Grønland med i Star Wars

På grund af Thulebasens strategisk vigtige rolle i missilskjoldet har Grønland en fantastisk chance for at give et positivt bidrag til at sikre nedrustning og stabilitet i verden, mener Greenpeace

Fredag d. 20. juli 2001
Poul Krarup
Emnekreds: Politik, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse: Thuleradaren er nødvendig for missilskjoldet I konflikt med ABM-aftalen Kina frygter oprustning i Asien Udbredt international modstand Missilskjoldet er ikke svaret Tiden er inde International opmærksomhed Miljøorganisationen Greenpeace frygter, at det amerikanske "Star Wars"-missilskjold vil kaste verden ud i et nyt atomvåbenkapløb. "Et amerikansk missilskjold med Thulebasen i en central rolle vil desuden betyde, at Thule (fortsat) vil være et oplagt mål for stater, der ønsker at rette et vellykket angreb imod USA med interkontinentale missiler", skriver Greenpeace advarende til landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. Brevet er dateret den 18. juli. Siden efteråret 1999 har det været landsstyrets og Landstingets holdning, at internationale nedrustningsaftaler som ABM-aftalen må respekteres, og at projektet ikke må få negativ indflydelse på verdensfreden. Nu siger Greenpeace, "at det efter den seneste tids udvikling forekommer usandsynligt, at et amerikansk missilskjold kan gennemføres uden at komme i konflikt med disse to målsætninger". Greenpeace har opfordret den danske regering til at gøre op den hidtidige passive "vent-og-se" politik. Greenpeace mener, at denne politik er utilstrækkelig. Den risikerer at give Danmark og Grønland et stort medansvar for den øgede oprustning og ustabilitet i verden, som Greenpeace forudser bliver konsekvensen af et amerikansk missilskjold. Thuleradaren er nødvendig for missilskjoldet Bush-administrationen har nu færdiggjort gennemgangen af missilforsvarsprogrammet, og der er ikke længere tvivl om, at en opgraderet "early warning radar" i Thule - og senere bygningen af en mere præcis "x-band radar" i Thule - vil spille en central rolle i et amerikansk missilforsvar, vurderer Greenpeace. Præsident George W. Bush har travlt, og derfor er det vigtigt, at Danmark-Grønland tager stilling, påpeger Greenpeace. Det står ikke mindst klart efter den tilsyneladende vellykkede test den 14. juli. Den amerikanske forsvarsminister har efter testen bekendtgjort, at USA vil foretage omkring 20 lignende tests i løbet af de næste fem år. Hver test koster omkring 100 millioner dollars. Det er naturligvis teknisk muligt at erstatte Thulebasen ved at anlægge et lignende anlæg vest for Thule. Men hele projektet bliver væsentligt dyrere, hvis USA bliver nødt til at anlægge en ny base i Arktis, der kun tilnærmelsesvis kan få samme optimale placering som Thule. "Endnu vigtigere er det imidlertid, at det vil tage flere år at bygge et sådant anlæg, hvorved omverdenen og oppositionen i USA forhåbentlig kan få tid til at overbevise den amerikanske regering og det republikanske parti om farene ved den nuværende politik. En dansk afvisning af, at Thule bliver en del af et missilskjold vil desuden give genklang i USA, og forhåbentlig medvirke til at styrke den amerikanske opposition mod planerne", mener Greenpeace. I konflikt med ABM-aftalen Bush-administrationen vil efter eget udsagn i løbet af "måneder fremfor år" komme i konflikt med begrænsningerne i ABM-aftalen, som de fleste diplomater udenfor USA anser som værende en hjørnesten i global sikkerhed. Den russiske forsvarsminister har advaret om, at 32 nedrustningsaftaler vil komme i farezonen, hvis USA bryder med ABM-aftalen. Det drejer sig blandt andre om Start II- aftalen, som det russiske parlament, da det ratificerede aftalen, udtrykkeligt gjorde betinget af, at ABM- aftalen respekteres. "Bush-administrationen vil ikke lade sig bremse af bestemmelserne i ABM-aftalen, og vil trods internationale protester fortsætte udviklingen af missilskjoldet. Med de nye planer om at påbegynde bygningen af et ABM-stridigt testanlæg i Alaska allerede i år, er tiden ved at rinde ud i forhold til at finde en løsning med Rusland, der skarpt har kritiseret planerne for Alaska-basen", frygter Greenpeace. Den nuværende amerikanske regering har for nyligt afvist CTBT-aftalen om stop for atomprøvesprængninger. Greenpeace undrer sig over, at den danske regering, som har betonet vigtigheden af nedrustning og våbenkontrol, ikke har kommenteret de seneste amerikanske angreb på ABM- og CTBT-aftalerne. Kina frygter oprustning i Asien Kina har reageret voldsomt på de amerikanske planer og den seneste test af systemet den 14. juli. Mange iagttagere frygter, at den fortsatte udvikling af missilskjoldet vil få Kina til at fremskynde og udvide moderniseringen af det i dag beskedne kinesiske arsenal af interkontinentale missiler med atomsprænghoveder. Kinesisk oprustning vil i givet fald dramatisk øge risikoen for et regionalt våbenkapløb i Asien, hvor både Indien og Pakistan allerede