Indsigt: Frihed og Fællesskab

Frihed og Fællesskab

Men af endnu større værdi har Thulebasen været for Danmarks forhold til USA og den militære tryghed, som Danmark derigennem har kunnet værne sig under - helt frem til missilskjoldet.

Tilbage står befolkningen i Thuleområdet og betaler prisen, sammen med de danske arbejdere, der var så uheldige at være på basen i januar 1968, da denne "sikkerhedspolitik" gik galt på værst tænkelig måde - atomart og radioaktivt.

Mandag d. 20. april 2009
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Eu, Rigsfællesskabet, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
Fællesskabet mellem vores to nationer skal bestå.
Klima og erhverv hænger sammen.
Men lad mig slutte positivt.


Indlæg i forbindelse med debatten om Statsminister Lars Løkke Rasmussens særlige redegørelse i Folketinget den 14. april 2009 .

© an

Velkommen til vores nye statsminister, som vi fra Nordatlanten nærer særlige forhåbninger til.

Ikke så meget på grund af statsministerens valg af politiske partnere, som på grund af hans valg af privat partner.

Vi er overbeviste om, at det tegner godt for det fremtidige samarbejde.

Det samme er vi på grund af den korte, men helt klare udmelding i statsministerens redegørelse, som omhandlede Grønland, nemlig:

"Vi skal have vedtaget lovgivningen om Grønlands selvstyre."

Hermed fortsætter den politik, som statsministerens forgænger fastlagde med nedsættelsen af en Selvstyrekommission og med sit klare krav om, at fremtidens grundlag for forholdet mellem Grønland og Danmark skulle hvile på Folkeretten.

Jeg vil ikke undlade at understrege - med den nye statsministers egne ord – at, med den nye selvstyrelov for Grønland er der endelig "bygget bro mellem frihed og fællesskab" mellem Grønland og Danmark.

At begge parter også i den sammenhæng får både "dynamik og tryghed retur", er der ingen tvivl om.

Fællesskabet mellem vores to nationer skal bestå.
Men det skal udvikles på baggrund af frivillighed og fælles forståelse.

Forståelse for hinandens forskelligheder - kulturelt og samfundsmæssigt - og forståelse for, at Grønland nu uafviseligt er på vej mod selvstændighed - mod en selvstændig nationsdannelse.

Selvstyreloven er et fremragende fundament for et sådant fremtidigt fællesskab mellem Grønland og Danmark.

Statsministeren nævner senere i sin tale regeringens ønske om at styrke det internationale samfund, først og fremmest FN.

Det bringer mig til at opfordre statsministeren til hurtigst muligt efter selvstyrelovens endelige vedtagelse, at sørge for, at Grønland formelt bliver optaget i FN’s system som et selvstændigt folk i henhold til Folkeretten.

Det er en sag, der skal ske i selve FN’s øverste regi, på regeringsplan, og gerne sammen med det nye udenrigsansvarlige medlem i det kommende Landsstyre.

Statsministerens helt store tema handler om, hvordan Danmark skal komme bedst gennem den nuværende økonomiske krise.

Jeg forstår i denne sammenhæng begrebet Danmark som hele Rigsfællesskabet.

Vore økonomier er i dag så integrerede, at de heller ikke kan skilles ad i den foreliggende situation.

De banksikrings-pakker, som indtil nu er sat i værk, gælder da heldigvis også for de grønlandske banker, og jeg håber fremtidige indgreb ligeledes kan have positiv afsmitning på vores økonomiske udfoldelsesmuligheder.

Ligesom Danmark nu skal tage finanskrisen, som en udfordring, forholder Grønland sig også til dette globale fænomen, for også vi i Grønland mærker nu krisen.

Dét gør, at vi må grave dybere ned i de ressourcer, vi allerede har, og være innovative på en ansvarlig måde.

En af formerne for dette er, at vi udvider brugen af vandkraft og anden alternativ, forureningsfri energi så meget som muligt.

Men samtidig er det klart, at hvis vi skal udvikle vores økonomiske muligheder til fremtidige erhvervsmæssige realiteter, er vi simpelthen nødt til at skaffe rum til et øget CO2-udslip i en overgangsperiode.

Det gælder specielt de nye muligheder, som er den positive side af de ellers negative klimaændringer, der rammer os hårdere end snart sagt alle andre.

Olie- og gasudvinding, mineralindustri, brug af nye fiskearter, aluminiumsproduktion og lignede vandkraftbaserede industriformer vil udgøre fremtidens krisesikring i Grønland.

