Indsigt: Landstingssamling med fokus på erhvervslivet

Landstingssamling med fokus på erhvervslivet

Det er synspunkter, som Grønlands Arbejdsgiverforening tolker i retning af, at det afgående landsstyre har erkendt, at det private islæt i erhvervsudviklingen skal både styrkes og støttes. Partiernes ordførertaler antyder, at den samme forståelse er ved at vinde generelt fodfæste i Landstinget efter en efterårssamling med meget fokus på erhvervslivet.

Torsdag d. 28. januar 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet.

Indholdsfortegnelse:
Landbaserede erhverv
Uddannelse og rådgivning
Finansiering
Siumut: Beskyt de private
Atassut: Gratis forbedringer
IA: Grønlandsk produktion
Det indebærer loven om finansieringsstøtte
Finansloven
Nye fusionsregler
Generationsskifte


Erhvervspolitikken skal gradvist bevæge sig væk fra primært at tage udgangspunkt i subsidiering og beskyttelse af enkelte erhvervsgrene. Målet er at forbedre vilkår, som fremmer virksomhedernes konkurrenceevne og udviklingsmuligheder. Med sigte på at ligestille offentligt og privat ejede virksomheder i konkurrencen, er ønsket også at skabe en større markedsorientering. Disse synspunkter står centralt i landsstyremedlem Pâviâraq Heilmanns forelæggelse af betænkningen om støtte til de landbaserede erhverv på Landstingets efterårssamling.

Det er synspunkter, som Grønlands Arbejdsgiverforening tolker i retning af, at det afgående landsstyre har erkendt, at det private islæt i erhvervsudviklingen skal både styrkes og støttes. Partiernes ordførertaler antyder, at den samme forståelse er ved at vinde generelt fodfæste i Landstinget efter en efterårssamling med meget fokus på erhvervslivet.

Landbaserede erhverv
I pressen fik den overraskende lov om nye afgifter på tobak, snescootere, personbiler og spilleautomater første prioritet, og afgiftspakken på 37 millioner kroner blev i en kort periode det helt store samtaleemne i offentligheden.

Set i et udviklingsperspektiv mener GA, at den nye lov om støtte til de landbaserede erhverv er nok så vigtig og derfor havde fortjent større bevågenhed, da den blev vedtaget.

I sin forelæggelsestale understregede Pâviâraq Heilmann, at betænkningen ikke er landsstyrets endelige bud på, hvordan erhvervspolitikken skal tilrettelægges. Ifølge Heilmann søger betænkningen at tegne et helhedsorienteret billede af betingelser og muligheder for de landbaserede erhverv, som det afgående landsstyre ser det. Betænkningen er et indledende arbejde, men dog et "væsentligt skridt på vejen mod fastlæggelse af en mere langsigtet politik", fastslog landsstyremedlemmet for erhverv. Dermed imødekom han erhvervslivets ønsker, som de er formuleret af GA og Grønlands Erhvervsråd.

Uddannelse og rådgivning
Landsstyret erklærede sig enig med organisationerne om, at faglig opkvalificering af såvel etablerede virksomhedsejere som iværksættere er en nødvendighed. Desuden skal vejledning og information inden for uddannelsesområdet styrkes, lød budskabet fra Tingets talerstol.

Og så gav Pâviâraq Heilmann udtryk for, at et bedre samarbejde om uddannelsestilbud kan føre til en mere tilfredsstillende udnyttelse af de samlede ressourcer, samtidig med at der bliver arbejdet videre på at etablere mere målrettede tilbud til iværksætterne.

Langsigtet og kompetent rådgivning er ligeledes en nødvendig forudsætning for at skabe rentable virksomheder. Her forventer landsstyret, at erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S kan spille en rolle og påtage sig en væsentlig del af denne rådgivningsfunktion.

Samtidig vil landsstyret skærpe opmærksomheden om de landbaserede virksomheder både overfor de professionelle indkøbere og overfor den almindelige forbruger. Det sker, når køb grønlandsk-kampagnen løber af stabelen i år.

Finansiering
Ifølge betænkningen om støtte til de landbaserede erhverv kan det være svært at fremskaffe nødvendig kapital til virksomhedsetablering.

Men udbuddet af finansieringskilder er ikke problemet. Iværksætternes opsparing er det reelle problem, og samtidig er iværksætterprojekterne ofte ikke tilstrækkeligt gennemarbejdede, hedder det.

Det problem skal der tages hånd om, mener politikerne, for det medfører, at finansieringskilderne er tilbageholdende med at stille den nødvendige, risikovillige kapital til rådighed.

Politikerne mener også, at det grønlandske sprog skal have en mere fremtrædende plads i den faglige terminologi. Men på landstingssamlingen erkendte de, at det er nødvendigt at se på de udgifter, der er forbundet med konkrete sprogkrav.

Siumut: Beskyt de private
Siumuts ordfører gav udtryk for, at partiet mener, at finansieringsstøtte ikke løser alle problemer. Der skal også være sikkerhed for en rentabel drift i nystartede virksomheder, og Siumut vil derfor arbejde for, at der gennemføres lovgivning, som så at sige kan skærme iværksætterne.

Det betyder konkret bl.a., at Siumut vil lovbeskytte igangsættere. Offentlige og private virksomheder have samme konkurrencemæssige vilkår, og Siumut anbefaler, at iværksættere og det private erhvervsliv som sådan får lempelser på el- og varmeudgifterne. Desuden peger partiet på nødvendige forbedringer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet - blandt andet gennem øget brug af AEB-ordningen.

