Indsigt: Et spørgsmål om professionalisme

Et spørgsmål om professionalisme

"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.

Mandag d. 29. marts 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Økonomi.

Kvadratmeterpriserne er for høje, lyder det fra alle sider, og det er sandt nok. Men kun få spørger hvorfor, konstaterer formanden for GA’s brancheudvalg for entreprenører
"Bygge- og anlægsbranchen er overophedet - i hvert fald i Nuuk - allerede før de store boligbyggerier og renoveringsprojekter er kommet i gang. De alt for høje kvadratmeterpriser er et godt eksempel."
Sådan lyder sortseersnakken på tærsklen til bygge- og anlægsbranchens lakmusprøve, hvor de grønlandske virksomheder og deres medarbejdere i de kommende 10-20 år skal løse en kæmpeopgave.
"De grønlandske bygge- og anlægsvirksomheder kan slet ikke løse så stor en opgave," siger de samme mørkemænd.
"Sludder!," siger vi i GA. Grønlandske virksomheder kan bygge til en fornuftig .pris, og grønlandske virksomheder kan løse renoveringsopgaven. Det er udelukkende et spørgsmål om professionalisme og organisatorisk talent - vel at mærke hos alle byggeriets parter.

Ikke alt på en gang
Efterhånden er det gået op for de fleste, at renoveringsprojektet skal gennemføres over en lang årrække. For nogle måneder siden sagde ledende politikere 5-10 år. Nu siger de samme politikere 10-15 år. GA ser en horisont, som sagtens kan være 20 år.

Det afgørende er imidlertid, at vi ikke bygger nyt i for eksempel Paamiut, mens vi renoverer i Nuuk. Lidt firkantet sagt er der ingen grund til at bygge nyt i Paamiut, hvor folk flytter fra. Men Paamiut har en nedslidt bygnings- og anlægsmasse, ligesom de fleste andre steder i Grønland. Derfor er det oplagt, at renovere i Paamiut, og det er en opgave, som byens bygge- og anlægsbranche kan løse.

Derimod skriger Nuuk på boliger og nybyggeri. I hovedstaden er det derfor oplagt at bygge på fuld kraft, og renovere på et lavere blus indtil nybyggeriet flader ud om nogle år.

Lad os understrege, at Paamiut og Nuuk kun nævnes for eksemplets skyld, men så enkelt kan det rent faktisk forklares.

Vi står over for en pokkers stor opgave, men bygge- og anlægsbranchen kan løse den, hvis branchen selv og alle byggeriets øvrige parter udviser den nødvendige fleksibilitet og de nødvendige lederevner - kort sagt professionalisme.

Kvadratmeterprisen
"Jamen hvad med prisen. Den vil da stige, når efterspørgslen stiger, for sådan er markedsmekanismerne jo," fortsætter mørke-mændene.

"Nej, sådan behøver det ikke at gå.," siger GA.

"Igen er det et spørgsmål om professionalisme og også i høj grad om indkøbs- og organisationstalent," siger formanden for GA’s brancheudvalg for entreprenører, Mogens Øgaard Larsen.

"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.

"Men man rammer ikke plet, hvis man udelukkende skyder på de udførende virksomheder. De arbejder ud fra de tilbud, de har givet på de projekter, som rådgiverne har udfærdiget for bygherren. Jeg kan dokumentere eksempler, hvor rådgivernes rolle har fordyret projekter med 2.000 -3.000 kroner pr. kvadratmeter," siger Mogens Øgaard Larsen.

"Til gengæld kan jeg også fortælle om et aktuelt personaleboligprojekt i Nuuk, hvor kvadratmeterprisen bliver 12.000 - 15.000 kroner. I det projekt er netop professionalismen slået igennem hos alle parter. Der er tale om et standardbyggeri, som alligevel er et kvalitetsbyggeri. Bygherren har stillet krav - for eksempel om at undersøge, om vinduer, produceret her i landet, kan konkurrere på pris og kvalitet osv., osv. Jeg erkender, at det er svært at holde byggepriserne nede. Men at det er muligt vidner både dette og andre eksempler om," understreger Mogens Øgaard Larsen.