Indsigt: Landskassens regnskaber 2001 II - Revisionsudvalgets betænkning Bevilling contra forbrug

Landskassens regnskaber 2001 II - Revisionsudvalgets betænkning Bevilling contra forbrug

Hvis bevillingsforudsætningerne ændrer sig, har den budgetansvarlige pligt til straks og uden ugrundet ophold, at foretage dispositioner der sikrer, at der ikke fortsat styres mod et merforbrug. Hvis det ikke uden betydelige konsekvenser kan lykkes at rette op på et truende merforbrug, kan den budgetansvarlige, eksempelvis institutionslederen, anmode ressortdirektoratet om bistand, i sidste ende i form af udarbejdelse af en bevillingsansøgning til Landsstyret og Finansudvalget

Tirsdag d. 15. oktober 2002
Landstingets Revisionsudvalg
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

Indholdsfortegnelse:: 2.1.1 Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget - Budgetloven; 2.1.2 Budgetregulativ; 2.1.3 Bevilling og bevillingstyper.; 2.1.4 Særlige forhold omkring Landskassens regnskaber 2001 - Bevillingsoverskridelser; 2.1.5 Budgetopfølgning - Budgetregulativ 2001 og Budgetregulativ 2002; 2.1.6 Krav til ansøgninger om ændret bevilling; 2.1.7 Konsekvenser af bevillingsoverskridelser; 2.2.1 Aktivitetsområde 30. Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked; Hovedkonto 30.10.11 Røde Kors Børnehjem; 2.2.2 Samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked; 2.3.1 Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og dets underliggende institutioner; Revisionsudvalgets bemærkninger efter samrådet med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:

2.1.1 Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget - Budgetloven

I forbindelse med behandlingen af Landskassens regnskaber 2001 har Revisionsudvalget blandt andet taget udgangspunkt i bestemmelserne i Budgetloven, Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget. Loven trådte i endeligt i kraft den 1. januar 2001. Lovens regler omkring Finansudvalgets kompetence og Anlægs- og Renoveringsfonden havde imidlertid allerede virkning fra 1. januar 2000.

Forslag til Finanslov for 2001 er af Landsstyret blevet udarbejdet efter bestemmelserne i Budgetloven.

Revisionsudvalget finder anledning til at fremhæve følgende centrale bestemmelser i Budgetloven, men skal i øvrigt i det hele henvise til Budgetloven, der er vedlagt denne betænkning som bilag 1.

§ 1, stk. 2. Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye eller ændrede bevillinger til uforudsete formål, som efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov, jf. kapitel 4.
§ 1, stk. 3. Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt kan oppebæres uden foregående bevilling.
§ 3. En bevilling er en bemyndigelse til et Landsstyremedlem til at disponere efter nærmere fastsatte bestemmelser. Det til enhver tid siddende Landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende Landsstyreområdes bevillinger.
§5. Finansloven skal afspejle Landstingets samlede økonomiske prioritering i finansåret.
§5, stk. 2. Det påhviler det Landsstyremedlem, som har ansvaret for den enkelte bevilling, at sikre en effektiv anvendelse af bevillingen.
§ 15. Driftsbevilling er en rammebevilling til afholdelse af nettodriftsudgifter for den eller de institutioner eller administrative enheder bevillingen omfatter.
§ 15, stk. 2. Bevillingen bemyndiger det ansvarlige Landsstyremedlem til at afholde driftsudgifter og oppebære driftsindtægter i henhold til budgetteringsforudsætning- erne.

En afgørende forudsætning for Budgetlovens overholdelse er, at der fastsættes et realistisk budget, og at der afsættes en realistisk bevilling, ligesom der kræves omgående reaktion fra den budgetansvarlige ved budgetoverskridelser. Uden denne reaktion og forudsætning vil Budgetlovens § 1, stk. 3 ikke kunne overholdes.

//////Budgetloven er en videreførelse af moderniseringen af økonomistyringen i Grønlands Hjemmestyre.
Budgetloven er en formalisering og præcisering af de eksisterende budgetprincipper, herunder princippet om, at Finansloven skal afspejle Landstingets samlede økonomiske prioritering i finansåret.

Finansloven for 2001 er den første Finanslov, der er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i Budgetloven. Som følge heraf vil Revisionsudvalget i denne betænkning til Landskassens regnskaber 2001, benytte lejligheden til at fremhæve de grundlæggende bestemmelser i Budgetloven, herunder i det hele henvise til Landsstyrets budgetregulativ, der er udarbejdet i henhold til Budgetloven.

Efter Budgetlovens § 1, stk. 3 er det ikke lovligt at afholde større udgifter end bevilget. Når det konstateres, at der er risiko for overforbrug, må der straks tages initiativer, der begrænser udgifterne, eller der må findes andre kompenserende besparelser, eller som yderste konsekvens søges en merbevilling.

Der gives ingen tilfælde, hvor det er tilladt at overskride bevillingerne. Ses en bevilling ikke at kunne overholdes, skal der altid og uden ugrundet ophold søges nødvendig bevillingsmæssig hjemmel hertil.

Revisionsudvalget finder anledning til at præcisere, at selv om at der kan ligge nok så agtværdige motiver til grund for en beslutning om at overskride en given bevilling, så kræves det, såfremt Budgetloven skal overholdes, at Landstinget/Finansudvalget forinden har behandlet en bevillingsansøgning, og godkendt denne. Hvis bevillingen overskrides uden forudgående bevilling, er det vigtigt at have i erindring, at det er Landstinget/Finansudvalget, der skal forestå den samlede prioritering af Hjemmestyrets midler, og at dette ikke kan ske, såfremt Landsstyret/Landsstyreområderne overskrider bevillingerne.

2.1.2 Budgetregulativ

Som følge af vedtagelsen af Budgetloven i 1999 har Landsstyret i 2000, 2001 og 2002 udarbejdet budgetregulativer til understøttelse af Budgetloven. Budgetregulativerne har karakter af cirkulærer, og budgetregulativernes bestemmelser er således bindende for blandt andet direktorater og underliggende institutioner. I budgetregulativerne findes optryk af Budgetloven og bemærkningerne til Budgetloven.

Revisionsudvalget skal beklage, at budgetregulativerne ikke ses oversat til grønlandsk, og skal anmode om, at dette sker snarest, således at enhver ansvarlig hos Hjemmestyrets regnskabsførende enheder har en sproglig tilgang til gældende Budgetregulativ. Landsstyreområderne skal ligeledes tilsikre, at budgetregulativerne findes hos alle regnskabsførende enheder i Hjemmestyret. Det vil i denne forbindelse være oplagt at benytte internettet for både den grønlandsk- og dansksprogede version af gældende Budgetregulativ.

2.1.3 Bevilling og bevillingstyper.

Resultatet af Landskassens regnskaber for 2001 godtgør et behov for en præcisering af bevillingsbegrebet.

En bevilling er:

en bemyndigelse givet af Landstinget til et Landsstyremedlem til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller oppebære indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de forudsætninger bevillingen er givet under. (Citat: Afsnit 1.2 i Landsstyrets Budgetregulativ 2001).

Budgetloven indeholder en formalisering og præcisering af bevillingstyper og retningslinierne for bevillingernes anvendelse samt en formalisering af de forskellige typer af nye og ændrede bevillinger. I Budgetloven anvendes følgende bevillingstyper:

driftsbevillinger
tilskudsbevillinger
lovbundne bevillinger
anlægsbevillinger og
indtægtsbevillinger.

I Landskassens regnskaber 2001 findes en udmærket oversigt over de ovennævnte bevillingstyper.

2.1.4 Særlige forhold omkring Landskassens regnskaber 2001 - Bevillingsoverskridelser

Det skal indledningsvis bemærkes, at der til Landskassens regnskaber 2001 følger en blank revisionspåtegning fra ekstern revision. Ifølge revisionspåtegningen fra ekstern revision - det Statsautoriserede Revisionsaktieselskab, Deloitte & Touche - har revisionen ikke givet anledning til forbehold eller supplerende oplysninger, og ekstern revision konkluderer, at årsregnskabet for 2001 er aflagt i overensstemmelse med Hjemmestyrets krav til regnskabsaflæggelse. Heraf følger, at årsregnskabet 2001 giver et retvisende billede af årets drift-, anlægs- og udlånsresultat og den finansielle stilling.

2.1.4.1 Driftsbevillinger - merforbruget i 2001

Merforbruget under bevillingstypen driftsbevillinger var på 46 mio. kr. for 2001, og er sammensat som følger med angivelse af merforbrug i absolutte tal og i procent af bevillingen på følgende områder:

Administration 3 mio. kr.(0,8%)
Socialområdet 25 mio. kr.(9,3%)
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 34 mio. kr.(6,9%)
Sundhed og miljø -12 mio. kr.(-1,5%)
Offentlige arbejder m.v. 0 mio. kr.
Nettostyrede virksomheder 0 mio. kr.
Andre driftsudgifter - 4 mio. kr.(-28,6%)

På sundhedsområdet var der et mindreforbrug på 12 mio. kr., hvilket fremgår af opstillingen ovenover. I Landskassens regnskaber 2001 findes opstillingen på side 4 i afsnittet om driftsudgifter.

Inden for Landsstyreområderne for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke var der et massivt merforbrug. For Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked var der i 2001 tale om, at bevillingen blev overskredet med 25 mio. kr., mens Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samlet overskred Landsstyreområdets bevilling med 34 mio. kr. Samlet udgør merforbruget for de 2 Landsstyreområder i 2001 59 mio. kr.

I selve driften af de to Landsstyreområder har der også været et betydeligt merforbrug. Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har haft et merforbrug på henholdsvis 2,487 mio. kr. og 2,972 mio. kr. I procent er der tale om henholdsvis 15% og 16%´s overskridelse.

Revisionsudvalget anfører i det følgende eksempler på de meget betydelige bevillingsoverskridelser efter Landskassens regnskaber 2001 på aktivitetsområde 30 (DSA) og 40 (KIIIP). Det skal understreges, at der har været flere bevillingsoverskridelser på begge aktivitetsområder, end de bevillingsoverskridelser der fremhæves i det følgende:

2.1.4.2 Aktivitetsområde 30. Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Hovedkonto		Merforbrug
Hovedkonto		kr.	i %
30.01.01	Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked	2.487.000	15%
30.01.13	Daginstitutionen i Kangerlussuaq	530.000	30%
30.10.02	Fælleskonto for landsdækkende børne- og ungeinstitutioner	1.553.000	28%
30.10.10	Inuusuttut Inaat, Qaqortoq	737.000	15%
30.10.11	Røde Kors Børnehjem, Nuuk	1.419.000	15%
30.10.13	Uulinermiut, Nuuk	732.000	18%
30.10.14	Meeqqat Illuat, Nuuk	706.000	12%
30.10.15	Gertrud Rask Minde, Sisimiut	502.000	11%
30.10.16	Qasapermiut, Sisimiut	1.440.000	36%
30.10.18	Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq	2.422.000	58%
30.10.19	Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq	1.562.000	29%
30.10.20	Aja, Nuuk	941.000	22%
30.10.23	Særlige projekter	965.000	18%
30.13.02	Fællesudgifter vedr. specialinstitutioner	2.594.000	95%
30.13.06	Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger	9.086.000	185%
30.13.08	Handicapforsorg i Grønland	2.684.000	8%
30.13.16	Ivaaraq, Qaqortoq	2.034.000	30%
30.13.17	Aaqa, Nuuk	946.000	10%
30.13.19	Najugaqarfik Elisapannguaq, Maniitsoq	1.300.000	18%
30.13.22	Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat	2.270.000	21%
30.13.23	Majoriaq	1.221.000	45%

2.1.4.3 Aktivitetsområde 40. Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

hovedkonto		merforbrug
hovedkonto		kr.	i %
40.01.01	Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke	2.972.000	16%
40.01.09	Elevindkvartering	10.178.000	76%
40.11.05	Vejledning	493.000	2.349%
40.11.13	Bygge- og Anlægsskolen	2.401.000	10%
40.11.16	Grønlands Handelsskole, Nuuk	858.000	8%
40.11 19	De lokale erhvervsskoler, STI	3.872.000	22%
40.11.23	Levnedsmiddelskolen, INUILI	698.000	8%
40.11.23	Grønlands Handelsskole, Qaqortoq	1.534.000	11%
40.12.10	Grønlands Seminarium, Ilinniarfissuaq	1.645.000	6%
40.12.14	GU Aasiaat	2.611.000	14%
40.12.18	Journalistskolen	728.000	33%
40.12.19	Socialpædagogisk Seminarium	2.476.000	29%
40.12.21	Oqaatsinik Pikkorissarfik	1.088.000	20%
40.12.22	ISI, Socialrådgiveruddannelsen	1.149.000	32%
40.12.25	Kateket og organistuddannelsen	302.000	32%
40.13.01	Uddannelsesstøtteforvaltningen, administration	1.105.000	19%
40.13.61	Særydelser, rejseudgifter m.m., KIIIPs institutioner	5.834.000	26%
40.14.10	Det Grønlandske Landsbibliotek	883.000	8%
40.14.11	Grønlands Nationalmuseum og Arkiv	523.000	7%
40.14.19	TV- og radiodistribution i Grønland	710.000	2%
45.10.12	Midtgrønlands, Thule og Østgrønlands Provstikontor	2.102.000	22%

2.1.4.4 Konkrete problemstillinger på udgiftssiden for Landsstyreområderne og underliggende institutioner

Revisionsudvalget har, for så vidt angår overskridelser på institutionernes driftsbevillinger, generelt noteret sig, at det i mange tilfælde er de samme typer udgifter, der beskrives som uforudsete, herunder at det har været strengt nødvendigt at afholde disse, eksempelvis vakant- og IT-udgifter, rejseudgifter, lønudgifter, med mere. Revisionsudvalget finder det tvingende nødvendigt, at der både i Landsstyreområderne såvel som i de underliggende institutioner og øvrige regnskabsførende enheder udvises større ansvarlighed i bedømmelsen af, hvorvidt denne type af udgifter skal afholdes i et givet år. Revisionsudvalget har ved sin gennemgang af de regnskabsmæssige forklaringer konstateret konkrete eksempler på, at der eksempelvis har været afholdt udgifter til ny bil, nyt udstyr, vakantudgifter og lignende, i en situation hvor der ikke har været flere midler til rådighed, eller hvor bevillingen har været opbrugt, og at bevillingen som følge heraf er overskredet. Revisionsudvalget kritiserer den manglende ansvarsfølelse og disrespekt for bevillingens overholdelse i Landsstyreområderne såvel som i underliggende institutioner og øvrige regnskabsførende enheder.