i dag besidder atomvåben. Kina har allerede bebudet store forøgelser af sit forsvarsbudget, og vil under alle omstændigheder kunne anvende missilskjoldet som påskud til kinesisk atomoprustning, mener Greenpeace. Kinesiske embedsmænd er også blandt dem, der mener, at de rumbaserede elementer i de amerikanske missilskjoldplaner er i modstrid med "Outer Space traktaten" fra 1967, der forbyder offensive våbensystemer i rummet, og at en gennemførelse af planerne vil medføre et våbenkapløb i verdensrummet. Bush-administrationen har netop meddelt, at USA sigter på at teste rumbaserede lasere i 2005, og at den vil afsætte 110 millioner dollars til denne forskning i finansåret 2002. Udbredt international modstand Missilskjoldet frarådes af blandt andre den franske præsident og den svenske udenrigsminister samt af internationalt anerkendte nedrustningseksperter på grund af risikoen for en ny oprustningsspiral. I Storbritannien har over 250 parlamentsmedlemmer udtrykt stærk bekymring over de amerikanske planer og har opfordret den amerikanske regering til at finde andre måder at imødegå en eventuel trussel fra slyngelstaterne på. Der er desuden voksende modstand mod projektet i USA, hvor en meningsmåling for nylig viste, at flertallet af amerikanere er langt mere bekymrede over eksempelvis risikoen for terrorangreb. Missilskjoldet er ikke svaret Bush-administrationen står næsten helt alene med sin vurdering af truslen fra atombevæbnede interkontinentale missiler fra "slyngelstater". På NATO’s udenrigsministermøde den 29. maj 2001 afviste de øvrige udenrigsministre et amerikansk ønske om at indføje en tekst om missiltruslen fra slyngelstater i topmødedokumentet. Frankrig og Tyskland har for nylig i en fælles erklæring tilskyndet til, at der gennem diplomatiske midler og internationale aftaler satses meget mere for at forhindre spredning af missilteknologi og masseødelæggelsesvåben. Fremfor at satse massivt økonomisk og diplomatisk på at mindske truslen om spredning af missilteknologi og masseødelæggelsesvåben, vil den amerikanske regering øge budgettet for missilforsvarsprogrammet med 57 procent til 8,3 milliarder dollars i næste finansår. Tiden er inde Greenpeace frygter, at jo flere penge, amerikanerne poster i et projekt, der er afhængig af Thule, desto vanskeligere bliver det for Danmark i sidste ende at afvise ønsket om at anvende Thulebasen i et missilskjold. "Samlet set må vi konkludere, at tiden er inde til, at den danske regering tager bladet fra munden og siger fra overfor den amerikanske regerings aggressive og enerådende forsøg på at gennemtrumfe et "Star Wars"-missilskjold i strid med ABM-aftalen og på trods af udbredt international modstand", skriver Greenpeace til Jonathan Motzfeldt.   /////KNR - Grønlands Radio oplyser i sin online-avis lørdag den 21. juli 2001 følgende: Henviser til Udenrigskontoret Greenpeace er gået helt galt i byen. Hvis Greenpeace vil gøre noget ved et eventuelt missilskjold, må organisationen gå til de ansvarlige - og det er ikke Grønland. Det siger Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i en kommentar til Greenpeace’s anmodning om et møde angående koordinering af organisationens og Grønlands stillingtagen til USA’s planer om et missilskjoldforsvar. ... Greenpeace mener ellers, at Grønland har en enestående chance for at bidrage til nedrustning og stabilitet i verden ... - Men der bliver ikke noget møde -, siger Jonathan Motzfeldt fredag, og henviser Greenpeace til Udenrigskontoret, såfremt organisationen er interesseret i Grønlands stillingtagen i spørgsmålet om USA’s missilforsvarsplaner. International opmærksomhed Greenpeace understreger, at turen til Grønland er en protest mod den amerikanske regerings uansvarlige missilforsvarsplaner samt den danske regerings passivitet i spørgsmålet. Formålet med Greenpeaces tur til Grønland er at skabe international opmærksomhed om Thulebasens rolle i et amerikansk missilskjold og at stimulere debatten om de amerikanske planer i Grønland, Danmark og internationalt. "En vigtig del af vores besøg i Grønland handler om at lytte til grønlandske synspunkter og om at få formidlet disse til offentligheden og det politiske system i USA", skriver Greenpeace. Miljøorganisationen håber, at Jonathan Motzfeldt vil benytte sig af de muligheder, han vil få i forbindelse med Greenpeaces tur til internationalt at markedsføre Grønlands Hjemmestyres kritiske holdning til missilskjoldet. "Vi er overbeviste om, at du ikke vil være tilfreds med, at Grønland i en så vigtig sag - som det så ofte er sket før - blot må dukke nakken og acceptere beslutninger taget i Washington eller København", skriver Greenpeace provokerende. "På grund af Thulebasens strategisk vigtige rolle i missilskjoldet har Grønland en fantastisk chance for at give et positivt bidrag til at sikre nedrustning og stabilitet i verden", mener Greenpeace. Greenpeace ventes til Nuuk omkring den 25. juli med skibet "Arctic Sunrise".