Indsigt: Forslag til Landstingsfinanslov for år 2000

Forslag til Landstingsfinanslov for år 2000

Det er småt med nye konkrete tiltag i finanslovsforslaget for år 2000, men der varsles omfattende reformer, der næsten alle i deres grundsubstans virker fornuftige

Torsdag d. 30. september 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Alt i alt virker finanslovsforslaget som kattens gang om den varme grød. Dermed ikke sagt, at det tidligere har været bedre, men nu erkendes det trods alt åbent, at der er behov for en lang række reformer, hvis Grønlands skal videreudvikle sig.

Der er 3 hovedproblemer i Grønlands økonomi:
  1. Landskassen er tom. Der er en likviditet på 261 millioner og en udenlandsgæld på 193 millioner
  2. Royal Greenland har en nettogæld, der overstiger 2 milliarder kroner, og der er ingen tegn på, at selskabet formår at tjene penge nok til at kunne betale denne gæld
  3. Hjemmestyret formår ikke at styre sine driftsudgifter
Når hjemmestyret ikke formår at reducere driftsudgifterne, bliver de nødt til at skaffe sig flere indtægter. Hjemmestyrets indtægter består af : Bloktilskud, Skatter og Afgifter. Bloktilskuddet ligger fast i yderligere 3 år, og derfor kan indtægtsforøgelsen kun ske gennem forhøjelse af skatter og afgifter.

Beskatningen af fri bil vil stige, afgifterne på cigaretter, øl, vin og spiritus sikkert ligeså. Skatte- og afgiftsstigninger, som vi allesammen inderst inde kan acceptere som værende fornuftige.

Priserne på El, Vand og Varme skal stige nu. Huslejerne skal stige, i hvert fald for nogle annonceres det i finanslovsforslaget. Boligbørnetilskuddet foreslås fjernet for de højtlønnede, og de penge, Hjemmestyret herved sparer, foreslås brugt til at hæve loftet for boligsikring. Sådanne rokeringer på huslejebetalingen er måske også fornuftige, men de kan ikke betragtes isoleret fra forhold som for eksempel lønninger, familieforhold, brugerbetaling i daginstitutioner og skattesystemet i sin helhed.


//////Vi skal opfordre til, at der ikke træffes endelige beslutninger på disse områder, før der foreligger en samlet oversigt over de konsekvenser, forslagene vil få for borgerne.
Det er som sagt småt med nye konkrete tiltag i finanslovsforslaget for år 2000, og sådan går det ofte, når kassen er tom. Når det økonomiske råderum er væk, er der ikke plads til nye tiltag, der koster penge - uanset hvor fornuftige disse forslag end måtte være.

Der er dog to forhold der skal fremhæves, og som landsstyret skal have ros for. Det er selve grundideen i budgetreformen og den noget mere hensigtsmæssige håndtering af anlægsmidlerne. Med lidt tekniske småændringer bliver forslaget til håndtering af anlægsmidlerne endda yderst fornuftigt.

Afslutningsvis skal vi dog påpege et forhold, som vækker stor undren. Med en inflation på 1% om året, ingen realvækst i samfundet, en produktivitet der ligger på 1/3 af produktiviteten i Danmark, hvorfor giver man så lønstigninger til ALLE på 6,85% - i realiteten mere - over de næste 2år.

Det virker meget uhensigtsmæssigt at give lønstigninger for blot at hive disse hjem i øgede skatter og afgifter.

En ting er sikkert, denne form for økonomisk politik hjælper ikke på konkurrenceevnen i erhvervslivet og specielt for Royal Greenland A/S kan det få katastrofale følger. Denne virksomhed har behov for al den hjælp og al den opbakning, der er mulig. I modsat fald risikerer man, at virksomheden kuldsejler, og sker det, er der store chancer for, at hele det grønlandske samfund drukner.