2.1.5 Budgetopfølgning - Budgetregulativ 2001 og Budgetregulativ 2002

Det fremgår af Budgetregulativ 2001, s. 71 i afsnit 9 med overskriften Budgetopfølgning, at:

"Det påhviler Landsstyret at foretage løbende udgifts- og indtægtsopfølgning for herigennem at sikre overholdelsen af Landstingets samlede økonomiske prioritering i finansåret.

Formålet med opfølgningen er tosidet. For det første skal den sikre, at udviklingen i indtægter og udgifter forløber i overensstemmelse med det forudsatte på Finansloven, således at Landskassens økonomi til stadighed udvikler sig tilfredsstillende. Budgetloven forudsætter i denne forbindelse, at Landsstyret, såvel som det enkelte Landsstyremedlem, er pålagt en initiativforpligtelse, det vil sige at der tages skridt til kompenserende besparelser mv., hvis udgifterne på et område bliver større end forudsat.

Den løbende udgiftsopfølgning skal desuden bidrage til at begrænse antallet af ansøgninger om merbevillinger mest muligt og skal samtidig sikre størst mulig overensstemmelse mellem bevilling og regnskab.

For det andet skal udgifts- og indtægtsopfølgningen bidrage til at tilvejebringe information, så Landsstyret, Landstinget og offentligheden har overblik over Hjemmestyrets økonomi og dermed blandt andet et grundlag for den samlede udgiftsprioritering.

Landstingets krav på overskuelige informationer om udviklingen i Hjemmestyrets udgifter og indtægter, herunder i forhold til finanslovens forudsætninger, tilgodeses gennem udgiftspolitiske beretninger/orienteringer på henholdsvis forårssamlingen og efterårssamlingen."

Det anføres videre i Budgetregulativ 2001 i afsnit 9.4 begyndende på side 72, at

"Det til enhver tid siddende Landsstyremedlem er samtidig ansvarlig for det pågældende Landsstyreområdes bevillinger. Disse bestemmelser er typisk fastsat i bemærkningerne, d.v.s. i budgetbidraget, til den enkelte bevilling i finansloven. Bestemmelserne kan være suppleret ved en tekstanmærkning til den pågældende bevilling/hovedkonto.

Det er således fastslået at de enkelte Landsstyremedlemmer er budgetansvarlige for hvert deres bevillingsområde. Heraf følger, at det i praksis er pålagt de enkelte direktorater, at sikre at der leves op hertil.

Det skal anbefales, at der sikres løbende, månedlig/kvartalsvis opfølgning på udviklingen i forbruget i forhold til bevillingen, samt opfølgning på om målsætningerne for de enkelte hovedkonti kan forventes opfyldt.

Økonomidirektoratet kan på anmodning bistå med rådgivning og bistand til de enkelte direktorater. Med hensyn til bogføring i Hjemmestyrets økonomisystem(NØS’en) og udtræksmuligheder herfra kan DCR ligeledes yde konsulentbistand........."

Dette er således de regler, som var gældende i 2001 ifølge Landsstyrets Budgetregulativ 2001. Det skal bemærkes, at der er udfærdiget et nyt Budgetregulativ i 2002.

Alle budgetansvarlige, det være sig fra de enkelte Landsstyremedlemmer til de enkelte institutionsledere, har en pligt til løbende at følge op på forbruget for at sikre sig:

at det udvikler sig svarende til budgettet, og er i overensstemmelse med finanslovsbevillingen, herunder at udgifterne til løn og timeforbrug i øvrigt udvikler sig planmæssigt,
at "produktionen" eller aktivitetstallene fra bevillingsforudsætningerne udvikler sig som forudsat,
at læste timer i undervisningsinstitutioner er i overensstemmelse med budgettets forudsætninger,
at antallet af hold/klasser/enheder med betydning for forbruget er i overensstemmelse med budgetforudsætningerne,
at øvrige driftsudgifter, herunder tjenesterejser mv., er i overensstemmelse med det budgetterede, og fortsat kan indeholdes i budgettet,
at det gennemsnitlige personaleforbrug er i overensstemmelse med budgetforudsætningerne,
at vakantudgifter kan holdes inden for budgettet. Hvis dette ikke er tilfældet, må man undlade at besætte stillinger,
at der er bevillingsmæssig dækning for uddannelsesinstitutionernes indkvartering af studerende.

//////Hvis bevillingsforudsætningerne ændrer sig, har den budgetansvarlige pligt til straks og uden ugrundet ophold, at foretage dispositioner der sikrer, at der ikke fortsat styres mod et merforbrug. Hvis det ikke uden betydelige konsekvenser kan lykkes at rette op på et truende merforbrug, kan den budgetansvarlige, eksempelvis institutionslederen, anmode ressortdirektoratet om bistand, i sidste ende i form af udarbejdelse af en bevillingsansøgning til Landsstyret og Finansudvalget.
Dette kan ske, hvis det ikke er muligt på lavere niveau at omprioritere, og/eller hvis konsekvenserne af indførelse af en opbremsning/besparelse anses for uacceptable, og derfor ønskes godkendt af en overordnet myndighed.

Orienteringen skal indeholde en oversigt over nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i forhold til Finansloven for finansåret. Herudover skal der være en udgiftsopfølgning på de lovbundne bevillinger, samt opfølgning på indtægtsbevillingerne.

2.1.6 Krav til ansøgninger om ændret bevilling

I § 28, stk. 2 i Budgetloven er det fastsat, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene omfatter dispositioner

: som er væsentlige, og; som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af Finansloven.

Bestemmelsen betyder, at der altså skal være tale om et pludseligt opstået bevillingsbehov, som samtidig har en vis betydning. Bevillingsbehov som følge af forglemmelse eller lignende i forbindelse med Finanslovsudarbejdelsen, eller ønske om nye bevillinger som kan afvente næste års Finanslov, kan ikke berettige en ansøgning til Landstingets Finansudvalg i løbet af finansåret. Revisionsudvalget finder det vigtigt at fastslå, at det er Landsstyreområdernes ansvar og forpligtigelse i forbindelse med bidraget til Finanslovsforslaget, at udarbejde realistiske bevillingsforslag. Et dårligt planlagt og ubearbejdet budgetbidrag fra blot et enkelt Landsstyreområde vil medføre, at Landsstyret efterfølgende ikke vil være i stand til at fastholde Landstingets økonomiske prioritering.

2.1.7 Konsekvenser af bevillingsoverskridelser

Den umiddelbare konsekvens af, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i 2001 overskred bevillingerne med henholdsvis 25 mio. kr og 34 mio. kr., er, at Landskassens resultat i 2001 blev forringet med 59 mio. kr., hvilket igen medfører, at det økonomiske råderum for Landstinget er blevet tilsvarende reduceret.

Bevillingsoverskridelserne har tillige haft den betydning, at princippet i Budgetlovens § 5, hvorefter :

//////Finansloven skal afspejle Landstingets samlede økonomiske prioritering i finansåret, ikke er efterlevet, idet det ikke har været Landstingets beslutning, at de ovennævnte Landsstyreområder skulle afholde udgifter for 59 mio. kr. mere end bevilget. Revisionsudvalget skal fremhæve, at det efter lovgivningen suverænt er Landstinget, der bestemmer, hvorledes de offentlige midler skal anvendes. Revisionsudvalget skal kraftigt henstille til, at dette respekteres af ethvert Landsstyreområde og enhver institution samt andre, der har fået tildelt en bevilling fra Finansloven.

2.2.1 Aktivitetsområde 30. Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Følgende er Revisionsudvalgets gennemgang af flere af DSA’s underlæggende institutioner og hovedkonti. Revisionsudvalget har ud fra de regnskabsmæssige forklaringer stillet DSA en lang række konkrete spørgsmål vedrørende udvalgte underlæggende institutioner og hovedkonti. I afsnittet er Revisionsudvalgets korrespondance med DSA angående underlæggende institutioner og hovedkonti gengivet. Revisionsudvalgets har anført kommentarer til de enkelte bevillingsoverskridelser og de nævnte hovedkonti. Det skal bemærkes, at der i afsnittet findes en del opfordringer til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg. For Revisionsudvalgets overordnede bemærkninger vedrørende DSA henvises til afsnit 2.2.2, Samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

PIP-overenskomst

Revisionsudvalget konstaterer, at Finansudvalget den 20. december 2001 imødekom Landsstyrets ansøgning om dækning af merforbrug af lønmidler på døgninstitutionsområdet som konsekvens af ny overenskomst mellem PIP og Grønlands Hjemmestyre. Ansøgningen var baseret på et oplæg af 30. november 2001 fra Landsstyreområdet.

Som følge af Finansudvalgets afgørelse blev følgende beløb udmøntet på følgende konti:

Hovedkonto	Institution	Forhøjelse, kr.
30.10.10	Inuusuttut Inaat, Qaqortoq	133.000
30.10.11	Røde Kors Børnehjem, Nuuk	287.000
30.10.13	Uulinermiut, Nuuk	136.000
30.10.14	Meeqqat Illuat, Nuuk	174.000
30.10.15	Gertrud Rasks Minde, Sisimiut	139.000
30.10.16	Qasapermiut, Sisimiut	158.000
30.10.17	Sarliaq, Ilulissat	256.000
30.10.18	Uummannami Meeqqat Angerlarsimaffiat	219.000
30.10.19	Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq	285.000
30.10.22	Aja, Nuuk	128.000
30.10.23	Særlige projekter, herunder Matu	155.000
30.13.16	Ivaaraq, Qaqortoq	271.000
30.13.17	Aaqa, Nuuk	288.000
30.13.19	Najugaqarfik Elisapannguaq, Maniitsoq	253.000
30.13.21	Uiluiit, Sisimiut	108.000
30.13.22	Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat	363.000
30.13.23	Majoriaq, Nuuk	101.000

Udmøntningerne blev finansieret over hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter, der blev nedsat med 3,457 mio. kr.

Til trods for denne udmøntning af konkret ansøgte midler anføres det helt konsekvent i de regnskabsmæssige forklaringer for de pågældende institutioner eller projekter, at grunden til overskridelsen af bevillingerne til dels skyldes, at der blev indgået en ny overenskomst mellem PIP og Hjemmestyret. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2

Hovedkonto 30.01.13 Daginstitutionen i Kangerlussuaq

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Omkring PIP-overenskomsten, så har Revisionsudvalget bemærket, at der for så vidt angår hovedkonto 30.01.13 Daginstitutionen i Kangerlussuaq, ikke blev ansøgt om midler som følge af overenskomsten. Ikke så meget desto mindre anføres det i de regnskabsmæssige forklaringer, at merforbruget på kontoen til dels hænger sammen med den nye PIP-overenskomst. Kan Landsstyreområdet redegøre for, hvorfor der ikke blev ansøgt om midler til denne institution og konto som følge af den ny overenskomst? Kan Landsstyremedlemmet redegøre for, hvordan og hvorledes der kan opstå tilgodehavender fra de forældre, der har haft børn i institutionen? Skal Revisionsudvalget forstå dette således, at der har været børn indskrevet på institutionen, uden at institutionen har sikret sig betaling for institutionsopholdet? Hvorfor er tilgodehavenderne afskrevet, og hvorfor er tilgodehavenderne ikke ekspederet videre til retslig inkasso?

Besvarelse fra DSA:

Det er korrekt at der ikke til overenskomstrelaterede meromkostninger for det pædagogiske personale på Daginstitutionen i Kangerlussuaq under hovedkonto 30.01.13 er søgt dækning i forbindelse med ansøgningen for øvrige institutioner. Grunden herfor er at der kun er normeret 2 pædagogiske medarbejdere på institutionen. Ved forespørgsel på forventet merforbrug relaterende til PIP overenskomsten hos institutionslederen, blev det oplyst, at der har været én stillingsnormering ubesat i det meste af overenskomstperioden, hvor der ikke mentes at der vil ske en kraftig overskridelse af bevillingen. Men trods denne melding er der sket en overskridelse af bevillingen, denne overskridelse skyldes meromkostninger relateret til PIP overenskomsten.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget fremhæver, at kommunikationen mellem institutionen og Landsstyreområdet har medført overskridelser på grund af PIP-overenskomsten. Revisionsudvalget skal beklage, at Landsstyremedlemmet ikke har redegjort for forholdet om forældretilgodehavender.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.10.10 Inuusuttut Inaat Qaqortoq

Hovedkonto 30.10.11 Røde Kors Børnehjem

Hovedkonto 30.10.13 Uulinermiut, Nuuk

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Har institutionen efter, at den vurderede, at der i institutionen var behov for foranstaltninger internt i huset på grund af meget behandlingskrævende børn, fremlagt denne problemstilling for direktoratet for Sociale Anliggender, herunder eventuelt ansøgt om yderligere midler, eller har institutionen på fagligt niveau konstateret et behov for udgiftskrævende forandringer og derefter gennemført disse uden af have haft bevillingsmæssig dækning? Har institutionen som følge af merudgifterne til de nævnte foranstaltninger gennemført kompenserende besparelser?

Besvarelse fra DSA:

Institutionen har allerede i februar 2001 søgt om flere personaleressourcer for bedre at kunne klare den større overvægt af tungere klientel på institutionen. Der er ved en skrivelse til direktoratet indgivet en ansøgning om yderligere to personalenormeringer, én til hver af institutionens afdelinger. Ansøgningen er desværre ikke imødekommet, idet der på daværende tidspunkt allerede har været disponeret for alle stillingerne på institutionerne i børn og ungeområdet, samt den økonomiske ramme for området fastlagt i bloktilskudsaftalen med Kanukoka.

Der er efterfølgende søgt at udskille den hårde kerne af de tunge klienter selvstændig i lejede lokaler, dette har institutionen ikke kunne klare i en længere periode på grund af manglende personaleressourcer, hvorfor det i løbet af året igen er opgivet.

