Indsigt: Brugbar med omtanke

Brugbar med omtanke

Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.

Mandag d. 16. august 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Fald i beskæftigelsen
Disciplineret reformstrategi
Enspriser forvrider
Mindre offentligt - mere privat
Konkurrence - også ude fra
Uddannelse frem for alt
De kendte sygdomme, men måske lidt anderledes medicin


Umiddelbart ser den grønlandske økonomi helt godt ud: Lav inflation, en sund offentlig økonomi og et forholdsvis højt beskæftigelsesniveau.

Alligevel er der grund til at rynke brynene, for den gunstige situation er ikke uden risici, vurderer den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, i den landerapport om Grønland, som blev offentliggjort for nylig. Den ensidige økonomiske afhængighed af fiskeriet gør os sårbare for chok udefra, og nødvendiggør en styrket satsning på flere indtægtskilder og på jobskabelse. Løntryk i den offentlige sektor og samtidige tegn på "overophedning" på det private arbejdsmarked kan på kort sigt udløse en lønskrue, skønner OECD-økonomerne. I betragtning af, at det høje lønniveau er et af Grønlands grundlæggende problemer, er det en særdeles ugunstig udvikling, som vil skubbe udviklingen af et konkurrencedygtigt privat erhvervsliv ud i fremtiden. OECD understreger, at der er behov for produktivitetsstigninger, lønstigningerne bør være moderate, og politikerne bør overveje både finanspolitiske og mere strukturelle initiativer, som - om nødvendigt - kan bremse overophedningen.

Tendensen i den økonomiske udvikling giver grund til ængstelse. I ti-året fra 1986 til 1996 steg Grønlands bruttonationalprodukt (målt i faste priser) ikke, hvorimod OECD-landenes bruttonationalprodukt i samme periode steg med 30 procent.

Fald i beskæftigelsen
Samtidig ser udsigterne for vækst og jobskabelse ifølge OECD ikke lovende ud. Først på længere sigt bliver der økonomi og beskæftigelse i turismen og i udvinding af olie og mineraler. Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.

Grønlands Arbejdsgiverforening har sagt det i årevis. Nu lyder det også fra de internationale økonomer:

Arbejdsstyrken mangler uddannelse. Et generelt højere uddannelsesniveau vil øge produktiviteten og samtidig tage toppen af mange andre problemer på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil en mere veluddannet arbejdsstyrke fremskynde udskiftningen af dansk arbejdskraft med kvalificerede grønlændere.

Disciplineret reformstrategi
OECD mener, at strukturpolitik er det eneste politiske instrument, der er til rådighed, når det gælder om at tilskynde til økonomisk vækst. Økonomerne fastslår, at der er et stort behov for strukturelle reformer i Grønland, hvis vi skal undgå lav vækst og stigende arbejdsløshed i de kommende år. En såkaldt "big bang-reformstrategi" er imidlertid ikke vejen frem. I stedet bør der tilrettelægges en konsekvent strategi for det mellemlange sigt, incl. en reform af ensprissystemet, som reducerer den offentlige sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, lempelser på boligmarkedet og en reform af overførselssystemet.

Disse reformer skal suppleres med en stribe regionalpolitiske initiativer, og ifølge OECD er det vigtigt, at reformerne indføres samlet for at opnå den fulde, positive synergieffekt.

Når først reformstrategien er fastlagt, er det altafgørende, at hjemmestyret holder sig på dydens smalle sti og fastholder den besluttede strategi. I modsat fald bliver troværdigheden sat over styr, og vi vil fortsat befinde os i en situation, hvor private næringsdrivende og potentielle private investorer vil forholde sig tvivlende eller skeptiske overfor det politiske system. Fuldførelsen af en reformstrategi er med andre ord en særdeles krævende politisk udfordring.

Enspriser forvrider
En reform af ensprissystemet, som medfører betydelig offentlig støtte samt en høj og forvredet omkostningsstruktur, er påtrængende. OECD mener, at det er socialt afbalanceret i første omgang at styrke konkurrencen i de større byer, hvorimod økonomerne lægger afstand til tanken om at finansiere ensprisreformen med højere skatter.

Tværtimod bør reformen af ensprissystemet finansieres af lavere offentlige udgifter, og allerhelst skal reformen gå hånd i hånd med en reform af det stærkt regulerede boligmarked, som er en direkte bremse for udvidelse af den økonomiske aktivitet. Ifølge OECD er der udsigt til en dobbelt strukturel gevinst i økonomien, hvis det private engagement i boligmarkedet øges samtidig med, at huslejerne stiger til et niveau, som er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger.

Mindre offentligt - mere privat
Den offentlige sektors rolle skal reduceres - privatisering af en række selskaber bør være en integreret del af en bred politisk strategi, hedder det i OECD-rapporten. Den påpeger samtidig, at potentielle investorer ikke nødvendigvis bør bo i Grønland - udlændinge, som er i stand til at skaffe kapital, markedsadgang, ledelsesfærdigheder og anden ekspertise bør også have muligheder.

Under alle omstændigheder vurderer OECD, at en succesfuld privatisering vil bidrage til øget effektivitet og et større vækstpotentiale. Samtidig vil privatiseringerne forbedre de offentlige finanser og fjerne en stor økonomisk risiko fra hjemmestyret, som ikke længere vil være ansvarlig for gælden i de offentligt ejede selskaber. Opdelingen af kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter i Royal Greenland og KNI bør følges op med, at de ikke-kommercielle opgaver løses gennem offentlige licitationer og servicekontrakter, mener OECD-økonomerne.

