Landskassens regnskaber 2001 III - Revisionsudvalgets betænkning Undersøgelse af særlige forhold

Når DSA henviser til overenskomstfornyelsen som årsag til merforbrug på institutionerne, er det næppe helt retvisende. Der må være tale om en række andre forhold, herunder eventuelt ændringer i timetal, ændringer i vagtmønstre og så videre, eller helt andre ting end overenskomsten, der har medført et merforbrug i forhold til bevillingerne

Tirsdag d. 15. oktober 2002
Landstingets Revisionsudvalg
Emnekreds: Love og konventioner, Politik.

Indholdsfortegnelse:
3.1.1 Undersøgelse af Landsstyrets rokeringer fra hovedkonto 30.13.06 og hovedkonto 30.13.08
3.1.2 Undersøgelse af grundlaget for en rokering af ca. 3,5 mio. kr.
3.1.3 Undersøgelse af grundlaget for en rokering på ca. 1,2 mio. kr.
3.1.4 Undersøgelse af grundlaget for beslutningen om, at 2 ekstra besøgsrejser ville være budgetneutrale
3.2.1 Undersøgelse af hovedkonto 40.01.09 Elevindkvartering.
3.2.2 Bolignumre
3.3.1. Underforbrug på diverse konti under aktivitetsområde 30
3.4.1. Den særlige Hjælpefond.
3.5.1 Anvendelse og administration af AEB-midler

Revisionsudvalget anmodede den 9. juli 2002 ekstern revision om at foretage en særlig undersøgelse af forhold i forbindelse med Landskassens regnskaber 2001. Det drejede sig om følgende forhold indenfor aktivitetsområde 30 og 40:
  • 3.1.1 Undersøgelse af Landsstyrets rokeringer fra hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger og hovedkonto 30 13 08 Handicapforsorg i Grønland til hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne (bilag 6).
  • 3.1.2 Undersøgelse af grundlaget for en rokering af ca. 3,5 mio. kr. til dækning af overenskomstindgåelse på PIP-området, set i lyset af at der i en række regnskabsmæssige forklaringer for institutioner angives overenskomstindgåelse som årsag til merforbrug (bilag 6).
  • 3.1.3 Undersøgelse af grundlaget for en rokering på ca. 1,2 mio. kr. fra hovedkonto 30.13.23 Majoriaq, set i lyset af at der i Landskassens regnskaber 2001 kan konstateres et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr.(bilag 6).
  • 3.1.4 Undersøgelse af grundlaget for beslutningen om, at 2 ekstra besøgsrejser ville være budgetneutrale, hovedkonto 40.13.61 Særydelser, rejseudgifter mv. (bilag 6).
Revisionsudvalget redegør indledningsvis kort for baggrunden for de enkelte undersøgelser, benævnt 3.1.1-.3.1.4. Dernæst følger undersøgelsesresultatet fra ekstern revision. Dernæst følger Revisionsudvalgets bemærkninger til de enkelte undersøgelser.

Overordnet konklusion af 31. juli 2002 fra ekstern revision om de 4 undersøgelser, undersøgelserne 3.1.1-3.1.4:

Fælles for de undersøgte områder er, at der primært er tale om hovedkonti under Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked (DSA) og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIP), hvor der har været et betydeligt merforbrug i forhold til finanslovsbevillingerne.

For de forhold vi har undersøgt inden for DSA’s områder, er der generelt tale om, at der er overladt en række kompetencer til de decentrale regionalkontorer. Regionalkontorerne har haft en utilstrækkelig budget-/økonomistyring og ikke haft et tilstrækkeligt overblik til at informere DSA korrekt. Samtidig har DSA ikke foretaget den nødvendige kvalitetssikring af det materiale/arbejde som regionalkontorerne har udført. De foretagne rokeringer/bevillinger er således sket på et ufuldstændigt grundlag.

For de undersøgte forhold inden for KIIIP’s områder er der tale om, at KIIIP har praktiseret, at alle uddannelsessøgende skal have stillet en bolig/familiebolig til rådighed uden hensyntagen til de økonomiske rammer i Finansloven.

Den anvendte praksis er baggrunden for, at KIIIP fremsender et forslag om 2 ekstra besøgsrejser, som ikke fuldt ud oplyser om de grundlæggende forudsætninger og de samlede økonomiske konsekvenser for de omhandlede hovedkonti.

Fælles for områderne er, at der er behov for at etablere en langt bedre budget- og økonomistyringsprocedure, der kan være med til at underbygge og dokumentere konsekvenser af forslag til finanslove og andre love/bekendtgørelsers konsekvenser for Finansloven, således at der kommer en tættere sammenhæng mellem politiske mål og de midler, der stilles til rådighed.

3.1.1 Undersøgelse af Landsstyrets rokeringer fra hovedkonto 30.13.06 og hovedkonto 30.13.08


//////3.1.1 Undersøgelse af Landsstyrets rokeringer
fra hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger
og hovedkonto 30.13.08 Handicapforsorg i Grønland
til hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne (bilag 6).
Baggrunden for undersøgelsen er, at Landsstyreområdet for Økonomi den 7. december 2001 godkendte 3 rokeringer med hjemmel i tekstanmærkninger i Finansloven for 2001: Formålsområde 30.13 Handicappede.

Rokeringerne medførte, at bevillingen på hovedkonto 30.13.06, Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger, blev nedsat med 6,2 mio. kr og at bevillingen på hovedkonto 30.13.08, Handicapforsorg i Grønland blev nedsat med 16,499 mio. kr. Samtidig blev bevillingen på hovedkonto 30.13.09, Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne, forhøjet med 22,699 mio. kr.

Landskassens regnskaber 2001 viser,
  • at bevillingen på hovedkonto 30.13.06 i 2001 udgjorde 4,919 mio. kr, mens forbruget på kontoen udgjorde 14,005 mio. kr.
  • at bevillingen på hovedkonto 30.13.08 i 2001 udgjorde 34,793 mio. kr, mens forbruget på kontoen udgjorde 37,477 mio. kr,
  • at bevillingen på hovedkonto 30.13.09 i 2001 udgjorde 30,593 mio. kr, mens forbruget på kontoen udgjorde 30,593 mio. kr.
Finansudvalget anmodede Revisionsudvalget om at undersøge forholdene omkring rokeringen nærmere, idet Udvalget undrede sig over, hvorledes Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked (DSA) kan søge en bevillingsrokering 3 uger før finansårets udløb, når de burde være vidende om, at de rokerede midler ikke kunne undværes på de 2 hovedkonti 30.13.06 og 30.13.08.

Revisionsudvalget anmodede den 9. juli 2002 ekstern revision om at undersøge grundlaget for rokeringerne.

Ekstern revision anfører følgende i undersøgelsesresultat af 31. juli 2002, se bilag 6:

Revisionsudvalget:

Der ønskes en undersøgelse af grundlaget for at rokere midler fra hovedkonto 30.13.06 og 30.13.08 til 30.13.10, som Finansudvalget godkender pr. 07.12.2001, set i lyset af, at det i Landskassens regnskaber 2001 kan konstateres, at der er et merforbrug på ca. 11,8 mio. kr. på hovedkonto 30.13.06 og hovedkonto 30.13.08.

Ekstern revision:

Rokering fra 30.13.06 og 30.13.08 til 30.13.09.

De nævnte hovedkonti indgår som en delmængde af hovedkontiene 30.13.06 -30.13.10, som omfatter handicapforsorg i Grønland og Danmark. Der er en snæver sammenhæng mellem disse hovedkonti.

Flytter man "patienter" fra Grønland til Danmark, vil man reducere forbruget på konto 30.13.09, men omvendt forøge forbruget på konto 30.13.10. Dette er ligeledes baggrunden for, at der er optaget en tekstanmærkning i Finansloven om, at der kan ske rokering mellem disse konti.
I forbindelse med forslag til finanslov for 2001 foreslås følgende bevillinger: t.kr.
30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger 11.119
30.13.08 Handicapforsorg i Grønland 50.092
30.13.09 Forsøgsordning om udlægning af bevillingskompetence til kommuner 7.894
30.13.10 Handicapforsorg i Danmark 91.370
Samlet bevilling 160.475
I årets løb foretages en række rokeringer mv., således at de endelige bevillinger og forbrug er:
De endelige bevillinger og forbrug Finanslov Forbrug Forskel
t.kr.
30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger 4.919 14.005 (9.086
30.13.08 Handicapforsorg i Grønland 34.793 37.477 (2.684)
30.13.09 Forsøgsordning om udlægning af bevillingskompetence til kommuner 30.593 30.593 0
30.13.10 Handicapforsorg i Danmark 90.770 83.700 7.070
I alt 161.075 165.775 (4.700)
Det særlige ved ovennævnte konti er, at DSA som forsøgsordning ville udlægge bevillingskompetencen til kommunerne, som driver kommunale institutioner, og på mange områder forestår den praktiske hjælp til de handicappede.

Forsøget gik ud på, at de såkaldte regionalkontorer (DSA’s decentrale administration i syd og nord) indgår aftaler med kommunerne om drift af institutioner, mod at kommunen får en aftalt sum penge stillet til rådighed. Finansieringen sker ved at rokere midler fra de øvrige konti, primært 30.13.06 og 30.13.08.

I 2000 startede man med 2 kommuner; Aasiaat og Ilulissat. Disse 2 kommuner er ligeledes de eneste, der positivt optræder på konto 30.13.09 på tidspunktet for forslag til finanslov. Regionalkontorerne arbejder i løbet af 2000 på at udlægge kompetence til flere kommuner for 2001, men har ikke aftaler på plads på finanslovsforslagstidspunktet.

I løbet af efteråret 2000 indgår regionalkontorerne aftaler med en række kommuner. Pr. 19.12.2000 udarbejdes en orientering til Landsstyret om, at der vil blive foretaget rokeringer fra 30.13.06 og 30.13.08 til 30.13.09. Orienteringen fremlægges på Landsstyrets møde 28.12.2000, hvor den tages til efterretning. Den foreslåede rokering vil betyde, at der kun er 919.000 kr. tilbage på hovedkonto 30.13.06.

For at få rokeringen gennemført kræver det konkret godkendelse fra Økonomidirektoratet (ØD). Godkendelsen herfra trækker imidlertid ud, idet der både fra ØD og DSA er bekymring for, om 30.13.06 tømmes for meget i forhold til de boenheder, der fortsat har behov for midler.

Regionalkontorerne har udarbejdet oplæg til rokeringerne, ud fra hvor midlerne sandsynligvis ville være taget fra, såfremt regionalkontorerne selv skulle stå for "bevillingerne" til kommunerne. Regionalkontorerne har ikke haft det fulde overblik over den samlede konto 30.13.06, og de enkelte rokeringsforslag betyder, at der tilsammen foreslås rokeringer på 10,2 mio. kr. Gennemgang af sagsakter viser, at der faktisk er hjemtaget mindst 2 personer fra Vordingborg, hvorfor der faktisk burde være rokeret midler fra 30.13.10 til kontoen. Ligeledes fremgår det af dokumenterne, at et væsentligt grundlag for aftalerne har været det faktiske forbrug på hovedkonto 30.13.06 de foregående 3 år (1997 - 99). Imidlertid har regionalkontorerne ved denne vurdering ikke taget højde for, at der sker et stadig større forbrug på denne hovedkonto, mens bevillingerne ikke får et tilsvarende løft. Faktisk realiseres i 2000 et merforbrug på kontoen på ca. 3,7 mio. kr. Baggrunden herfor er, at der sker et langsomt skred mod at etablere boenheder i stedet for den traditionelle anbringelse på institutioner. Finanslovsrokeringerne følger ikke helt med dette skred.

