Indsigt: Den aktuelle debat om de efterforskningsboringer der foretages efter olie

Den aktuelle debat om de efterforskningsboringer der foretages efter olie

Aktuelt kører der en debat om de efterforskningsboringer der foretages efter olie af Cairn Energy plc. Debatten er især præget af det høringssvar som Greenpeace har indsendt med angivelse af deres kritikpunkter.
For at skabe et større overblik over fakta i denne sag ønsker jeg ovenstående spørgsmål belyst, til gavn for den generelle offentlige debat.

Onsdag d. 8. juni 2011
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Olieefterforskning.

I henhold til Landstingets forretningsorden § 37 fremsender jeg følgende spørgsmål til landsstyret:

Greenpeace skriver i sit høringssvar til Cairn Energys ansøgning om tilladelse til efterforskningsboringer efter olie, at høringsfristen var for kort. Høringsfristen var angiveligt lidt over en måned og inkluderede et materiale på 2.000 sider alene fra Cairn. Hvor lange høringsfrister opererer Selvstyret sædvanligvis med og adskiller høringsfristen for den nævnte høring sig fra sædvanen?

Er det korrekt når Greenpeace angiver at det er i strid med almindelige principper for høringsprocesser at myndigheder tilbageholder hele dokumenter fra offentligheden, fremfor at bortcensurere følsomme dele? Hvad er Selvstyrets politik på dette område?

Er det i strid med grønlandsk lovgiving at landsstyret ikke offentliggør Råstofdirektoratets egne kommentarer til VVM’en og til de indløbne høringssvar samt Råstofdirektoratets indstilling til landsstyret og kommentarerne fra eksterne eksperter som Råstofdirektoratet selv har indhentet, såsom fra DMU?

Er det i modstrid med grønlandsk lovgivning at begrunde manglende adgang til informationer med at der er tale om ”interne vurderinger”?

Hvilke begrundelser er der for ikke at offentliggøre sidste års ”drilling log” og ”mud log”, som Greenpeace foreslår?

Er det korrekt at Råstofdirektoratet har aftalt med Cairn at alle rapporter fra Cairn skal tilbageholdes i 5 år? Hvis ja, hvad er årsagen til dette? Er dette sædvane i den type licenser? Og hvilke rapporter er der p.t. modtaget som ikke kan offentliggøres?

Greenpeace kritisere at Selvstyret tilbageholder beredskabsplanen på grund af personfølsomme oplysninger og da den kan blive kompromitteret i tilfælde af et blow-out. Kan det oplyses om Selvstyret har haft indsigelser overfor Cairn i forbindelse med Cairns beredskabsplan og om Selvstyret har haft eksterne rådgivere til at vurdere denne?

Hvilke konkrete planer er der for at optimere beredskabet i Grønland, således at der er tilstrækkelig materiel tilstede til at behandle olieudslip ud over niveau 1 og 2?

I hvilken grad pålægges olieselskaber p.t. at bidrage økonomisk til forskning i bekæmpelse af olieudslip i arktiske egne?

Har Råstofdirektoratet eller andre dele af Selvstyret konsulteret Alaska for at høre deres erfaringer med den omfattende forurening af Prins Williams Sund i 1989 med tankskibet Exxon Valdez, med hensyn til selve behovet for beredskab, erfaringer med oprensningen og de efterfølgende konsekvenser for miljø og mennesker, herunder områdets samlede økonomi?

Greenpeace angiver at Norge har en politik om ikke at bore i isfyldt farvand da regeringen, ifølge Greenpeace, ikke mener at der er tilstrækkelig teknologi til oprydning ved udslip. Er dette korrekt og har Selvstyret haft kontakt til andre lande med erfaring i at bore i isfyldt farvand?

På hvilken måde har Selvstyret ændret på NORSOK-standarden for at tilpasse denne til boringer i isfyldt farvand? Har man strammet i nogle standarder eller har man vurderet at der ikke er behov for dette?

Er det et fast grønlandsk krav at der kun må anvendes vandbaseret boremudder ved boringer i Grønland? Og er det et fast grønlandsk krav at dele af boremudderet skal genanvendes?

Der findes ikke anlæg i Grønland egnet til opbevaring af boremudder. Hvilke konkrete tanker gør Selvstyret sig fremadrettet omkring dette forhold? Er der planer om at opføre anlæg til fremtidig opbevaring af boremudder eller vil Selvstyret fremover stille krav om at olieselskaber skal transportere boremudder til egnede anlæg udenfor Grønland?

Hvor mange tons ”røde kemikalier” forventes udledt i Grønland i 2011 i alt?

Hvor mange ton ”røde kemikalier” forventes udledt i Grønland i 2011, der primært er kendetegnet ved at være langsomt nedbrydelige?

Hvor store mængder af langsomt nedbrydelige kemikalier kan Selvstyret acceptere at der udledes årligt? Dvs. kemikalier der udelukkende er ”røde” fordi de er længe om at blive nedbrudt, men ikke er specielt giftige eller ophobes i fødekæden i særlig grad.

Hvor mange tons ”røde kemikalier” forventes der udledt i 2011, der er giftige eller ophobes i fødekæden. Dvs. som ikke er kendetegnet ved en lav toksicitet eller ved lav bioakkumulerbarhed?

Følges NORSOK standarden i dag til punkt og prikke hvad angår udledninger af stoffer i gul og grøn kategori samt af boremudder der kan føre til miljøskade?

Cairn angiver at det vil tage 37 dage at bore en aflastningsbrønd ved tilfælde af et blow-out, uanset hvilken dybde der bores på. Greenpeace kritiserer dette forhold, idet de finder det usandsynligt at havdybden ikke påvirker den tid det vil tage at bore en aflastningsbrønd. Hvad er Selvstyrets respons på dette?

Greenpeace anfører i sit høringssvar at Cairn er for optimistiske når de antager at vandtemperaturen er 5 grader Celcius, hvilket vil have betydning for oliens opførsel ved et eventuelt oliespild. Hvad er Råstofdirektoratets respons på dette?

Er det korrekt når Greenpeace skriver at Cairn i deres oliemodellering ikke har inddraget effekten af olie i is i tilfælde af et blow-out?

Begrundelse
Aktuelt kører der en debat om de efterforskningsboringer der foretages efter olie af Cairn Energy plc. Debatten er især præget af det høringssvar som Greenpeace har indsendt med angivelse af deres kritikpunkter.

For at skabe et større overblik over fakta i denne sag ønsker jeg ovenstående spørgsmål belyst, til gavn for den generelle offentlige debat.