Bilag A. Revisionsprotokollat af 18. januar 2001 fra ekstern revision.Bilag B.Revisionsprotokollat til årsregnskab 2000. Bilag C.Gennemgang af servicekontrakter år 2000. Bilag D.Landsstyrets bemærkninger af 30. maj 2001 til Bilag A, B og C.Bilag E. Notat af 3. august 2001 fra ekstern revision omkring resultatkontrakter/kontraktstyring.Bilag F.Undersøgelse af 28. marts 2001 om sundhedsvæsenets ønske om forhøjelse af bevillin- gen med 11. mio. kr. for 2000.Bilag G. Undersøgelse af 4. oktober 2000 af bevillingsmæssige forhold m.v omkring Amutsiviit.Bilag H.Redegørelse af 1. marts 2001 om anvendelsen af Landstingets bevilling i 1999 på 33 mio. kr. til genopretning af økonomien i Greenland Tourism A/S, Grønlands Turist- råd. (Redegørelsen er udarbejdet af Deloitte & Touche i deres virke som revision for Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd).Bilag I.Kortfattet opsummering af bilag H.
Alle servicekontrakter indeholder aftaler omkring rapportering fra serviceleverandøren til Grønlands Hjemmestyre. I hovedtræk overholdes rapporteringsforpligtelserne. Dog har vi kunnet konstatere, at Grønlandsfly A/S, Nuka A/S og Sulisa A/S på nogle væsentlige områder ikke har overholdt sine forpligtelser.
De ressortansvarlige direktorater er enige i, at der på visse områder mangler rapportering fra serviceleverandørerne. Derfor er der iværksat tiltag for at stramme op på disse forhold. I Direktoratet for Erhverv har man således indføjet en klausul i nye kontrakter og i tillæg til flerårige kontrakter, der giver Grønlands Hjemmestyre ret til at tilbageholde de månedlige udbetalinger i tilfælde af manglende afrapportering. I Landskassens regnskab for 2000, bilag 1, beretningsdelen for de enkelte direktorater, er der en redegørelse fra direktoraterne om, hvordan de enkelte serviceleverandører har levet op til deres rapporteringsforpligtelse i 2000.
I en række servicekontrakter er der aftalt, at Grønlands Hjemmestyre er forpligtet til at dække aftalepartnerens nettoafviklingsomkostninger. Efter vor opfattelse er denne forpligtelse reelt kun et problemfelt i forhold til selskaber, der ikke er 100% ejet af Grønlands Hjemmestyre. Vi vil dog anbefale, at omfanget af forpligtelsen konkretiseres i samarbejde med aftalepartnerne og indføjes i servicekontrakterne.
Forpligtelserne til at afholde nettoafviklingsomkostninger skal konkretiseres og fremgå både af servicekontrakterne og af Landskassens regnskaber som en eventualforpligtelse. Disse oplysninger skal tilvejebringes uanset om leverandørerne af serviceydelser er 100 % hjemmestyreejede eller ej, idet Landskassens samlede forpligtelser skal kunne synliggøres.
På kapacitetsområdet er der en række aftaler, hvor der i de kommende år skal ske reinvestering i kapacitetsapparatet, hvilket vil medføre et stigende afskrivningsbehov i selskaberne. Dette vil ligeledes medføre et behov for større driftstilskud for at give et tilfredsstillende driftsresultat på selskabsniveau.
Landsstyret er enig i betragtningen om, at reinvesteringer i kapacitetsapparaterne i nogle af selskaberne vil medføre stigende afskrivningsbehov og dermed isoleret set behov for større tilskud. Samtidig er det imidlertid landsstyrets politik, at der skal ske rationaliseringer i de selskaber, som hjemmestyret har serviceaftaler med, lige som hjemmestyrets tilskud til erhverv og til producenter af infrastrukturydelser generelt skal reduceres. I visse servicekontrakter er øgede reinvesteringer allerede indarbejdet, og i de kommende fornyelser af servicekontrakterne for de øvrige selskaber skal der både ske en vurdering af reinvesteringernes økonomiske konsekvenser og en vurdering af, om rationaliseringer og ændringer i serviceniveauet kan føre til reduktioner af de offentlige betalinger.
