Indsigt: Definitionen af tryghed

Definitionen af tryghed

Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp (…).

Lørdag d. 23. maj 2009
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Indholdsfortegnelse:
Tag over hovedet
Mad på bordet
Adgang til medicinsk behandling


Tryghed er blevet det store politiske valgtema. Der er altså en erkendelse af, at tingene kan gøres bedre for borgerne, og at der er brug for ændringer, selv fra de partier der har stået i spidsen for udviklingen i de sidste par år. I den forbindelse synes jeg, at det er interessant at tage udgangspunkt i menneskerettighedernes artikel 25 og sætte den i relation til vores hverdagsliv. Artikel 25 siger bl.a. ”Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp (…).

Tag over hovedet
Når man taler om tryghed er et af de mest grundlæggende menneskelige behov, behovet for et hjem. At være hjemløs eller truet på sit hjem er en umenneskelig stressfaktor. I Nuuk er der op til 30 års ventetid på en almennyttig bolig. Derfor er det helt uforståeligt, at Siumut taler om at bremse det offentlige boligbyggeri, netop med den begrundelse, at de hellere vil bruge pengene på at skabe mere tryghed. Med den indkomstfordeling der er i dagens Grønland og med den aktuelle finanskrise, er det svært at se, at mange flere familier får råd til at købe egen bolig i de kommende år. Problemet med manglende boliger vil dermed ikke forsvinde, men blot blive større, mens boligbyggeriet er sat i bero.

Mad på bordet
Et andet helt grundlæggende element ved tryghed er adgangen til mad. Sult udtærer kroppen og psyken. Netop derfor er det tragisk at så relativt mange grønlændere er bekendte med sulten i det daglige. Vel er vi blevet rigere i Grønland, men vi har desværre stadigt familier med meget ringe indkomst. Jeg er sådan set ligeglad med om en andel af sulten i Grønland er ”selvforskyldt” på grund af f.eks. alkoholproblemer. Alkoholikere er også mennesker, og deres børn bliver ikke mindre sultne fordi deres forældre ”selv er ude om det”. Det er for mig et meget mærkeligt menneskesyn at have. Der ligger et stort arbejde med at forhøje levestandarden i Grønland. Løsningen ligger ikke i et enkelt politisk område, men kræver samarbejde på tværs af politiske områder. Det handler bl.a. om socialpolitik, erhvervspolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik og boligpolitik. Der er behov for et stabilt landsstyre, der kan arbejde over tid for at komme ordentligt til bunds i denne problemstilling. Der er ikke kun ulykkeligt for vores samfund, jeg synes også at det er pinligt, at problemerne for samfundets allersvageste, herunder børn i udsatte eller fattige familier, ikke tages alvorligt.

Adgang til medicinsk behandling
Et tredje område der har stor betydning for et menneskes tryghed er adgangen til medicinsk behandling. Som mor er min største skræk, at der skal ske noget med mit barn. Tanken om at der ikke er hjælp at hente, er næsten lammende. Vi har i dag et sundhedsvæsen, der bløder. Der arbejder masser af gode folk i sundhedsvæsenet, der gør en stor indsats. Men alle har en grænse for hvor meget stress og hvor mange frustrationer, man kan rumme i sit arbejdsliv. Vi skal derfor passe på dem, der skal passe på os, og vi skal patientpuklerne til livs. En mulighed IA har peget på, er at indgå aftaler med islandske hospitaler for at nedbringe ventelisterne. Dette er ikke gratis, men det er jo ingen hemmelighed, at det er vores nuværende sundhedsvæsen heller ikke. Et velfungerende sundhedsvæsen er en absolut forudsætning for et velfærdssamfund, og noget vi alle må kunne forvente at have adgang til. Vi skal væk fra de evige ekstrabevillinger, og hen imod varige løsninger i tæt dialog med de der ved, hvor skoen trykker, nemlig de ansatte indenfor sundhedssektoren.

Som nævnt i indledningen er der bred politisk opbakning til at skabe øget tryghed i samfundet. Men der er ikke politisk enighed om måden at opnår denne tryghed på. Jeg er af den dybe overbevisning, at der er brug for nye kræfter for at forbedre grundvilkårene i samfundet, og jeg vil kunne bidrage til dette arbejde i landstinget.