Indsigt: Kærlighed og selvstændighed 2

Kærlighed og selvstændighed 2

De gode ligger i den materielle udvikling: stærkt forbedrede boligforhold, skoler og uddannelsesinstitutioner, uddannelser, sundhedsvæsen og sygdomsbekæmpelse med meget mere. De dårlige sider ytrer sig som den menneskelige pris, det grønlandske folk har betalt for denne udvikling: Identitetsproblemer, alkoholproblemer, hashmisbrug, kulturel selvmistillid, høje selvmordsrater og også meget andet.

Fredag d. 8. oktober 2010
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Folketinget.

Tale ved Folketingets åbning

Jeg skal undlade at kommentere det, statsministeren sagde om Grønland i sin åbningstale. For – som alle ved – herom sagde han ingenting.

For mig personligt ligner det næsten et tegn, at det første fund af olie i Grønland falder sammen med min sidste deltagelse i en åbningsdebat i dette Folketing. For med en fremtidig olieudvinding i sigte er også Grønlands økonomiske uafhængighed med ét slag rykket fra de berømte ti fugle på taget og ned til den ene i hånden. Og dermed vil målet med mit politiske arbejde være nået.

For mig har alt det politiske virke, jeg har haft, haft det klare mål, at gøre mit land uafhængigt. Politisk, økonomisk og mentalt.

For mig har det mål aldrig handlet om skabe modvilje mod Danmark. Men om at sikre værdighed for Grønland.
Det har alene handlet om at finde vejen til det grønlandske folks frigørelse fra en historisk situation, der havde låst os fast som et mindre værdigt element i et andet lands system. Politisk, økonomisk og mentalt.

En frigørelse, der er den afgørende faktor for, at mit land, mit folk og min kultur igen kan rejse sig i sin egen værdighed i det globale fællesskab af frie folk.

Da jeg startede mit politiske virke, syntes den dag at være meget fjern. På det tidspunkt havde Grønland end ikke opnået Hjemmestyre og var ”blot” en provins i det danske rige – en provins, der endog blev betragtet som tilbagestående og uoplyst i sammenligning med resten af riget.

En provins, hvor alle beslutninger – på trods af det såkaldte Landsråd – reelt blev truffet i København. Med Hjemmestyret blev den første trædesten lagt ud i den elv, vi grønlændere må passere, hvis vi skal over på selvstændighedens bred.

Med Selvstyret blev den anden trædesten lagt ud i elven. Nu trådte vi i Grønland endelig frem på den internationale scene som et ligeværdigt folk, med et anerkendt sprog og med en anerkendelse af at vort eget land – både over og under overfladen – var vores. Men først og fremmest overførte Selvstyret endegyldigt retten til at bestemme over vores egen fremtid.

Med Selvstyreloven blev det slået fast, at en grønlandsk beslutning om fuld selvstændighed fra nu af er Grønlands egen sag. Danmark har endegyldigt sluppet hånds- og halsretten over vort land. Vi fik med Selvstyret nøglen til vort eget liv og vort lands fremtid leveret tilbage til os selv.

Det var en stor og yderst rosværdig gestus af Danmark endegyldigt at afvikle sin kolonimagt status overfor Grønland på denne måde. Og det tjener dette Folketings medlemmer til den største ære, at de med et meget stort flertal stemte for Selvstyret i Grønland.

Historien vil fastholde denne beslutning som en af de klogeste politiske handlinger i det danske riges tid. Fordi den binder mere sammen end den splitter. Fordi den sikrer en fortsat sund og livgivende grobund for den kærlighed, der findes mellem vores folk. Fordi den afløser tvang med frivillighed.

Intet land er i dag uden forbindelser og samarbejdsrelationer til andre nationer. Og det bliver Grønland heller ikke i fremtiden.

Alle frie lande er i dag bundet sammen med andre lande i unioner, traktater, alliancer, handelsforbindelser, forsvarsaftaler, samarbejdsorganisationer og på mange andre måder.
Med resultatet af de igangværende olieboringer, kan den tid, hvor der findes olie og gas i Grønlands undergrund være lige om hjørnet.

Når det først sker, vil nedtrapningen af bloktilskuddet - som jeg betragter som noget af det vigtigste, der skal ske i fremtiden - langt om længe begynde at tage form.

Vi vil løfte foden fra den anden trædesten og bevæge os mod frihedens bred.

Nu er olien fundet og ufattelige mængder af mineraler dukker op for tiden frem fra de grønlandske fjelde. Det er som om, de blot har ventet på Selvstyret for at blive opdaget for alvor. Derfor er det så vigtigt, at Grønland og Danmark allerede nu begynder at overveje, hvilke relationer landene ønsker at have i forhold til hinanden, den dag Grønland bliver økonomisk uafhængig.

Jeg synes, at der ligger en utrolig vigtig opgave hos de nuværende politiske ledere i vore to lande til at være forberedt på en situation, hvor Danmark ikke længere kan gå ud fra som givet, at den danske grundlov vil være egnet til at regulere forholdet Grønland/Danmark.

Der er sket mange gode ting i vore landes næsten 300-årrige fælles historie. Men desværre også mange dårlige.

De gode ligger i den materielle udvikling: stærkt forbedrede boligforhold, skoler og uddannelsesinstitutioner, uddannelser, sundhedsvæsen og sygdomsbekæmpelse med meget mere.

De dårlige sider ytrer sig som den menneskelige pris, det grønlandske folk har betalt for denne udvikling: Identitetsproblemer, alkoholproblemer, hashmisbrug, kulturel selvmistillid, høje selvmordsrater og også meget andet.

Derfor består den første del af den opgave, det vil være, at tilvejebringe nye og ligeværdige relationer mellem Danmark og Grønland i fremtiden, i en mental afkolonisering hos det grønlandske folk.

Jeg vil derfor opfordre statsministeren til at tage initiativ til, at der nedsættes en paritetisk sammensat kommission, bestående af grønlandske og danske forskere og andre vise personer - der skal belyse alle fortielserne i vores hidtidige, fælles historie.

Det er på tide, at vi tør erkende de menneskelige omkostninger ved vores fælles fortid.

Hvis ikke vi erkender disse problemer, vil vi aldrig blive i stand til at komme videre som ligeværdige parter på en anstændig måde. Det vil derfor klæde den gamle kolonimagt, hvis det tog initiativ til en mental afkoloniseringskommission, så vi kan komme videre som venner.

Den anden og mere politisk betonede del af fremtidssikringen af vores fællesskab, består i at udforme rammerne for de kommende samarbejdsrelationer mellem Danmark og Grønland.

De nye samarbejdsformer, som gerne skal træde i kraft, den dag Grønland finder det rigtigst at udtræde af det hidtidige rigsfællesskab og skabe sin egen grundlov.

Jeg har – siden selvstyrekommissionens tid – gentagne gange påpeget en internationalt kendt og anerkendt samarbejdsform mellem tidligere kolonimagter og deres tidligere kolonier som en arbejdsmodel herfor.
Den ordning, der i FN-terminologi er kendt som en "free association".

Min opfordring lyder derfor til statsministeren: tag disse forslag op til næste Rigsmøde. Lad os sammen begynde at forberede fremtiden – allerede nu.

Lad os være fremsynede nok til at sikre, at alle de gode sider af det historiefællesskab, der er blevet vore to lande til dels, ikke dør sammen med de dårlige.

Lad os foretage den sidste mentale afkolonisering sammen – og sikre livsvilkårene for fremtidens kærlighed mellem vores frie folk.