Indsigt: Turisme er en vej til økonomisk vækst

Turisme er en vej til økonomisk vækst

Turisme er en indtægtskilde, som i den grad kan give Grønland økonomisk vækst, mener Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen, som også er uddannet serviceøkonom med speciale i turisme.

Tirsdag d. 21. oktober 2014
Demokraterne  
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014, Turisme.

Demokraternes kandidat til Landstinget Randi Vestergaard Evaldsen, mener vi også skal satse på de allerede eksisterende erhverv i Grønland – specielt turismen, som allerede har et stort potentiale, som ikke er udnyttet godt nok understreger Randi Vestergaard Evaldsen.

Grønlands økonomi er et senarie, vi alle havde håbet på, aldrig ville ske – vi kan ikke skrue tiden tilbage og ændre på det er sket, men vi kan sammen ændre fremtiden, siger Randi Vestergaard Evaldsen, som også mener tiden er inde til, at Landstinget fyldes op med realistiske og troværdige politikkere.

Island har stået i en værre situation, end den Grønland nu står i. Turismeindustrien er i dag den største indtægtskilde på Island og har for alvor sat gang i Island økonomiske vækst. Førhen var det fiskeriet som var hovederhvervet, ligesom det i dag er i Grønland. Island er igen ved at komme på rette kurs, de har stadigvæk et enormt gæld de betaler af på, men de har så gode vækstrater – at Island igen, er blevet til et af de rigeste lande per indbygger.

Turismen har også potentiale i Grønland, vi skal hente inspiration og viden fra vores naboland. Island er et af de lande, vi kan sammenligne os bedst med, som folk og land. Jeg er fuldt ud optimist, da jeg ved vi har nogle af verdens bedste aktører indenfor turismen og jeg ved det kan lade sig gøre, gennem samarbejde, dialog og nytænkning understreger Randi Vestergaard Evaldsen.

Vi skal i tæt dialog med Grønlands aktører indenfor turismen. Vi har så mange ressourcer og kompetente virksomheder og personer, som vi skal samarbejde med, til netop at videreudvikle turismen i Grønland. – Vi skal sammen skabe et stærkt og bæredygtigt turisme, som vil gavne landet, økonomisk og arbejdsmæssigt. Det er blot en af vejene til økonomisk vækst i Grønland.

Dette kommer til at betyde en reducering af priserne på infrastrukturen og transport, internt og eksternt. Det er de første faktorer vi skal ændre på, til netop at øge turismen i Grønland. Sådanne prisnedsættelser vil også gavne os, som er bosiddende i Grønland.

Island har 324.000 indbyggere – antallet af turister er stigende, i år forventer de, omkring 1 million udenlandske turister. Det er en tredobling siden 2000 – Vi kan klart hente viden og erfaring fra Island og implementere det i Grønland, mener Randi Vestergaard Evaldsen

Jeg vil derfor arbejde for turismen i Grønland, jeg ved der er potentiale indenfor turismen – mange turister har et ønske om, at komme til Grønland, vort land er unikt og storslået. Turisme er en indtægtskilde, som i den grad kan give Grønland økonomisk vækst, mener Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen, som også er uddannet serviceøkonom med speciale i turisme.