Udenrigspolitisk redegørelse 2017

For at sikre Grønlands interesser bedst muligt har landsstyret den 19. oktober 2016 godkendt nedsættelse af en ad-hoc tværdepartemental arbejdsgruppe internt i Selvstyret som arbejder på at afklare Grønlands konkrete interesser i forhold til Brexit.

Mandag d. 25. september 2017
Landsstyret
Suka K. Frederiksen, Medlem af Landstinget for Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Efterårssamling 2017.

Indledning

Foto: Mia Rosing Nilsson

Det forgangne år har i særdeleshed været et begivenhedsrigt år med fokus på det udenrigspolitiske arbejde. I løbet af året havde Grønland besøg af en række højprofileret besøg. I maj 2016 var landsstyret sammen med statsministeren vært for et besøg af EU’s Præsident Donald Tusk og i juni 2016 var landsstyret sammen med udenrigsministeren vært for den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry.

I juni 2016 stemte briterne ved en folkeafstemning for at forlade EU. Den 29. marts 2017 aktiverede den Britiske Premierminister Theresa May Artikel 50 som er EU’s skilsmisseakt indskrevet i Lissabontraktaten. Idet Artikel 50 er aktiveret, følger en foreløbig 2-årig forhandlingsproces for Storbritanniens udtrædelse. Brexit vil påvirke Grønlands forhold til EU og til Storbritannien særligt på uddannelses-, veterinær- og fiskeriområdet.

Storbritannien er det største marked i verden for kogte og pillede rejer og ligeledes blandt de største på torsk og er et vigtigt afsætningsmarked for grønlandske fiskerivirksomheders eksport. Grønlandske fiskeriprodukter har toldfri adgang til EU’s markeder under vores fiskeriaftale. Dertil har Grønland i kraft af vores status som Oversøisk Land og Territorie (OLT), told- og veterinærkontrolfri adgang til EU’s indre marked. Sådanne aftaler skal evalueres og vurderes, hvis Grønlands nuværende handelsadgang til Storbritannien skal bevares.

For at sikre Grønlands interesser bedst muligt har landsstyret den 19. oktober 2016 godkendt nedsættelse af en ad-hoc tværdepartemental arbejdsgruppe internt i Selvstyret som arbejder på at afklare Grønlands konkrete interesser i forhold til Brexit. Arbejdet forløber i dialog med Udenrigsministeriet som skal varetage Grønlands interesser til EU forhandlingsteamet.
Landsstyret har siden 2014 anmodet Danmark om at se nærmere på miljøforurening samt mulig radioaktiv forurening fra den nedlagte amerikanske Camp Century-base – og ikke mindst på placering af et ansvar for oprydningen af efterladenskaber ved Camp Century.

I februar måned annoncerede den danske regering at man nu ville igangsætte klimaundersøgelser og en miljømæssig vurdering af det efterladte materiale på Camp Century.
Det er positivt at der nu igangsættes undersøgelser om forureningen ved Camp Century og vi er glade for udviklingen i sagen.
For at sikre Grønlands interesser internationalt er det vigtigt at Grønland agerer synligt på den internationale scene. Jeg havde fornøjelsen af at repræsentere landsstyret under Arktisk Råds ministermøde i Alaska i maj 2017. Her deltog blandt andre udenrigsministre fra USA, Rusland og Canada, hvorfor Arktisk Råd er det vigtigste forum at præsentere Grønlands interesser i. Under mødet vedtog Grønland og de andre en aftale om videnskabeligt samarbejde. Aftalen tager vigtige skridt i at sikre en bæredygtig udvikling. Et videnskabeligt grundlag der skal komme vores befolkning til gode.

På ministermødet blev vigtigheden af at fokusere på den arktiske befolkning fremhævet. Vores mest fremtrædende opgave i Arktisk er at vi som folk er med til at lede dialogen om, og udviklingen af, vores region.

I forlængelse af ministermødet blev der afholdt bilaterale møder sammen med den danske udenrigsminister med hhv. USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og Canadas udenrigsminister Chrystia Freeland, hvor forskellige emner som grænsedragninger, kontinentalsokkel og Thule Air Base blev drøftet. En central del af forsvarsaftalekomplekset mellem Grønland og USA er, at sikre

Grønland og det grønlandske samfund det mest mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse. Dette står landsstyret stadig fast på i forhandlingerne.

I koalitionsaftalen står der, at Grønland skal etablere diplomatiske forbindelser til vores nærmeste nabolande. Under Landstingets forårssamling 2017 vedtog Landstinget med stort flertal at landsstyret etablerer en grønlandsk repræsentation på Island. Dette er et vigtigt fremskridt i at sikre det gode samarbejde vi har med Island.
Den kommende repræsentation i Reykjavik vil flugte med landsstyrets prioriteringer og kunne bidrage til at vedligeholde de eksisterende samarbejder med Island, samt bidrage til at videreudvikle og styrke væsentlige politiske og handelsmæssige forbindelser, hvilket forventes at give samfundsøkonomiske fordele for Grønland.
Island prioriterer samarbejde i Arktis højt, og der er bred politisk konsensus i Island om, at Arktis fortsat er en top prioritet herunder samarbejdet med Grønland. Dette er især kommet til udtryk ved etablering af et islandsk konsulat i Nuuk i 2013. Åbningen af Islands General Konsulat er den første diplomatiske repræsentation i Grønland siden 2. verdenskrig og et væsentligt skridt i udviklingen af det bilaterale samarbejde.

Vi er derfor nået langt i vores bilaterale samarbejde med Island og ved etableringen af en grønlandsk repræsentation i Island vil kunne udleve de mange ønsker der er til samarbejdet.
Grønlands udenrigstjeneste ser løbende på de udfordringer vi står overfor. Vi står overfor spændende men også udfordrende år. Ved at udvikle vores aftaler og kontakter med andre lande, vil udenrigsområdet være med til at sikre Grønlands politiske og økonomiske udvikling.
Llandsstyremedlem for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Suka K. Frederiksen
Nuuk, juli 2017

Disposition
I april 2017, besluttede Formanden for landsstyret at foretage ændringer i landsstyret medlemmernes ansvarsområder. I den forbindelse blev udenrigsdirektoratet til Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, fremfor et selvstændigt direktorat som hidtil.

I nærværende udgivelse af udenrigspolitisk redegørelse, refereres der til Udenrigsdirektoratet fremfor Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug i betragtning af at redegørelsen reflekterer status over landsstyrets indsats på centrale områder over det sidste år, samt perspektiver for udviklingen i den nærmeste fremtid.

Redegørelse er som i tidligere år delt i to: Del l behandler de centrale emner af udenrigspolitisk karakter, mens Del ll omhandler de udenrigspolitiske aspekter af ressortområderne, hvis aktiviteter fortsat i stigende grad påvirkes of defineres af internationaliseringen.

Redaktion afsluttet d. 31. maj 2017.


Læs redegørelsen her:
Udenrigspolitisk Redegørelse 2017