Generelt er der sket tilbageholdenhed i institutionens aktiviteter ligeledes er dette sket ved anskaffelser og ved løbende vedligeholdelse af institutionen.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at der ikke har været et realistisk forhold mellem behov og bevilling. Revisionsudvalget finder dette forhold kritisabelt, og stiller sig undrende over for, at der til trods for generel tilbageholdenhed i institutionens aktiviteter er konstateret et merforbrug på 18 % af bevillingen.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.10.14 Meeqqat Illuat, Nuuk

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler og øvrige udgifter, herunder varer.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen. Hvilke kompenserende besparelser har institutionen foretaget som følge af den i de regnskabsmæssige forklaringer nævnte anlægsopgave, og har denne anlægsproblemstilling været fremlagt for direktoratet for Sociale Anliggender?

Besvarelse fra DSA:

Institutionen har taget en lidt utraditionel fremgangsmåde i brug i tilpasningen af lønbevillingen på institutionen, dels har flere ledige stillinger været ubesatte i længere perioder, dels har institutionen arbejdet meget med projekter, hvor det erfaringsmæssigt ved ophold i Godthåbsfjorden har kunne spare på lønningerne. Det pædagogiske personale har under projektture mulighed for at koncentrere sig om flere klienter. Derfor er der i løbet af 2001 foretaget en lang række projekt ture til institutionen hytter i fjorden. Denne tilpasning har været anvendt til langt ud på efteråret af 2001.

Omkring anlægssagen er direktoratet løbende orienteret gennem skrivelser, det er normalt Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, der administrerer Grønlands Hjemmestyrets anlægssager, dette har også været tilfældet i denne anlægssag. Gennemførelsen af selve anlægsopgaven har også bevirket at en afdeling på institutionen i en periode har været lukket, dels på grund af personalemangel og dels på grund af byggeaktiviteten. Nedlukning af den ene afdeling har haft en varighed af 3 måneder.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget stiller sig undrende over for, at bevillingen for lønsum på trods af at ubesatte stillinger har været ledige i længere perioder, og at man har foretaget lønningsbesparende projekter, er overskredet med 6 %. Revisionsudvalget finder, at dette tyder på, at der tilsyneladende ikke er fastsat en realistisk bevilling for institutionens lønudgifter.

Revisionsudvalget undres ligeledes over, at man ikke har søgt om midler til den uforudsete anlægsudgift, idet man ikke samtidig har fundet kompenserende besparelser andetsteds på institutionens drift.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om, at være særligt opmærksom på den afsatte bevilling.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.10.15 Gertrud Rasks Minde, Sisimiut

Hovedkonto 30.10.16 Qasapermiut, Sisimiut

Hovedkonto 30.10.18 Uummannami Meeqqat Angerlarsimaffiat

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget har bemærket institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler og øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens bemærkelsesværdige høje belægningsprocent. Har institutionen i 2001 eller tidligere været i kontakt med direktoratet for Sociale Anliggender og overfor direktoratet godtgjort for, at Uummannami Meeqqat Angerlarsimaffiat og Uummannaq havde et større institutionsbehov end den afsatte bevilling afspejler?

Hvad blev i givet fald resultatet af denne kontakt, og hvorfor blev der ikke ansøgt om yderligere midler?

Besvarelse fra DSA:

Der er for at mindske belægningen i løbet af 2001 gennemført indskrivningsstop til yderligere klienter, ligeledes har institutionen undladt at indskrive på naturligt udskrevne pladser, dette har ikke betydet en mindre belægning, idet institutionen har haft svært ved at "videresende" klienterne til andre anbringelsestilbud. Ligeledes har hjemkommunerne ikke haft mulighed for at hjemtage potentielle udskrevne klienter. Situationen har været fastlåst i for mange indskrevne klienter og manglende muligheder for at genanbringe udskrevne klienter.

Institutionen har derfor anvendt lidt utraditionelle midler, der har været mange koloni/projekt ture, efterskoleophold for større klienter, selvstændige individuelle projekter for enkelte klienter, såsom påmønstring på fragtskib for enkelte ture op/ned af kysten med pædagogisk tilsyn. Disse utraditionelle metoder til at takle den store overbelægning har frigivet mere plads til den gruppe der er forblevet på institutionen. Dertil skal nævnes den store viden der opnås ved disse utraditionelle måder at "videreformidle" klienterne på.

Institutionen har de sidste par år gennemført et projekt de kalder for slædeprojektet, dette projekt forløber gennem hele året, hvor sommerperioden bruges til pasning af slædehunde og vedligeholdelse af udstyr, efterår og vinterperioden bruges til køretræning, fangsttræning og langturs- arrangering. Projektforløbet afsluttes med en længere slæde tur for projektets deltagere, længere ture kan være fra Uummannaq til Qaanaaq og retur. Projektet er ikke den billigste form for projekt, derfor har omfanget været varierende fra år til år, alt efter de midler institutionen kan afse indenfor egen bevilling men også gennem en stor fondraising.

De utraditionelle måder at løse den store efterspørgsel af pladser, især på institutionen i Uummannaq viser at der er et større institutionsbehov i den nordlige del af landet, ligeledes viser de utraditionelle løsningsmetoder at der er behov for projekter tilrettet bestemte målgrupper af børn og unge, som kan kaldes for særlige projekter. Disse projekter er et tilbud til anbringelse for kommunerne, derfor er disse ting også bragt ind i forhandlingerne om finansieringen af børn og ungeområdet med Kanukoka. Direktoratets erfaring for institutioner i yderdistrikterne er at de er meget afhængige af de individuelle personer der er tilknyttet institutionerne. De er derfor meget sårbare for en personaleudskiftning på institutionen.

De henvendelser der gennem året er rettet til direktoratet er vurderet på baggrund af den økonomiske ramme børn og unge området har haft til disposition, en ændring af fordelingen indenfor rammen vil ramme andre institutioner hårdt, hvilke kan medvirke til kraftige nedskæringer på mange områder hos de andre institutioner, derfor er de fleste henvendelser ikke imødekommet. Modsat er institutionen anmodet om at holde sig indenfor den økonomiske ramme institutionen råder over.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget skal bemærke, at Landsstyreområdet ikke ved sine anmodninger har formået at få institutionen til at holde sig inden for sine økonomiske rammer. Institutionen - der i 2001 havde et merforbrug på 58 % af bevillingen - har ifølge de regnskabsmæssige forklaringer haft en belægning på 192,3 %, og er åbenlyst underbevilget. Revisionsudvalget finder dette forhold kritisabelt.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om, at være særligt opmærksom på den afsatte bevilling og det store institutionsbehov i området.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.10.19 Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Har overbelægningsprocenten på institutionen i 2001 givet direktoratet anledning til overvejelser om, hvorvidt den afsatte bevilling afspejler institutionens bevillingsbehov? Er det et forhold, der i 2001 har været til genstand for drøftelse mellem direktoratet for Sociale Anliggender og institutionen? Har institutionen i 2001 ansøgt Direktoratet for Sociale Anliggender om yderligere midler, som følge af de mange akutte anbringelser i 2001?

Kan der i givet fald overfor Revisionsudvalget blive redegjort for, hvorfor blev der ikke ansøgt om yderligere midler for 2001?

Besvarelse fra DSA:

Institutionen har gennem første del af året søgt at nedbringe den overbelægning institutionen normalt har, i september måned tvangsfjernede Ammassallip Kommunea 19 børn og unge fra deres forældre, da institutionen var den eneste anbringelsesmulighed i kommunen, samt i regionen, har institutionen modtaget ni ud af de 19 børn og unge, således at nedbringelse af overbelægningen har været umulig. Ligeledes har institutionen løbende gennem året modtaget akutte anbringelser fra kommunen som den eneste anbringelsesmulighed.

Institutionen har ved den meget akutte situation været nødsaget til at etablere en interim afdeling i lejede lokaler udenfor institutionens fysiske rammer. Etableringen af den eksterne afdeling er søgt bevillingsmæssigt dækket ved hjælp af fælleskonto for området, dette har dog ikke været tilstrækkelig, idet midlerne på denne fælleskonto også har været begrænsede. Der henvises i øvrigt til besvarelsen under hovedkonto 30.10.18, hvor en finansiering ved rokering indenfor bevillingsrammen har været overvejet.

Direktoratet har i flere år været opmærksom på at bevillingsrammen for institutionen ikke har været tilstrækkelig og derfor i bloktilskudsforhandlingerne ønsket udvidelse af den samlede ramme, ligeledes har direktoratet indgivet ændringsforslag ved behandlingen af finanslovsforslaget for 2002, således at stillingsnormeringer med dertil hørende bevilling fra anden institution er flyttet til institutionen. Dette har været nødvendigt for at tilpasse institutionens ofte meget høje og vedvarende belægninger.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at Landsstyreområdet, til trods for en flerårig viden om den utilstrækkelige bevilling for institutionen, ikke har bevilget tilstrækkelige midler til institutionen.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om, at være særligt opmærksom på den afsatte bevilling og det store institutionsbehov i området.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.10.22 Aja, Nuuk

Hovedkonto 30.10.23 Særlige projekter, herunder Matu

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af øvrige udgifter. Dette til trods for at pigeprojektet har haft en lille belægning.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Hvilke regler gælder for kostbetaling fra personalet på institutionen? I fald personalet skal betale for bespisning, vil dette så ske for 2001 og fremover?

Besvarelse fra DSA:

Særlige projekter er opdelt i 2 selvstændige projekter, det ene er for drengegruppen og den anden for en pigegruppe. Matu står for drengegruppen, som har til huse i et særligt lejemål indgået med A/S Boligselskabet INI.

Pigeprojektet for pigegruppen har i starten af 2001 ikke haft et fast tilholdssted, projektet har gennem 2001 været flyttet til 3 forskellige lokaliteter i Nuuk og i Paamiut gennem lejede lokaler.

På grund af trange lokaleforhold har projektet over en længere perioden kun haft mulighed for at have én klient. Til gengæld har denne klient været meget plejekrævende, en meget selvdestruktiv adfærd har i lange perioder lagt beslag på hele personalenormeringen på projektet, først ved udgangen af året har Pigeprojektet fået faste lokale at etablere sig under, det er i de lokaler autistinstitutionen Majoriaq forlod i forbindelse med lukningen af institutionen.

Særlige Projekter er en form for et forsøg på særligt tilrettet pædagogisk arbejde med meget udadreagerende unge mennesker, projektet har været planlagt til at vare i en periode af 3 år, dertil har projektet ikke i alle stillinger anvendt PIP organiseret personale, men i stor udstrækning anvendt personale, der kan betegnes som en form for dørvogtere. Projektet er meget ude i naturen, på lange vandreture, hvortil der ikke er mulighed for at personalet selv kan tilvejebringe kost/logi hvorfor direktoratet har valgt ikke at anvende en kostbetaling for den kost personalet indtager med klienterne. Projektet afsluttes i 2002, hvor det i forbindelse med bloktilskudsforhandlinger er tilbudt til kommunerne som et blivende anbringelsestilbud, vel at mærke om kommunerne vil acceptere den høje døgntakst, der er nødvendigt for denne form for anbringelse.

Ved etableringen af projektet som et permanent anbringelsestilbud til kommunerne, vil de normale forhold for personalet også blive tilrettet, således at de følger de samme retningslinier som er gældende for andre institutioner, blandt andet omkring kostbetalingen for den mad personalet indtager sammen med klienterne.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 18 %. Revisionsudvalget fremhæver, at belægningsprocenten kun har været 81%. Dette kunne man tage som udtryk for, at projektet har været underfinansieret.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om, at være særligt opmærksom på den afsatte bevilling i forhold til projektets reelle behov.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med projektet kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.13.16 Ivaaraq, Qaqortoq

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler og øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen til trods for personaleudskiftninger.

Har personaleudskiftningerne i 2001 betydet, at institutionen i 2001 ansøgte direktoratet for Sociale Anliggender om yderligere midler?

Besvarelse fra DSA:

Institutionens målgruppe er multihandicappede klienter i aldersgruppen 0 - 18 år. De indskrevne klienter kan ikke ved egen hjælp flytte sig. Ivaaraq i Qaqortoq har til huse i et tidligere børnesanatorium. Bygningerne er meget utidssvarende, hvor hjælpemidler til de handicappede er så store, at bygningen ikke længere kan huse klienterne. Ligeledes er der flere krav fra Arbejdstilsynet, der ikke lader sig realisere på grund af de fysiske rammer bygningen har. Institutionen har løbende gennem året søgt at tilpasse sig de krav Arbejdstilsynet har stillet overfor institutionen. Dette har været tiltag til bedre ventilation, udskiftning af store dele af centralvarmesystemet og i anskaffelse af specielle senge til klienterne, der hele tiden skal vendes for at undgå "liggesår".

Institutionen har ikke mulighed for at udskrive nogen klienter, idet der ikke er andet botilbud til gruppen i Grønland, derfor har det været umuligt for institutionen at tilpasse aktiviteten til bevillingens størrelse.

Institutionen har været præget af en høj personaleomsætning, de normerede pædagogiske stillinger har ikke været besatte i længere perioder, der har som kompensation for pædagogisk personale været anvendt ufaglært personale. Ligeledes har institutionen i stor del af 2001 ikke haft en forstander ansat. Institutionen har gennem en aftale med en tidligere forstander, haft denne ansat som vikar for forstander på institutionen. Vikaren har gjort direktoratet opmærksom på at bevillingen til institutionen har været utilstrækkelig til formålet. Budgetforudsætningerne fra den tidligere forstander har sagt på en anden måde været helt anderledes end de forudsætninger vikaren efterfølgende er kommet med.

