Indsigt: Respekten mangler

Respekten mangler

Grønland byder den nye danske regering velkommen. En del af de udfordringer, der ligger foran den nye SR-regering, er også udfordringer for Grønland, som ønsker at støtte regeringen i endnu en valgperiode.

Fredag d. 20. marts 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Dansk avis kolonialistisk, raser landsstyreformanden
Krav rejst
Kransekagefigur
Holde kæft
Gensidig respekt


Dansk avis kolonialistisk, raser landsstyreformanden
Grønland byder den nye danske regering velkommen. En del af de udfordringer, der ligger foran den nye SR-regering, er også udfordringer for Grønland, som ønsker at støtte regeringen i endnu en valgperiode. Den politiske dagsorden pålægger alle regeringer i Rigsfællesskabet et ansvar for samarbejde og fortsat fælles velfærd. Derved legitimerer vi de demokratiske principper.

Det er derfor med forbløffelse, at jeg må konstatere, at "Aktuelt " i sin leder den 17. marts påstår, at nu har Grønland sat politisk afpresning på dagsordenen. Man sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden af det socialdemokratiske mandat fra Færøerne og Siumuts mandat fra Grønland. På den ene side vil de nok levere varen og støtte regeringen, men - jeg citerer: "...næppe var det danske valg overstået, og de nordatlantiske mandater i en afgørende position, før lister med krav til den danske regering strømmede ind til København til gengæld for støtten". Hvilket belæg har Aktuelt for en sådan beskyldning? Mig bekendt er der hverken fra Siumuts side eller Det grønlandske Landsstyre rejst nye politiske krav efter valget. Slet ikke under trusler om at vælte regeringen eller trusler om medvirken til at danne et flertal mod SR- regeringen.

Krav rejst
Alle de grønlandske krav Aktuelt opremser har været lagt på bordet for forskellige danske ministre under besøg i Grønland eller i København i løbet af 1997. Det er nu engang sådan, at vi forhandler bloktilskud hvert tredje år, og det er altså i år, at vi skal forhandle for en ny periode. Den nye råstofaftale blev underskrevet af Auken og undertegnede allerede i januar, men skal selvfølgelig stadfæstes i folketinget i løbet af foråret. Udmeldingen om økonomisk bistand til store renoveringsopgaver kom i oktober. Større indflydelse på det udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske - er et længe næret ønske, som vi ikke har lagt skjul på. Da slet ikke overfor den danske udenrigsminister. Selvfølgelig vil vi gerne i direkte dialog med vores naboer mod vest.

Grønland er en del af Kongeriget. Det står fast. Grønland respekterer Rigsfællesskabet og selvfølgelig er det interessant for Landsstyret, at Grønland spiller en afgørende politisk rolle i Folketinget. Det hører med til det aktuelle politiske spil at få en tilbagemelding fra en kommende regering om, hvordan Grønland skal spille med. At tro, at et samarbejde kun skal placeres i "Rigsfællesskabets ånd", er en undervurdering af det reelle politiske spil, som altid foregår i en situation, hvor den politiske magt skal stadfæstes. Her er der basis for at spørge: Hvordan forholder den virkelighed, den danske stat og Grønlands Hjemmestyre har skabt og udviklet i fællesskab, sig til idealerne fra Hjemmestyrets etablering i 1979 og indtil nu, når det handler om demokrati og øgede ansvarsområder? På en række områder er vi vel egentlig nået længere, end vi drømte om?

Kransekagefigur
Er det mangel på respekt, at dele af et rigsfællesskab ønsker medindflydelse i den politiske arena? At påstå at Grønland laver politisk afpresning i forhold til SR-regeringen, er for mig at se en total nedvurdering af den grønlandske regering: Skal Grønland nøjes med at være en kransekagefigur, som skal forholde sig passiv og afventende, når det politiske spil er på det højeste?

Holde kæft
Det er korrekt, at den danske befolkning betaler et betydeligt bidrag til Grønland, men hvilket ærinde er Aktuelt ude i? Er det tankegangen, at når nu Danmark betaler, så skal vi bare holde kæft? - Grønland betaler betydelige beløb til Danmark, idet stort set alt, hvad vi forbruger, købes i Danmark. Det være sig varer såvel som den nødvendige udefrakommende arbejdskraft. Hvad handler det om i kroner og ører? Og hvad med for eksempel værdien af baserne? Hvad tjente Danmark gennem årene ved at stille flybaser i Grønland til rådighed for amerikanerne?

Selvfølgelig vil Grønland tages alvorligt. Men når Aktuelt skriver om Færøerne og Grønland som et fedt, så er det forkert og udtryk for en kolonialistik og unuanceret tankegang. Netop det er mangel på respekt. Grønland er Grønland med sin egen kultur og egne interesser inden for Rigsfællesskabets rammer på samme måde som Færøerne er Færøerne og ikke en del af kolonierne.

Gensidig respekt
Den gensidige respekt mellem Danmark og Grønland har været det afgørende for udviklingen af det grønlandske samfund. Det var det forud for Hjemmestyrets tilblivelse og opbygning efter 1979. Det er den også i dag efter folketingsvalget, ligesom respekten for de demokratiske spilleregler er afgørende for det videre samarbejde i Rigsfællesskabet. Efter valget har der været en særdeles positiv kontakt mellem Socialdemokratiet og Siumut, hvor man i Rigsfællesskabets ånd orienterede hinanden om politiske synspunkter og opstillede konkrete handlingspunkter, som senere skal udmøntes i lovgivningsarbejdet såvel i Folketinget i Danmark som i Landstinget i Grønland.

I øvrigt en fremgangsmåde vi normalt benytter i samarbejdet med de skiftende danske regeringer, men specielt nu da Siumuts søsterparti Socialdemokratiet fortsætter i regeringen i Danmark.