Indsigt: Pas nu på Jess G.

Pas nu på Jess G.

Danskerne skal ud af Grønland. Det er konklusionen på den artikelserie, som Berlingske Tidende har startet i denne uge. En artikelserie, som er meget unuanceret og enøjet i sine konklusioner, og hvor man har på fornemmelsen af, at journalisterne går efter en bestemt opfattelse af Grønland. Og SIKs formand Jess G. Berthelsen bærer ved til bålet.

Fredag d. 12. juni 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sprog.

Danskerne skal ud af Grønland. Det er konklusionen på den artikelserie, som Berlingske Tidende har startet i denne uge. En artikelserie, som er meget unuanceret og enøjet i sine konklusioner, og hvor man har på fornemmelsen af, at journalisterne går efter en bestemt opfattelse af Grønland. Og SIKs formand Jess G. Berthelsen bærer ved til bålet, når han melder ud, at vi skal og kan klare os selv.

Nu tror læserne af avistanten fra Pilestræde sikkert, at det hele er danskernes skyld, og at danskerne skal have dårlig samvittighed. Men nej, for vi har i dag et samfund, der styres af grønlændere. Den debat, der rejses er altså mellem grønlændere, og den er ikke mellem danskere og grønlændere, som læserne af berlingeren ellers vil forledes til at tro.

Det er en debat om, hvor langt skal vi gå selv, hvor mange danskere har vi brug for, hvor meget dansk skal vi kunne, og så videre.

Derfor er det også håbløst af berlingeren at begynde at spørge en menneskerettighedsekspert om dansk i Grønland. Grønlænderne må selvfølgelig selv bestemme, hvor meget dansk, der skal tales i Grønland. Indtil nu er det besluttet, at der tales både grønlandsk og dansk i Grønland, men at grønlandsk er det primære sprog. I debatten lægges det op som om det er den tilkaldte danske arbejdskrafts skyld, at der tales dansk i centraladministrationen. Men det er altså et grønlandsk valg.

Hvilke danskere har her i Grønland indflydelse til at bestemme, om der skal tales dansk i centraladministrationen? - Hvem bestemmer, hvornår og hvordan der skal undervises i dansk ? - Hvem bestemmer fremmedundervisningen i Grønland? - Hvor mange ressourcer afsættes i det hele taget til at lære udefra kommende grønlandsk og så videre?

Væsentlige spørgsmål i debatten dansk-grønlandsk.

Men det er væsentligt at få understreget, at dette er en grønlandsk debat mellem grønlandske magthavere.

Jess G. Berthelsen har fuldstændig ret, når han siger, at grønlændere skal kunne betjenes på grønlandsk, når de henvender sig. Det er for dårligt, at danskere efter mange år i Grønland ikke taler grønlandsk. Det er en frygtelig fejl, at der er grønlændere, som kun taler dansk. Det er en katastrofe, at der er grønlændere, som ikke kan få en uddannelse, fordi de kun har lært grønlandsk.

Det er selvfølgelig for dårligt at grønlændere, som har været på uddannelse i Danmark, ikke kan få et job, når de kommer tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Vi mangler blot at få påvist, hvem det er, der ikke får et job ? - Hvem er det, der ikke ansætter grønlændere? - Hvem er det, der tillader at en dansker står først i køen til et job? - Og hvis det sker, hvorfor sker det? - Vi ville nå langt, hvis vi i denne debat fokuserer på, hvem der er bedst egnede i stedet for at se på om det er en dansker eller grønlænder. For vi har jo i virkeligheden også problemer med at finde ud af, hvem der er grønlænder, og hvem der er dansker, og at der er nogle grønlændere, der er mere grønlandske end andre. Det er en meget ubehagelig debat med klare racistiske undertoner. Vi skal selvfølgelig fokusere på, hvem der er bedst egnet til at løse opgaven, og i den vurdering indgår sproget som en væsentlig kvalitet. Man kunne jo skubbe til den udvikling ved at give grønlandsk-sprogede et kvalifikationstillæg.

Problemet bliver endevendt konstant og det debatteres løbende. Vi står i processen, og vi kan kun konstatere, at det går den rigtige vej. Hjemmestyret er en proces mod øget selvstændighed og øget uafhængighed. Det vi diskuterer undervejs er, om vi gør de rigtige ting, og hvorfor det ikke går hurtigere og så videre.

Men målet for alle er det samme.

Når vi går ned i substansen, er det væsentlige problem uddannelse. Det væsentlige er, at vi skal have en god folkeskole, der giver så gode resultater, at de unge kan fortsætte i en videreuddannelse. Det gælder for så vidt både erhvervsrettede faglige uddannelser som de boglige uddannelser. For at fortsætte i en uddannelse efter folkeskolen, er det nødvendigt, at man kan dansk - eller engelsk, hvis man vil uddanne sig i et engelsksproget land.

Det er folkeskolens opgave at sørge for at forberede de unge på at uddanne sig videre, og at de unge altså kan leve op til de krav, der stilles for at uddanne sig videre.

Dette har ikke noget at gøre med, at dansksprogede bestemmer. Det er en livsnødvendighed, hvis Grønland vil overleve som selvstændig og uafhængig nation.

Når Jess G. Berthelsen lægger op til en folkeafstemning om selvstændighed, kan vi give svaret på forhånd. Selvfølgelig vil alle i Grønland have selvstændighed, men der er altså lige to ting, der skal på plads først. Det ene er uddannelse og det andet er økonomien.

Jess G. Berthelsen: Du skal have penge for at kunne gennemføre den uddannelse, der er forudsætningen for selvstændigheden. Ellers vil du i al kemtid være afhængig af tilkaldt arbejdskraft, hvad enten den er dansksproget eller engelsksproget.

Hvis du mener, det ikke går godt nok her, og at udviklingen for inuit i Canada og Alaska er bedre end i Grønland, synes vi du skal prøve at flytte derover.

Det grønlandske hjemmestyre er en flot proces mod øget selvstændighed, vi tror ikke, at Jess G. Berthelsen kan påvise noget andet sted, hvor det er går bedre.

Vi kan selvfølgelig hurtigt som nævnt blive enige om, at det ikke går hurtigt nok og at der er ting, som kan kritiseres. Men det er Landstinget og landsstyret, der bestemmer, hvor mange ressourcer der skal bruges på uddannelse, og hvor hurtigt det skal gå.