Regionalkontorerne har således ikke haft det fornødne overblik over finanslovskontiene til at foreslå rokeringerne.

I forbindelse med orienteringen til Landsstyret af 19.12.2000 har DCR fået besked fra DSA om at overføre midlerne til kommunerne i henhold til orienteringen. I løbet af efteråret 2001 foretager DCR budgetkontrol, og opdager herved, at der ikke er sket en rokering i henhold til orienteringen til Landsstyret. DCR rykker herefter DSA/ØD for at få bragt rokeringsforholdene på plads.

Dette tages der skridt til ved notat af 05.12.2001 fra DSA til ØD, hvor der ændres på rokeringerne i forhold til den oprindelige orientering til Landsstyret, således at der kun rokeres 6,2 mio. kr. fra 30.13.06. Tilbage på 30.13.06 er en bevilling på 4,9 mio. kr.

Rokeringen er baseret på et udtræk fra økonomisystemet, hvor hovedkontoen ultimo november 2001 viser et forbrug på 4,6 mio. kr. Efter rokeringen er der således en restbevilling på ca. 300.000 kr.

Imidlertid viser det sig, at kommunerne har været meget langsomme til at opkræve refusionsbeløb fra regionalkontorerne, idet der i december refunderes ca. 5 mio. kr. og 4,4 mio. kr. i ultimoperioden. Det samlede forbrug på hovedkontor 30.13.06 for 2001 kommer til at udgøre ca. 14 mio. kr.

Årsagerne til det store merforbrug på konto 30.13.06 skal søges i en kombination af:
  • at regionalkontorerne ikke haft fuldt overblik over sammenhængene mellem aftaler med kommunerne og Finanslovens indhold, samt hvor midlerne burde komme fra (hjemtagne patienter). Konsekvensen er, at der foreslås rokeret for meget fra 30.13.06, og at der ikke rokeres fra 30.13.10, som hjemtagning berettiger til.
  • DSA har ikke gennemført tilstrækkelig kvalitetskontrol af hverken det oprindelige rokeringsforslag eller det endelige rokeringsforslag.
  • Regionalkontorerne har ikke haft overblik over de samlede økonomiske konsekvenser af de godkendte "bevillinger", man har givet kommunerne til efterfølgende refusion, hvorved der kommer store refusionsopgørelser i december og i ultimoperioden, som regionalkontorerne tilsyneladende ikke har været klar over. Regionalkontorerne mangler tilsyneladende i høj grad et budgetopfølgningværktøj.
Revisionsudvalgets bemærkninger til undersøgelsen:

Undersøgelsen fra ekstern revision viser, at regionalkontorerne ikke har haft tilstrækkeligt overblik over sammenhængen mellem aftaler med kommunerne og Finanslovens indhold. Revisionsudvalget finder dette stærkt kritisabelt. Landsstyreområdet har ikke på forhånd sikret sig, at regionalkontorerne besad den kompetence, der er nødvendig for at administrere midlerne på de fire hovedkonti. Undersøgelsen fra ekstern revision sammenholdt med det store merforbrug på hovedkonto 30.13.06 og hovedkonto 30.13.08 viser desværre med al tydelighed, at regionalkontorerne ikke har besiddet denne kompetence.

Revisionsudvalget finder det tillige stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked foretog rokeringer fra konti på et tidspunkt, hvor Landsstyreområdet burde have indset, at der ikke var nogen bevilling at rokere med. Revisionsudvalget finder det ligeledes stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke forud for rokeringen indhentede oplysninger om kommunernes forventede refusionsbeløb fra regionalkontorerne.

3.1.2 Undersøgelse af grundlaget for en rokering af ca. 3,5 mio. kr.


//////3.1.2 Undersøgelse af grundlaget for en rokering af ca. 3,5 mio. kr. til dækning af overenskomstindgåelse på PIP-området, set i lyset af at der i en række regnskabsmæssige forklaringer for institutioner angives overenskomstindgåelse som årsag til merforbrug (bilag 6).
Baggrunden for undersøgelsen er, at Finansudvalget den 20. december 2001 godkendte en ansøgning baseret på et oplæg af 30. november 2001 fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om at dække et merforbrug af lønmidler på døgninstitutionsområdet som konsekvens af ny overenskomst mellem PIP og Grønlands Hjemmestyre. Finansudvalget godkendte i overensstemmelse med ansøgningen, at hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter blev nedsat med kr. 3,457 mio. kr. mens følgende hovedkonti for nævnte institutioner fik forhøjet bevillingerne med følgende beløb:
  • hovedkonto 30.10.10, Inuusuttut Inaat Qaqortoq blev forhøjet med kr. 133.000
  • hovedkonto 30.10.11, Røde Kors Børnehjem, Nuuk blev forhøjet med kr. 287.000
  • hovedkonto 30.10.13, Uulinermiut, Nuuk blev forhøjet med kr. 136.000
  • hovedkonto 30.10.14, Meeqqat Illuat, Nuuk blev forhøjet med kr. 174.000
  • hovedkonto 30.10.15, Gertrud Rasks Minde, Sisimiut blev forhøjet med kr. 139.000
  • hovedkonto 30.10.16, Qasapermiut, Sisimiut blev forhøjet med kr. 158.000
  • hovedkonto 30.10.17, Sarliaq, Ilulissat blev forhøjet med kr. 256.000
  • hovedkonto 30.10.18, Uummannami Meeqqat Angerlarsimaffiat blev forhøjet med kr. 219.000
  • hovedkonto 30.10.19, Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq blev forhøjet med kr. 285.000
  • hovedkonto 30.10.22, Aja, Nuuk blev forhøjet med kr. 128.000
  • hovedkonto 30.10.23, Særlige projekter, herunder Matu, blev forhøjet med kr. 155.000
  • hovedkonto 30.13.16, Ivaaraq, Qaqortoq blev forhøjet med kr. 271.000
  • hovedkonto 30.13.17, Aaqa, Nuuk blev forhøjet med kr. 288.000
  • hovedkonto 30.13.19, Najugaqarfik Elisapannguaq, Maniitsoq blev forhøjet med kr. 253.000
  • hovedkonto 30.13.21, Uiluiit, Sisimiut blev forhøjet med kr. 108.000
  • hovedkonto 30.13.22, Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat blev forhøjet med kr. 363.000
  • hovedkonto 30.13.23, Majoriaq, Nuuk blev forhøjet med kr. 101.000
Efter en gennemgang af de regnskabsmæssige forklaringer for 2001 bemærkede Revisionsudvalget, at der for alle ovennævnte hovedkonti, undtagen for hovedkonti 30.10.17, 30.10.23 og 30.13.17, blev henvist til den nye overenskomst på PIP-området, som forklaring på, at der for så vidt angår lønmidler, havde været anvendt flere midler end budgetteret.

Finansudvalget imødekom den 20. december 2001 til fulde Landsstyreområdets ansøgning om dækning af merudgifter som følge af den indgåede PIP-overenskomst. Revisionsudvalget besluttede, at undersøge forholdene nærmere, idet Landsstyreområdet angiver PIP-overenskomsten som forklaring på merforbruget af lønmidler i en situation, hvor Landsstyreområdet samtidig i december 2001 af Finansudvalget til fulde havde fået imødekommet dets ansøgning.

Revisionsudvalget:

Der ønskes en undersøgelse af grundlaget for en rokering af ca. 3,5 mio. kr. til dækning af overenskomstindgåelse på PIP-området, set i lyset af at der i en række regnskabsmæssige forklaringer for institutioner angives overenskomstindgåelse som årsag til merforbrug.

Ekstern revision:

Rokering vedrørende ny PIP-overenskomst.

Finansudvalget har 20.12.2001 godkendt, at der blev udmøntet i alt 3,454 mio. kr. fra hovedkonto 20.11.51, reserve til overenskomstrelaterede udgifter, til formålskontiene 30.10 og 30.13, som følge af en ny overenskomst på PIP området.

Efterfølgende anvender DSA i vidt omfang en forklaring om, at merforbrug på en række hovedkonti skyldes indgåelse af en ny PIP-overenskomst.

Den bagvedliggende problemstilling er, at der har været uenighed mellem ØD og DSA om, hvor meget overenskomsten faktisk betød økonomisk. DSA har foretaget en opgørelse ud fra oplysninger indhentet fra de enkelte institutioner, der viser et merforbrug på ca. 9 mio. kr.

ØD regner på de oplysninger, der fremkommer af overenskomstmaterialet, og kommer frem til, de 3,454 mio. kr. der indgår i oplægget.

Administrationsdirektoratet har udarbejdet en opgørelse over de samlede PIP lønninger udbetalt vedrørende formålskonti 30.10 og 30.13. I april måned 2001, hvor reguleringen for 2000 og den forgangne del af 2001 reguleres, er der udbetalt i niveauet 2,5 mio. kr. mere end i de øvrige måneder.

Opgørelserne fra Administrationsdirektoratet indikerer således, at ØD har været bedst til at ramme det sandsynlige merforbrug som følge af overenskomstfornyelsen.

Når DSA henviser til overenskomstfornyelsen som årsag til merforbrug på institutionerne, er det næppe helt retvisende. Der må være tale om en række andre forhold, herunder eventuelt ændringer i timetal, ændringer i vagtmønstre og så videre, eller helt andre ting end overenskomsten, der har medført et merforbrug i forhold til bevillingerne.

Konklusionen er, at Landsstyret og efterfølgende Finansudvalget traf sin beslutning på et korrekt grundlag, mens de enkelte regnskabsmæssige forklaringer ikke er helt retvisende.

Revisionsudvalgets bemærkninger til undersøgelsen:

Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at både Revisionsudvalget og Finansudvalget har modtaget misvisende regnskabsmæssige forklaringer, og skal henstille til, at Landsstyreområdet tilsikrer, at Landsstyreområdets beregningsgrundlag er fyldestgørende. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.

3.1.3 Undersøgelse af grundlaget for en rokering på ca. 1,2 mio. kr.


//////3.1.3 Undersøgelse af grundlaget for en rokering på ca. 1,2 mio. kr. fra hovedkonto 30.13.23 Majoriaq i 2001, set i lyset af at der i Landskassens regnskaber 2001 kan konstateres et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr. (bilag 6).
Baggrunden for undersøgelser er, at Finansudvalget den 11.oktober 2001 godkendte, at bevillingen på hovedkonto 30.13.23 Majoriaq blev nedsat med 1,252 mio. kr. til 2,634 mio. kr., og den 20. december 2002 igen forhøjet med 101.000 kr. til 2,735 mio. kr. som følge af den nye PIP-overenskomst.

Beløbet på 1,252 mio. kr. blev rokeret til henholdsvis hovedkonto 30.01.01 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med 652.000 kr. og til 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark med 600.000 kr.

Landskassens regnskab 2001 viser et forbrug på hovedkonto 30.13.23 Majoriaq på 3,956 mio. kr. eller et merforbrug på 1,221 mio. kr. svarende til bevillingsoverskridelse på 45 %.

Hvis der ikke var blevet rokeret fra kontoen havde bevillingen været 3,987 mio. kr. eller stort set svarende til forbruget.

Dette forhold ønskede Revisionsudvalget at undersøge nærmere.

Revisionsudvalget:

Majoriaq, hovedkonto 30.13.23.

Der ønskes en undersøgelse af grundlaget for en rokering på ca. 1,2 mio. kr. fra hovedkonto 30.13.23, set i lyset af, at der i Landskassens regnskab kan konstateres et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr.