Der er søgt om yderligere midler til institutionen fra vikarens side, men mulighederne for at finansiere det ansøgte inden for handicapinstitutionerne har ikke været tilstede, idet en omfordeling af bevillingerne ville gå ud over andre institutioner med lignende bevillingsproblemer.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 30 %. Revisionsudvalget skal fremhæve, at institutionens ansøgning om ekstra midler ikke har ført til yderligere bevilling. Det fremgår af korrespondancen mellem direktoratet og institutionen, at bevillingen ikke har været i overensstemmelse med det reelle behov.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om, at være særligt opmærksom på den afsatte bevilling i forhold til institutionens reelle behov.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.13.17 Aaqa, Nuuk

Hovedkonto 30.13.19 Najugaqarfik Elisapannguaq, Maniitsoq

Hovedkonto 30.13.22 Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler og øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Har institutionens øgede udgifter til mere og mere krævende beboere i 2001 givet anledning til, at institutionen i 2001 anmodede direktoratet for Sociale Anliggender om at fremme ansøgning om yderligere midler eller at foretage andre økonomiske tiltag, således at bevillingen afspejlede institutionens behov?

Besvarelse fra DSA:

Institutionen har gennem hele året haft et afdæmpet aktivitetsniveau, for at begrænse forbruget til bevillingens størrelse. Institutionen har hele året efterspurgt faglært personale for at få en døgndækning på institutionen og dens eksterne afdelinger til at fungere. Dette er ikke fuldt ud lykkedes, idet der stadig mangler faglært personale på institutionen.

Forud for Finanslovsarbejdet for 2001, er det gennem direktoratet søgt at tilpasse institutionens bevillinger til de aktiviteter, der har været gennem de sidste par år. Bevillingen til institution er forøget fra 7,8 mio. kr. til 10,4 mio. kr. i dette arbejde. De forøgede aktiviteter efter oprettelse af 2 satellitter til institutionen har i budgetfasen været svære at overskue. Grunden herfor ligger i at klientellet ikke modsvarer den forventning der var stillet i udsigt, idet disse har været mere krævende end forudset.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget stiller sig undrende over for, at bevillingen til trods for et afdæmpet aktivitetsniveau gennem hele året er overskredet med 21 %, og finder dette kritisabelt. Dette merforbrug er fremkommet på trods af at, bevillingen i 2000 ved tillægsbevilling blev hævet med 2,6 mio. kr, og at denne bevilling er bibeholdt i 2001. Dette kunne tyde på, at institutionen er underbevilget.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om, at være særligt opmærksom på den afsatte bevilling i forhold til institutionens reelle behov.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.10.02 Fælleskonto for landsdækkende børne- og ungeinstitutioner

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvilken enhed forestår administrationen af kontoen?

I budgetbidraget for kontoen for 2001 har Revisionsudvalget bemærket, at 1,870 mio. kr. relaterer sig til aftaleforpligtende udgifter. Som en modsætningsslutning må resten af udgifterne på kontoen relatere sig til ikke-aftaleforpligtende udgifter. Er Landsstyremedlemmet enig i denne modsætningsslutning?

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes boligsituationen i Nuuk skulle kunne medføre ekstraordinære store udgifter til- og fratrædelsesrejser, som det anføres i de regnskabsmæssige forklaringer til kontoen.

Hvornår blev den enhed, der administrerer kontoen, opmærksom på, at årets bevilling vil blive overskredet? Hvilke tiltag foretog enheden sig herefter?

Besvarelse fra DSA:

På denne hovedkonto er overenskomstrelaterede omkostninger for børn og unge institutionernes personale samlet. De personalerelaterede omkostninger administreres af de enkelte forstandere på institutionerne, dette sker med forudgående orienteringer til døgninstitutionskontoret. Den resterende del af bevillingen som ikke er overenskomstrelateret administreres af døgninstitutionskontoret, hvor den regnskabsmæssige registrering har ligget i direktoratets administrationsafdeling.

I budgetforudsætningerne er 1 mio. kr. afsat til vakantindkvartering for hele landet. Omkostningen i 2001 blev 3,3 mio. kr. på landsbasis, hvoraf Nuuk alene udgjorde en omkostning på 2,1 mio. kr. eller 62% af den samlede omkostning ved til- og fratrædelser for personalet på børn og unge institutionerne.

Ved de løbende budgetkontroller er udviklingen af forbruget fulgt, samt i forbindelse med budgetorienteringen for de 6 første måneder af året er institutionskontoret gjort opmærksom på et forventet merforbrug, hvorefter der har været mere tilbageholdenhed omkring nye ansættelser i ledige stillinger.

Grunden til at boligsituationen i Nuuk har afgørende virkning på til- og fratrædelserne på børn og ungeinstitutionernes fælleskonto, hænger sammen med at 6 ud af de 11 enheder på børn og ungeområdet findes i Nuuk, hvilket er over halvdelen af enhederne når særlige projekter medregnes som en særlig enhed.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen for driftsudgifter på hovedkonto 30.10.02 er overskredet med 45%. Dette ikke mindst med hensyn til at direktoratets administrationsafdeling har forestået den regnskabsmæssige registrering, og som følge heraf har været bekendt med forbruget på bevillingen.

Landsstyreområdet oplyser, at store vakantudgifter har været hovedårsagen til merforbruget på hovedkontoen. Revisionsudvalget fremhæver, at udgifter til vakant indkvartering er styrbare udgifter. Endvidere skal Revisionsudvalget beklage, at Landsstyreområdet har undladt at svare fyldestgørende på Revisionsudvalgets spørgsmål.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 30.10.02, Fælleskonto for landsdækkende børne- og ungeinstitutioner, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.10.33 Forsorg for børn og unge i Danmark

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvilken enhed administrerer kontoen? Hvilke økonomiske overvejelser har denne enhed foretaget sig forud for beslutningen om, at der skulle ydes ekstra støttetimer?

Besvarelse fra DSA:

Bevillingen på nærværende hovedkonto administreres af direktoratets sociale afdeling på Danmarkskontoret, der foretages individuel sagsbehandling for de enkelte klienter under nærværende hovedkonto. Bevillingen er fastsat i henhold til dansk lovgivning, lov nr. 454 af 10.juni 1997 om social service. Nærværende hovedkonto er med til at dække 50% af de anbringelsesomkostninger ordningen omhandler. Taksterne for anbringelser er meget individuelle fra institution til institution, der er ikke nogen fast døgntakst. Den danske døgntakst er kostprisen for en anbringelse og er fuldt ud afhængig af den aktivitet anbringelsesinstitutionen tilbyder.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen for hovedkonto 30.10.33 er overskredet med 10%. Endvidere skal Revisionsudvalget beklage, at Landsstyreområdet har undladt at svare fyldestgørende på Revisionsudvalgets spørgsmål.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 30.10.33, Forsorg for børn og unge i Danmark kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.12.13 Kurser vedrørende bloktilskudsaftale

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvilken enhed administrerer kontoen? Hvilke økonomiske overvejelser har denne enhed foretaget sig forud for beslutningen om, at der skulle gennemføres et separat kursus i Østgrønland?

Besvarelse fra DSA:

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedets sociale afdeling administrerer bevillingen på nærværende hovedkonto.

Kursusdeltagerne fra Østgrønland har været tilmeldt de regionale ordinære kurser på vestkysten, men deltagerne fra Østgrønland nåede ikke frem til kurserne, derfor er billetterne refunderet og i stedet er kurset afholdt specielt for de deltagere der ikke kunne nå frem til de planlagte kurser. Kurset har været mere målrettet det behov de østgrønlandske medarbejdere har haft. Dette har ligeledes kunne kombineres med et tilsynsbesøg i området.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 9%.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 30.12.13, Kurser vedrørende bloktilskudsaftale, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.13.02 Fællesudgifter for specialinstitutioner

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvilken enhed forestår administrationen af kontoen?

I budgetbidraget for kontoen for 2001 har Revisionsudvalget bemærket, at 954.000 kr. relaterer sig til aftaleforpligtende udgifter. Som en modsætningsslutning må resten af udgifterne på kontoen relatere sig til ikke-aftaleforpligtende udgifter. Er Landsstyremedlemmet enig i denne modsætningsslutning?

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes boligsituationen i Nuuk har medført ekstraordinære store udgifter ved til- og fratrædelsesrejser, som det anføres i de regnskabsmæssige forklaringer til kontoen?

Hvornår blev den enhed, der administrerer kontoen, opmærksom på, at årets bevilling ville blive overskredet? Hvilke tiltag foretog enheden sig herefter?

Besvarelse fra DSA:

På denne hovedkonto er overenskomstrelaterede omkostninger for handicapinstitutionernes personale samlet. De personalerelaterede omkostninger administreres af de enkelte forstandere på institutionerne, dette sker med forudgående orienteringer til døgninstitutionskontoret. Den resterende del af bevillingen som ikke er overenskomstrelateret administreres af døgninstitutionskontoret, hvor den regnskabsmæssige registrering har ligget i direktoratets administrationsafdeling.

I budgetforudsætningerne er 860.000 kr. afsat til vakantindkvartering for hele landet. Omkostningen i 2001 blev 1,96 mio. kr. på landsbasis, hvoraf Nuuk alene udgjorde en omkostning på 1,3 mio. kr. eller 67% af den samlede omkostning ved til- og fratrædelser for personalet på handicapinstitutionerne.

Ved de løbende budgetkontroller er udviklingen af forbruget fulgt, samt i forbindelse med budgetorienteringen for de 6 første måneder af året er institutionskontoret gjort opmærksom på et forventet merforbrug, hvorefter der har været mere tilbageholdenhed omkring nye ansættelser i ledige stillinger.

Grunden til at boligsituationen i Nuuk har afgørende virkning på til- og fratrædelserne på handicapinstitutionernes fælleskonto, hænger sammen med at vakantperioderne i Nuuk er af længere varighed, hvor det erfaringsmæssig kan vare op til 14 måneder før der kan anvises personalebolig til de ansatte. Dette er især udbredt i ansættelser, hvor familien har mere end et barn.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder overskridelsen på 2,677 mio. kr. eller 95% af bevillingen kritisabel. Dette ikke mindst med hensyn til, at direktoratets administrationsafdeling har forestået den regnskabsmæssige registrering, og som følge heraf har været bekendt med forbruget på bevillingen.

Endvidere skal Revisionsudvalget beklage, at Landsstyreområdet har undladt at svare fyldestgørende på Revisionsudvalgets spørgsmål, angående til- og fratrædelsesrejser, samt spørgsmål om aftaleforpligtende udgifter, Udvalget finder ligeledes dette kritisabelt.

Revisionsudvalget stiller sig stærkt undrende over for, at Landsstyreområdet til trods for viden om forventet merforbrug senest 1. juli 2001, ikke har grebet ind i form af merbevilling eller tilpasning af aktiviteter til bevilling.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 30.13.02, Fællesudgifter for specialinstitutioner, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.13.11 Handicapkurser

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvilken enhed forestår administrationen af kontoen?

Hvornår blev den enhed, der administrerer kontoen, opmærksom på, at årets bevilling ville blive overskredet? Hvilke tiltag foretog enheden sig herefter? Hvilke økonomiske overvejelser har enheden foretaget sig i med henblik på den større aktivitet i forbindelse med at udlægge bevillingskompetencen på handicapområdet til de implicerede forsøgskommuner? Har Landsstyreområdet evalueret forsøgsordningen, og hvilke erfaringer har Landsstyreområdet i givet fald gjort?

Besvarelse fra DSA:

På nærværende hovedkonto "deles" aktiviteten mellem de 2 regionalkontorer der findes, denne deling sker på baggrund af de aktiviteter der planlægges regionalvis. Efter delingen er det de respektive regionalkontorer der administrerer deres del af bevillingen.

I sidste kvartal er den resterende bevilling på nærværende hovedkonto på ny genfordelt mellem de 2 regionalkontorer, hvor en ny aktivitetsplan blev udarbejdet. Råd og vejledning overfor kommunerne er ikke ændret efter udlægning af bevillingskompetencen i forsøgsordningen til nogle af kommunerne. Aktiviteter med kurser, råd og vejledning er forblevet på samme niveau som før.

Der er ikke i 2001 foretaget evaluering af udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne i forsøgsordningen, denne evaluering sker i løbet af 2003, hvorfor der på nuværende tidspunkt overfor det samlede Landsstyre vil blive fremlagt et ønske om at fortsætte endnu et år. Dette på grund af at flere store kommuner ikke deltager i forsøgsordningen og derfor dækker forsøgsordningen kun en lille del af de handicappede i landet. Der er igangsat arbejde på nuværende tidspunkt til indsamling af data hos de enkelte deltagende kommuner.

De foreløbige meldinger fra forsøgskommunerne er på nuværende tidspunkt positive, dertil er der dog en utilfredshed omkring finansieringsdelen der længe har været behandlet i en rokeringsansøgning af bevillingen til de enkelte kommuner. Arbejdet er nu intensiveret, således det forvente afsluttet i løbet af en måneds tid.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 30.13.11, handicapkurser, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 30.13.27 Handicapsatellit i Sisimiut

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvornår blev handicapsatellitten opmærksom på, at bevillingen for 2001 ville blive overskredet? Hvilke økonomiske overvejelser og tiltag foretog enheden sig herefter?

Besvarelse fra DSA:

Satellitten har i løbet af 2001 haft tilknytning til 2 forskellige moderinstitutioner, første del af året var satellitten tilknyttet Qasapermiut, institutionen har i forvejen en meget tung gruppe beboere, som kræver fuld dækning af institutionens personale. Det har derfor været nødvendigt at foretage en vurdering omkring tilknytningen til denne institution.

Vurderingen resulterede i at tilknytningen til moderinstitutionen er blevet ændret til Aja. Aja er godt nok placeret i Nuuk, men institutionen har en god og solid erfaring i drift af enheder udenfor moderinstitutionen. Dette vises klart i Særlige Projekter, hvor selve ansvaret for administrationen og pædagogikken styres af moderinstitutionen AJA.

Satellitten har grundet de svære styringsproblemer i starten af året haft et større forbrug end forventet, dertil er aktiviteterne omlagt i sidste halvdel af året for at tilpasse forbruget til bevillingen, men dette har ikke været muligt. Satellitten har været præget af en meget høj personaleudskiftning, på grund af det meget tunge klientel på satellitten. Det er i slutningen af året søgt at sammensætte klientellet på en måde, som gør at selv om klientellet er tungt får en effekt i en positiv retning.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget undrer sig over, at Landsstyreområdet ikke greb ind over for merforbruget, og tilpassede bevillingen til det aktuelle forbrug enten gennem besparelser eller gennem yderlig bevilling, og finder det på denne baggrund kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 18 %.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med institutionen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

30.14.16 Forsøgsprojekter med sociale formål

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget ønsker en konkret redegørelse for anvendelsen af 400.000 kr. til kultur, fritid og uddannelse.

