Indsigt: Husk på lyspunkterne

Husk på lyspunkterne

Den nuværende erhvervsstruktur hæmmer i sig selv erhvervsudviklingen, fordi den offentlige dominans undertrykker den dynamik, som større konkurrence kan tilføre samfundet. For at fremme den private investeringslyst er det derfor afgørende, at der skabes tillid til, at det offentliges erhvervsaktiviteter sker på samme konkurrencemæssige vilkår som gælder for de private virksomheder.

Fredag d. 22. januar 1999
Ole Rud
Emnekreds: Konkurrencenævnet, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Barriererne
De nødvendige beslutninger
Politiske åbninger
Ansvarlighed
Erhvervspolitik


Avislæserne i Grønland er ikke forvænt med samfundsdebat i spalterne, og især ikke en debat med udgangspunkt i nære overordnede erhvervspolitiske problemstillinger.

Derfor er det glædeligt, når indsigtsfulde folk som Martin Paldam(læs ogsådette), Gorm Winther og Birger Poppel prøver at få gang i en debat, sådan som det kom til udtryk i Sermitsiaq i ugerne op mod jul.

At der er behov herfor understreges med al ønskelig tydelighed i den netop udkomne beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1997/98 fra Statsministerens rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi. Med denne beretning har kandidaterne til det kommende landsting fået dokumenteret nogle kontante udfordringer for de kommende år. Disse udfordringer må man i den aktuelle valgkamp kunne forvente, at kandidaterne vil kunne forholde sig til.

Vi har nemlig brug for debat om, hvilken udviklingsvej Grønland skal slå ind på, og hvordan den fremtidige finansiering af samfundet skal finde sted. En debat, som politikerne hidtil desværre har haft meget svært ved at tage hul på.

Barriererne
Erhvervsfolk støder hver eneste dag ind i mange af de problemstillinger, som behandles af de tre forfattere af artiklerne i Sermitsiaq og i beretningen om Grønlands økonomi.

Vi oplever mange og til tider yderst komplekse barrierer for erhvervsudøvelsen og for selve erhvervsudviklingen i Grønland.

Resultatet har i årevis ført til en negativ synergieffekt i det private erhvervsliv og til gensidig skepsis mellem politikere og erhvervsliv.

Det kan Grønland ikke leve med - og slet ikke leve af. Det har erhvervslivet og stadig flere politikere omsider erkendt.

Der er en stigende fælles forståelse af, at det er nødvendigt at gennemføre en langsigtet, konsekvent og målrettet erhvervspolitik. En erhvervspolitik, som bliver forberedt og gennemført i et tæt og fortroligt samarbejde mellem parterne.

De nødvendige beslutninger
I et parlamentarisk system er det nu en gang sådan, at de overordnede politiske beslutninger skal træffes i parlamentet. Men det er samtidig også sådan, at det ikke blot er en ret, parlamentet har, men også en pligt. Og dette må selvsagt ske på et oplyst grundlag.

Grønlands Erhvervsråd er med sin centrale placering og sammensætning et åbenlyst, velegnet forum for en konstruktiv debat med efterfølgende mulighed for en erhvervspolitisk rådgivning til det politiske system.

Som formand for Grønlands Erhvervsråd vil jeg benytte lejligheden til at give udtryk for nogle væsentlige problemstillinger, som Erhvervsrådet løbende har til debat, og som forhåbentligt også vil give anledning til politiske kommentarer og holdninger i valgkampen.

Politiske åbninger
Navnlig den sidste landstingssamling ses af Grønlands Erhvervsråd som et fremskridt.

Samlingen var præget af flere væsentlige forslag og debatter om erhvervslivets vilkår og dermed om landets økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling.

Landstinget besluttede blandt andet efter en grundig forberedt debat en ny støtteordning til de landbaserede erhverv. Det var en vigtig beslutning for de landbaserede erhverv. Den fjerde søjle i erhvervsudviklingen skal stimuleres. Her har vi oplagte muligheder for at skabe vækst. Dette er især en mulighed inden for hjemmemarkedsorienterede og importbegrænsende virksomheder; men forhåbentligt også inden for nicher på eksportmarkedet.

Vel går udviklingen langsomt. Men flere og flere politikere og deres partimæssige bagland viser større og større forståelse for, at sloganet om at give erhvervslivet - og herunder de private - en chance nu skal have reelt indhold.

Grønlands Erhvervsråd, der blev etableret for mindre et år siden, viser sig allerede nu at være en af dynamoerne for en positiv udvikling. Gennem en begyndende dialog med det stigende antal kommunale og regionale erhvervsråd forventes denne dynamiske rolle i den kommende tid at blive yderligere udbygget.

Den proces, vi står midt i, tager tid, og der er behov for tålmodighed. Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag.

Det er også nødvendigt at huske på de historiske bånd mellem Grønland og Danmark. Vi ved alle, at det system, som Hjemmestyret overtog for 20 år siden, var et forældet, statsstyret og stærkt centraliseret system med store mangler.

Desværre er der ikke gjort endegyldigt op med det system, mener flere utålmodige erhvervsfolk. Nogle er sikkert enige med Martin Paldam, der sammenligner Grønland med de to sidste socialistiske bastioner, Cuba og Nordkorea.

Men der findes sikkert ligeså mange, som deler Gorm Winthers synspunkter om, at Grønland har nogle helt særegne forudsætninger, som reelt umuliggør fri konkurrence i et frit og åbent marked.