Ekstern revision:

DSA fremsender pr. 16.06.2001 et oplæg til Landsstyret om at nedlægge institutionen Majoriaq (autister), og samtidig rokere midler fra 30.13.23 til 30.13.10 og 30.01.01

Baggrunden for rokeringsansøgningen er, at Majoriaq konstant har personalemangel, en stor personalegennemstrømning, og at der derfor er behov for at tilkalde vikarer. DSA mener, at det er en bedre løsning at nedlægge institutionen, og overflytte beboerne til Vestsjællands Amt henholdsvis at hjemskrive en af beboerne til forældrene.

Rokeringsansøgningen udformes således, at der overføres 0,6 mio. kr. til handicapforsorg i Danmark, konto 30.13.10 og 0,652 mio. kr. til døgninstitutionskontoret, konto 30.01.01 til generel råd og vejledning på området. Den foreslåede rokering på 1,3 mio. kr. svarer ca. til 4 måneders forbrug for institutionen, hvilket svarer til at lukningen skulle være gennemført ca. 01.09.2001.

Landsstyret indstiller til Finansudvalget, at rokeringen vedtages, hvilket sker pr. 11.10.2001.

Imidlertid er det ikke DSA, men det decentrale døgninstitutionskontor, som skal forestå den praktiske afvikling af institutionen, herunder finde pladser til beboere, opsige personale/hjælpe med at finde nyt arbejde o.s.v.

Døgninstitutionskontoret har fået den opfattelse, at der ikke kan ske en lukning af institutionen, førend Finansudvalget har vedtaget rokeringen. På tidspunktet for rokeringsvedtagelsen i Finansudvalget er året dog så fremskreden, at de praktiske forhold omkring nedlukning af institutionen ikke kan nå at blive gennemført inden årets udgang. Samtidig er Vestsjællands Amt ikke klar til at tage imod beboerne, idet der skal foretages nogle ombygninger med videre. Faktisk fortsætter institutionen indtil 14. januar 2002.

Konklusionen er, at DSA forud for behandlingen af rokeringen i Finansudvalget burde have indset, at institutionen ikke kunne nedlægges så hurtigt som oprindeligt planlagt, og at der derved ikke skulle rokeres midler, men alene besluttes, at institutionen skulle nedlægges.

Revisionsudvalgets bemærkninger til undersøgelsen:

Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke har sat sig ind i de faktiske problemstillinger og har fejlvurderet de økonomiske konsekvenser af, at institutionen skulle nedlægges.

3.1.4 Undersøgelse af grundlaget for beslutningen om, at 2 ekstra besøgsrejser ville være budgetneutrale


//////3.1.4 Undersøgelse af grundlaget for beslutningen om, at 2 ekstra besøgsrejser ville være budgetneutrale, hovedkonto 40.13.61 Særydelser, rejseudgifter mv. (bilag 6).
Baggrunden for undersøgelsen er, at Finansudvalget den 10. maj 2001 godkendte en ansøgning fra Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hvorefter uddannelsessøgende der er i uddannelse af mere end ét års varighed, og som ikke medtager deres ægtefælle/samlever og børn, tilbydes 2 ekstra besøgsrejser.

Ændringen skulle være budgetneutral, idet det blev forudsat, at KIIIP ville opnå tilsvarende besparelser på indkvarteringen. Landskassens regnskaber 2001 viser, at merforbruget på hovedkonto 40.13.61 har været 5,834 mio. kr., svarende til en overskridelse på 26%.

Som følge af merforbruget på kontoen ønskede Revisionsudvalget at undersøge, hvorvidt forudsætningen for Finansudvalgets godkendelse, nemlig at den skulle være budgetneutral, har været opfyldt.

Revisionsudvalget:

Særydelser, rejseudgifter m.v., hovedkonto 40.13.61.

Der ønskes en undersøgelse af grundlaget for beslutningen om, at 2 ekstra besøgsrejser ville være budgetneutrale

Ekstern revision:

KIIIP indstiller i oplæg til Landsstyret af 29. marts 2001, at alle uddannelsessøgende som er under uddannelse med en længde ud over 1 år, og som har behov for en familiebolig, bevilliges 2 ekstrarejser om året, såfremt familien ikke medtages, således at der kun er behov for en almindelig kollegieplads.

Ordningen er en videreførsel af en speciel ordning, der har været praktiseret for den decentrale læreruddannelse, hvor 9 elever har taget imod tilbuddet. Tilbuddet udvides ved oplægget til, at omfatte alle studerende der opfylder kravet. I oplægget forudses der, at ca. 30 inkl. de 9 lærerstuderende vil tage imod tilbuddet.

Baggrunden for oplægget er, at der ikke er flere familieboliger i kollegiemassen, hvorfor der lejes eksterne boliger enten via A/S Boligselskabet INI eller via andre private boligudlejere. Hvis der skal lejes ekstern familiebolig er merprisen ca. 4.000 kr./måned i 10 uddannelsesmåneder pr. år. eller ca. 40.000 kr. pr. år pr. studerende, i forhold til en studerende uden familie. De 2 ekstra rejser antages at koste ca. 8.000 kr. pr. rejse eller 16.000 kr. pr. elev pr. år.

Ræsonnementet er således, at det vil koste 1,2 mio. kr. (30 x 40.000) kr. ikke at vedtage oplægget. Vedtages oplægget, vil det koste 0,5 mio. kr. (30 x 16.000)

Imidlertid er der flere forhold, som ikke behandles i oplægget, og som kan have haft en væsentlig indflydelse på udfaldet.

Et centralt punkt er KIIIP’s administration af tildeling af kollegieboliger. Ifølge vore undersøgelse er der ikke noget egentligt krav om, at en studerende skal have stillet en bolig til rådighed, herunder at en studerende med familie skal have en familiebolig stillet til rådighed. Det har dog været kutyme gennem mange år, at studerende får stillet en bolig til rådighed, når studiet er uden for hjembyen.

I takt med at der er kommet stadig flere uddannelsessøgende til, har der ikke været en tilsvarende udvidelse af kollegiepladser. For at opfylde boligbehovet, har Kollegieadministrationen/KIIIP indgået eksterne lejekontrakter. Der har imidlertid ikke været økonomisk råderum på konto 40.01.09, elevindkvartering, til at afholde større udgifter til eksterne boliger.

KIIIP tager dog ikke skridt til at få en politisk bekræftelse af, at en studerende har ret til en bolig, henholdsvis at der er behov for yderligere økonomiske midler til hovedkontoen for elevindkvartering, for at kunne gennemføre den givne praksis.

For at minimere elevindkvarteringsudgifterne, udtænker KIIIP ovennævnte alternative mulighed med 2 ekstra besøgsrejser, hvorved efterspørgslen efter de dyre familieboliger alt andet lige forventes reduceret.

Det må dog allerede på tidspunktet for oplægget til Landsstyret have stået KIIIP klart, at der enten var behov for flere midler til hovedkonto 40.01.09, eller at det foreliggende forslag ville betyde en større udgift på hovedkonto 40.13.61.

Der burde således i forslaget have været indarbejdet en rokering fra 40.01.09 til 40.13.61.

Når hovedkonto 40.13.61 ender med et merforbrug på 5,834 mio. kr. skyldes det dog næppe beslutningen om 2 ekstra besøgsrejser. KIIIP har dog ikke efterfølgende foretaget nogen undersøgelse af, hvor mange der faktisk har taget imod tilbuddet. Såfremt 50 har taget imod tilbuddet vil de samlede merudgifter beløbe sig til 0,8 - 1 mio. kr.

Kontoen er en tilskudskonto, hvor tilskuddene er "semilovbundne". I henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 6 februar 1998, er der nævnt en række kriterier for frirejser, godstransport, undervisningsafgifter, bogudgifter, behandlingsudgifter og bus- og togkort, som refunderes, når givne forhold er opfyldt.

Der er næppe administrativ mulighed for at indføre et "først til mølle" princip, som eksempelvis kunne medføre, at en elev der er blevet flyttet til en uddannelsesby, ikke har mulighed for at rejse hjem igen, fordi midlerne på kontoen er opbrugt.

Den reelle årsag til overskridelserne er således ikke forslaget om, at studerende med familie i stedet for familiebolig kan tildeles 2 ekstra besøgsrejser.

Problemstillingen er af mere generel karakter for en række tilskudskonti. Vi anbefaler, at der overvejes modeller for den politisk/administrative behandling af kontierne, således at de enten behandles som lovbundne udgifter, eller der i højere grad sker årlige justeringer af de enkelte tilskudssatser, således at de givne økonomiske rammer overholdes, eller en kombination af disse.

Revisionsudvalgets bemærkninger til undersøgelsen:

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at der har været et merforbrug på hovedkonto 40.13.61 på 5,834 mio. kr. eller 26% af bevillingen. Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet ikke foretaget rokeringer i forhold til kontoen. Revisionsudvalget støtter anbefalingerne fra ekstern revision. Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at KIIIP ikke fuldt ud har oplyst Finansudvalget om de grundlæggende forudsætninger og de samlede økonomiske konsekvenser for de omhandlede hovedkonti.

For kommentarer til hovedkonto 40.01.09 henvises til afsnit 3.2.1.

3.2.1 Undersøgelse af hovedkonto 40.01.09 Elevindkvartering.
Baggrund:

Revisionsudvalget konstaterer, at forbruget på hovedkonto 40.01.09 Elevindkvartering i 2001 udgjorde 23,493 mio. kr. På Finansloven for 2001 var der afsat en bevilling på kontoen på 13,315 mio. kr. Merforbruget udgjorde i 2001 herefter 10,178 mio. kr. eller 76% af bevillingen.

Revisionsudvalget besluttede, at forbruget på hovedkontoen og de bagvedliggende forhold skulle undersøges nærmere. Revisionsudvalget har som følge heraf, indhentet oplysninger fra Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, herunder en konsulentundersøgelse om KAF fra januar 2002. Revisionsudvalget var tillige den 2. august 2002 på besøg hos KAF i Nuuk.

Hovedkonto 40.01.09 er i Finansloven opført som en driftsbevilling. Det anføres under bevillingsforudsætningerne i Finansloven for 2001, at Kollegieadministrationens Fælleskontor (KAF) administrerer 12 kollegier i Nuuk samt lejede lejligheder i Nuuk.

Revisionsudvalgets gennemgang af Landskassens regnskaber 2001, de regnskabsmæssige forklaringer for diverse konti og Landsstyrets ansøgning til Finansudvalget af december 2001 om en merbevilling til KAF på 5 mio. kr., gav umiddelbart indtryk af, at uddannelsessøgende optaget på uddannelse i Grønland uden for hjembyen havde et retskrav på en kollegieplads eller anden indkvartering.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget af 15. juli 2002 omkring hovedkonto 40.01.09:

Har uddannelsessøgende retskrav på kollegieplads eller anden indkvartering, når de er optaget på uddannelse i Grønland, og hvilken fysisk standard gælder for indkvartering for uddannelsessøgende?

Der ønskes tillige en begrundet præcisering af, hvilken fysisk standard den uddannelsessøgende kan stille krav om i forbindelse med uddannelse i Grønland. Der tænkes her på størrelsen af værelser og lejligheder samt krav til møblering samt øvrige relevante krav.

Problemstillingerne findes meget centrale, hvorfor Revisionsudvalget skal anmode om, at forholdene tillige bliver behandlet i Hjemmestyrets lovkontor.

Det anføres i Bilag 1 til Landskassens regnskaber 2001 under aktivitetsområde 40, at KAF i december 2000 blev opmærksom på, at hidtidig indkvarteringer af uddannelsessøgende med børn ikke var i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven, hvilket i 2001 foranledigende et ekstraordinært behov for indkvartering på det private boligmarked.