Besvarelse fra DSA:

Anvendelse af ovennævnte hovedkonto har ikke været på områder indenfor kultur, fritid og uddannelse, hovedkontoen har været anvendt specielt til 4 projekter i 2001. Disse 4 projekter er udenfor områder som kultur, fritid og uddannelse.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at der i så fald er en misvisende angivelse af forbruget af 400.000 kr. på kontoen, da det af Landskassens regnskaber 2001 fremgår, at 400.000 kr. er ydet som tilskud til Kultur, Fritid og Uddannelse.

Underfinansiering i hovedkonto-intervallet 30.10.02-30.10.23

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Det fremgår af oplysningerne i Landsstyrets skrivelse til Revisionsudvalget af 14. maj 2002 omkring revisionsprotokollatet til årsregnskab 2001, at hovedkonto-intervallet 30.10.02-30.10.23 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge (excl. hovedkonto 30.10.05), har været underfinansieret siden 1999.

Kan Landsstyremedlemmet bekræfte, at Landsstyreområdet siden 1999 har været klar over, at området har været underfinansieret?

Besvarelse fra DSA:

Landsstyreområdet har ved hvert års bloktilskudsforhandlinger indgivet oplæg til forhandlingerne for at få de økonomiske rammer for institutionerne på børn og unge området hævet, der er i 1998 i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne sket en justering af bevillingerne til området, efterfølgende er der sket ganske små fremskrivninger af rammen. Fremskrivning af den økonomiske ramme for 2001 har været på 200.000 kr. for et bevillingsområde på 60 mio. kr., dette svarer til en fremskrivning på 0,3%, hvorimod Grønlands Hjemmestyre har anvendt en fremskrivning af bevillingerne på 2,7% på egne bevillingsområder.

Landsstyreområdet foretager ikke bloktilskudsforhandlingerne selv, dette varetages af Landsstyreområdet for Økonomi, der er nu nedsat en fast blivende arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Kanukoka og direktoratet, ligeledes er der afsat plads til repræsentant fra Økonomidirektoratet. Arbejdsgruppens opgave består i at tilrettelægge udviklingen indenfor døgninstitutionsområdet for børn og unge. Denne vinkel giver Kanukoka indsigt samt indflydelse på udviklingen af området, hvor villigheden for øgede bevillinger også forventes opnået.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det stærkt beklageligt, at Landsstyremedlemmet ikke besvarer Revisionsudvalgets konkrete spørgsmål.

Revisionsudvalget må herefter ligge til grund, at Landsstyreområdet siden 1999 har haft en positiv viden om, at hovedkonto-intervallet 30.10.02-30.10.23 (excl. hovedkonto 30.10.05) har været underfinansieret.

Det er Landsstyreområdets eget ansvar, at søge bevillinger der passer til det ønskede aktivitetsniveau på institutionsområdet, og Landsstyreområdet har svigtet denne opgave.

Revisionsudvalget finder det særdeles kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har løftet sit ansvar for, at de givne bevillinger i underlæggende institutionerne er blevet overholdt.

Revisionsudvalget konstaterer, at forholdet mellem bevilling og forbrug ikke har været realistisk på ovennævnte hovedkonti. Revisionsudvalget finder det tvingende nødvendigt, at der rettes op på dette forhold, således at aktiviteten tilpasses den givne bevilling.

Det er uacceptabelt, at områderne underbevilges, samt at man derefter uden at søge tillægsbevilling foretager overskridelse af bevillingen.

Revisionsudvalget henstiller til, at Landsstyret afdækker de fulde økonomiske konsekvenser af de politiske målsætninger på institutionsområdet, og tager behørigt hensyn til disse i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven.

Mange af institutionerne har ifølge direktoratet vist tilbageholdenhed i deres aktivitetsniveau for at begrænse bevillingsoverskridelserne, alligevel er der store bevillingsoverskridelser for disse institutioner. Dette bekræfter, at institutionerne i Finansloven for 2001 har været underbevilgede. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.

2.2.2 Samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph, var til samråd i Revisionsudvalget torsdag den 1. august kl. 10:00.

Samrådsindkaldelsen bestod af 10 punkter baseret på temaet "bevilling kontra forbrug" i 2001 på aktivitetsområde 30.

Efter samrådet skal Revisionsudvalget fremhæve følgende faktuelle forhold, og henviser i øvrigt til samrådsreferatet, hvor Revisionsudvalgets spørgsmål er indarbejdet, vedlagt som bilag 2.

at Landsstyreområdet i august 2001, kunne estimere et merforbrug på omkring 18 mio. kr. primært på institutionsområdet.
at Landsstyreområdet allerede i december 2000 forventede et merforbrug på døgninstitutionsområdet i 2001.
at man administrativt og politisk gennem hele 2001 har været orienteret om forbruget på de forskellige hovedkonti indenfor Landsstyreområdet.
at Landsstyreområdets samlede bevilling i ultimoperioden blev overskredet.
at direktoratets ledelse allerede primo 2001 har været opmærksom på forbruget på driftsbevillingen på hovedkonto 30.01.01, direktoratets egen drift.
at alle enheder i direktoratet månedsvis har fået udleveret balancer, og har således været bekendt med forbruget inde for deres ressortområde.
at underliggende institutioner kvartalsvist har modtaget kvartalsvise regnskabstal med kommentarer om eventuelt mer- eller mindreforbrug på enkelte artskonti.
at Landsstyreområdet i august 2001 ikke havde overblik over forbruget på den samlede driftsbevilling.
at det ikke lykkedes Landsstyreområdet at tilpasse aktiviteterne efter bevillingerne i 2001, efter at man i august 2001 havde iværksat konkrete tiltag for at tilpasse aktiviteterne til bevillingen.
at Økonomidirektoratet den 10. august 2001 blev orienteret om den økonomiske situation for Landsstyreområdet for de første seks måneder af 2001, og den 13. november 2001 blev orienteret om den økonomiske situation for Landsstyreområdet for de første ni måneder af 2001.
at Landsstyret som helhed blev orienteret om den økonomiske situation for Landsstyreområdet for de første seks måneder af 2001 den 28. september 2001.
at Landsstyreområdet ikke i 2001 har søgt tillægsbevilling.
at Landsstyreområdet ikke har kunne finde kompenserende besparelser inden for Landsstyreområdet.
at direktoratet over for underliggende institutioner har anmodet om tilbageholdenhed i både aktivitet og forbrug.
at det siddende Landsstyremedlem for Landstyreområdet i perioden 1/1-23/9 2001, ved et forstandermøde den 5. september 2001 med en positiv viden om den økonomiske situation desuagtet anmodede forstanderne om at fastholde aktiviteterne på daværende niveau, og at Landsstyremedlemmet agtede at søge de økonomiske problemer løst ved at indgå en aftale med KANUKOKA og efterfølgende afgive en ansøgning om tillægsbevilling for Landsstyreområdet. Vedlagt bilag 3 og bilag 4.
at Landsstyreområdet den 24. september 2001 fik et nyt Landsstyremedlem.
at Landsstyreområdet aktivt fra Budgetlovens vedtagelse den 29. oktober 1999 har indarbejdet budgetregulativets regler og procedurer med henblik på efterlevelse af bestemmelserne i Budgetloven.

Revisionsudvalgets bemærkninger efter samrådet med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Revisionsudvalget kritiserer særdeles skarpt, og finder det uacceptabelt, at driftsbevillingen, der for 2001 udgjorde 287,458 mio. kr., er overskredet med 26,96 mio. kr. eller 9%, hvilket ikke er i overensstemmelse med Budgetlovens §. 1, stk. 3.

Dette forhold fremstår særligt kritisabelt på baggrund af, at Landsstyreområdet allerede i december 2000 havde en administrativ og politisk positiv forventning om merforbrug i 2001, og at Landsstyreområdet med denne administrative og politisk positive forventning ikke har formået at tilpasse aktiviteterne til bevillingen, eller alternativt har foretaget aktive tiltag til forebyggelse af merforbrug.

Revisionsudvalget skal påpege, at ethvert Landsstyreområde i Finanslovsprocessen er forpligtet til, at frigive de relevante oplysninger Landsstyreområdet måtte sidde inde med, og som har en betydning for Landstingets bedømmelse af Finanslovsforslaget. Dette være sig eksempelvis oplysninger om, at den i Finanslovsforslaget afsatte bevilling ikke er fornøden til at opfylde de politiske målsætninger på Landsstyreområdet. Endvidere er Landsstyremedlemmet forpligtet til at følge reglerne i Budgetloven, ifølge hvilke afsatte bevillinger ikke må overskrides.

Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at daværende Landsstyremedlem har opfordret institutionerne til at fortsætte deres merforbrug uden på forhånd at have sikret en finansiering af merforbruget.

Revisionsudvalget finder det yderligere stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdets økonomistyring på trods af faste indberetninger af økonomiske nøgletal fra direktoratets egen driftskonto og underliggende institutioner, ikke har kunne dæmme op for det massive merforbrug på aktivitetsområde 30. Revisionsudvalget finder det ligeledes stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet har svigtet det økonomiske tilsyn og den økonomiske kontrol med Landsstyreområdets underliggende institutioner. Revisionsudvalget finder det derudover kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har tilsikret, at underliggende institutioner har efterlevet Budgetlovens bestemmelser og gældende Budgetregulativ. Revisionsudvalget bemærker, at det forudsættes, at det til enhver tid siddende Landsstyremedlem har en løbende initiativforpligtelse i forbindelse med budgetopfølgninger til, at foretage aktive skridt med henblik på at tilpasse forbruget til bevillingen alternativt at søge tillægsbevilling hos Finansudvalget.

Revisionsudvalget finder samlet, at Landsstyreområdet groft har svigtet sit ansvar som økonomisk ansvarlig for aktivitetsområde 30.

Disse kritisable forhold har haft som konsekvens,

at der for så vidt angår bevillinger ikke har været overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug.
at Landsstyreområdet ved dets merforbrug har tilsidesat princippet om, at Landstinget skal kunne prioritere samlet over de offentlige finanser.

Overordnet set er merforbruget ikke et udtryk for uforudsete udgifter, men et udtryk for at der er opretholdt et højere udgiftsniveau, end Landstinget i sin prioritering har bestemt.

2.3.1 Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og dets underliggende institutioner

Følgende er Revisionsudvalgets gennemgang af KIIIP’s underlæggende institutioner og særlige hovedkonti. Revisionsudvalget har ud fra de regnskabsmæssige forklaringer stillet KIIIP en lang række konkrete spørgsmål vedrørende udvalgte underlæggende institutioner og hovedkonti. I afsnittet er Revisionsudvalgets korrespondance med KIIIP angående underlæggende institutioner og hovedkonti gengivet. Revisionsudvalgets har anført kommentarer til de enkelte bevillingsoverskridelser og de nævnte hovedkonti. Det skal bemærkes, at der i afsnittet findes en del opfordringer til Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. For Revisionsudvalgets overordnede bemærkninger vedrørende KIIIP henvises til afsnit 2.3.2, Samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Hovedkonto 40.01.03 Sprogsekretariatet

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Det anføres i de regnskabsmæssige forklaringer, at der er et misforhold mellem de opgaver, Sprogsekretariatet ved oprettelsen i 1999 blev pålagt at varetage og den afsatte bevilling. Hvad er Landsstyreområdets kommentarer til denne udtalelse? Finder Landsstyreområdet, at den afsatte bevillingen på hovedkonto 40.01.03 er tilstrækkelig til at opfylde formålet med bevillingen?

Vil Landsstyreområdet tillige kommentere bemærkningen om, at Landsstyreområdet skulle have været forpligtet til at stille juridisk bistand til rådighed for den sprogpolitiske arbejdsgruppe, men at dette ikke er sket?

Besvarelse fra KIIIP:

Af økonomiske årsager blev Sprogsekretariatet opstartet i 1999 på "vågeblus" med kun 2 AC’ere og 1 kontorleder.

Misforholdet mellem de opgaver man blev pålagt i 1999 og den afsatte bevilling består således i, at Sprogsekretariatet siden 1999 har måttet foretage en meget skrap aktivitetsprioritering, og kun har kunnet løfte de mest presserende sproglige opgaver.

Denne ressourcemangel medførte eksempelvis at Landstinget måtte bevilge Sprogsekretariatet en engangsbevilling på 1 mio. kr i 2000, således at Sprogsekretariatet kunne udarbejde den sprogpolitiske redegørelse.

Landsstyreområdet må således erkende, at Sprogsekretariatet for nuværende ikke kan løfte alle dets opgaver, og blandt andet ikke er rustet til at følge op på den sprogpolitiske redegørelses anbefalinger og indstillinger.

Hvad angår spørgsmålet om manglende juridisk bistand fra Landsstyreområdet til udarbejdelsen af den sprogpolitiske redegørelse er det korrekt at direktoratet stillede juridisk bistand i udsigt. På grund af uventet personaleafgang var dette imidlertid ikke muligt.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget konstaterer, at Sprogsekretariatet ikke har været i stand til at varetage de opgaver, det er blevet pålagt. Revisionsudvalget finder, at der har været et misforhold mellem den afsatte bevilling og de politiske målsætninger.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg til, at være opmærksom på denne specifikke problemstilling.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med Sprogsekretariatet kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto, 40.11.03 (Vejlederuddannelse)

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Det fremgår af Landstingstillægsbevillingsloven for 2001, at Landsstyreområdet for Økonomi den 18. oktober 2001 godkendte en rokering på 950.000 kr. til overførsel fra hovedkonto 40.11.05 til hovedkonto 40.11.03. Alligevel er bevillingen på hovedkonto 40.11.03 overskredet med kr. 114.000 svarende til 6%.

Der ønskes en beskrivelse af procedurer fra direktoratets side i forbindelse med uddeling af midler fra kontoen.

