Indsigt: Minerne vil give skatteindtægter til Grønland

Minerne vil give skatteindtægter til Grønland

Det forhold, at udnyttelsestilladelserne skal ligge i et grønlandsk indregistreret selskab, sikrer således, at disse aktiviteter foregår gennem en enhed med en synlig og ansvarlig ledelse i Grønland, ligesom et sådant selskab er underlagt krav om revision.

Tirsdag d. 27. november 2012
Maliina Abelsen
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Alcoa, Isukasia, Minedrift.

Indholdsfortegnelse:
Pressemeddelelse
Bilag til pressemeddelelse:
Minerne vil give skatteindtægter til Grønland
Udnyttelsestilladelser i et Grønlandsk selskab
Indtægtsgrundlaget
Beskatningen i Grønland
Sammendrag


Pressemeddelelse
Det har i dagspressen været advaret imod, at Grønland risikerer at gå glip af milliarder fra landets forventede råstofeventyr. Der advares mod at en række af de multinationale mineselskaber, der i øjeblikket søger efter råstoffer i landet, har sørget for at oprette skuffeselskaber i skattely, der gør det muligt at snyde det grønlandske samfund for indtægterne.

”Landsstyret er opmærksom på problemet, og vil sikre sig, at vi får de skatteindtægter vi er berettiget til”, understreger landsstyremedlem for Finanser, Maliina Abelsen. Hun suppleres af landsstyremedlem for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen:

“De grønlandske regler og praksis på området er tilrettelagt med henblik på i højest mulig omfang at sikre, at der tilfalder det grønlandske samfund en rimelig beskatning af de aktiviteter, der finder sted i Grønland. Landsstyret udsteder kun udnyttelsestilladelser til aktieselskaber med hjemsted i Grønland, og indtjeningen i det grønlandske selskab beskattes inden pengene forlader landet.”

Landsstyret vurderer, at vi har hensigtsmæssig lovgivning, og vil sikre at den nødvendige ekspertse anvendes til at sikre Grønland sit retmæssige skatteprovnu.

Der henvises til nedenstående bilag for uddybende information.

Bilag til pressemeddelelse:
Minerne vil give skatteindtægter til Grønland
Det har i dagspressen været advaret imod, at Grønland risikerer at gå glip af milliarder fra landets forventede råstofeventyr, og at en række af de multinationale mineselskaber, der i øjeblikket søger efter råstoffer i landet eller er tæt på at åbne miner, har sørget for at oprette skuffeselskaber i skattely, der gør det muligt at snyde det grønlandske samfund for indtægterne.

De grønlandske regler og praksis på området er tilrettelagt med henblik på i højest mulig omfang at sikre, at der tilfalder det grønlandske samfund en rimelig beskatning af de aktiviteter, der finder sted i Grønland, og at det sikres, at kontrollen med bestemmelserne kan sikres på en transparent og effektiv måde.

Udnyttelsestilladelser i et Grønlandsk selskab
Et væsentligt fundament for beskatningen er således Råstoflovens § 16, stk. 3. I henhold til denne kan en udnyttelsestilladelse kun meddeles til et aktieselskab, der alene må udføre lignende virksomhed.

Selskabet skal som hovedregel have hjemsted i Grønland. Det vil sige, at man kan nægte at give udnyttelsestilladelse til et selskab uden for Grønland.

I den forbindelse beskattes indtjeningen i det grønlandsk indregistrerede selskab i Grønland, inden pengene forlader Grønland.

Det selskab, der har udnyttelsestilladelsen, kan endvidere ikke sambeskattes i Grønland med andre selskaber, hvorved en positiv indtjening og derved skat vedrørende råstofudvinding i Grønland, ikke kan reduceres med negativ indtjening i Grønland eller andetsteds inden for andre områder.

Bestemmelserne i Råstofloven har i den forbindelse været helt centrale og et væsentligt fundament for hele det grønlandske regelgrundlag og myndighedsudøvelsen på skatte-, råstof- og selskabsområdet, herunder også i forbindelse med forhandlingerne med den danske stat ved vedtagelsen af Selvstyreloven.

Særligt i forhold til den aftalte indtægtsdefinition i Selvstyrelovens § 7, stk. 1 og 2 med henblik på at definere og at kunne kontrollere de indtægter, der indgår i opgørelsen, er bestemmelsen i Råstofloven central.

Det forhold, at udnyttelsestilladelserne skal ligge i et grønlandsk indregistreret selskab, sikrer således, at disse aktiviteter foregår gennem en enhed med en synlig og ansvarlig ledelse i Grønland, ligesom et sådant selskab er underlagt krav om revision.