De foreslår samtidig, at offentlige ydelser som rengøring, dag og ældrepleje bliver lagt ud til private virksomheder eller privatpersoner.

En mere markedsorienteret økonomi er en hovedhjørnesten i den reformstrategi, der foreslås, og det indebærer et opgør med de mange grønlandske monopoler.

Generelt vil den bedste løsning være at afskaffe reguleringen af monopolerne ved at afskaffe koncessionerne, eventuelt efterfulgt af konkurrencefremmende foranstaltninger. OECD peger selv på de mest iøjnefaldende kandidater i denne proces: Skibstransporten, lufttrafikken, telekommunikationen og bryggeriet i Nuuk. Økonomerne peger dog samtidig på, at det lille grønlandske marked formentlig fortsat vil have det, man kalder "naturlige monopoler," men under alle omstændigheder kræver en større markedsorientering et velfungerende konkurrenceråd, hedder det.

Konkurrence - også ude fra
Ifølge OECD vil det aldrig blive muligt at komme bare i nærheden af en perfekt konkurrencesituation i Grønland. Men man kan nå et væsentligt skridt med en reformstrategi, som indebærer en mindre protektionistisk holdning.

Det vil blandt andet indebære, at de nugældende præferencer til folk, der er født i eller har særlige relationer til Grønland og det grønlandske sprog, afskaffes. Mere fremmedkapital i erhvervslivet. Udenlandske virksomheder med i tilbudsgivningen på for eksempel bygge- og anlægsområdet. Afskaffelse af krav om næringsbrev. Væk med ensfragtafgiften og nul offentlig støtte til kampagner som den kommende " køb grønlandsk kampagne".

Konkurrence på lige betingelser vil desuden medføre, at den offentlige støtte til visse erhvervsgrene og -virksomheder bliver fjernet, og specielt skal den massive støtte til fiskeriet og fiskeindustrien gennemgås med røntgenøjne og i det mindste kraftigt reduceres. Kvoterne skal sælges på åbne auktioner for at hele samfundet og ikke kun rederne kan drage fordel af havets ressourcer. Inden- og udenskærskvoterne skal sammensmeltes, og kravet om, at 25 procent af fangsten skal leveres til fabrikker på kysten, skal bortfalde.

Uddannelse frem for alt
OECD konstaterer en bekymrende, ny tendens: Færre mennesker får og fuldfører en uddannelse. Det er overraskende i betragtning af de stærke private incitamenter til at tage en uddannelse - eksempelvis den rigelige økonomiske støtte under uddannelsen, udsigten til at tjene høje lønninger efter studiet - altså lav risiko for arbejdsløshed.

OECD påpeger, at den vigtigste opgave i uddannelsessystemet er at styrke kvaliteten af grunduddannelsen i folkeskolen og gymnasiet. Der skal indføres prøver på alle niveauer. Uddannelsesinstitutionerne skal koncentreres geografisk for at opnå stordriftsfordele, sænke omkostningerne pr. elev og forbedre det faglige miljø for lærere og elever. Flere på uddannelse i udlandet og stop for flere uddannelser herhjemme - de unge får en billigere og ikke mindst bedre uddannelse der, hvor der er penge til at opretholde et højt fagligt niveau.

Endelig anbefaler rapporten, at dansk og helst også andre fremmedsprog får høj prioritet på skolernes læseplaner i erkendelse af, at samfundet er tosproget, og fordi beherskelsen af fremmedsprog bliver vigtig i fremtidens Grønland.

De kendte sygdomme, men måske lidt anderledes medicin
OECD-rapporten peger ikke på indsatsområder, som ikke allerede er defineret af andre, herunder af Grønlands Arbejdsgiverforening f.eks. i forbindelse med udgivelsen af "Den fjerde søjle".

Vi skal dog på enkelte områder imødegå OECDms anbefalinger.

Grønlands Arbejdsgiverforening finder det betænkeligt, at der foreslås en uhæmmet konkurrence med alt og alle også udenlandske virksomheder. Sålænge det grønlandske samfund i forhold til de fuldt industrialiserede lande endnu har et betydeligt uddannelsesmæssigt efterslæb, vil der ikke blive tale om konkurrence på lige vilkår. Grønland må forinden der kan åbnes fuldt op for udenlandsk konkurrence sikre sig, at befolkningen har opnået en erhvervskompetence på højde med de lande, vil skal konkurrere med.

Derfor mener Grønlands Arbejdsgiverforening, at der fortsat er grundlag for en vis men midlertidig beskyttelse af det grønlandske erhvervsliv, hvorfor vi også fortsat støtter en "Køb grønlandsk kampagne", som skal bidrage til et holdningsskifte hos såvel forbrugere som producenter til, at vi skal være beviste om selv at yde den maksimale indsats for at øge og effektivisere produktionen i vore egne virksomheder.

Men vi er helt enige i OECD's synspunkt om at den vigtigste indsats skal gøres på uddannelsesområdet.

Der findes ingen nemme løsninger - der er kun hårdt arbejde der kan løse Grønlands grundlæggende problem med en forholdsmæssig stadig faldende produktion i samfundet målt i forhold til omverdenen.