Indsigt: Hele landet bør protestere mod Nuuk kommune

Hele landet bør protestere mod Nuuk kommune

Hvis Nuuk er så rig, som kommunalbestyrelsens handlinger tyder på, er der noget galt med udligningsordningen med landets fattigere kommuner.

Fredag d. 5. december 1997
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål, Økonomi.

Nuuk kommunalbestyrelse går over gevind. Med sine 14.000 indbyggere opfører kommunen sig som om, der er tale om en storby med over en million indbyggere.

Hovsa beslutningerne præger billedet. Nu skal topcheferne med tilbagevirkende kraft have en lønforhøjelse, der siger spar to, fordi de skal hedde direktører. Kommunalbestyrelsen, borgmesteren og socialudvalgsformanden forærer sig også en klækkelig lønstigning.

Lønforhøjelserne ligger langt over en almindelig borgers og de kommunalt ansattes, der også må løbe hurtigere for at klare det stigende pres.

Det er skatteborgernes penge, der sjofles med. Embedsmændene er ansat til at varetage borgernes interesser, ikke egne. Samtidig bevilger man sig selv kinarejser og sender en ni-mand stor delegation afsted. Man vil have en atlantlufthavn på Nordlandet og bruger millioner til at undersøge muligheder, fordi "de rige" synes det er for besværligt at flyve 50 minutter til Kangerlussuaq.

Vi lever på overførselsindkomster fra Danmark og har knapt nok mulighed for at brødføde os selv, alligevel opfører lokalpolitikerne sig som om, vi er blandt verdens rigeste nationer.

Mens de sociale tabere lister rundt og tømmer skraldespande for at finde noget at spise, giver kommunens topembedsmænd og politikere sig selv store lønforhøjelser.

Der er i dag en kolossal forskel på fattig og rig i Nuuk og i Grønland i det hele taget. Der mangler penge og ressourcer i socialforvaltningen til at tage sig af de sociale tabere, sørge for, at de der har krav på socialhjælp også får det.

Hvad med at socialforvaltningen fik flere ressourcer, nu når kommunen er så rig?

Socialforvaltningen kommer næppe til at fungere bedre, fordi chefen nu hedder direktør og får en højere løn. Direktøren kan ikke køre forvaltningen uden gode medarbejdere, og det får man kun ved at give dem ordentlige arbejdsforhold.

De sociale medarbejdere skal ikke vente til de, der har krav på hjælp, selv kommer. Kommunens forvaltning kan med et kig på edb-skærmen se, hvem der har brug for hjælp og bør tilbyde dem det. En aktiv socialforvaltning bør gå ud og opsøge de, der har behov for og krav på hjælp. Det er ofte de ydmyge, de stolte, som helst vil skjule fattigdommen inden for hjemmets fire vægge.

For slet ikke at tale om daginstitutionerne med underbetalte pædagoger og medhjælpere. Hvad med at give dem et lønhop, så vi viser, at vi værdsætter, hvad de gør for vore børn. De har det hårde arbejde, mens lederne som skulle styre daginstitutionerne knapt nok gider føre tilsyn med dem.

Det hjælper ikke noget, at give lederne flere penge, når tingene ikke fungerer. Hvis vi skal bruge flere penge, så skal det være for at få institutioner og andre serviceforanstaltninger til at køre tilfredsstillende. Hvis en leder formår at gøre det, kan der måske blive tale om en lønforhøjelse. Så er guleroden der. Men vi kan ikke bare give en lønforhøjelse, når vi endnu ikke har set resultatet.

Og så er der hele uddannelsesområdet, hvor folkeskolen råber på undervisningsmidler. Gå ud og se på skolerne og skab bedre undervisningsforhold for lærere og elever, i stedet for at rejse til Kina. Børnene er vor fremtid. De skal føre samfundet videre. Hvad med at sætte skolerne i stand. En ni mand stor delegation til Kina giver ikke vore børn bedre forhold.

Kommunalbestyrelsen gider ikke en gang holde øje med renteindtægterne på millionformuen og forærer banken denne indtægt. Bare denne renteindtægt kunne være med til at hjælpe de, der har krav på hjælp.

Hvis Nuuk er så rig, som kommunalbestyrelsens handlinger tyder på, er der noget galt med udligningsordningen med landets fattigere kommuner.

Som yderdistrikterne ganske rigtigt argumenterer med, så lægges en stor del af bloktilskuddet i Nuuk i form aflønninger til hele centraladministrationen, og det giver skatteafkast til Nuuk kommune.

Men i virkeligheden burde denne skattebetaling komme hele landet til gode.

Det er i ly af det kommunale selvstyre, at Nuuk kommune er i stand til at score kassen. Her koncentreres alle de store indtægter, og det er klart at skattegrundlaget bliver væsentligt større. Det betyder ikke alene en skævvridning af landet, det betyder også, at afstanden fra beslutningstagerne til den befolkning, hvis interesser de er ansat og valgt til at varetage, bliver væsentlig større i mere end en forstand.

Igen er det et argument for, at vi i dette overadministrerede samfund bør sammenlægge kommuner og finde en anden udligningsordning mellem rige og fattige.

Derfor bør ikke kun Nuuk kommunes egne indbyggere protestere kraftigt mod kommunalbestyrelsens misbrug af skatteindtægterne, der bør også lyde en protest fra resten af landet - især fra bygder og yderdistrikter.