Besvarelse fra KIIIP:

Der er i direktoratet ansat en vejledningskoordinator, der er ansvarlig for planlægning, placering og gennemførelse af vejlederuddannelsen. Kontoen anvendes til udgifterne i forbindelse med aflønning af undervisere samt rejse- og opholdsudgifter for undervisere og for deltagerne. Derudover er der udgifter i forbindelse med leje af undervisningslokaler, diverse kommunikationsudgifter m.m. Udgifterne afholdes direkte af direktoratet.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvad var det samlede forbrug inden rokeringen af 18. oktober 2001?

Besvarelse fra KIIIP:

Det samlede forbrug udgjorde forud for ansøgning om tillægsbevilling ca. 1,2 mio. kr.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvornår blev man opmærksom på, at bevillingen, inklusive det med rokeringen tilførte, ikke ville kunne overholdes, og hvad foretog man sig konkret i den anledning?

Besvarelse fra KIIIP:

Da bevillingen på konto 40.11.05 skønnedes ikke at ville blive anvendt i større omfang blev det i juni 2001 besluttet at øge aktiviteterne på vejlederuddannelsen og søge bevillingen derfra overført til konto 40.11.03. Overskridelsen og fejlskønnet på 114.000 kr. blev man opmærksom på i december 2001.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvordan har den angivne rejseaktivitet været fordelt på året?

Besvarelse fra KIIIP:

Rejseaktiviteterne har været jævnt fordelt over året. Den væsentligste årsag til merforbruget skyldes beslutningen om gennemførelse af et ekstra hold ultimo 2001, ud fra den betragtning at dette kunne gennemføres inden for bevillingsrammen. Desværre viste det sig at rejse- og opholdsudgifter i tilknytning til rejserne, blandt andet i forbindelse med rejser til og fra Østgrønland oversteg de forventede udgifter. Alene rejseudgifter til deltagere fra Syd- og Østgrønland samt langvarige ophold i Kangerlussuaq for deltagerne fra Østgrønland var årsag til en stor del af overskridelsen.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke på hovedkonto 40.11.03, Vejlederuddannelsen, på trods af rokeringen den 18. oktober 2001 har overskredet den samlede bevilling med 113.000 kr. eller 6%.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med Vejlederuddannelsen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.11.05 (Vejledning)

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Det fremgår af Landstingstillægsbevillingsloven for 2001, at 950.000 kr. blev rokeret fra denne bevilling til hovedkonto 40.11.03 d. 18. oktober 2001, med godkendelse fra Landsstyreområdet for Økonomi.

Hvilke oplysninger besad Landsstyreområdet på dette tidspunkt, om de faktisk afholdte udgifter på kontoen?

Besvarelse fra KIIIP:

Konto 40.11.05 "Vejledning" har haft det formål at yde støtte til kommunale forsøgsprojekter i forbindelse med vejledning. Der er primært tænkt på forsøg i folkeskolen.

I det der kun har været tale om en meget begrænset interesse for at ansøge om disse midler har der til dato kun været bevilget støtte til et enkelt projekt. Da der for skoleåret 2001/02 var søgt om midler fra kontoen i begrænset omfang, blev det i juni måned besluttet at søge midlerne overflyttet til konto 40.11.03 for derved at kunne anvende midlerne til vejlederuddannelsen.

De bogførte udgifter på kontoen vedrører også her udgifter i tilknytning til vejlederuddannelsen, hvor rejse- og opholdsudgifter er en væsentlig udgiftspost.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvornår blev man i Landsstyreområdet klar over, at der ikke var dækning for den nævnte rokering?

Besvarelse fra KIIIP:

Landsstyreområdet konstaterede i december 2001, da den ekstraordinære vejledningsuddannelsesaktivitet var iværksat, at dette ville resultere i budgetmæssige overskridelser.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvilke skridt foretog man i den anledning for at rette op på forbruget på kontoen? (Det samlede forbrug udgør 2.449% af bevillingen).

Besvarelse fra KIIIP:

Merforbruget blev først konstateret i december 2001, hvor den ekstraordinære vejledning var iværksat, der resulterede i merudgifter på 493.000 kr.

Der har derfor ikke været iværksat initiativer med henblik på at rette op på kontoen.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvad var saldoen på konto 40.11.05 ved rokeringen d. 18. oktober 2001?

Besvarelse fra KIIIP:

Saldoen på konto 40.11.05 var ved bevillingsændringen på 20.254 kr.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Var Landsstyreområdet klar over denne saldo?

Besvarelse fra KIIIP:

Landsstyret var orienteret om saldoens omfang gennem den halvårlige orientering fra Økonomidirektoratet.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Det oplyses, at kontoen skal ses i sammenhæng med konto 40.11.03, hvorledes skal denne sammenhæng af to adskilte konti forstås? Der ønskes en regnskabsmæssig uddybning af dette, herunder anvisning af hjemmelsgrundlag.

Besvarelse fra KIIIP:

Der henvises til besvarelsen under punkt 1.A - 2.A om årsag og formål for sammenhæng mellem de to konti. Det skal tilføjes, at forvaltningen af hovedkonti 40.11.03 samt 40.11.05 sker i tæt samarbejde med Socialdirektoratets arbejdsmarkedsafdeling.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke på hovedkonto 40.11.05 har overskredet den samlede bevilling med 493.000 kr. eller 2.349%.

Revisionsudvalget stiller sig uforstående over for, at Landsstyreområdet efter 18. oktober 2001 har brugt 493.000 kr. på hovedkonto 40.11.05 efter at bevillingen var nedsat til 21.000 kr.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.11.05, Vejledning, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.11.13 (Bygge- og Anlægsskolen - Sanaartornermik Illiniarfik)

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Der anføres ekstraordinære vakantudgifter, udgifter ved indgået lejemål i forbindelse med indkvartering af elever og studerende samt et større aktivitetsniveau end normalt, som årsag til merforbruget i forhold til bevillingen på 2.4 mio kr., forbruget udgør 110% af bevillingen.

Overholder man på Bygge- og Anlægsskolen de af Landsstyret udstukne direktiver for loft på vakantudgifter?

Besvarelse fra KIIIP:

Bygge- og Anlægsskolen overholder de af Landsstyret udstukne direktiver for loftet for vakantudgifter. Den betrængte kollegiesituation har beklageligvis nødvendiggjort dyre lejemål af indkvarteringsfaciliteter til eleverne. Det har efterfølgende måtte konstateres, at Bygge- og Anlægsskolen ikke har fremsendt ansøgninger om lejemål til godkendelse i direktoratet samt KAF, jf. direktoratets udstukne retningslinjer. Dette medførte, at merforbruget for KAF blev større end forventet, da hverken direktoratet/KAF havde disse oplysninger før januar 2002, hvor Bygge- og Anlægsskolen afregnede sine indkvarteringsudgifter til KAF.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvornår blev man fra skolens side klar over, at bevillingen ikke ville kunne holde?

Besvarelse fra KIIIP:

Skolen blev i august 2001 klar over, at budgettet ikke kunne overholdes.

Budgetoverskridelsen havde årsag i elevpresset fra et ekstra hold STI-elever (tømrere), et ny-startet ingeniøruddannelse, et nystartet byggeteknikerhold og start af HTX 1.års elever, som ikke kunne indkvarteres i det nye kollegium, der endnu ikke var klar til indflytning. Kollegiebyggeriets fundering var først opstartet medio 2002.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvilke skridt foretog man i den anledning konkret for at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske budget?

Besvarelse fra KIIIP:

Aktivitetsniveauet for efterår 2001 blev fastlagt allerede i år 2000 og i primo 2001. Afviklingen af de planlagte aktiviteter var så fremskreden, at aktivitetsniveauet ikke kunne ændres.

Bygge- og Anlægsskolen foretog samtidig ekstraordinære besparelser på samtlige omkostninger, der kunne udskydes eller udelades, jf. direktoratets anmodning fra august 2001.

I forbindelse med Finanslov 2002 henvises til tidligere redegørelse om, at direktoratet ved skrivelse af 22. maj 2002 har bedt institutionen om at udarbejde budgetter i overensstemmelse med bevillingen samt de aktivitetstal, der er optrykt i finansloven. Direktoratet har ved skrivelse af 15. juli 2002 måttet genfremsætte dette krav.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 2,401 mio. kr. eller 10%. Revisionsudvalget stiller sig undrende over for, at Landsstyreområdet, på trods af sin viden i august 2001 om bevillingsoverskridelse, ikke ved en uforudset udgift som flere optagne elever end beregnet udgør, har rokeret midler som modsvarede skolens behov eller søgt om en tillægsbevilling for 2001.

Revisionsudvalget tager det for givet, at Landsstyreområdet udnytter muligheden for at fremsætte ændringsforslag til Finanslovsforslaget for det efterfølgende år, såfremt man konstaterer, at der samlet set er optaget flere elever end beregnet.

Revisionsudvalget skal henstille til Landsstyreområdet, at der i forbindelse med en situation hvor der påbegyndes nye uddannelsesretninger, foretages en nøje analyse af de indkvarteringsbehov og øgede udgifter der er forbundet med den øgede aktivitet, samt at der tages behørigt hensyn til denne analyse, i overvejelserne om skolens bevilling.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.11.13, Bygge- og Anlægsskolen, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.11.16 (Grønlands Handelsskole, Nuuk)

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Der angives udgifter til vakantindkvartering på kr. 800.000 som årsag til overskridelsen af bevillingen.

Hvad havde man budgetteret med til afholdelse af vakantudgifter for 2001?

Besvarelse fra KIIIP:

Der var på konto 12.60.69 budgetlagt i alt kr. 415.000 kr. til afholdelse af til- og fratrædelse i forbindelse med ansættelser og omplacering, heraf var 50.000 kr. budgetlagt til vakantindkvartering.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvornår blev man fra skolens side klar over, at bevillingen ikke kunne overholdes?

Besvarelse fra KIIIP:

Handelsskolen har siden december 1999 haft kendskab til, at den normale udgiftsramme for afholdelse af skolens udgifter til vakantindkvartering ville blive overskredet. Kontoen har været budgetlagt urealistisk lavt og dermed urealistisk, idet der ikke var besparelsesmuligheder andre steder i budgettet.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvilke skridt foretog man i den anledning konkret for at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske budget?

Besvarelse fra KIIIP:

Skolen har i de regnskabsmæssige forklaringer for 1999, 2000 og 2001 gjort opmærksom på, at skolens rammebevilling ikke dækker de faktiske udgifter i forbindelse med vakantindkvartering.

Der har ikke været iværksat særlige initiativer med henblik på at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske forbrug.

Handelsskolen i Nuuk har gennemført en række angivne aktiviteter, som ikke har kunnet udføres inden for den tildelte bevilling.

Det skal hertil bemærkes, at skolen igen i januar 2002 har søgt om en rammeudvidelse af skolens bevilling på 500.000 kr. til dækning af indeværende års forventede overforbrug til prævakant indkvartering af personale. Handelsskolen har samtidig oplyst, at konsekvensen af, at bevillingen ikke bliver imødekommet vil være en overskridelse af bevillingen.

I forbindelse med Finanslov 2002 henvises til tidligere redegørelse om, at direktoratet ved skrivelse af 22. maj 2002 har bedt institutionen om at udarbejde budgetter i overensstemmelse med bevillingen samt de aktivitetstal, der er optrykt i finansloven. Direktoratet har ved skrivelse af 15. juli 2002 måttet genfremsætte dette krav.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 858.000 kr. eller 8%. Revisionsudvalget stiller sig undrende over for, at Landsstyreområdet på trods af sin viden siden december 1999 om den utilstrækkelige bevillingsramme, ikke har taget tiltag til at tilføre midler ved rokering inden for egen ramme, eller at tilpasse aktiviteten til bevillingen.

Revisionsudvalget formoder, der er tale om en misforståelse, når det i besvarelsen fra KIIIP anføres, at Handelsskolen såfremt dens bevillingsbehov for 2002 ikke imødekommes, agter at overskride den gældende bevilling. Revisionsudvalget formoder, at dette må bero på en misforståelse af Budgetlovens regler, og henviser til Budgetlovens § 1. stk. 3. hvoraf det fremgår " at ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling".

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.11.16, Handelsskolen i Nuuk, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.11.19 (De lokale erhvervsskoler, STI)

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Der anføres lederskifte på fem af skolerne, timelærere, lånte lærere og midlertidige kontraktansættelser som årsag til merforbrug i lønsum. Endvidere anføres rejser i forbindelse med etablering af vejlederuddannelse og kommunernes overtagelse af de lokale erhvervsskoler, edb-udstyr og manglende indtægter på grund af ændringer i de erhvervsmæssige grunduddannelser samt lederskifte. Merforbruget udgør 3,872 mio kr. svarende til 22,4% af bevillingen.

Hvorfor blev rejser i forbindelse med etablering af vejlederuddannelsen, afholdt fra denne hovedkonto?

Besvarelse fra KIIIP:

Der er beklageligvis sket en fejl fra direktoratets side i antagelsen om, at rejser i tilknytning til ansattes deltagelse i vejlederuddannelsen skulle belaste de lokale erhvervsskolers rejsebudget. Det er rettelig vejlederuddannelsen, konto 40.11.03, der skal afholde udgifterne hertil.

Skolerne afholder udgifter til den ansattes løn, frirejser og tjenesterejser for lokale erhvervsuddannelsesledere, vejleder og undervisere, samt materiale og udstyr til undervisning og vejledning.

Den store rejseaktivitet kan henføres til mødevirksomhed, herunder årligt møde for erhvervs-uddannelseslederne, regionale planlægningsmøder hvor såvel ledere som lærere deltager, studierejser og deltagelse i anden kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for lærere samt bygdebesøg.

Derudover har direktoratet, i samarbejde med Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, i perioderne maj/juni samt oktober/november 2001 aflagt besøg i kommunerne for i samarbejde med de kommunale myndigheder og institutioner at forberede de lokale erhvervsskoler og ungdomstjenester til nye aktiviteter og overgang til kommunalt regi. Midler til disse rejser blev afholdt over konto 40.11.19. Her har udviklingen i flypriserne haft stor indflydelse på omkostningsstigningen.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Havde man på tidspunktet for indkøb af nyt edb-udstyr kendskab til forholdet mellem bevilling og forbrug?