Indtægtsgrundlaget
Råstoflovens § 16, stk. 3 fastslår endvidere, at selskabet generelt skal handle til armslængdepriser og på armslængdevilkår. Beskatningsgrundlaget i Grønland sikres således generelt, hvis selskabet har samhandel med koncernforbundne selskaber (”transfer pricing”) og reglen forhindrer, at selskabets indtjening og dermed det grønlandske skattegrundlag udhules gennem samhandel med koncernforbundne selskaber.

Lovgivningen indeholder endvidere en særlig regel om tynd kapitalisering, som medfører en begrænsning af rentefradraget, hvis den koncernrelaterede gæld udgør for stor en andel af den samlede investering i Grønland. Hvis forholdet mellem den koncernrelaterede gæld og egenkapitalen overstiger forholdet 2 : 1, vil rentefradraget på den koncernrelaterede gæld reduceres. Tynd kapitaliseringsreglen er et værn imod, at der kan trækkes en væsentlig del af indtjeningen ud af grønlandsk beskatning ved at belaste det selskab, der har udnyttelsestilladelsen med renteudgifter.

Der påhviler de grønlandske myndigheder en kontrolopgave i forbindelse med håndhævelsen af disse regler. Der vil kunne anvendes egne ressourcer eller ekstern ekspertassistance i forbindelse eller en kombination i forbindelse hermed. Der er i den forbindelse muligheder for at anvende ekspertbistand fra transfer pricing eksperter, eksempelvis fra internationale revisionsfirmaer eller advokatvirksomheder.

I relation til kontrolopgaven må det forhold, at aktiviteterne foregår igennem et grønlandsk indregistreret selskab, der ikke har andre aktiviteter end råstofudnyttelse, og som er underlagt grønlandske bogføringsbestemmelser og revisionspligt, vurderes at være elementer, der øger muligheden for en effektiv kontrol.

Beskatningen i Grønland
Som nævnt ovenfor beskattes indtjeningen i det grønlandsk indregistrerede selskab i Grønland, inden pengene forlader Grønland. Moderselskabets placering, det være sig i et skattelyland eller ej, har ikke indflydelse på beskatningen i Grønland, som påhviler det grønlandske selskab.

De gældende regler medfører, at indkomst fra råstofvirksomhed, der udloddes til et moderselskab beskattes med 37 % i Grønland. Hvis indkomsten ikke udloddes vil skattesatsen være 30 %.

Satsen på 37 % vil være den gældende sats for alle udlodninger, med mindre moderselskabet er beliggende i et land, Grønland har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og hvor der er aftalt en lavere sats. Udbytte til et moderselskab i eksempelvis Norge eller Danmark, som Grønland har dobbeltbeskatningsoverenskomst med, beskattes således kun med 35 %. Udlodninger til andre lande, herunder skattelylande, vil således være højere.

Oveni i disse satser kommer surplus royalty afgift fra udnyttelsestilladelser med olie og gas (kulbrinter).

Sammendrag
Med udgangspunkt i ovenstående, må det konkluderes, at de nuværende regler understøtter, at udnyttelse af råstofvirksomhed beskattes i Grønland, uanset om moderselskabet for aktiviteten er beliggende i et skattelyland eller andetsteds.

Moderselskabets placering påvirker således ikke, om det grønlandske samfund snydes for indtægter.

Det set-up, der er foreskrevet omkring de selskaber, der gives en udnyttelsestilladelse, muliggør en kontrol i Grønland af den løbende overholdelse. Et element er her kravet om etableringen af et grønlandsk indregistreret selskab, der skal følge grønlandske lovbestemmelser, herunder reglerne om transfer pricing og tynd kapitalisering. Denne kontrolopgave vil kunne udføres af egne ressourcer i den grønlandske administration eller ved at involvere ekstern ekspertassistance i forbindelse eller en kombination heraf. Kontrolressourcerne vil således kunne opnormeres i takt med behovet herfor, hvilket det er landsstyrets hensigt at gøre.

Gode eksempler på, at en sådan løbende opnormering af kontrolressourcer er mulig, kan findes i såvel Danmark, Norge som Storbritannien vedrørende skatter og afgifter på olie- og gasproduktion, hvor det har været muligt at tilpasse kontrolindsatsen i forhold til de til enhver tid gældende skatteregler. I dag opkræver disse lande på olieområdet hovedsageligt overskudsbaserede skatter, og det har medført høje indtægter.