Revisionsudvalget ønsker en nærmere redegørelse for denne forklaring og henvisningen til Arbejdsmiljøloven. Revisionsudvalget finder, at problemstillingen bør suppleres af en udtalelse fra Hjemmestyrets lovkontor

Besvarelse fra Landsstyremedlemmet for KIIIP af 7. august 2002:

Indledningsvis gives nogle generelle oplysninger, som kan være til hjælp for forståelse af kollegieområdet:

Hjemmestyret er forpligtiget til at sikre indkvartering af udefra kommende uddannelsessøgende, der er under uddannelse ved en af de Hjemmestyredrevne uddannelsesinstitutioner, eller som er i praktik i en virksomhed. Indkvartering af uddannelsessøgende fra uddannelsesbyen er et kommunalt anliggende.

Uden for Nuuk er der i tilknytning til de Hjemmestyredrevne uddannelsesinstitutioner knyttet kollegiefaciliteter, der drives og administreres af den pågældende institution. Er der flere uddannelsesinstitutioner i en by sikres visitationen i et samarbejde mellem institutionerne.

I Nuuk er kollegierne samlet under en fælles kollegieadministration, KAF. Visitationen sikres af et visitationsudvalg, der er sammensat af repræsentanter fra samtlige uddannelsesinstitutioner i byen samt fra KIK.

Såvel i Nuuk som på kysten nødvendiggør begrænsninger i kollegiekapaciteten eller mangel på faciliteter til uddannelsessøgende med børn og/eller familie, indgåelse af eksterne lejemål.

Disse lejemål indgås af den ansvarlige institution efter indhentet tilladelse fra KAF og KIIIP.

Udgifterne til disse lejemål konteres på hovedkonto 40.01.09, uanset hvor på kysten de indgås.

I Nuuk er opførelse af 60 nye Hjemmestyrefinansierede kollegieenheder påbegyndt. Ifølge tidsplanerne bliver 40 enheder klar til indflytning i juli 2003 og resten i september 2003. Byggeriet består af 40 lejligheder og 20 enkeltværelser. Situationen forventes at medføre opsigelse af tilsvarende antal lejemål.

I Sisimiut påbegyndes første etape af et større kollegiebyggeri med i alt 140 enheder i indeværende år. Virkningen på indgåede lejemål forventes dog først at ske fra august 2004, begrundet i en fortsat aktivitetsstigning ved Sanaartornermik Ilinniarfik (Bygge- og Anlægsskolen).

I Ilulissat forventes nyt kollegiebyggeri påbegyndt i foråret 2003 med en forventet kapacitet på 60 enheder. Virkningen på indgåede lejemål forventes at ske fra august 2004.

I kommuner med lokal erhvervsskole driver kommunerne kollegier beregnet for uddannelsessøgende fra kommunens bygder, når disse er på skole- eller praktikophold i byen.

Erhvervsuddannelsesreformen har medført centralisering af den retningsfaglige undervisning. For HK-området, Bygge- og anlægsområdet og Social- og sundhedshjælperområdet nødvendiggør den begrænsede kapacitet ved brancheskolerne, at undervisningen i de første 1-2 år gennemføres regionalt. De kommuner, der er udpeget som regionsskolebyer, har alle garanteret at stille den nødvendige kollegiekapacitet til rådighed.

De uddannelsessøgendes betaling for kollegieværelse udgør:
Kr. 850,- pr. måned for et enkeltværelse.
Kr. 1.700,- for dobbeltværelse eller lejlighed.
Der er ikke i eksisterende lovgivning fastsat bestemmelser om indkvartering af uddannelsessøgende.

Et administrativt cirkulære om Visitationsudvalget fastsætter nærmere regler om indkvartering af uddannelsessøgende og en række betingelser i tilknytning hertil.

Den årlige Landstingsfinanslov giver hjemmel til drift og administration af kollegierne. Til og med Finansloven 2000 var der til finansloven knyttet en tekstanmærkning til hovedkonto 40.01.09, der blandt andet bemyndigede Landsstyret til at fastsætte regler om drift og indkvartering af hjemmestyreejede kollegier og indkvarteringssteder.

Uddannelsessøgende har således ikke et lovmæssigt retskrav på tildeling af kollegieplads.

Det har imidlertid, tilbage fra statens tid, været praksis, at der ved etablering af centrale uddannelsessteder blev tilvejebragt den nødvendige indkvartering til de uddannelsessøgende. Denne praksis har udviklet sig til en generel opfattelse af, at de uddannelsessøgende, der ikke kommer fra uddannelsesbyen, har krav på indkvartering, så længe de er i uddannelse.

Skal de politiske ambitioner om,
  1. at hæve uddannelsesniveauet i samfundet,
  2. at sikre størst mulig selvforsyning med uddannet arbejdskraft og
  3. at studieforberedende, grundlæggende erhvervsuddannelser og en række mellem- og videregående uddannelser skal gennemføres her i landet,
fastholdes, vil det være nødvendigt, at der til stadighed er indkvarteringsfaciliteter til rådighed i et omfang, der sikrer kvalificerede ansøgere optagelse i en uddannelse og at den til rådighed værende uddannelseskapacitet udnyttes optimalt.

Ad standarder:

Der stilles ikke specifikke krav til standarder i indkvarteringen, hverken med hensyn til størrelse af værelser eller lejligheder, indretning eller møblering. Eneste krav er i princippet, at bygningsreglementets og brandmyndighedens bestemmelser og anvisninger skal overholdes.

I forbindelse med opførelse af nyt kollegiebyggeri eller større renovering af eksisterende fremsætter såvel indkvarteringsstederne som KIIIP dog ønske om en tidssvarende standard, der kan give en fremtidssikring på 10-15 år.

Standarden i den eksisterende kollegiemasse spænder vidt, fra ældre barakbyggerier fra 1960'erne med meget små værelser til mere tidssvarende og til formålet opførte kollegier med større værelsesarealer og bedre faciliteter.

Ud over at aktivitetsmængden i uddannelsessystemet stiger og dermed belaster kollegiekapaciteten, er der gennem en årrække sket en kraftig stigning i antallet af uddannelsessøgende, der medbringer børn og/eller familie under uddannelsen. Der er i den eksisterende kollegiemasse et begrænset antal lejligheder og dobbeltværelser til husning af familier. Det er den væsentligste årsag til indgåelse af eksterne lejemål.

At indkvartere uddannelsessøgende med børn og/eller familie i enkeltværelser giver erfaringsmæssigt negative resultater, idet det forhindrer den uddannelsessøgende i at kunne koncentrere sig om hjemmeopgaver og dermed passe uddannelsen.

I de regnskabsmæssige forklaringer for 2001 samt ved ansøgning om merbevillinger har KAF anført opfattelsen af, at Arbejdsmiljøloven var blevet overtrådt.

Det har efterfølgende vist sig, at de aktuelle indkvarteringsforhold ikke vedrørte Arbejdsmiljøloven, men derimod bygningsreglementet.

For det andet var situationen, der medførte påstanden fra KAF’s side den, at man i akut mangel på kollegiekapacitet i efteråret 2000, måtte inddrage depotrum til husning på Egmontgården. Omtalte depotrum var imidlertid oprindelige kollegieværelser, der var blevet inddraget som depot.

For det tredje havde denne situation ikke indflydelse på indgåelse af lejemål på det private boligmarked. Det var en aktuel mangel på kollegiekapacitet, der var årsagen.

Revisionsudvalgets bemærkninger til Landsstyreområdets besvarelse:

Revisionsudvalget har noteret sig, at indkvarteringsforholdene ikke vedrører Arbejdsmiljøloven, men derimod Bygningsreglementet. Revisionsudvalget beklager, at dette fejlagtigt blev anført i de regnskabsmæssige forklaringer for Landskassens regnskaber 2001.

Revisionsudvalget har noteret sig, at der ikke stilles specifikke krav til standarder i indkvarteringen, hverken med hensyn til størrelse af værelser eller lejligheder, indretning eller møblering.

Revisionsudvalget anbefaler derfor, at Landsstyret udarbejder retlig standarder på området, således at der skabes klarhed over, hvilke regelsæt der er gældende.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget af 30. august 2002:

Besvarelsen af 7. august 2002 til Revisionsudvalget omkring hovedkonto 40.01.09 Elevindkvartering gav anledning til en opfølgning og en præcisering af enkelte forhold omkring hovedkonto 40.01.09.

Revisionsudvalgets spørgsmål om, hvorvidt uddannelsessøgende har et retskrav på kollegieplads ses klart besvaret.

Ordvalget i de indledende bemærkninger i skrivelse af 7. august 2002 gør imidlertid, at Revisionsudvalget finder behov for en yderligere præcisering af følgende passager:

Det anføres indledningsvis i afsnit 3: "Hjemmestyret er forpligtet til at sikre indkvartering..." Det anføres videre i 6. afsnit: "Såvel i Nuuk som på kysten nødvendiggør begrænsninger i kollegiekapaciteten eller mangel på faciliteter til uddannelsessøgende med børn og /eller familie, indgåelse af eksterne lejemål"

Umiddelbart må Revisionsudvalget antage, at den forpligtelse, der er nævnt i 3. afsnit, er af moralsk karakter, og at der ikke er tale om en retlig forpligtelse. Er Landsstyremedlemmet enig i denne antagelse?

Ligeledes må Revisionsudvalget antage, at såfremt der overhovedet indgås eksterne lejemål, så er det en forudsætning, at bevillingen på hovedkonto 40.01.09 Elevindkvartering ikke overskrides. Er Landsstyremedlemmet enig i denne antagelse?

Det anføres i forbindelse med Landsstyremedlemmets besvarelse af spørgsmål 1 i 5. afsnit, "Denne praksis har udviklet sig til en generel opfattelse af, at de uddannelsessøgende, der ikke kommer fra uddannelsesbyen, har krav på indkvartering, så længe de er i uddannelse".

Revisionsudvalget er ikke bekendt med denne generelle opfattelse, således som regler og bevilling er fastsat. Revisionsudvalget ønsker i den forbindelse en præcisering af, hvor og hos hvem, der findes en sådan opfattelse af general karakter omkring kravet på indkvartering.

Besvarelse fra Landsstyremedlemmet for KIIIP af 6. september 2002:

Revisionsudvalget anmodede ved brev, dateret den 15. juli 2002 Landsstyreområdet og Landsstyremedlemmet om afklaring af en række forhold omkring hovedkonto 40.01.09, til brug for udvalgets behandling af Landskassens regnskaber 2001.

Revisionsudvalget har ved skrivelse af 30. august 2002 bedt om præciserende svar til det indledende afsnit samt spørgsmål 1 om retskrav til indkvarteringer.
Jeg skal oplyse, at lovkontoret har været hørt i sagen og skal i denne besvarelse tage mere direkte udgangspunkt i lovkontorets skrivelse.

Jeg skal endvidere oplyse, at KIIIP har afgivet en redegørelse til lovkontoret om sin opfattelse samt vurdering af retskrav i forbindelse med indkvarteringer.
KIIIP har oplyst, at det tilbage fra statens tid har været praksis, at der ved etableringen af centrale uddannelsessteder blev tilvejebragt den nødvendige indkvartering til de uddannelsessøgende. Denne praksis har udviklet sig til en generel opfattelse af, at de uddannelsessøgende, der ikke kommer fra uddannelsesbyen har krav på indkvartering, så længe de er under uddannelse.