Atassut: Gratis forbedringer
Atassut står helhjertet bag de forbedrede økonomiske støttemuligheder for de landbaserede erhverv. Men samtidig peger partiet på en række forbedringer, som ikke vil koste landskassen en krone:

Den massive offentlige erhvervsaktivitet, som (også) påfører iværksætterne en betydelig usikkerhedsfaktor, skal fjernes ved klart at definere, hvad de offentligt ejede selskaber må og ikke må beskæftige sig med. Samtidig skal konkurrencenævnet gøres fuldt funktionsdygtigt som kontrolinstans ved at sikre uafhængighed af Hjemmestyret og dets embedsmænd.

Endelig foreslår Atassut, at de nye økonoiske støttemuligheder bliver suppleret med endnu en nyordning, nemlig at der bliver stillet byggemodne erhvervsgrunde og erhvervslejemål til rådighed for nye virksomheder på favorable vilkår.

IA: Grønlandsk produktion
Også IA står bag loven om de nye støtteordninger. Partiet erklærede sig under Landstingets forhandlinger enig med den afgående landsstyrekoalition om, at tiden er inde til at flytte fokus fra fiskerierhvervet over på de landbaserede erhverv. Synspunktet kom under Tingets forhandlinger konkret til udtryk, bl.a. ved partiets tilslutning til en undersøgelse af, om de landbaserede erhverv kan opnå mere favorable priser på el og vand.

Med direkte adresse til KNI fandt IA de hjemmestyreejede selskabers konkurrence i detailhandelen "foruroligende" - og så lagde partiet vægt på, at vi skal købe grønlandsk.

Partiets skrækeksempel er de kvalitetsgodkendte vinduer, som produceres i Maniitsoq - men som INI ikke har villet anvende i boligselskabets byggerier. Derfor mener IA, at hjemmestyreejede selskaber ikke blot skal opfordres til, men direkte pålægges at købe grønlandsk, når kvaliteten ellers kan matche importerede produkter.

Det indebærer loven om finansieringsstøtte
Efter Landstingets beslutning trådte loven om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv i kraft den 1. januar 1999. Loven indebærer, at der som noget nyt
  • Etableres en garantistillelsesordning til iværksættere for at lette opnåelse af lån på markedsmæssige vilkår. Hjemmestyrets hæftelse kan gå op til 50 procent af et lån i bank, sparekasse, godkendt finansieringsinstitut eller i Vest-nordenfonden.
  • Tilvejebringes mulighed for garantistillelse for lån i forbindelse med generationsskifter, der er i gang, men hvor generationsskiftet blokeres af udefra kommende pludseligt opståede forhindringer.
  • Etableres en ordning med direkte økonomisk støtte til produktudvikling for at sikre fortsatte vækst- og udviklingsmuligheder i grønlandske virksomheder.
Ifølge loven kan administrationen af disse ordninger overføres til et administrationsselskab.

Finansloven
Det var ikke kun i forbindelse med den direkte erhvervslovgivning, at erhvervslivets problemer blev behandlet under efterårssamlingen. På finansloven for 1999 er der afsat midler til følgende formål:
  • Udvidelse af rådgivningsindsatsen overfor iværksættere, eksisterende virksomheder samt ved generationsskifter.
  • En særlig indsats for at forbedre de grønlandske virksomheders eksportmuligheder.
  • En forøgelse af informationsvirksomheden fra SULISA A/S, herunder medvirken til netværksdannelse om rådgivning sammen med kommunale erhvervsråd, virksomheder m.m.
  • Køb grønlandsk kampagne i 1999.
Sammen med loven om finansieringsstøtte til de landbaserede erhverv har disse initiativer til hensigt at øge det grønlandske erhvervslivs konkurrenceevne, lette kapitalfrembringelsen for iværksættere og forbedre deres overlevelseschancer i de første svære år efter etableringen.

Nye fusionsregler
Den 1. januar trådte en ændring af landstingslov om indkomstskat i kraft. Ændringen har betydning i forbindelse med fusioner og generationsskifter. Skatterådet kan nu efter ansøgning give tilladelse til at anvende reglerne om skatteneutral fusion. I så fald betragtes fusionen ikke som en afståelse, og der kan ikke opgøres skattemæssige avancer eller tab. Det modtagende selskab succederer, dvs. indtræder, i det indskydende selskabs skattemæssige stilling, og fusionen vil ikke umiddelbart udløse skattemæssige konsekvenser for de fusionerede selskaber.

Til gengæld anses de overtagne aktiver og passiver som erhvervet af det modtagende selskab på det tidspunkt, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab - og for de anskaffelsessummer, som det indskydende selskab har betalt.

Videre anses eventuelle skattemæssige afskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, for foretaget af det modtagende selskab. Det betyder, at beskatningen udskydes, indtil det modtagende selskab afstår de overtagne aktiver og passiver.

Generationsskifte
Efter den samme lovændring kan landsstyret tillade, at beskatningen udskydes for den del af lønnen, som en ansat og kommende ejer anvender til at købe aktier eller anparter i selskabet for. Det samme gælder for værdien af aktier eller anparter, som erhverves til underkurs.

For at udskyde skatten er det dog en betingelse, at der mellem den ansatte og hovedaktionæren er indgået en skriftlig aftale om et løbende generationsskifte.

Det beløb, der kan udskydes til senere beskatning for hver ordning kan ikke overstige 50.000 kroner pr. indkomstår. Hvis begge muligheder udnyttes maksimalt, kan der altså udskydes 100.000 kroner pr. indkomstår.