Der er ikke nogen ensartet politik for finansieringsstrukturen i de selskaber, der er ejet af Grønlands Hjemmestyre, og som modtager driftstilskud via serviceaftaler. I tyndt kapitaliserede selskaber betaler Grønlands Hjemmestyre reelt eksterne renter via servicekontrakten. Efter vor opfattelse bør det analyseres, hvilke besparelsesmuligheder der vil være ved alternativt en kapitalforhøjelse i selskabet til afvikling af gæld og efterfølgende mindre driftstilskud.
Det må erkendes, at der ikke er nogen ensartet politik for finansieringsstrukturen i de hjemmestyreejede selskaber, som får driftstilskud via serviceaftaler, og at der er behov for analyser af de økonomiske konsekvenser af kapitalforhøjelser som et alternativ til ekstern finansiering.I forbindelse med finanslovsarbejdet for det kommende år vil landsstyret anlægge særlige overvejelser om finansieringsstrukturen i nogle af de tyndest kapitaliserede selskaber.Men det skal samtidig bemærkes, at en række andre aspekter også bør indgå i en vurdering af finansieringsstrukturen, herunder at kapitaliseringen på sigt skal have et niveau som muliggør privatiseringer, og at for høj kapitalisering i offentlige ejede selskaber risikerer at føre til ubillig konkurrence over for private selskaber. Derudover må det anses for væsentligt, at der igennem pengeinstitutter bliver anlagt kommercielle kreditvurderinger af de hjemmestyreejede selskab, og at der herigennem kan sikres et højt professionelt niveau for den finansielle ledelse i selskaberne.
For servicekontrakter indenfor de liberale erhverv er der generelt ikke konkretiserede resultatmål, hvilket medfører en vanskeligere vurdering af, hvorvidt Grønlands Hjemmestyres betaling står i rimeligt forhold til de udførte ydelser. Aftalen med Greenland Ressources A/S for 2001 skal dog fremhæves som undtagelsen hertil.
Der arbejdes på dette område med at udforme nogle konkrete resultatmål.
De færreste rapporter fra aftaleparterne til Grønlands Hjemmestyre er underkastet en uafhængig verifikation, hvilket vi anser som en væsentlig svaghed.
Det er korrekt, at der kun i de færreste tilfælde sker en uafhængig verifikation af oplysningerne fra aftaleparterne. Det samlede servicekontraktkoncept i hjemmestyret er endnu under opbygning, og i forbindelse med udformningen af konkrete resultatmål pågår der også overvejelser om, hvorledes resultaterne kan verificeres. I den forbindelse skal der anlægges nøje vurderinger af, om de opstillede mål er både relevante og målbare, lige som man skal vurdere, om omkostningerne i det enkelte selskab til intern og ekstern verifikation står i et rimeligt forhold til anvendeligheden af måleresultaterne.
Beskrivelse af fondens principper findes i budgetvejledning 2000 af 1. september 2000. Det medfører, at administrative procedure først er fastlagt meget senere end Finanslovens vedtagelse og relativt sent i finansåret.
Økonomidirektoratet har den 8. november 1999 udsendt forslag til modernisering af styring på anlægsområdet i forbindelse med etablering af anlægs- og renoveringsfonden i Grønlands Hjemmestyre. Dette forslag er bl.a sendt til direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der har i perioden frem til begyndelsen af juli 2001 været løbende kontakt mellem interessenterne. Den 10. henholdsvis den 11. juli 2000 har der været holdt de afsluttende møder med den eksterne revision henholdsvis direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Det, der blev aftalt på disse møder, blev indskrevet i budgetvejledningen for 2000.
Efter revisionens opfattelse bør der etableres en forretningsgang, der sikrer, at alene konkret udmøntede anlægsprojekter indtægtsføres i fonden. Alternativt kan der etableres en forretningsgang, der sikrer, at de udisponerede anlægsreserver og udisponerede renoveringsreserver nulstilles ved årets udgang.
Landsstyret er enig i revisionens synspunkt og kan oplyse, at der kun er overført udmøntede projekter til fonden. Det, der ikke er udmøntet fra de 2 reservekonti, er ikke overført til fonden, men fremstår i regnskabet som et mindreforbrug på anlægsområdet i regnskabet for 2000.