KIIIP anfører i sit svar den opfattelse, at der ikke i eksisterende lovgivning er fastsat bestemmelser om indkvartering af uddannelsessøgende. Det anføres, at der er et administrativt cirkulære om Visitationsudvalget, der fastsætter nærmere regler om indkvartering af uddannelsessøgende og en række betingelser i tilknytning hertil. Til og med Finanslov 2000 var der til hovedkonto 40.01.09 tilknyttet en tekstanmærkning, der blandt andet bemyndigede Landsstyret til at fastsætte regler om drift og indkvartering af hjemmestyreejede kollegier og indkvarteringssteder.

Lovkontoret er enig med KIIIP i, at der ikke i lovgivningen er fastlagt bestemmelser, hvorefter de uddannelsessøgende har et retskrav på indkvartering under uddannelsen.

Lovkontoret har tilkendegivet, at afgørende for om de uddannelsessøgende har et retskrav på indkvartering under uddannelsen herefter er, om den af KIIIP anførte praksis med indkvartering af uddannelsessøgende, har karakter af en retssædvane, der som retskilde kan sidestilles med en egentlig lovgivning herom.

En retssædvane karakteriseres traditionelt ved, at der er tale om en handlemåde, der er fulgt længe og almindeligt ud fra den forestilling, at de handlende var forpligtet hertil.

Den administrative praksis, hvorefter der er blevet tilvejebragt indkvartering til de uddannelsessøgende, har eksisteret siden statens tid. Det er ikke oplyst, hvor længe staten har udøvet denne praksis.

Grønlands Hjemmestyre har således fulgt denne praksis i mere end 23 år siden hjemmestyrets indførelse og overtagelsen af ansvaret for uddannelsesområdet i 1979. Grønlands Hjemmestyre har overtaget statens praksis på området idet det var den generelle opfattelse, at samtlige uddannelsessøgende, der ikke kom fra uddannelsesbyen, havde et krav på indkvartering under uddannelsen.

Endvidere har den langvarige praksis på området givet de uddannelsessøgende en berettiget forventning om, at der vil blive tilvejebragt den nødvendige indkvartering for dem, så længe de er under uddannelse.

Det er herefter Lovkontorets opfattelse, at der gennem den langvarige praksis, hvor administrationen har følt sig forpligtet til at tilvejebringe den nødvendige indkvartering af de uddannelsessøgende, der ikke kommer fra uddannelsesbyen, er skabt en retssædvane, der hjemler de uddannelsessøgende et egentligt retskrav på indkvartering under uddannelsen.

Som følge af lovkontorets opfattelse må det således udledes, at aktiviteterne under KAF mere har tilknytning til reglerne for lovbunden bevilling end for driftsbevillinger. Af reglerne for lovbundne bevillinger fremgår, at det ikke er bevillingens størrelse, men derimod udbetalingerne i henhold til relevant lov. De lovbundne udgifter bestemmer et skøn over den forventede udgift i Finansloven. Mer- og mindreudgifter i forhold til bevillingerne skal ikke optages på Tillægsbevillingsloven, men alene optages på regnskabet med efterfølgende regnskabsmæssige forklaringer.

Jeg skal beklage de ulemper, som den tidligere besvarelse har måttet foranledige og håber at der med dette svar er afgivet fyldestgørende oplysninger på Revisionsudvalgets spørgsmål.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget af 6. september 2002.

Kan det på vegne af Landsstyreområdet bekræftes, at Landsstyreområdet ikke siden Hjemmestyrets indførsel i 1979 har afvist at skaffe kollegieplads eller anden indkvartering til uddannelsessøgende, der har været optaget på en uddannelsesinstitution i Grønland, og som ikke selv har været bosiddende i uddannelsesbyen?

En forudsætning for at der kan være tale om en retssædvane er, at den pågældende praksis har været fulgt almindeligt, stadigt og længe ud fra en almindelig retsoverbevisning, som anført af Lovkontoret.

Besvarelse fra Landsstyremedlemmet for KIIIP af 16. september 2002:

Revisionsudvalget har anmodet om en bekræftelse på, at Landsstyret ikke siden Hjemmestyrets indførsel i 1979 har afvist at skaffe kollegieplads eller anden indkvartering til uddannelsessøgende, der har været optaget på en uddannelsesinstitution i Grønland, og som ikke selv har været bosiddende i uddannelsesbyen.

Ovennævnte forhold skal bekræftes, hvor der ligeledes skal henvises til mit tidligere svar.

Revisionsudvalgets bemærkninger til Landsstyremedlemmets besvarelse:

Revisionsudvalget har taget til efterretning, at uddannelsessøgende ikke har et lovfæstet krav på indkvartering, men at det imidlertid er Lovkontorets opfattelse, at der gennem den langvarige praksis siden 1979, hvor administrationen har følt sig forpligtet til, at tilvejebringe den nødvendige indkvartering af de uddannelsessøgende der ikke kommer fra uddannelsesbyen, er skabt en retssædvane, der hjemler de uddannelsessøgende et egentligt retskrav på indkvartering under uddannelsen.

Revisionsudvalget anbefaler som følge heraf, at Landsstyret udarbejder egentlige retsregler på området.

Revisionsudvalget finder imidlertid anledning til at fremhæve, at såfremt det kan konstateres, at Landsstyreområdet i enkelte tilfælde ikke har fulgt egen praksis, så bortfalder den anførte retssædvane.

Boligsituationen i Grønland sammenholdt med antallet af studerende gør imidlertid, at Revisionsudvalget skal henstille til Landsstyret, at retsreglerne udarbejdes under skyldig hensyntagen til de økonomiske konsekvenser af problemstillingen. Revisionsudvalget skal advare om de økonomiske konsekvenser af en retstilstand, hvor enhver uddannelsessøgende der er optaget på en uddannelse i Grønland udenfor hjembyen, har fri adgang til indkvartering, særligt i en situation hvor der ikke engang findes en regulering af de fysiske rammer for indkvarteringen. Revisionsudvalget skal fremhæve, at den betrængte boligsituationen i visse større byer i Grønland i sig selv gør, at det ikke er fysisk og økonomisk muligt at huse alle de potentielle uddannelsessøgende. Det er vigtigt, at Landstinget bliver inddraget i problemstillingerne, og at der træffes nogle politiske beslutninger, samt at de økonomiske sider af problemstillingerne bliver belyst til fulde.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget omkring boligsikring:

Er uddannelsessøgende, der bebor kollegier, eller anden anvist indkvarteringer berettiget til at modtage boligsikring?

Besvarelse fra Landsstyremedlemmet for KIIIP:

Kollegierne er offentlig ejendom og kan dermed ikke komme ind under boligsikringsreglerne. Uddannelsessøgende, der bebor eksterne lejemål, er ligestillet med kollegiebeboere og har derfor ikke krav på boligsikring. I perioden 1994 - 2001 kunne uddannelsessøgende dog søge boligsikring.

Revisionsudvalgets bemærkninger til Landsstyreområdets besvarelse:

Revisionsudvalget tager disse oplysninger til efterretning.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget omkring KAF´s betaling af husleje i forbindelse med indkvartering af uddannelsessøgende på det private boligmarked.

Følger KAF de takster for leje, som Landsstyret har fastsat i "Cirkulære om Hjemmestyrets leje af vakantboliger"?

Besvarelse fra Landsstyremedlemmet for KIIIP:

For så vidt angår lejemål indgået med INI A/S følges de takster for leje som er fastsat af Landsstyret. På det private boligmarked er dette ikke muligt.

Revisionsudvalgets bemærkninger til Landsstyreområdets besvarelse:

Revisionsudvalget tager til efterretning, at Landsstyret følger de takster, der er fastsat af Landsstyret, for så vidt angår lejemål indgået med INI A/S.

Med hensyn til lejemål indgået på det private boligmarked, skal Revisionsudvalget stærkt henstille til, at Landsstyret arbejder med en ordning, således at KAF følger huslejebetalinger som fastsat i gældende Landstingslov om leje af boliger, og at KAF følger de takster, der er fastsat i Hjemmestyrets cirkulære om Hjemmestyrets leje af vakantboliger.

Af hensyn til den økonomiske belastning for Hjemmestyret finder Revisionsudvalget, at der bør arbejdes for, at KAF ikke lejer boliger på det private boligmarked.

Spørgsmål fra Revisionsudvalget omkring KAF´s administration af lejemål.

KAF administrerer ifølge oplysningerne i Revisionsudvalget 120 lejemål i Nuuk foruden 12 kollegier i Nuuk (Forslag til Landstingsfinanslov for 2002, jf. hovedkonto 40.01.09).

Hvor mange lejemål disponerer KAF direkte over, og hvor mange af de 120 lejemål er lejet af INI A/S? Og hvor mange af de pågældende lejemål er lejet på det såkaldte private boligmarked?

Såfremt KAF egenhændigt disponerer over et antal boliger i Nuuk, kan det så i givet fald oplyses, hvorvidt KAF har fået tildelt disse lejemål som bolignumre, eller om der er tale om, at flere af lejemålene er blevet en integreret del af kollegiemassen i Nuuk?

Der ønskes en redegørelse for beslutningsgrundlaget, for den boligmasse KAF disponerer over i Nuuk. Det ønskes belyst, hvordan og hvorledes dette i sin tid måtte være blevet besluttet. Er der tale om en administrativ eller en politisk beslutning, og hvilken hjemmel har været lagt til grund for beslutningen?

Besvarelse fra Landsstyremedlemmet for KIIIP af 7. august 2002:

Udvalget oplyser, at KAF ifølge oplysningerne administrerer 120 lejemål i Nuuk foruden 12 kollegier.

Aktuelt administrerer KAF 99 eksterne lejemål, heraf 62 i Nuuk, 25 i Ilulissat, 5 i Sisimiut, 3 i Maniitsoq, 1 i Paamiut og 3 i Qaqortoq. Af de 99 lejemål er 84 indgået med INI A/S, de resterende 15 på det private boligmarked. Heraf 10 i Nuuk og 5 i Sisimiut.

Lejemålene består af lejligheder (2-3 og 4 rums), beboelseshuse og egentlige indkvarterings-bygninger. Eksempelvis giver de 5 lejemål i Sisimiut i alt 34 indkvarteringspladser.

Grunden til indgåelse af lejemål på det private boligmarked, hvor priserne er mange gange højere end INI A/S’ er, at INI A/S i foråret 2000 meddelte, at man ikke mere så sig i stand til at stille lejligheder til rådighed for uddannelsessøgende, begrundet i den anstrengte boligsituation i Nuuk.

I Nuuk råder KAF over 385 kollegieenheder, fordelt i 20 bygninger. Den daglige drift varetages af 7 kollegieinspektører, et antal kollegieassistenter, pedeller, oldfruer og andet servicepersonale.

De 385 kollegieenheder er således fordelt:
Enkeltværelser: 243
Dobbeltværelser: 95
Lejligheder: 47
De indgåede eksterne lejemål er, for så vidt angår lejemålene med INI A/S tildelt som bolignumre. De indgår således ikke som integrerede dele af kollegiemassen, hverken i Nuuk eller på kysten.

Beslutningsgrundlaget for den boligmasse KAF råder over er bestemt af aktivitetsudviklingen i uddannelsessystemet, herunder antallet af uddannelsesaktiviteter, længden af disse, antallet af elever og studerende samt af antallet af uddannelsessøgende, der medbringer børn og/eller familie.

I foråret 2000 meddelte INI A/S, at man, henset til den anstrengte boligsituation i Nuuk, ikke mere så sig i stand til at stille boliger til rådighed for uddannelsessøgende. Dette, sammenholdt med en generel øgning i antallet af optagne elever og studerende til de forskellige uddannelsesretninger samt at et stort hold studerende fra den decentrale læreruddannelse skulle på 1-2 årige ophold ved Ilinniarfissuaq, medførte akut mangel på kollegiekapacitet.