Besvarelse fra KIIIP:

Det skal oplyses, at der på tidspunktet for indkøb af nyt EDB-udstyr ikke var et fuldstændig overblik over de faktiske omkostninger, og dermed ikke kendskab til forhold mellem bevilling og forbrug.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Der ønskes en uddybende oversigt over rejseaktiviteten, indeholdende program og omkostninger for de afholdte rejser.

Besvarelse fra KIIIP:

Det skal oplyses, at det ikke inden for tidsfristen af nærværende besvarelse er muligt, at fremskaffe en uddybende oversigt over rejseaktiviteten. Oversigterne skal indhentes ved De lokale erhvervsskoler og efterfølgende bearbejdes i direktoratet. Når materialet er indhentet og bearbejdet vil dette blive fremsendt til Revisionsudvalget snarest belejligt.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvornår blev man fra skolernes side klar over, at bevillingen ikke kunne overholdes?

Besvarelse fra KIIIP:

Det skal oplyses, at ved afholdelse af ekstraordinære aktiviteter eller anskaffelser, der kan medføre forøgede udgifter, skal skolerne kontakte direktoratet for at få godkendelse til at disponere. Skolerne havde ikke givet rapportering til direktoratet om mulige merudgifter.

Direktoratet blev opmærksom på merudgifter i forhold til bevillinger i december 2001/januar 2002 ved træk af NØS regnskabsmaterialer i forbindelse med bevillingskontrollen. Tilkendegivelserne fra Erhvervskolerne i efteråret viste sig efterfølgende at være forbundet med usikkerhed.

Direktoratet har udført sin budgetkontrol ud fra bevillingsbalancen i NØS-systemet. En aktuel udskrift giver sjældent et retvisende billede af det faktiske forbrug, idet der kan forekomme ikke bogførte posteringer, hvor det er kommunerne der bogfører de hjemmestyrefinansierede udgifter for de lokale erhvervsskoler. Der kan endvidere være forskel på hvor hurtigt bogføringen sker lokalt. Disse vanskeliggjorde de lokale skolers mulighed for at overskue bevillingens overholdelse.

Direktoratet har i forbindelse med de nye procedurer for bevillingskontrol indført, at de lokale erhvervsskoler fra 2002 skal afgive budgetredegørelser til direktoratet kvartalsvis, der skal supplere de materialer fra NØS, der hidtil er anvendt i forbindelse med bevillingskontrollen.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvilke skridt foretog man i den anledning konkret for at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske budget?

Besvarelse fra KIIIP:

Det har for året 2001 måttet konstateres, at der for de lokale erhvervsskoler ikke har været iværksat initiativer med henblik på at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske forbrug.

De lokale erhvervsskoler er, ligesom Landsstyreområdets øvrige institutioner, blevet pålagt opstramning i budgetkontrollen, og at der skal indberettes ændringer i aktiviteterne, der kan medføre øgede udgifter i forhold til bevillingerne.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 3,872 mio. kr. eller 22%.

Revisionsudvalget bemærker, at der har været afholdt udgifter over forkerte konti.

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at der er afholdt aktiviteter (køb af edb-udstyr) på et tidspunkt, hvor der ikke var overblik over forbruget.

Revisionsudvalget finder det desuden kritisabelt, at der ikke fra Landsstyreområdet har været overblik over forbruget før i december 2001.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.11.19, STI-skolerne, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.11.21 Levnedsmiddelskolen INUILI

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvornår blev man fra skolens side klar over, at bevillingen for 2001 ikke kunne overholdes?

Besvarelse fra KIIIP:

Da turistsæsonen først afsluttes midt i oktober har det ikke tidligere været muligt at overskue konsekvenserne før i oktober/november 2001.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvilke skridt foretog man i den anledning konkret for at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske budget?

Besvarelse fra KIIIP:

Der er i løbet af turistsæsonen flere gange forsøgt et salg eller en bortforpagtning af hotellet til private investorer, desværre uden held. Der er derudover blevet igangsat indtægtsgivende aktiviteter, som for eksempel levering af ferskvarer til Brugsen og KNI i Narsaq samt indtægtsgivende afholdelse af arrangementer og selskaber.

I forbindelse med Finanslov 2002 henvises til tidligere redegørelse om, at direktoratet ved skrivelse af 22. maj 2002 har bedt institutionen om at udarbejde budgetter i overensstemmelse med bevillingen samt de aktivitetstal, der er optrykt i finansloven. Direktoratet har ved skrivelse af 15. juli 2002 måtte genfremsætte dette krav.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Er der foretaget skridt til en mere realistisk vurdering af indtægter for 2002 og fremover?

Besvarelse fra KIIIP:

De indtægter, der hovedsageligt har svigtet, er indtægter, der er forbundet med hoteldrift. Under budgetlægningen er de bureauer, der sender turister til Sydgrønland blevet kontaktet for at afgive et kvalificeret bud på antal reservationer og indkvarteringspris for det kommende år. En række forhold kan stadig gøre vurderinger vanskelige for eksempel. ændring af fartplaner, nedlæggelse af flyruter samt prisstigninger. Der vil kvartalsvis blive foretaget vurderinger, herunder vurderinger af antal reservationer og indkvarteringer i forbindelse med budgetredegørelsen kvartalsvis til direktoratet.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 698.000 kr. eller 8%. Revisionsudvalget finder det tillige kritisabelt, at der ikke fra Landsstyreområdet har været overblik over forbruget før i oktober/november 2001.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.11.21, INUILI, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.11.23 Grønlands Handelsskole, Qaqortoq

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvorledes forklares merforbruget i driftsudgifter, når der bortses fra prisstigninger i opvarmning og vandforbrug?

Besvarelse fra KIIIP:

I de regnskabsmæssige forklaringer for Handelsskolen i Qaqortoq vedr. 2001 er der redegjort på afvigelserne pr. artskonto.

Hovedårsagerne til merforbruget er:

Mangel på lærere. Dette har bevirket, at en forholdsvis stor andel undervisningstimer har måttet afholdes på overtid, ekstra udgifter til annoncering og ansættelsesinterviews samt udgifter til ansættelse af gæstelærere fra Danmark.
Udgifterne i udviklingen af den nye TNI-uddannelse har været mere ressourcekrævende end antaget. Budgettet har derfor ikke har kunnet overholdes.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvornår blev man fra skolens side klar over, at bevillingen ikke kunne overholdes?

Besvarelse fra KIIIP:

Handelsskolen i Qaqortoq beregnede ved budgetopfølgningen ultimo juni 2001 et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr. for hele 2001. Trods en tilbageholdende indkøbspolitik blev merforbruget for året 1,5 mio. kr.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Hvilke skridt foretog man i den anledning konkret for at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske budget?

Besvarelse fra KIIIP:

Der har ikke været iværksat særlige initiativer med henblik på at tilpasse aktivitetsniveauet til det faktiske forbrug.

Handelsskolen i Qaqortoq har gennemført en række angivne aktiviteter, som ikke har kunnet udføres inden for den tildelte bevilling.

I forbindelse med Finanslov 2002 henvises til tidligere redegørelse om, at direktoratet ved skrivelse af 22. maj 2002 har bedt institutionen om at udarbejde budgetter i overensstemmelse med bevillingen samt de aktivitetstal, der er optrykt i finansloven. Direktoratet har ved skrivelse af 15. juli 2002 måttet genfremsætte dette krav.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 1,534 mio. kr. eller 11%. Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Landsstyreområdet, til trods for kendskabet til merforbruget allerede i juni 2001, ikke har iværksat tiltag for at få Handelsskolen til at tilpasse aktiviteterne til bevillingen.

Revisionsudvalget skal henstille til Landsstyreområdet, at der i en situation, hvor der påbegyndes nye uddannelsesretninger, bør foretages en nøje analyse over øgede udgifter forbundet med øget aktivitet i overvejelserne om skolens bevilling.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.11.23, Grønlands Handelsskole Qaqortoq, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.12.10 Grønlands Seminarium, Ilinniarfissuaq

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler og i særlig grad øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Det anføres i de regnskabsmæssige forklaringer, at den afsatte bevilling i 2001 ikke svarer til de normerede stillinger/aktiviteter, og at dette i 1999 og 2000 ligeledes var tilfældet. Skal Revisionsudvalget forstå dette på den vis, at Landsstyreområdet og uddannelsesinstitutionen i 1999, i 2000 og 2001 har været uenige i bevillingen til Ilinniarfissuaq?

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen trods den afsatte bevilling i 2001 har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Besvarelse fra KIIIP:

Efter Landsstyreområdets opfattelse går uenigheden mellem Ilinniarfissuaq og Landsstyreområdet, som antydes af Revisionsudvalget ikke på bevillingens størrelse, men snarere på den interne fordeling mellem institutionens løn- og øvrige udgifter.

En optimal fordeling har været vanskeliggjort af den manglende ledelsesmæssige kontinuitet, hvor der i år 2000 har været 3 forskellige ledere, og i regnskabsåret 2001 har der været to ledere på institutionen.

I forsøget på at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen har man været tilbageholdende med forbruget på øvrige udgifter. Når det alligevel ikke er lykkedes, hænger dette hovedsagelig sammen med uomgængelig sikkerhedsmæssig renovering af fysiklokale samt en uheldig personalesag. Renoveringssagen skulle ikke havde været afholdt over institutionens driftskonti, men af konti for renovering. Ansøgninger om de nødvendige renoveringer har været videre sendt til Direktoratet for Bolig og Infrastruktur med henblik på hastebehandling.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Grønlands Seminarium og Landsstyreområdet ikke opererer efter samme retningslinier, hvad angår den interne fordeling på institutionens løn- og øvrige udgifter. Revisionsudvalget konstaterer også, at der har været afholdt udgifter over forkerte konti.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.12.10, Grønlands Seminarium, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.12.11 Grønlands Universitet

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af lønmidler.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen, og hvorledes institutionen har forsøgt at rette op på den fejlbudgettering, der har været mellem løn og anden drift.

Besvarelse fra KIIIP:

En akademisk uddannelse hviler hovedsageligt på forskningsbaseret undervisning, og derfor har Ilisimatusarfik´s faste lærere (adjunkter/lektorer/professorer) en selvstændig forskningsforpligtelse, der svarer til omkring halvdelen af deres årlige arbejdsforpligtelse.

Dette forhold gør det meget vanskeligt at reducere lønomkostningerne, uden at undervisningens kvalitet forringes. Universitetet har derfor forsøgt at overholde budgettet ved at skære ned på de øvrige udgifter, hvor vedligehold og anskaffelser er skåret ned til det absolutte minimum.

Der er i 2002 søgt om en merbevilling på 1,0 mio. kr. til denne hovedkonto. Finansudvalget godkendte kun 0,4 mio. kr. af dette bevillingsbehov.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen på lønsum er overskredet med 13%, og den samlede bevilling med 1,5%.

Til trods for merforbrug af lønmidler skal det fremhæves, at Grønlands Universitet kun har forbrugt 71% af personalenormeringen.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg til at være opmærksom på denne specifikke problemstilling omkring den ubrugte personalenormering, og den afsatte bevilling.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.12.11, Grønlands Universitet, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.12.13 Kunstskolen

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder institutionens forbrug af lønmidler og i særlig grad øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Besvarelse fra KIIIP:

Skolens budgetstyring har været vanskelig på grund af blandt andet en uforudset opsigelse af en lokalboende lærer. Dette gjorde det nødvendigt at ansætte en meget dyr gæstelærer fra Norge i en tre-måneders periode i fagene tegning og maleri.

Ligeledes var det nødvendigt at anskaffe et undervisningsprogram i Computergrafik for gennemførsel af uddannelsen.

I forsøget på at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen har man været tilbageholdende med forbruget på øvrige udgifter. I 2002 er der udarbejdet et budget direkte i tilknytning til bevillingen.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 6,1%.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.12.13, Kunstskolen, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.12.14 GU Aasiaat

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder i særlig grad institutionens forbrug af lønmidler. Alene på lønmidler udgør merforbruget mere end 2 mio. kr.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen. Det anføres i de regnskabsmæssige forklaringer, at institutionen i 2001 har haft forøgede aktiviteter. Det anføres tillige i de regnskabsmæssige forklaringer, at KIIIP har godkendt yderligere aktivitet, for så vidt angår datavejledning. Hvilke bevillingsmæssige betragtninger og tiltag foretog henholdsvis KIIIP og institutionen sig ved denne aftale?

Besvarelse fra KIIIP:

Der eksisterer et lovbundet krav om at optage ansøgere, som opfylder adgangskravene til GU. Dette medfører et reduceret råderum med hensyn til tilpasningen af skolens aktiviteter i forhold til bevillingen. Elevtallet på skolen steg således med 8 procent fra 2000 til 2001.

Den grønlandske GU-uddannelse er fagligt set underlagt det danske undervisningsministerium, hvilket medfører at GU-skolerne skal følge de danske regelsæt vedrørende kvalitetskrav og faglige minimumsstandarder. Dette medfører et reduceret råderum hvad angår tilpasning af bevillingen til aktiviteterne.

Udover de generelle bestræbelser på at holde forbruget på et minimum må det med beklagelse konstateres, at ca. 25 procent af overskridelsen skyldes en fejlbudgettering med hensyn til indbetalinger af pensionsbidrag til Magistrenes Pensionskasse, som nævnt i de regnskabsmæssige forklaringer.

Der er som følge heraf strammet op på budgetlægningen samt budgetkontrollen.

For så vidt angår aftalen om datavejledning har KIIIP været enige i nødvendigheden af udvidelsen af det ugentlige timetal, og det realistiske i at det relativt beskedne beløb skulle afholdes indenfor det eksisterende budget.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget stiller sig undrende over for, at man fra Landsstyreområdets side kan tale om "et reduceret råderum hvad angår tilpasning af bevillingerne til aktiviteterne". Aktivitet og bevilling skal følges ad. Det er Landsstyreområdets pligt at sikre, at der hersker overensstemmelse mellem aktivitet og bevilling. Uanset om der er tale om et lovbundet krav, er Landsstyreområdet ifølge Budgetloven forpligtet til at sikre, at der er bevillingsmæssig dækning i tilfælde af øget aktivitet. Revisionsudvalget finder Landsstyreområdets holdning stærkt kritisabel, og skal kraftigt anmode om, at Landsstyreområdet ser til, at bevillingen til institutionen afspejler det reelle aktivitetsniveau.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg til, at være opmærksom på denne specifikke problemstilling.

