Indsigt: Den nye storskalalov gavner grønlandsk beskæftigelse

Den nye storskalalov gavner grønlandsk beskæftigelse

Først og fremmest skal man huske, at Grønland har en stærkt stigende arbejdsløshed, en stor nettoudvandring og et indkomstniveau som sakker bagud i forhold til andre lande. Etablering af nye arbejdspladser og nye virksomheder er helt afgørende for at vende udviklingen for de socialt udsatte i vores samfund.

Onsdag d. 21. november 2012
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Alcoa, Efterforskning, Isukasia, Minedrift, Råstoffer.

SIK har i de seneste dage kommenteret betydningen af den nye storskalalov samt betydningen i forhold til overenskomstsystemet.

Der er behov for, at afkræfte nogle af de mest udtalte misforståelser, som har præget debatten.

Det påstås, at forslaget vil afskaffe overenskomstsystemet, samt den hævdvundne forhandlingsret for Grønlandske fagforeninger. Det påstås videre, at tilkaldt arbejdskraft vil blive foretrukket i forbindelse med storskala projekter på bekostning af Grønlandsk arbejdskraft.

Forslaget ændrer overhovedet ikke ved det eksisterende princip om, at forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er et aftalespørgsmål mellem disse parter.

Det følger af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, at ”Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser”.

Storskalalovforslaget slår netop fast, at princippet om aftalefrihed gælder for arbejdsmarkedet. Det skal derfor fastslås, at forslaget ikke medfører nogen indskrænkninger i retten til at organisere sig.

Forslaget slår ligeledes fast, at et projekt kun kan betragtes som et storskalaprojekt, hvis:
  • projektets anlægsomkostninger overstiger en milliard danske kroner, og
  • hvis anlægsprojektets behov for arbejdskraft overstiger den arbejdskraft, der er til rådighed i Grønland, eller
  • anlægsprojektet er for stort i forhold til grønlandske virksomheders kapacitet.

Kun de opgaver som i anlægsfasen er så store, at de ikke kan løftes lokalt, kan udbydes i henhold til storskalaloven. Det vil således ikke være muligt at anvende loven på de opgaver, som kan løses af grønlandske virksomheder og grønlandske arbejdskraft.

Forslaget anfører udtrykkeligt, at loven alene finder anvendelse, såfremt behovet overstiger den arbejdskraft, der er til rådighed i Grønland. Udenlandsk arbejdskraft må således ikke anvendes på bekostning af lokal arbejdskraft.

Afslutningsvis slår landsstyremedlem for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen fast: Først og fremmest skal man huske, at Grønland har en stærkt stigende arbejdsløshed, en stor nettoudvandring og et indkomstniveau som sakker bagud i forhold til andre lande. Etablering af nye arbejdspladser og nye virksomheder er helt afgørende for at vende udviklingen for de socialt udsatte i vores samfund.

Man skal dog huske, at udgangspunktet er, at vi ikke har en anlægssektor, der en stor nok til selv at opføre storskalaprojekter. Hvis vi ønsker de gode effekter i driftsfasen, er vi nødt til at have virksomheder udefra til at deltage i anlægsfasen.

Man skal endvidere huske, at der først skal forhandles en IBA aftale, som sikrer de grønlandske virksomheder de opgaver, som de kan magte i anlægsfase (og på grønlandske vilkår). Der vil ikke ske en begrænsning af de opgaver, som skal gå til grønlandske virksomheder. Tværtimod skal de maximeres. Det er alene de grønlandske virksomheders kapacitet som sætter grænsen herfor.