Da de decentrale lærerstuderende som hovedregel medbringer familien, opstod der yderligere behov for familieboliger.

Der blev derfor, i juli måned 2000, truffet en direktørbeslutning om at indgå lejemål på det private boligmarked for at sikre indkvartering til alle, der var optaget i uddannelse. Da situationen var akut, blev der ikke søgt hjemmel til afholdelse af merudgifterne.

For forståelsens skyld skal det oplyses, at der først i slutningen af juni måned er et klart overblik over, hvem og hvor mange, der er optaget i uddannelse. Det sene tidspunkt skyldes, at hovedparten af ansøgerne er optaget med forbehold, idet resultater fra prøver, eksaminer og evt. stopprøver er afhængige af, om man kan påbegynde en uddannelse eller fortsætte en igangværende.

Samtidig sker der erfaringsmæssigt en ikke ubetydelig framelding op til uddannelsernes start i august måned. Når en uddannelsessøgende framelder, optager skolerne fra en venteliste. Da skolerne ikke har ret til at fravælge uddannelsessøgende på grund af deres status (enlig eller med børn/familie) kan det ofte resultere i, at en enlig, der framelder sig uddannelsen, bliver erstattet af en person med børn og/eller familie.

Revisionsudvalgets bemærkninger til Landsstyremedlemmets besvarelse:

Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at forbruget på konto 40.01.09 i 2001 har været ude af kontrol. Revisionsudvalget finder det yderst kritisabelt, at bevillingen er overskredet med mere end 10 mio. kr.

Hovedkonklusionerne i konsulentundersøgelsen viser,
  • at der i 2001 herskede alvorlige organisatoriske problemer
  • at der i 2001 herskede udbredt økonomisk og faglig inkompetence
  • at regnskabsreglerne ikke har været efterlevet til fulde
  • at der ikke har været en tilstrækkelig budgetmodel for en effektiv budgetopfølgning
  • at retningslinier fra Direktoratet for Kultur, uddannelse, Forskning og Kirke ikke har været fuldt i fornødent omfang
Efter Revisionsudvalgets gennemgang af konsulentrapport fra januar 2002 om forholdene i KAF, finder Revisionsudvalget anledning til overfor Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke at påtale forholdene i KAF, og skal samtidig indskærpe Landsstyremedlemmets pligt til at tilsikre en velfungerende administration af Landsstyreområdets administrative enheder. Revisionsudvalget har taget til efterretning, at Landsstyreområdet har anvist og påbegyndt konkrete tiltag, for at rette op på de kaotiske forhold der i 2001 har hersket i KAF.

Revisionsudvalget skal henstille til, at Landsstyreområdet er mere opmærksomhed på muligheden for at fremsætte ændringsforslag til Finanslovsforslaget for det indeværende år, når Landsstyreområdet sidder inde med oplysninger om optagelsestallene, herunder fordelingen af studerende på de enkelte uddannelsessteder med de heraf afledte udgifter til indkvartering med videre.

For så vidt angår kollegiemassen og anvendelsen af eksterne lejemål, henvises til Revisionsudvalgets bemærkninger anført i ovenstående omkring de økonomiske konsekvenser af retssædvanen omkring indkvartering.

Revisionsudvalget var den 2. august 2002 på besøg hos KAF. I forbindelse med besøget erfarede Revisionsudvalget, at driften af kollegierne og kollegieenhederne i Nuuk er præget af en iøjnefaldende løntung cellestruktur, hvor der foruden en drifts- og vedligeholdelse af selve kollegierne, tillige sker en betydelig servicering af beboerne på et ansvarsforflyttende niveau, som Revisionsudvalget ikke var klar over, stadig fandtes i Grønland. Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg til at være opmærksom på problemstillingerne i KAF.

Revisionsudvalget nærer efter mødet med medarbejdere i KAF og tilforordnede med KIIIP forhåbning om, at de velmotiverede medarbejdere sammen med KIIIP vil tage fat på de problemer der hersker i KAF.

3.2.2 Bolignumre
Revisionsudvalgets undersøgelse af KAF har givet Udvalget anledning til, at undersøge forholdende omkring fordeling af bolignumre, herunder retten til personaleboliger. I forbindelse med besøget hos KAF blev Revisionsudvalget opmærksom på, at KAF havde besluttet, at alle ansatte hos KAF havde ret til personalebolig. Følgen heraf har været, at KAF i 2001 har haft betydelige vakantudgifter, hvilket tillige vil gøre sig gældende i årene fremover på grund af den anstrengte boligsituation i Nuuk.

Revisionsudvalget har i den anledning henvendt sig til Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur for at få en redegørelse omkring fordelingen af bolignumre i centraladministrationen og Landstinget med underliggende institutioner, samt en afklaring omkring retten til personalebolig med videre.

Det oplyses fra Landsstyreområdet, at der er i Nuuk, som har langt de største problemer på boligområdet, er 1.695 bolignumre. Disse er fordelt som følger:
  Tildelt Anvendt Ubrugte
Nuuk Kommune inkl. Nuuk Bus 362 329 33
KANUKOKA 8 3 5
Den Danske Stat 103 85 18
Landstingets Bureau og Ombudsmand 22 23 -1
Centraladministrationen 339 286 53
Underliggende institutioner 640 592 48
Hjemmestyrets aktieselskaber 202 164 38
Øvrige institutioner og kontorer 19 21 -2
Total 1.695 1.503 192
Af 1.503 anvendte bolignumre anvendes 110 til vakantboliger og 222 til venteliste til vakantbolig, hvorfor alene 1.171 bolignumre anvendes til personalebolig til fastansatte. Ikke mindre end 332 personer står og venter på en personalebolig, som det offentlige som arbejdsgiver har forpligtet sig til at stille til rådighed.

Visse faggrupper er garanteret personalebolig via overenskomst, men fra 1992 blev det op til den enkelte arbejdsgiver at afgøre, om der stilles bolig til rådighed for den ansatte. Ønsker en offentlig arbejdsgiver en udvidelse af sin boligpulje, fremsendes en begrundet ansøgning til INI A/S, der videresender ansøgningen med deres indstilling til Hjemmestyret.

Endvidere oplyses det omkring fordelingen af bolignumre, at disse blandt andet sker på baggrund af historiske data, kutyme og efter praksis fastlagt fra tiden, hvor staten ved Rigsombudsmanden administrerede området.

Tillige oplyses det omkring vakantudgifter, at disse for direktorater og Landstinget med underliggende institutioner 2000 udgjorde 21,506 mio. kr. Det tilsvarende tal for i 2001 udgjorde 26,667 mio. kr.

Revisionsudvalgets bemærkninger til Landsstyreområdets oplysninger:

Revisionsudvalget bemærker, at udgifterne til vakantindkvartering er vokset markant de seneste år. Alene fra 2000 til 2001 steg udgifterne med 24% fra 21,506 mio. kr. til 26,667 mio. kr. for direktorater og Landstinget med underliggende institutioner. Eftersom Revisionsudvalget ikke har indhentet oplysninger om vakantudgifterne i 2001 for kommunerne, de hjemmestyreejede selskaber og Landsstyreområdernes underliggende institutioner med flere, skal det fremhæves, at Hjemmestyrets samlede vakantudgifter ligger på et væsentligt højere niveau end 26,667 mio. kr.

Revisionsudvalget har i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, i størstedelen af de regnskabsmæssige forklaringer om bevillingsoverskridelser erfaret, at vakantudgifterne anføres som en betydelig årsag til merforbrugene. Revisionsudvalget skal hertil eksempelvis nævne, at Landstinget i 1996 vedtog Landstingsforordning nr. 9 af 31. oktober 1996 om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger. I Landstingsforordningen fra 1996 blev det blandt andet besluttet, at der maksimalt kunne anvises 50% af ledige boliger som personaleboliger. Den politiske motivation for ændringsforslaget var et ønske om at tilføre flere boliger fra puljen af personaleboliger til den almindelige boligmasse, for således at begrænse ventetiden og dermed ventelisterne for boligsøgende i Grønland. Resultatet af denne lovændring blev, at ventetiden for boligsøgende i Grønland blev forkortet, hvorefter det politiske formål med lovændringen blev opnået.

Omvendt resulterede dette i, at der i perioden 1997-1999 blev akkumuleret et yderlige personaleboligbehov på 300 boliger ifølge oplysninger fra Landsstyreområdet. Revisionsudvalget har gennemgået forslaget fra 1996, herunder forslagets bemærkninger. Revisionsudvalget har forgæves forsøgt at formå Landsstyreområdet til at redegøre for de præcise økonomiske konsekvenser af Landstingsforordningen fra 1996. Revisionsudvalget har heller ikke ved egen gennemgang af Landstingsfordningen fra 1996 kunne konstatere, at der har været fremlagt økonomiske konsekvensberegninger af forslaget. Revisionsudvalget skal fremhæve dette som en svaghed i forbindelse med Landstingets beslutning fra 1996 om at tiltræde ovennævnte Landstingsforordning.

Foruden personaleboliger findes den almindelige boligmasse. Derudover er Revisionsudvalget blevet oplyst om, at der eksisterer en chefboligpulje, der alene i Nuuk udgør 80 boliger. Yderligere findes en kategori af boliger, der betegnes som særlige lejemål.

Revisionsudvalget henstiller til, at man politisk foretager tilbundsgående overvejelser, herunder økonomiske analyser over, hvorledes man vil gøre noget ved det voksende problem, som vakantudgifterne udgør for Hjemmestyret, samt at man politisk genvurderer spørgsmål omkring boligkategorier, retten til bolig og andre boligpolitiske problemstillinger som implicerer fordeling af boliger. I de politiske genvurderinger bør der ske tilbundsgående analyse af såvel de kortsigtede som de langsigtede økonomiske konsekvenser af følgerne af en given boligpolitik.

Vakantudgifterne udgør et alvorligt økonomisk og strukturmæssigt problem for Grønland, såvel for institutionerne som for arbejdsmarkedet. Da man er bundet af Budgetloven, kan en arbejdsgiver let komme i den situation, at man ikke har råd til at ansætte en medarbejder alene på grund af de vakantudgifter, der er forbundet hermed.

Revisionsudvalget finder endvidere, at man bør overveje det betimelige i, at det er op til den enkelte arbejdsgiver, at afgøre om der følger personalebolig med ansættelser. De nuværende regler giver den enkelte arbejdsgiver ret til at tildele alle sine ansatte personaleboliger, hvilket med den betrængte boligsituation, særligt i større byer i Grønland, påfører Hjemmestyret enorme driftsudgifter. Dertil kommer eksempelvis, at en arbejdsgiver med 19 ubrugte bolignumre har et betydeligt større økonomisk råderum med henblik på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer, end en arbejdsgiver med 0 ubrugte bolignumre. Enkelte arbejdsgivere har ligefrem en negativ beholdning af bolignumre, hvilket i realiteten vil sige, at de er tildelt flere personaleboliger end deres bolignummerantal berettiger dem til. Revisionsudvalget skal henstille til, at fordelingsnøglen for tildeling af bolignumre tillige indgår i ovennævnte overvejelser, idet Udvalget finder, at man bør overveje det rimelige i, at kriterier som historik og kutyme, samt praksis fra tiden hvor staten ved Rigsombudsmanden administrerede området, indgår i vurderingen af fordelingen af bolignumre. Dette ønskes af hensyn til de vidtrækkende økonomiske konsekvenser ovennævnte kriterier har for såvel den enkelte arbejdsgiver som for Grønlands Hjemmestyre som helhed.