Også i Grønlands Erhvervsråd er meningerne delte. Det ville også være nærmest urimeligt, hvis det ikke er sådan, når vi ser på rådets sammensætning. Men det skal ikke hindre Grønlands Erhvervsråd i at udføre sin opgave at belyse og analysere erhvervspolitiske emner for herefter at rådgive de politiske organer. Og ofte viser diskussionerne, at skønt vi betragter den herskende tilstand forskelligt, kan vi i de fleste tilfælde nå til enighed gennem dialog om konkrete problemer eller forslag.

Ansvarlighed
Som så mange andre har også vi gjort os tanker om eksempelvis bloktilskuddets både positive og negative indflydelse på udviklingen i Grønland. Vi er derfor også klar til at indgå i en debat om bloktilskuddets fremtidige størrelse, og om forudsætningerne for en eventuel gradvis aftrapning af tilskuddet. Rådet har i sine diskussioner vægtet, at en aftrapning i givet fald tilrettelægges over så tilstrækkelig lang en periode, at der ikke sker væsentlige serviceforringelser i samfundet.

En mulig vej vil være at satse på produktivitetsforbedringer og styrke den økonomiske prioritering i den offentlige sektor. Man kunne også forestille sig en gradvis optrapning af Grønlands andel af indtægterne imod tilsvarende reduktion af Danmarks bloktilskud, hvis og når indtægterne begynder at strømme ind fra forhåbentligt kommende indtægter fra mineral- og olieudvinding.

Et andet emne, der i den sammenhæng påkalder sig opmærksomhed i vore diskussioner har i det forløbne år været, hvordan indtjeningsmulighederne i det grønlandske erhvervsliv og dermed samfundet kan øges.

Erhvervsrådets diskussioner peger på flere veje, som bør afsøges. I diskussionerne er det gentagne gange blevet understreget, at det er vigtigt, at vi alle køber de varer, der produceres eller udbydes her i landet, når pris og kvalitet er i orden.

Der er under alle omstændigheder brug for en øget opmærksomhed omkring fordelene ved at pengene cirkulerer en ekstra gang, inden de går ud af landet. Dette gælder, hvad enten vi er forbrugere, indkøbschefer eller virksomhedsejere i den private eller den offentlige sektor. Formålet er at sikre at så stor en del af omsætningen og arbejdspladserne kommer Grønland til gode.

Dette stiller dog også krav til både virksomheder og ansatte. Vi må have større opmærksomhed om at øge konkurrenceevnen, herunder forbedre de produkter og den service, der leveres til forbrugerne. Erhvervsrådet vil derfor også fremover diskuterer, hvordan erhvervspolitikken skal indrettes, for at sikre ikke blot overlevelsen af eksisterende virksomheder men også etablering af nye produktioner og virksomheder.

Erhvervsrådet er optaget af vilkårene for erhvervslivet, og vi har derfor også i flere sammen hænge debatteret en eventuel afskaffelse af ensprisssystemet og subsidiering af offentlige og private erhvervsvirksomheder. Ligeledes har vi ud fra en nøgtern synsvinkel diskuteret fordele og ulemper ved bosætningsmønsteret i relation til erhvervsudviklingen.

På trods af meningsforskelle har debatterne i Grønlands Erhvervsråd altid været præget af en grundlæggende holdning hos medlemmerne om et socialt retfærdigt og ansvarligt samfund med grundlæggende gode muligheder for den enkeltes livsudfoldelse.

En sådan udvikling vil blive styrket, hvis der gennem erhvervspolitikken skabes råderum og muligheder for det private initiativ.

Vi anser det i den forbindelse for afgørende, at Grønlands Erhvervsråd både kan og vil komme med klare anbefalinger, og vi hører nok til blandt de utålmodige.

Erhvervspolitik
Det siges ofte, og vi ved jo alle, at øvelsen går ud på at skabe nye økonomisk sunde arbejdspladser. Der bør satses bredere på alternativer, så man bliver mindre afhængig af det havgående og eksportskabende fiskerierhverv. Værdiskabelsen i de landbaserede erhverv er erfaringsmæssigt høj, og disse erhverv kunne udgøre en nøgle til den fremtidige vækstpolitik.

Det kræver lige og fri konkurrence og etablering af et sundt investeringsklima. Som det fremgår, mener Grønlands Erhvervsråd, at der er gjort fremskridt. Og vi tager gerne vores del af ansvaret for formuleringen af en langsigtet og vedholdende erhvervspolitik, som virksomhederne kan disponere i tillid til.

Den nuværende erhvervsstruktur hæmmer i sig selv erhvervsudviklingen, fordi den offentlige dominans undertrykker den dynamik, som større konkurrence kan tilføre samfundet. For at fremme den private investeringslyst er det derfor afgørende, at der skabes tillid til, at det offentliges erhvervsaktiviteter sker på samme konkurrencemæssige vilkår som gælder for de private virksomheder.

Det også været afgørende for rådet, at konkurrencelovgivningen bruges som et aktivt instrument. I den forbindelse skal konkurrencenævnet sikres virkebetingelser, som giver nævnet mulighed for ikke blot at behandle eventuelle klager. Navnlig skal det kunne virke aktivt for fremme af en lige konkurrence og hindre virksomheders eventuelle uretmæssige udnyttelse af en monopolstilling i markedet.

Erhvervsrådet imødeser også, at politikerne tager initiativ til at udligne takstforskelle mellem erhvervsgrene, så de politiske tilkendegivelser om, at erhvervspolitikken hviler på fire søjler, udmøntes i politisk handling.

Som sagt er der sket fremskridt. Politikerne skal huske på, at tusindvis af seriøse borgere hver eneste dag yder en stor indsats i tillid til, at fremskridtene fortsætter. Erhvervsrådet vil understøtte denne proces og deltage aktivt i debatten og beslutningerne om erhvervspolitikken, hvis det nye landsting og landsstyre viser vilje og mod til at tage bolden op.