På nuværende tidspunkt er der ikke et tilstrækkeligt pålideligt system, der på tværs af finansår kan give et billede af stadet på de enkelte entreprisekontrakter m.v. under de enkelte projekter. Der er flere hundrede anlægsprojekter. Det er således nødvendigt med et sagsbogholderi, der kan understøtte sagsbehandlingen, ledelsesinformation på alle niveauer, samt understøtte den efterfølgende udarbejdelse af anlægsregnskabet.
Hjemmestyrets nuværende økonomisystem er ikke et sagsstyringssystem og kan i dag kun behandle de overordnede beløb vedrørende de flerårige anlægsprojekter samt det aktuelle års regnskabstal. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er ved at opbygge et egentligt sagsstyringssystem for at kunne løse denne opgave. Udviklingen af dette system pågår stadig og forventes færdiggjort inden for et år, således at det også bliver et redskab ved udarbejdelsen af finansloven og et opfølgningsværktøj i hverdagen.
Der er ikke tilsendt Den centrale Regnskabsafdeling anlægsregnskaber i løbet af 2000, hvilket jvf. Den centrale Regnskabsafdeling's notat af 27. juli 2000 er en forudsætning for, at projekter i anlægs- og renoveringsfonden kan afsluttes. Efter revisionens opfattelse mangler der interne procedurer i direktoratet for afslutning af anlægsprojekter.
Anlægsregnskaberne kan først udarbejdes, når den et-årige garantiperiode er udløbet og under forudsætning af, at der ikke verserer en sag mellem bygherre og entreprenør. I løbet af 2001 vil Direktoratet for Boliger og Infrastruktur derfor udarbejde regnskaber for de projekter, der er afleveret i 2000.
I forbindelse med kommende års finanslove vil revisionen anbefale, at det overvejes, om der bør ske en skarpere sortering af, hvad der skal optages som anlægsprojekter. Efter revisionens opfattelse findes der en række projekter under anlægskontiene, der i nogen udstrækning nærmer sig driftsrelaterede opgaver.
Landsstyret er enig i Revisionens anbefaling, og de enkelte projekter til finanslov 2002 vil derfor blive vurderet nærmere for egnethed i forhold til fonden. Denne vurdering er der taget højde for i budgetregulativ for 2001. De pågældende projekter/opgaver vil i stedet blive optaget i finansloven på udlånskonti henholdsvis driftskonti.
Revisionen er i enkelte tilfælde stødt på projekter, der deler sig over flere hovedkonti.
De vil anbefale, at der på et tidligt tidspunkt i anlægsfasen tages stilling til en procent- eller anden fordeling mellem eksempelvis, hvad der hører til ombygning, og hvad der hører til renovering.
Inden byggefasen for det enkelte projekt starter, vil Direktoratet for Boliger og Infrastruktur foretage en procentvis opdeling på henholdsvis anlæg og renovering.
Det er revisionens opfattelse, at der med fordel kan udarbejdes en egentlig regnskabsinstruks for fonden, hvori alle regnskabsmæssige forhold beskrives.
Da anlægs- og renoveringsfonden er meget kompleks, har der været en tæt kontakt mellem Økonomidirektoratet og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der er blevet udarbejdet diverse notater gennem året, idet der løbende er dukkert spørgsmål op, som man på grund af kompleksiteten ikke havde forudset. Efter afslutningen af regnskab 2000 startede et arbejde i Den centrale Regnskabsafdeling med at udarbejde en egentlig regnskabsinstruks for anlægsområdet. Denne forventes at blive udsendt senest 1.september 2001.
Det er revisionens opfattelse, at den negative anlægsbevilling på 111 mio. kr. bryder med de grundlæggende principper vedrørende anlægs- og renoveringsfonden. Revisionen anbefaler, at der sker en ekstraordinær udgiftsførsel af den samlede negative anlægsbevilling i 2001, således at anlægs- og renoveringsfonden ved udgangen af 2001 udtrykker den reelle saldo vedrørende bevilgede, men endnu ikke gennemførte projekter.