Revisionsudvalget finder det påkrævet, at alternativer der medfører ændringer af de nuværende økonomiske omkostninger, nøje overvejes politisk med henblik på en minimering af disse omkostninger, herunder at der foretages en vurdering af, hvorledes Hjemmestyret kan minimere omkostningerne til vakantudgifter gennem en prioritering af, hvad man er villig til at betale for vakantindkvartering, kontra hvad man er villig til at betale for at løse det store problem, som vakantudgifter udgør.

3.3.1. Underforbrug på diverse konti under aktivitetsområde 30
Revisionsudvalget har konstateret underforbrug på følgende konti vedrørende bevillinger til forebyggende indsats til børn og unge:
30.14.14 Forebyggende oplysningsvirksomhed
Bevilling: 1,998 mio. kr.
Forbrug: 1,342 mio. kr.
Forbrug i %: 67 %
Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Det anføres i de regnskabsmæssige forklaringer for kontoen, at mindreforbruget forklares med manglende personaleressourcer. Skal Revisionsudvalget forstå dette således, at man har prioriteret andre arbejdsopgaver internt i direktoratet end at varetage forvaltningen og administrationen af den pågældende konto?

Eller skal Revisionsudvalget forstå det således, at direktoratet for Sociale Anliggender generelt ikke har tilstrækkeligt med personale til at løfte de arbejdsopgaver, der følger af de afsatte bevillinger?

Hvad har direktoratet konkret foretaget sig for at skabe kendskab til kontoen for potentielle ansøgere, og brugere af bevillingen?

Besvarelse fra DSA:

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds sociale afdeling administrer normalt denne hovedkonto, afdelingen har i længere perioder i 2001 været underbemandet, hvorfor det har været nødvendigt at prioritere de arbejdsopgaver afdelingen har. Ligeledes er der sket en Landsstyrerokade således at man har været nødsaget til at bruge mange ressourcer på at få det nye Landsstyremedlem ind i direktoratets arbejdsopgaver og løbende sager. Denne prioritering har også været medvirkende til en nedprioritering omkring arbejdet for nærværende hovedkonto.

Flere af aktiviteterne under nærværende hovedkonto arrangeres af eksterne enheder, såsom kommuner og foreninger, dette primært omkring Handicapugen, der afsættes årligt 250.000 kr. til handicap ugen, i 2001 er der forbrugt omkring 50.000 af det afsatte. Dette selv om der forud for handicap ugens gennemførelse er sket rundskrivning til kommuner og foreninger på området.

Direktoratet har ved hvert møde med de enkelte kommuner gjort opmærksom på kontoen eksistens samt mulighederne for kontoens anvendelse, men modtager ikke ansøgninger nok til at kunne forbruge hele bevillingen. Det er vidt forskellige aktiviteter fra år til år som opnår tilskud fra nærværende hovedkonto.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget har noteret sig forklaringen om, at hovedkontoens underforbrug tager afsæt i en nedprioritering i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og skal opfordre til, at direktoratet til stadighed har en bemanding, der afspejler de politiske målsætninger. Revisionsudvalget antager, at Landsstyreområdet har orienteret Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om nedprioriteringen.
30.14.17 Krisehjælp og kriseberedskab.
Bevilling: 450.000 kr.
Forbrug: 185.000 kr.
Forbrug i %: 41 %
Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Revisionsudvalget kan forstå på de regnskabsmæssige forklaringer, at direktoratet ikke har modtaget henvendelser i større omfang omkring tilfælde af mord, selvmord, ulykker og katastrofer, hvorefter bevillingen ikke er tilnærmelsesvist forbrugt.

Hvad har direktoratet konkret foretaget sig for at skabe kendskab til kontoen for potentielle ansøgere, det vil sige kommuner, foreninger, netværk og lignende?

Besvarelse fra DSA:

Direktoratet har et tæt samarbejde med de enkelte kommuners forebyggelsesmedarbejdere, som er bekendt med hovedkontoens eksistens og anvendelse, ligeledes er et tidligere rejsehold i dag fordelt rundt i landet som er bekendt med kontoens eksistens og anvendelse.

Direktoratet er ikke bekendt med hændelser i 2001 af alvorlig karakter, der ikke er sket henvendelse om til direktoratet med krisehjælp for øje. Alle henvendelser behandles seriøst, hvor en eventuel indsats forud for aktivering bliver vurderet.

Direktoratet er glad for at der ikke er flere alvorlige hændelser i samfundet der har krævet en indsats med baggrund i nærværende bevilling.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget har noteret sig, at direktoratet har et tæt samarbejde med kommunernes forebyggelsesmedarbejdere, og skal opfordre til, at der til stadighed arbejdes for at skabe et øget kendskab til mulighederne for at opnå økonomisk bistand fra kontoen i forbindelse med eksempelvis mord, selvmord, alvorlige ulykker og katastrofer.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg til, at være opmærksomme på, hvorvidt kontoens eksistens er almindelig kendt i Grønland.
30.14.19 Kurser om hjælp til børn og unge samt barnets rettigheder.
Bevilling: 800.000 kr.
Forbrug: 550.000 kr.
Forbrug i %: 69 %
Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvorfor har kurserne ikke været tilrettelagt i så god tid, at alle kurserne realistisk set kunne være gennemført i 2001?

Besvarelse fra DSA:

Aktiviteterne omkring nærværende hovedkonto har været igangsat meget sent på året på grund af manglende personaleressourcer i direktoratets socialafdeling og regionalkontorer, derfor har de planlagte kurser ikke haft en omfang som tiltænkt, men er gennemført i mindre målestok.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget har noteret sig forklaringen om, at hovedkontoens underforbrug tager afsæt i en nedprioritering i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og skal opfordre til, at direktoratet til stadighed har en bemanding, der afspejler de politiske målsætninger. Revisionsudvalget antager, at Landsstyreområdet har orienteret Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg om den skete nedprioritering.
30.14.22 Opkvalificering af socialrådgivning og familiebehandling.
Bevilling: 700.000 kr.
Forbrug: 596.000 kr.
Forbrug i %: 85 %
Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvad har direktoratet gjort, og hvilke tiltag har direktoratet gennemført for at mønstre egnede supervisorer?

Besvarelse fra DSA:

At gennemføre uddannelse af personer til supervisering er en længere proces der ikke gennem et enkelt år kan gennemføres, derfor er der i planlægningen ikke taget højde for uddannelse af egnede supervisorer. Det kan i øvrigt til orientering meldes, at alle deltagere mellem modulerne selv får supervisering, som gennemføres fra direktoratet. Opkvalificeringen har endnu ikke fået et fast koncept. Revisionsudvalgets udmelding om mønstring af egnede supervisorer er taget til efterretning.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at konceptet ikke er endelig på plads, og skal opfordre til at dette forhold bringes i orden.
30.14.23 Opkvalificering af socialrådgivning samt behandling af misbrugte.
Bevilling: 900.000 kr.
Forbrug: 387.000 kr.
Forbrug i %: 43 %
Spørgsmål fra Revisionsudvalget til DSA:

Hvad har direktoratet gjort, og hvilke tiltag har direktoratet gennemført for at mønstre egnede supervisorer, herunder at ansætte personale til at varetage pasning af børnetelefonen?

Besvarelse fra DSA:

Der henvises til ovennævnte besvarelse omkring supervisorer. Pasning af børnetelefonen har været revideret, således der i dag er en fast stab af lønnede "frivillige" der tager sig af børnetelefonen. Den øvrige del af opkvalificeringen har endnu ikke fået et fast koncept.

Revisionsudvalgets bemærkninger til DSA’s besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at konceptet ikke er endelig på plads, og skal opfordre til, at dette forhold bringes i orden.

Revisionsudvalget skal generelt påpege, at det er en forudsætning for en given bevilling, at det ressortansvarlige Landsstyreområde tilsikrer, at de planlagte aktiviteter gennemføres som politisk bestemt. I den forbindelse forventes det ressortansvarlige Landsstyreområde at være i stand til at løfte de pålagte opgaver, dette være sig både på det faglige-, personalemæssige-, organisatoriske- og planlægningsmæssige niveau.
30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse.
Bevilling: 2.500.000 kr.
Forbrug: 798.000 kr.
Forbrug i %: 32 %
Revisionsudvalget bemærker, at der i tekstanmærkningen til nærværende hovedkonto er anført: "Landsstyret bemyndiges til, efter ansøgning til Landstingets Finansudvalg, at disponere bevillingen".

I bemærkningerne til tekstanmærkningen har Finansudvalget anført "Finansudvalget forventer, at styrings- og referenceforhold vedrørende sæsonledighedsbekæmpelsen er afklaret forinden der fremsendes en konkret ansøgning, og at disse klart fremgår af ansøgningen.

Finansudvalget tager det for givet, at en sådan ansøgning beror på en samlet, målrettet handlingsplan for området, som er koordineret med det nuværende system. Tillige forudsættes det, at der af ansøgningen fremgår udspecificerede budgetter samt aktivitetstal for de påtænkte aktiviteter."

Ved ansøgning af 6. februar 2001 søgte Landsstyret Finansudvalget om frigivelse af hele den oprindelige bevilling på 6 mio. kr.

Finansudvalget gennemførte den 12. februar 2001 et samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Udkommet af samråd blev, at Finansudvalget ikke kunne imødekomme ansøgningen med henvisning til, at bemærkningerne til tekstanmærkningen ikke var blevet fulgt.

Den 20. april 2001 fremsendte Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked en ny ansøgning på 1,875 mio. kr. til Finansudvalget. Finansudvalget imødekom den 30. april denne ansøgning.

Revisionsudvalgets bemærkninger til mindreforbruget på hovedkonto 30.16.21:

Revisionsudvalget har noteret sig, at det af Forslag til Landstingstillægbevillingslov 2001 fremgår, at de af kommunerne opførte kursusønsker i hovedsagen skulle være afviklet med start i april 2001. Af de regnskabsmæssige forklaringer til hovedkontoen fremgår det, at mange kommuner opgav at gennemføre planlagte kurser grundet den sene adgang til bevillingen.

Revisionsudvalget finder det kritisabelt, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, ikke ved ansøgningen den 6. februar 2001 levede op til bemærkningerne til tekstanmærkningerne, således at de planlagte kurser kunne være gennemført i overensstemmelse med kommunernes oprindelige tidsplaner.

3.4.1. Den særlige Hjælpefond.
Finansudvalget godkendte den 20. december 2001 en rokering af midler, således at bevillingen på hovedkonto 50.01.04, Den særlige Hjælpefond, blev forhøjet med 3 mio. kr., samtidig med at bevillingen på hovedkonto 50.95.09, Great Greenland, blev nedsat med 3 mio. kr.

Finansudvalgets afgørelse:

Finansudvalget anførte i sin afgørelse den 20. december 2001:

"Et enigt Finansudvalg godkender rokeringen og overlader det til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder at administrere midlerne i henhold til principperne i Den særlige Hjælpefond.

Udvalget bemærker, at Landsstyret har fremsat ansøgningen på baggrund af henvendelsen fra KNAPK, og at KNAPK præciserer, at henvendelsen er sket på baggrund af de særlige forhold for erhvervsfangere og ikke erhvervsfiskere".

Revisionsudvalget har i forbindelse med denne sag adspurgt Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder om følgende:

Revisionsudvalgets spørgsmål til Landsstyremedlemmet:

Hvilke principper har været anvendt i fordelingen af midlerne i Den særlige Hjælpefond?

Landsstyremedlemmets besvarelse:

Fordelingen af de på finansloven for 2001 oprindeligt afsatte midler under hovedkonto 50.01.04 er i henhold til budgetbidraget til kontoen foretaget efter tilsvarende principper, som indtil udgangen af 1998 har været anvendt af Den særlige Hjælpefond.

