Indsigt: På vej mod følelsessamfundet

På vej mod følelsessamfundet

Fremtidens værdiskabelse ligger i høj grad i at skabe historier. Historiefortælleren bliver en nøgleperson, præcist som i det gamle fangersamfund. Ringen er ved at være sluttet, og i den situation har Grønland meget store muligheder, fastslår Uffe Paludan.

Fredag d. 3. juli 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Sociale spørgsmål.

KNI og Royal Greenland satser på bygderne. Så nu er det op til bygderne at gøre Jess G. Berthelsens spådom om bygdernes død til skamme. KNI øger aktiviteterne omkring butikkerne og håber på, at det vil få afsmittende virkning på dagligdagen i bygderne. Hver butik skal være et aktivitetshus, hvor der skal ske meget andet end at købe ind. Med dannelsen af Nuka A/S er Royal Greenland og hjemmestyret gået ind i en tilsvarende proces. Det nye bygdeselskab vil fokusere på produktionen i bygderne, og det vil givet skabe større aktivitet.

Nuka skal også varetage hjemmemarkedet, og her må vi håbe, det nu lykkes at få organiseret en produktion og distribution, så vi kan få hjemmemarkedsprodukter i butikkerne i hele Grønland. Med en ordentlig udnyttelse af vor egen fangst må det være muligt i højere grad at ernære os selv med egne produkter. Bygderne får nu chancen for at vise, hvad de vil og kan. Det vil være en kolossal gevinst for samfundet, hvis det kan lade sig gøre.

I det nye selskab har man endda visioner om at kunne eksportere sine produkter. Værdiskabelsen bliver lagt i bygderne, og det er en uhyre interessant udvikling, der nu er sat igang.

Etableringen af sælproduktionen i Nanortalik er endnu et skridt i den retning, som kan betyde, at sælfangererhvervet overlever. Ikke i traditionel forstand, forstået på den måde, at fangeren blot henter det, som han selv og bygden har brug for, men hvor fangerne bliver leverandører til en industriproduktion, som eksporteres til Kina.

Neqi er endnu en historie i samme retning med starten på eksport af lammekød og rensdyrkød til fine restauranter i Danmark samt til Irmabutikkerne på Sjælland. Senere vil Neqi også satse på eksport af moskuskød.

Sisimiut Food (blandt andet med sine fremragende røgede sæl- og hvalprodukter) skal også nævnes i den forbindelse. Fordelen ved denne virksomhed er, at den er startet på privat initiativ, mens de øvrige er startet af de store hjemmestyreejede selskaber. Sisimiut Food er bevis på, at det kan lade sig gøre at tjene penge på grønlandske produkter.

Endelig er der hele turistindustrien, hvis succes er baseret på den gode historie om livet med naturen i Grønland, hvad enten det er på hundeslæde, hvalsafari, fåreholdersted eller fiske- eller jagttur.

Det væsentlige her er, at der bliver en god historie at fortælle i forbindelse med alle disse produktioner. Fangeren der tager afsted i isfyldt farvand og henter sine produkter i det reneste hav i verden.

Den gode historie er netop det, som bliver grundlaget i den fremtidige værdiskabelse. Det skriver forskningschef på institut for Fremtidsforskning UfFe Paludan i dagens avis.

Han forudser, at vi er på vej mod følelsessamfundet. Han påpeger, at det i stadig højere grad er produktets psykologiske indhold, der står for værdiskabelsen.

Det har det internationale erhvervsliv opdaget.

Fremtidens værdiskabelse ligger i høj grad i at skabe historier. Historiefortælleren bliver en nøgleperson, præcist som i det gamle fangersamfund. Ringen er ved at være sluttet, og i den situation har Grønland meget store muligheder, fastslår Uffe Paludan.

Nu er det op til bygderne at bevise, han har ret. Hvis de forskellige initiativer, der er på vej, lykkes, kan Grønland få en renæssance på sin fangst. Det forudsætter, at vi tør satse, og at vi bruger ressourcer på fremtiden i stedet for det evige ævl og kævl om, hvem der er mest grønlandske. Det kan dræbe ethvert initiativ.