Landsstyret har noteret sig revisionens opfattelse af, at der bør være direkte sammenhæng mellem de anlæg, der politisk ønskes gennemført via fonden, og de penge der overføres til fonden, og at der derfor bør ske en afvikling af den negative anlægsbevilling på 111 mio. kr.En afvikling af den negative anlægsbevilling kan ske enten ved en ekstraordinær udgiftsførsel af den samlede negative anlægsbevilling i 2001- regnskabet, eller ved at den negative regulering bliver udmøntet i konkrete projekter i 2001 og de kommende år. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, som landsstyret nærmere vil vurdere i de kommende måneder.Landsstyret vil derefter senest på Efterårssamlingen 2001 fremkomme med forslag til Landstingets Finansudvalg.
Det er vor overordnet konklusion, at Landsstyreområdet har forbrugt uhjemlede midler til driften af sundhedsområdet. Direktoratet observerede allerede i løbet af juni måned 2000, at der var et potentielt overforbrug i vente, såfremt der ikke blev iværksat kompenserende besparelser. Direktoratets observationer om et potentielt overforbrug var især rettet mod de områder DIH (Dronning Ingrids Hospital) administrerer. Imidlertid var ledelsen på DIH ikke enig i, at der kunne forudses nogen overskridelse samlet set.DIH´s ledelse når først til en erkendelse af en mulig overskridelse af bevillingerne i løbet af oktober måned. På dette tidspunkt har det ikke været muligt, at foretage en så stor aktivitetsneddrosling eller foretage kompenserende besparelser, således bevillingen kunne overholdes.Ressourcerne til udarbejdelse af kvalificerede budgetopfølgninger og prognoser for DIH er meget begrænsede og utilstrækkelige efter vor opfattelse, hvilket naturligvis har haft indflydelse på kvaliteten af de økonomiske informationer, der er givet Direktoratet.
"Vi har konstateret, at der ikke er udfærdiget en formaliseret forretningsgang for henholdsvis Ministerrådet i Bruxelles og Ottawa. Endvidere konstaterede vi, at den identificerede forretningsgang for begge råd ikke opfylder de almindelige bestemmelser i regnskabsinstruksen"
"Revisionsudvalget skal indskærpe, at gældende regler omkring regningstilgodehavender skal følges.Revisionsudvalget har bemærket, at der forgæves anvendes en del ressourcer i forsøget på at inddrive regningstilgodehavender hos i hovedsagen fratrådt personale. Dette tillige sammenholdt med, at Dronning Ingrids Hospital (DIH) ikke efterlever reglerne omkring debitorpleje i Hjemmestyret.Dette er ikke tilfredsstillende, og Revisionsudvalget skal opfordre til, at forholdet løses på en mere effektiv og ressourcebesparende vis".
"Det er sammenfattende vor vurdering, at direktoratet på et tidligere tidspunkt burde have søgt om udmøntning af de 6 mio. kr., der var afsat på driftsreserven for 2000 til begrænset drift af Amutsiviit i 2000, således at der var undgået en situation, hvorved Amutsiviit i perioden 1. januar - 11. september 2000 har været drevet uden formel driftsbevilling.Vi vurderer således, at direktoratet i efteråret 1999 efter vedtagelsen af Finansloven for 2000 pr. 29. oktober 1999 burde have indset, at en fuldstændig omdannelse/afvikling af Amutsiviit inden udgangen af 1999 ikke ville have været realistisk, og direktoratet derfor inden udgangen af 1999 burde have foranlediget, at Landsstyret ansøgte Landstingets Finansudvalg om en udmøntning af bevillingen på konto 20.11.50. På grund af usikkerhed omkring hvordan og hvornår de enkelte værfter skulle omdannes samt knappe ressourcer i såvel værftledelse og direktoratet foreligger der først det nødvendige materiale til brug for en ansøgning primo april 2000.Vi har ikke foretaget nogen gennemgang af den faktiske anvendelse af de bevilligede midler, hvilket vil være et led i vor normale revision af Amutsiviit. Men vi har bemærket, at der i budgettet for Amutsiviit for 2000 er indeholdt et beløb på 1.5 mio. kr til konsulenter. Sådanne ydelser er, efter vor opfattelse, ikke et led i værftets normale (begrænsede) drift, og falder efter vor opfattelse uden for bevillingen i Finansloven for 2000 på 6 mio. kr. som anført på konto 20.11.50."
"Efter gennemgang af området er det vor opfattelse, at dokumentations- og specifikationsgraden ved rejseafregninger, herunder repræsentation, er mangelfuld, og ikke opfylder de regler, der er gældende i Grønlands Hjemmestyre."