For så vidt angår tillægsbevillingen som Finansudvalget godkendte den 20. december 2001, er fordelingen foretaget i henhold til budgetforudsætningerne i budgetbidraget til bevillingen. Til uddybning af baggrunden for Landsstyrets beslutning om at søge Finansudvalget om den ekstraordinære bevilling henvises til vedlagte kopi af Landsstyreoplæg af 14. december 2001.

Der er således anvendt forskellige principper for henholdsvis den oprindelige bevilling på kontoen og tillægsbevillingen. Men tildelingerne fra Den særlige Hjælpefond er i alle tilfælde sket i henhold til principperne, som gælder for Den særlige Hjælpefond, idet de, der har modtaget støtte, har været ramt af en generel indtægtsnedgang som følge af klimatiske eller andre årsager.

Revisionsudvalgets spørgsmål til Landsstyremedlemmet:

Er der foretaget en individuel vurdering af økonomiske behov forud for tildeling?

Landsstyremedlemmets besvarelse:

Der er ikke foretaget en individuel vurdering af det økonomiske behov forud for tildeling af midlerne givet i henhold til tillægsbevillingen. Dette er i overensstemmelse med bevillingsforudsætninger og budgetbidraget, som må siges at være godkendt af Finansudvalget i den forelagte form og i øvrigt efterfølgende godkendt i samme form af Landstinget i forbindelse med godkendelse af TB 2001 på Landstingets forårssamling 2002.

Om baggrunden for den valgte fremgangsmåde for fordelingen af tillægsbevillingen henvises til afsnit III Tilskudsprincipper i Landsstyreoplæg af 14. december 2001.

Revisionsudvalgets bemærkning til Landsstyremedlemmets besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at det af bevillingsforudsætningerne i afgørelsen fra Finansudvalget af 20. december 2001, som var de gældende regler på disponeringstidspunktet, ikke fremgår, at der måtte fraviges fra kravet om en individuel vurdering.

Revisionsudvalgets spørgsmål til Landsstyremedlemmet:

På hvilken vis har man fra direktoratets side sikret sig, at kun erhvervsfangere og ikke erhvervsfiskere er kommet i betragtning ved uddelingen af midlerne?

Landsstyremedlemmets besvarelse:

Denne problematik er der redegjort for i ovennævnte redegørelse af 14. januar 2002 til Finansudvalget, ligesom problematikken er omtalt i Landsstyreoplægget af 14. december 2001.

I begge tilfælde er der beskrevet en særlig vanskelighed i en adskillelse af erhvervsfiskere og erhvervsfangere i Upernavik.

Men direktoratet har valgt at betragte alle med et gyldigt erhvervsjagtbevis som erhvervsfangere, og har ikke haft mulighed for, indenfor den korte tidsfrist fra beslutningen er truffet i Landsstyret, til udbetaling finder sted, at udsondre eventuelle erhvervsfangere, som også er fiskere.

Revisionsudvalgets bemærkning til Landsstyremedlemmets besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at Landsstyremedlemmet ikke har sondret imellem erhvervsfiskere og erhvervsfangere som forudsat af Finansudvalget i afgørelsen den 20. december 2001.

Revisionsudvalgets spørgsmål til Landsstyremedlemmet:

Har der været stillet geografiske krav i forbindelse med uddelingen?

Landsstyremedlemmets besvarelse:

Der har ikke været stillet andre geografiske krav i forbindelse med uddeling af bevillingen, end de der fremgår af budgetforudsætningerne for bevillingen.

Revisionsudvalgets bemærkning til Landsstyremedlemmets besvarelse:

Revisionsudvalget bemærker, at der ikke i retningslinierne for Den særlige Hjælpefond er nogle geografiske betingelser for at modtage hjælp, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne. I og med at der ikke er foretaget en individuel vurdering før uddelingen af midlerne, har man reelt afskåret fangere fra andre kommuner end Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Upernavik og Qaanaaq fra at komme i betragtning i forbindelse med uddelingen af midler fra Den særlige Hjælpefond i december 2001.

Revisionsudvalgets spørgsmål til Landsstyremedlemmet:

Hvorledes er de geografiske krav fra budgetforudsætningerne forenelige med principperne i Den særlige Hjælpefond? Der ønskes medsendt dokumentation på dette, i form af de på daværende tidspunkt gældende principper for Den særlige Hjælpefond.

Landsstyremedlemmets besvarelse:

Som nævnt ovenfor, og i overensstemmelse med budgetforudsætningerne, er tillægsbevillingen fordelt efter andre principper, end de der er anvendt ved den oprindelige bevilling. Der er således for den oprindelige bevilling tale om behandling af konkrete individuelle ansøgninger, medens tillægsbevillingen er fordelt efter generelle kriterier og uden forudgående konkrete individuelle ansøgninger fra hver enkelt tilskudsmodtager.

Denne forskel er forudsat ved tillægsbevillingen jf. budgetbidraget i forslaget til Landstingstillægbevillingslov 2001.

Revisionsudvalgets bemærkninger til Landsstyremedlemmets besvarelse:

Revisionsudvalget har indhentet vedtægter og retningslinier for Den særlige Hjælpefond, der henvises til bilag 7 og bilag 8.

Revisionsudvalget bemærker, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder i sin redegørelse til Finansudvalget af 14. januar 2002 har lagt vægt på følgende kriterier:
  • Kun fangere i Qaanaaq, Upernavik, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq er kommet i betragtning,
  • At tildelingen af midler fra Den særlige Hjælpefond skulle finde sted før jul
  • At Landsstyremedlemmet har taget udgangspunkt i personer med gyldigt erhvervsjagtbevis i december måned.
Redegørelsen af 14. januar 2002 vedlægges som bilag 9.

Efter en gennemgang af vedtægterne for Den særlige Hjælpefond kan Revisionsudvalget konstatere, at vedtægterne tilsiger, at fonden har til formål, at dække tab og omkostninger for fangere, fiskere, fåre- og rensdyrholdere som følge af klimatisk betingede vanskeligheder, sygdom eller andre erhvervsmæssige vanskeligheder, som har en sådan karakter, at de forhindrer den pågældendes muligheder for fortsat at drive erhvervet.

Det fremgår af § 8. i fondens vedtægter, at fondens midler uddeles på grundlag af individuelle ansøgninger. Af ansøgningen skal fremgå karakteren af den pågældendes erhvervsmæssige vanskeligheder, og størrelsen af tab og omkostninger i forbindelse hermed, ledsaget af nødvendige dokumentationer og specifikationer.

Det fremgår endvidere af retningslinierne gældende fra 1. januar 1989 for Den særlige Hjælpefond, at der stilles følgende krav til ansøgeren:
  1. Fiskeri, fangst, fåre- eller rensdyrhold skal være hovederhvervet.
  2. Andre muligheder for støtte skal være undersøgt inden ansøgeren kan komme i betragtning.
  3. Ansøgerens skatteforhold for året før ansøgningen skal være oplyst.
  4. Ansøgningen skal indsendes gennem kommunens erhvervskonsulent eller den berørte konsulent for erhvervet.
  5. Organisationens udtalelse skal følge med ansøgningen, eller det skal tilkendegives, at ansøgeren ikke ønsker dette.
På baggrund Landsstyremedlemmets redegørelse af 14. januar 2002 og besvarelsen af de stillede spørgsmål finder Revisionsudvalget
  • At der ikke er fremlagt dokumentation for, at de der har fået del i midlerne ville være forhindret i fortsat at udøve erhvervet uden tildelingen i december 2001.
  • At der ikke er benyttet individuelle ansøgninger i forbindelse med uddelingen af midler fra Den særlige Hjælpefond i december 2001.
  • At det ikke er dokumenteret, at andre muligheder for støtte har været undersøgt for de, der er tildelt midler fra Den særlige Hjælpefond i december 2001.
  • At det ikke er dokumenteret, at skatteforhold er blevet oplyst, for de der er tildelt midler fra Den særlige Hjælpefond i december 2001.
Revisionsudvalget må på baggrund af de oplysninger Udvalget har modtaget fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, sammenholdt med de opstillede betingelser i Finansudvalgets afgørelse af 20. december 2001 konstatere, at Landsstyremedlemmet ikke har fulgt principperne i Den særlige Hjælpefond i forbindelse med tildelingen af midlerne fra Den særlige Hjælpefond. Revisionsudvalget finder det yderst kritisabelt, at tildelingen af midler i december 2001 ikke har fulgt de af Finansudvalgets opstillede bevillingsforudsætninger af 20. december 2001. Revisionsudvalget bemærker afslutningsvis, at det ikke forekommer at være et sagligt kriterium, at tildeling af midler partout skulle finde sted inden Julen 2001.

3.5.1 Anvendelse og administration af AEB-midler
Revisionsudvalget anmodede i efteråret 2001 ekstern revision om, at udarbejde et notat omkring om anvendelsen og administrationen af AEB-midler. Notatet fra ekstern revision er vedlagt som bilag 10. Ekstern revision konkluderer følgende:

Ekstern revision:

Det er vor vurdering, at registreringssystemer og forretningsgange for opkrævningen af AEB-midler i Skattedirektoratet sikrer korrekt opkrævning af AEB-midler.

Derimod er det vurdering, at de i KIIIP etablerede forretningsgange og interne kontroller til sikring af, at AEB-midlerne administreres og anvendes korrekt ikke fungerer tilfredsstillende. Der bliver efter vor opfattelse, ikke løbende ført et tilstrækkeligt tilsyn med, og opfølgning på anvendelsen af AEB-midler.

Det er endvidere vor opfattelse, at administrationen af AEB-midler ikke har fungeret fuldt tilfredsstillende på alle institutioner i 1999 og 2000. Flere institutioner mangler således, at føre separate kursusregnskaber for de afholdte kurser, ligesom bogføringen for de afholdte kurser ikke er sket rettidigt.

Vi finder dog anledning til at fremhæve, at de stikprøvevis udvalgte kurser alle opfylder betingelserne om tilskud fra AEB-midlerne.

Der er behov for, at der fra centralt hold udarbejdes en forretningsgang for området, idet administrationerne på institutionerne efterlyser klarere retningslinier for, hvorledes området skal administreres. Der savnes eksempelvis rapporteringsfrister, kontering samt satser mv. En centralt udarbejdet forretningsgang vil endvidere kunne medvirke til en ensretning i udformningen af de kursusregnskaber, der er nødvendig for, at KIIIP kan føre det overordnede tilsyn med AEB-midlerne og deres anvendelse.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:

Foranlediget af Landstingets revision har KIIIP indtil videre iværksat følgende opstramning af administrationen:

En detaljeret vejledning om administrationen af AEB-midlerne er i februar 2002 udsendt til institutionerne.

En blanket til brug for såvel budgettering som regnskab for de enkelte kurser er udarbejdet og udsendt til institutionerne, ligeledes i februar 2002.

Endvidere agter KIIIP at følge revisionsrapportens anbefaling om stikprøvevis gennemgang af underliggende dokumentationsmateriale på institutionerne.

Revisionsudvalget:

Revisionsudvalget bemærker, at de i KIIIP etablerede forretningsgange og interne kontroller til sikring af, at AEB-midlerne administreres og anvendes korrekt, ikke fungerer tilfredsstillende.

Endvidere mangler flere institutioner at føre separate kursusregnskaber for de afholdte kurser, ligesom bogføringen for de afholdte kurser ikke er sket rettidigt.

Revisionsudvalget har taget Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke’s tiltag til forbedringer til efterretning