Indsigt: Nøglen til frihed

Nøglen til frihed

Men vi står også midt i en lovende udvikling, der i bedste fald kan gøre landet økonomisk selvbærende og måske endda med tiden få en afgørende positiv indflydelse både i forhold til den økonomiske krise og de klimaproblemer, som også Danmark, ligesom vi og resten af verden er ramt af.
Lars-Emil Johansens tale ved folketingets 1. behandling af forslag til lov om Selvstyre i Grønland.

Fredag d. 13. marts 2009
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Rigsfællesskabet, Selvstyre.

Da jeg i 2001 igen blev valgt til dette Ting, valgte jeg at kalde min første tale herinde for ”Kærlighed og Selvstændighed”.

Det er store ord, og derfor er det også en særlig glæde at kunne stå her i dag og være med til at sikre, at begge ord fremover får en helt anderledes positiv mulighed for at vokse imellem vores lande, vores kulturer og vores folk.

For den lov vi behandler i dag, er ikke bare et nyt system for hvordan en række praktiske forhold mellem vores lovgivere og politiske udøvere fremover skal reguleres. Det er heller ikke kun et nyt system for hvordan vi fremover anerkendes i internationale sammenhænge eller hvordan de økonomiske muligheder, der måtte opstå i vores område skal forvaltes og fordeles.

Den lov, vi har foran os i dag, er langt større end blot det.
Den er selve nøglen til friheden, frihed for Grønland og for det grønlandske folk .

Med denne lov lægger vi den koloniale fortid endeligt bag os.

Værdien af den handling kan simpelthen ikke vurderes højt nok.

Det har været en lang vej, at nå hertil. Vi står foran et afgørende nyt skridt i den historie som gennem århundreder har bundet vore to lande og to folk sammen. Et skridt hvor den helt nye og afgørende dimension er, at det bygger på frivillighed.

Derfor tøver jeg ikke et øjeblik med at kalde den aftale, som nu ligger som lovforslag, som nøglen til frihed. Både for os og for Jer.

Men friheden kommer ikke af sig selv og loven her er heller ikke alene noget tryllemiddel for Grønlands fremtid.

For vores land står på flere måder midt i en brydningstid.

Mens vi er ved at tage det næste skridt i vores politiske udvikling hen imod selvstændighed, står vi fortsat svagt økonomisk, og vi er i dag fortsat afhængige af overførsler fra Danmark.

Men vi står også midt i en lovende udvikling, der i bedste fald kan gøre landet økonomisk selvbærende og måske endda med tiden få en afgørende positiv indflydelse både i forhold til den økonomiske krise og de klimaproblemer, som også Danmark, ligesom vi og resten af verden er ramt af.

Mens vi venter på det, er der ingen grund til at skjule, at vores land fortsat står i alvorlige problemer, og at der også hos os er børn, der som følge heraf er omsorgssvigtede og i alt for høj grad overladt til sig selv.

Efter min mening skyldes de allerfleste sociale problemer det alt for store alkohol- og hashmisbrug.

Og selvom alkoholindtag pr individ i Grønland i dag er i underkanten af det gennemsnitlige danske forbrug, og selvom hashens udbredelse formentlig fortsat er markant under tilsvarende hashniveau i Danmark, er de negative virkninger langt større hjemme end her.

For mens europæere, herunder danskere, har brugt de nævnte rusgifte i adskillige hundrede år, så er det ikke længere siden end 50 år, at alkoholen blev tilgængelig for menigmand i Grønland. Hashens indtog i Grønland er af endnu nyere dato, men ikke mindre skadelig.

Grønland har derfor fortsat store sociale problemer, og der skal ikke herske den mindste tvivl om, at der fortsat skal arbejdes intenst for at løse disse, såvel på den korte bane som på længere sigt.

Måske kan vi bygge dette arbejde på to af de områder, hvor Danmarks 250 årige styring af Grønland faktisk har medført rigtig gode resultater:

De store investeringer og den enorme indsats der gennem årene har været gjort for at etablere et grønlandsk sundhedsvæsen og skabe bedre boliger i landet, har forbedret det grønlandske folks sundhedstilstand markant.

Tilsvarende har stor indsats inden for kirken kristnet det grønlandske folk i en grad, der vil gøre enhver dansk biskop misundelig.

Åndelige værdier og en sund livskvalitet udgør i dag en betydningsfuld ballast som modstykke til de ofte barske realiteter, som vi grønlændere lever under i dagligdagen, og jeg tror netop de værdier kan være et vigtigt redskab i arbejdet med at genoprette landet i selvstændighedens lys.

Nu er tiden inde til at realisere en ny virkelighed, både internt i Grønland og i forholdet mellem Grønland og Danmark. Til, at vi udvikler Selvstyret, og lægger langsigtede strategier for, hvordan vi selv vil videreføre den viden og den arv Grønlands 30 årige hjemmestyre har efterladt.

Desværre glemmes det ofte i debatten om vores udvikling, at al forandring tager tid. Danmark brugte 250 år for at bekæmpe diverse folkesygdomme og for at kristne folket. Hjemmestyret har hidtil brugt 30 år for at bekæmpe de negative sider af denne udvikling og for at fremme uddannelse, arbejdsmoral og selvværd.

Så udvikling koster tid. Men netop derfor er det også glædeligt, at konstatere, at de gode resultater inden for den moderne grønlandske samfundsstruktur er lige frem proportionale med væksten i den grønlandske selvbestemmelse.

Derfor er det også med sindsro, at jeg i dag kan anbefale det danske folketing at støtte det foreliggende selvstyrelovforslag for Grønland.

Forslaget er udformet i en paritetisk sammensat dansk/grønlandsk kommission. Her har alle ansvarlige partier på begge sider af Atlanterhavet godkendt forslaget, og det samme har regeringerne i både Grønland og Danmark.

76 % af vælgerne har godkendt forslaget, da det var til folkeafstemning i Grønland den 25. november 2008. Grønlands Landsting har efterfølgende godkendt forslaget enstemmigt.

For mig er der kun tilbage at sige en stor tak til de ansvarlige danske partier og til regeringen med statsministeren og udenrigsministeren i spidsen.

Tak for anerkendelsen af det grønlandske folk.

Tak for anerkendelsen af vort sprog.

Tak for ejendomsretten til vore egne resourcer.

Tak for anerkendelsen af vores ret til selvstændighed.

Tak for det økonomiske sikkerhedsnet, som vi har så stærkt brug for mens vi bygger vores egen økonomi op.

Jeg har gennem mange års kampe nået dertil, at jeg blev en del af den proces, der endegyldigt lagde nøglen til fuld selvstændighed for mit land i hænderne på mit eget folk.

Min største politiske drøm kan nu blive til virkelighed.

På den baggrund har jeg lyst til at sige til mine unge landsmænd: Værs’god, her har I nøglen til friheden og ansvaret. Husk nu, at i kampen for en bedre fremtid må I aldrig tabe kærligheden indbyrdes, og husk på kærligheden mellem det danske og det grønlandske folk.

Uden kærlighed – ingen selvstændighed.
Uden selvstændighed – ingen kærlighed.