbydes et kompetencegivende kursusforløb af tre moduler (Service, Produktudvikling og Økonomi) i 4 regioner (nord, midt, syd og øst). Det forventes, at der afvikles 4 kurser årligt i perioden fra 2010 – 2012. Kurserne er specielt målrettet grønlandsk sprogede lokale og bliver udbudt gennem Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq (NIQAQ).
  3. Styrkelse af rådgivning:
    Et tredje mål er, at styrke rådgivningen af vores aktører og iværksætter generelt, og her har Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked i 2009 indgået serviceaftaler med de kommunale Turisme- og Erhvervsrådgivningscenter i Qaasuitsup, Qeqqata og Kujalleq kommune. Derudover forventes det, at der bliver indgået en aftale med Kommuneqarfik Sermersooq i 2010. Serviceaftalerne har til formål at styrke sammenarbejdet mellem de nationale og de regionale enheder. På denne måde sikres bl.a. at informationer til rådgivning af turismesektoren bæres fra GTE via kommunerne længere ud til aktørerne, samtidig med at de nationale enheder nemmere kan for adgang til informationer om de kompetence- og infrastrukturelle behov, der ligger indenfor de forskellige kommuners grænser.
  4. Etablering af en interesseorganisation for Grønlandske turistoperatører (fx ”Kalaallit Takornariartitseqatigiit”) Et fjerde mål er styrkelse af netværksdannelse. Landsstyret hilser derfor generelt ideen om en interesseorganisation for landets turismeerhverv velkommen. Der har været flere forsøg på oprettelser af lignende organisationer både med og uden national støtte. Eksempler er outfitterordningen, Kalleq, og Brancheudvalget for Hotel, Restaurant & Turisme under Grønlands Arbejdsgiverforeningen. Indtil videre fungerer GTE ud over sine rådgivningsopgaver som en midlertidig interesseforening til høringer etc. Hvis Turismebranchen kunne samles under et tag i en interesseforening anser landsstyret dette som en erhvervsfremmende netværksdannelse, som derved kunne opnå støtte via erhvervsfremmeordningerne.

Landsstyret er enig i målet om, at turismen skal beskæftige så meget herboende arbejdskraft som muligt. Det er landsstyrets håb, at de ovennævnte tiltag vil bidrage til at gøre turismeerhvervet til et attraktiv arbejdsområde, der tiltrækker endnu mere grønlandsk arbejdskraft og opmuntrer befolkningen til at uddanne sig indenfor turismeerhvervet.