Revisionsudvalget bemærker, at der er sket en fejlbudgettering af indbetalinger af pensionsbidrag til Magistrenes Pensionskasse.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.12.14, GU Aasiaat, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.12.18 Journalistskolen

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne til bevillingen. Der ønskes yderligere en redegørelse for, hvad der konkret er foregået mellem KIIIP og Journalistskolen i relation til økonomiske betragtninger omkring de forhold, der i de regnskabsmæssige forklaringer anføres som uforudsete forhold, det være sig anskaffelse af ny bil, udskiftnings af el-tavle med mere.

Besvarelse fra KIIIP:

En stram budgetkontrol og -opfølgning med henblik på at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen har været vanskeliggjort af følgende uventede udgifter:

Den ene af de 2 faglærere på skolen fratrådte august 2001. Da det ikke var muligt at finde en kvalificeret underviser i Nuuk måtte faglærerens undervisning i efterårssemestret 2001 varetages af meget dyrere tilkaldte gæstelærere fra Danmarks Journalisthøjskole.

På grund af de gamle el-tavlers brandfarlighed, måtte de udskiftes med nye.

Der er i 2002 søgt om merbevilling til denne hovedkonto, der blev godkendt af Finansudvalget den 25. juli 2002.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 33%.

På baggrund af Landsstyreområdets forklaringer i de regnskabsmæssige forklaringer om uforudsete udgifter, stiller Revisionsudvalget sig undrende over for, at der ikke søgt om en merbevilling på grund af institutionens "uforudsete og nødvendige" udgifter.

Revisionsudvalget har noteret sig, at der i 2002 er søgt om merbevilling til denne konto.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.12.18, Journalistskolen, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.12.19 Socialpædagogisk Seminarium

Hovedkonto 40.12.21 Oqaatsinik Pikkorissarfik

Hovedkonto 40.12.22 ISI, Socialrådgiveruddannelsen

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Revisionsudvalget har bemærket sig institutionens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Besvarelse fra KIIIP:

Landsstyreområdet har på de sidste 3 finanslove forsøgt at tilføre flere midler til Socialrådgiveruddannelsen, da der er et misforhold mellem dens aktiviteter og driftsbudget. Det har imidlertid ikke været muligt at få tilført flere midler på finansloven før 2002.

Socialrådgiveruddannelsen har i denne situation forsøgt at tilpasse aktiviteterne til dens bevilling ved ikke at udbyde nogen efter- og videreuddannelseskurser indenfor det sociale område i Grønland, hvilket Socialrådgiveruddannelsen ellers er lovforpligtet til.

Socialrådgiveruddannelsen har imidlertid været hårdt ramt af uforudset høje vakantomkostninger, samt høje bohaveflytningsudgifter grundet en uventet stor personaleomsætning i 2001.

Ligeledes har det været nødvendigt at udskifte el-installationerne efter påbud fra Brandvæsenet. Renoveringssagen skulle ikke havde været afholdt over institutionens driftskonti, men af konti for renovering. Ansøgninger om de nødvendige renoveringer har været videre sendt til Direktoratet for Bolig og Infrastruktur med henblik på hastebehandling.

Der er i 2002 søgt om merbevilling til denne hovedkonto, der blev godkendt af Finansudvalget den 25. juli 2002.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 32,4%, og bemærker særligt, at forbruget af øvrige udgifter udgør 271% af bevillingen.

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke gennem merbevilling har tilpasset bevillingen til de politiske målsætninger. Revisionsudvalget skal fremhæve, at Landsstyreområdet ifølge egen besvarelse har været bekendt med dette misforhold gennem de sidste tre år.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg til at være opmærksom på denne specifikke problemstilling.

Revisionsudvalget tager til efterretning, at Finansudvalget i 2002 har godkendt en merbevilling til denne konto.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.12.22, ISI, Socialrådgiveruddannelsen kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.12.25 Kateket- og organistuddannelsen

Hovedkonto 40.13.01 Uddannelsesstøtteforvaltningen, adm.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget til KIIIP:

Revisionsudvalget har bemærket sig forvaltningens generelle bevillingsoverskridelse, herunder særligt institutionens forbrug af øvrige udgifter.

Revisionsudvalget ønsker en redegørelse for, hvorledes institutionen har forsøgt at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen.

Besvarelse fra KIIIP:

Tilpasningen af aktiviteterne til bevillingen har været vanskeliggjort af uventet høje vakant-udgifter. Endvidere har hjemtagelsen af uddannelsesstøtten til uddannelsessøgende udenfor Grønland, som hidtil har ligget ved Danmarkskontorets Uddannelsesafdeling i København, medført uventede udviklingsomkostninger til blandt andet indkøb af hardware og software samt konsulentbistand.

Den indgåede aftale med Grønlandsbanken om administration af studielån viste sig at medføre større udgifter end budgetteret.

I forsøget på at tilpasse aktiviteterne efter bevillingen har man været tilbageholdende med forbruget på øvrige udgifter. I 2002 er der udarbejdet et budget direkte i tilknytning til bevillingen.

Der er endvidere strammet op på budgetlægningen samt budgetkontrollen.

Revisionsudvalgets bemærkninger til KIIIP’s besvarelse:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at bevillingen er overskredet med 17%.

Revisionsudvalget stiller sig uforstående over for udsagnet om, at man har været tilbageholdende med forbruget på øvrige udgifter, da denne post er overskredet med 36%.

Revisionsudvalget bemærker, at der i opgørelsen i Landskassens regnskaber 2001 er anført en bevilling på 6,282 mio. kr., men at Finanslovsbevillingen for 2001 var på 6,382 mio. kr.

Revisionsudvalget finder det økonomiske tilsyn med hovedkonto 40.13.01, Uddannelsesstøtteforvaltningen, kritisabelt, og konstaterer, at Landsstyreområdet har svigtet som økonomisk ansvarlig for, at bevillingen blev overholdt.

Hovedkonto 40.14.10 Det Grønlandske Landsbibliotek

Hovedkonto 40.14.11, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

2.3.2 Samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Lise Lennert var til samråd med Revisionsudvalget fredag den 2. august 2002 kl. 09:30.

Samrådsindkaldelsen bestod af 8 punkter baseret på temaet "bevilling kontra forbrug" i 2001 på aktivitetsområde 40.

Efter samrådet skal Revisionsudvalget fremhæve følgende faktuelle forhold, og henviser i øvrigt til samrådsreferatet, hvori Revisionsudvalgets spørgsmål er indarbejdet, vedlagt som bilag 5.

at direktoratet i marts 2001 vedtog interne budgetter, der havde udgangspunkt i finanslovsbevillingen + merudgifter på +5%.
at direktoratet allerede i maj måned 2001 havde en positiv viden om merforbruget i henhold til hele finansårets samlede bevilling for 2001, og
at der ikke i den anledning blev taget skridt til at foretage kompenserende besparelser.
at direktoratet i forbindelse med revisionsbesøget i maj 2001 blev gjort bekendt med, at der ved udgangen af maj måned 2001 var et merforbrug på ca. 172.000 kr. i forhold til hele finansårets samlede bevilling til øvrig drift (excl. lønninger).
at revisionsrapporten af 2001 fra ekstern revision blev henlagt den 3. juli 2001, og
at der først fra august 2001 blev iværksat tiltag i henhold til rapportens anbefalinger.
at økonomistyringen er foregået ud fra decentralisering af opgaver/ansvar til de enkelte kontorchefer.
at praksis indtil 2001 har været, at der ikke var en systematik i behandling af direktoratets økonomi hos ledelsen eller en dokumentation om beslutninger i forbindelse med økonomistyringen.
at merforbruget blev fastlagt allerede i marts 2001 ved vedtagelse af de interne budgetter, og
at der efterfølgende ikke blev iværksat tiltag med henblik på overholdelse af bevillingerne
at merforbruget i forhold til bevillingerne har været velkendt i en årrække.
at man på administrativt niveau i august/september 2001 blev opmærksom på, at merforbruget ville ligge i størrelsesordenen 18,4 mio. kr. for hele året på alle direktoratets driftskonti.
at man fra den 14. juni 2001 på administrativt niveau var opmærksom på muligt merforbrug i 2001.
at man på politisk niveau fra 28. september 2001 var opmærksom på muligt merforbrug i 2001 på Landsstyreområdet.
at forbruget den 30. november 2001 udgjorde 99% af bevillingen for driftsudgifter 2001.
at Landsstyreområdet trods positiv viden om merforbrug ikke har formået at tilpasse aktiviteterne i de underliggende institutioner til bevillingerne.
at Økonomidirektoratet den 8. august 2001 blev orienteret om den økonomiske situation for Landsstyreområdet for de første seks måneder af 2001, og at Økonomidirektoratet den 22. november 2001 afgav rapportering til Landsstyret om den økonomiske situation for Landsstyreområdet for de første ni måneder af 2001.
at Landsstyreområdet ikke har søgt Finansudvalget om tillægsbevilling for 2001, dog med undtagelse af en ansøgning om tillægsbevilling for KAF. Finansudvalget afslog denne ansøgning den 20. december 2001.
at direktoratets driftsudgifter til anskaffelser, varer og driftsmidler har været højere taget som månedligt gennemsnit for de sidste syv måneder af 2001 end for de første fem måneder af 2001.
at direktoratet i perioden fra 29. oktober 1999 og frem til maj 2001 ikke har taget særlige initiativer med henblik på overholdelse af Budgetlovens bestemmelser.

Revisionsudvalgets bemærkninger efter samrådet med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:

Revisionsudvalget kritiserer særdeles skarpt og finder det uacceptabelt, at driftsbevillingen, der for 2001 udgjorde 483,667 mio. kr. er overskredet med 34 mio. kr. eller 7%, hvilket ikke er i overensstemmelse med Budgetlovens § 1, stk. 3.

Revisionsudvalget finder det uacceptabelt, og skal skarpt påtale, at Landsstyreområdet bevidst allerede i marts måned 2001 har budgetteret med et merforbrug på 5%. Dette er i direkte modstrid med Budgetlovens § 1, stk. 3.

Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyremedlemmet ifølge det oplyste, først den 28. september 2001 blev orienteret om et muligt merforbrug i 2001 på Landsstyreområdet. Revisionsudvalget finder det uacceptabelt, at Landsstyremedlemmet ikke løbende i 2001 har holdt sig orienteret om budgetopfølgningen som beskrevet i Budgetregulativ 2001, hvorefter det må forudsættes, at det enkelte Landsstyremedlem løbende holder sig orienteret om budgetudviklingen inden for eget Landsstyreområde. Dertil kommer, at det enkelte Landsstyremedlem i henhold til gældende Budgetregulativ er pålagt en initiativforpligtelse, til at foretage aktive skridt med henblik på at tilpasse forbruget til bevillingen, alternativt at søge tillægsbevilling hos Finansudvalget.

Revisionsudvalget skal i forlængelse heraf skarpt påtale, at Landsstyreområdet den 3. juli 2001 henlagde revisionsrapporten af maj måned 2001 fra ekstern revision, og at der først fra august 2001 blev iværksat tiltag i henhold til rapportens anbefalinger. Revisionsudvalget skal indskærpe, at Landsstyreområderne prompte og uden ugrundet ophold reagerer på revisionens anmærkninger.

Revisionsudvalget stiller sig stærkt undrende over for manglen på systematik i Landsstyreområdets økonomistyring, og finder dette forhold stærkt kritisabelt. Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet har svigtet det økonomiske tilsyn og den økonomiske kontrol med Landsstyreområdets underliggende institutioner. Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har tilsikret, at underliggende institutioner har efterlevet Budgetlovens bestemmelser og gældende Budgetregulativ.

Revisionsudvalget stiller sig på baggrund af udsagnet om, at merforbruget i forhold til bevillingerne har været kendt i en årrække, stærkt undrende over, at Landsstyreområdet ikke har søgt om en tilstrækkelig bevilling i Finanslovsforslaget for 2001. Revisionsudvalget finder dette forhold yderst kritisabelt.

Revisionsudvalget skal påpege, at ethvert Landsstyreområde i Finanslovsprocessen er forpligtet til, at frigive de relevante oplysninger Landsstyreområdet måtte sidde inde med, og som har en betydning for Landstingets bedømmelse af Finanslovsforslaget. Dette være sig eksempelvis oplysninger om, at den i Finanslovsforslaget afsatte bevilling ikke er fornøden til at opfylde de politiske målsætninger på Landsstyreområdet. Endvidere er Landsstyremedlemmet forpligtet til at følge reglerne i Budgetloven, ifølge hvilke afsatte bevillinger ikke må overskrides.

Revisionsudvalget bemærker at direktoratet, på trods af en positiv viden om merforbrug i de sidste syv måneder af 2001, endog har haft et højere månedligt forbrug på udgifter til anskaffelser, indkøb af varer og drift på direktoratets driftskonto, end i de første fem måneder af året. Revisionsudvalget stiller sig undrende over for, hvorledes direktoratet i en situation med kraftigt merforbrug har skønnet det muligt, at øge udgiftsniveauet på anskaffelser, indkøb af varer og drift på direktoratets driftskonto.

Budgetloven trådte endeligt i kraft den 1. januar 2001. Revisionsudvalget finder det yderst kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke i perioden fra lovens vedtagelse frem til maj 2001 har taget konkrete skridt med henblik på overholdelse af Budgetlovens bestemmelser.

Revisionsudvalget finder samlet, at Landsstyreområdet groft har svigtet sit ansvar som økonomisk ansvarlig for aktivitetsområde 40.

Disse kritisable forhold har haft som konsekvens,

at der for så vidt angår bevillinger ikke har været overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug.
at Landsstyreområdet ved dets merforbrug har tilsidesat princippet om, at Landstinget skal kunne prioritere samlet over de offentlige finanser.

Overordnet set er merforbruget ikke et udtryk for uforudsete udgifter, men et udtryk for, at der er opretholdt et højere udgiftsniveau, end Landstinget i sin prioritering har bestemt.