Klima og erhverv hænger sammen.
Vi har brug for at dette bliver taget ind i den kommende klimaaftale som en del af hele Danmarks politik.

Klimaudfordringen lægger op til et fortsat fællesskab, ikke kun mellem Grønland og Danmark, men globalt.

Der er brug for en fælles forståelse for de enkelte nationers særlige behov, og særlige forhold.

Grønland har ikke fået tildelt nogen stor rolle i forbindelse med det kommende FN klimatopmøde som afholdes i København til december.

Men det er på tide, at Danmark ser Grønland som en lige medspiller, også på klimaområdet, uanset vi klart har forskellige tilgangsvinkler og behov, der må løses indenfor den fælles ramme, som Riget nu engang stadig udgør.

Også hvad angår udenrigs- og sikkerhedspolitikken udgør Riget en fælles ramme, hvor de løbende forhandlinger og de endelige beslutninger ligger i regeringens hænder.

I den sammenhæng hæftede jeg mig ved, at statsministeren understreger, at: "Danmarks sikkerhed varetages bedst gennem europæisk og transatlantisk samarbejde".

Det er jeg enig i, men jeg synes det er værd at understrege, at Danmarks pris for dette samarbejde gennem mange år i høj grad har været betalt ved hjælp af Grønland, og vel fortsat bliver det.

Danmarks position i Nato har alle dage været afhængig af "det grønlandske kort", som også har sparet Danmark milliarder i Nato-udgifter.

Men af endnu større værdi har Thulebasen været for Danmarks forhold til USA og den militære tryghed, som Danmark derigennem har kunnet værne sig under - helt frem til missilskjoldet.

Tilbage står befolkningen i Thuleområdet og betaler prisen, sammen med de danske arbejdere, der var så uheldige at være på basen i januar 1968, da denne "sikkerhedspolitik" gik galt på værst tænkelig måde - atomart og radioaktivt.

Det er mit håb, at den nye regering vil hjælpe med at få alle aspekter - og ikke mindst alle følgevirkninger - af den amerikanske brug af Thule-basen gennem tiderne kortlagt fuldstændig.

Det skylder vi de mennesker, der er blevet ramt, og de som fortsat udsættes for negative eftervirkninger, så de endelig kan få fuld vished om hvad det er, der truer deres liv og levned – og blive kompenseret herfor.

Jeg skal samtidig sætte mit håb til, at den forsvarsaftale, regeringen nu forhandler, ikke sænker sikkerheden, søredningstjenesten og fiskeriinspektionen omkring Grønland.

Lad mig også kort kommentere på statsministerens meget klare udmelding om Danmarks forhold til EU:

"Det europæiske samarbejde er i det hele taget den afgørende ramme for varetagelse af danske interesser i verden omkring os.", sagde statsministeren.

Det er jo store ord at lytte til, når man kommer fra den del af det danske rige, hvor der fanges sæler og hvaler ud fra helt de samme behov for at høste sine mulige ressourcer, som når EU slagter fængslede køer eller skyder sine vildsvin.

Vi udfører en helt igennem bæredygtig udnyttelse af vores naturgivne ressourcer i havet, men møder igen og igen et EU, der forsøger at kriminalisere vores erhverv, både i forhold til offentligheden og til verdensmarkedet.

Det er naturligvis fortsat "en afgørende ramme for varetagelsen af danske interesser i verden omkring os" - det er bare en helt igennem negativ ramme for os andre i Riget end Jer med marker og skove, og desuden er den saglig forkert - både hvad angår sæler og hvaler, bæredygtighed, frihandel, og liberal politik i det hele taget.

Jeg håber derfor også, at den nye regering vil fastholde den tidligere regerings faste krav om ret til bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer over alt i verden - på trods af EU’s pinlige forsøg på at føre moralpolitik på alle de dyre-områder, hvor EU ikke selv har noget i klemme.

Men lad mig slutte positivt.
For Selvstyreloven er stadig den mest progressive og lovende brobygning mellem Grønland og Danmark, der nogensinde er sket, og det er en bro, som statsministeriet er en af de absolut hovedansvarlige ingeniører på.

Det er derfor godt, at den nye statsminister straks starter med at slå fast, at den lov skal gennemføres nu.

Så vi i SIUMUT ser faktisk trygt frem til et samarbejde med statsministeren og hans regering - både i forhold til den kommende grønlandske selvstyreregering og i forhold til arbejdet her i Folketinget.

Kilde: Den nordatlantiske gruppe i Folketinget