Indsigt: Frygter at sundhedsvæsenet smadres

Frygter at sundhedsvæsenet smadres

Der er penge nok i systemet. Jeg tror ikke på, at det ændrer så meget på tallet på bundlinien. For i dag bruges der kolossale summer på evakueringer, vikarer og så videre. Penge som hellere må bruges til at give personalet en ordentlig løn og et ordentligt familieliv.

Fredag d. 7. august 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Dødsspiralen
Efterlyser realitetssans
Varig løsning
En model
Penge nok


Distriktslæge Karl O. Karlsen tænder nu de røde signallamper: - Om få år har Grønland ikke noget sundhedsvæsen, hvis der ikke gøres noget ved den katastrofale personalemangel, vurderer distriktslæge Karl O. Karlsen, der har 17 års erfaring i Grønland. Han har desuden en ballast udefra, han er nordmand, uddannet i Tyskland, har været cheflæge i Saudi Arabien og taler med erfaring.

Dødsspiralen
- Der er tale om en dødsspiral, hvor de læger, der er tilbage, vil forlade deres jobs fordi arbejdspresset bliver stadig hårdere, vurderer Karl O. Karlsen og oplyser, at halvdelen af de normerede lægestillinger enten ikke er besat eller besat med vikarer af kortere eller længere varighed.

Han påpeger, at der om få år bliver mangel på almenmedicinere i Danmark og det vil også kunne mærkes i Grønland

Men det er ikke kun læger, der er mangel på.

- Vi mangler 50 procent af de normerede jordemødre, vi mangler 20 procent af sundhedsmedhjælperne, vi mangler 35 procent af sygeplejerskerne, som dækkes af sigøjnere - korttidsvikarer og limousinevikarer.

For fire-fem år siden så det alvorligt ud på lægesiden med 25 procent af de normerede stillinger ubesat. I dag er vi oppe på 50 procent.

Efterlyser realitetssans
- Vi har alt for få læger til at klare selv et nødberedskab. Så er det naivt at tro, at det vil rette sig, med mindre, der gøres noget drastisk, siger Karl O. Karlsen, der efterlyser et analysearbejde og nytænkning samt realitetssans hos de ansvarlige med hensyn til boliger, tilbud til medrejsende ægtefæller og jobtilbud samt børnepasning O.S.V.

Han støtter landsstyremedlem Marianne Jensens forslag om at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der består af INI, Kanukoka, Personaledirektoratet, landsstyret, SIK og de respektive faggruper i sundhedsvæsenet.

- Men han understreger at der skal findes en løsning.

Varig løsning
  • Vi skal have noget varigt, det nytter ikke at slukke brande. Vi må finde en løsning på personaleproblemet, som kan sikre et godt sundhedsvæsen.
  • Vi skal væk fra de stive systemer, og personaledirektoratet og INI må acceptere, at det er nødvendigt at gøre forskel, hvis man altså vil have et sundhedsvæsen.
  • Vejen frem er først og fremmest lønninger og arbejdsvilkår, der sikrer de medarbejdere, vi har brug for.


En model
  • Glem alt om den nuværende overenskomst, siger han.
  • Lægerne skal kunne tage orlov fra deres nuværende job i en årrække. Men lad mig tage et eksempel. Det er svært at få ortopæder til DIH, hvor der er normeret to stillinger.
Normeringen udvides til fire. Og lægerne arbejder to måneder og kan tage tilbage til Danmark to måneder. Så de skiftes. Derved kan de sikre deres sociale liv og familielivet i Danmark. De kan beholde deres hus og medlemskab af idrætsforeningen. Deres ægtefælle behøver ikke rejse med og børnene kan blive i skolen og have deres venner.

Lægerne skal binde sig for en årrække men samtidig sikres en ordentlig løn.

Den samme model kan bruges i lægedistrikterne rundt om i landet, mener Karl O. Karlsen og påpeger, at man vil sikre kontinuiteten her i landet.

Det øvrige personale, der er mangel på, skal sikres en ordentlig løn- og arbejdsvilkår. Det er dræbende at kræve af mennesker, at de skal gå i konstant vagt. Det kan man ikke. Men hvis det sker, skal de have en ordentlig betaling for det. Ellers føler de selvfølgelig at de udnyttes, og de flygter fra arbejdet.

Penge nok
Der er penge nok i systemet. Jeg tror ikke på, at det ændrer så meget på tallet på bundlinien. For i dag bruges der kolossale summer på evakueringer, vikarer og så videre. Penge som hellere må bruges til at give personalet en ordentlig løn og et ordentligt familieliv.

- Det vil sige, at INI og Personaledirektoratet og landsstyret skal overbevises om, at der er tale om en nødsituation, der kræver alternative løsninger, siger Karl O. Karlsen og understreger, at der her er tale om en politisk beslutning, hvor politikerne må vælge at give fordele til sundhedspersonale for at sikre, at vi fortsat har et sundhedsvæsen.

- Hvis man vil have et sundhedsvæsen, er man nødt til at forskelsbehandle.

- Jeg anbefaler således, at sundhedsvæsenet får sine egne personaleboliger, der meget gerne må være attraktive. Så vi ved, hvad vi kan tilbyde de medarbejdere, vi skal ansætte, siger Karl O. Karlsen.

Han arbejder selv med at rekruttere læger fra Danmark, og deltager aktivt i de kurser, der nu tilbydes danske læger, der er interesseret i Grønland. Modulet i det første kursus afholdes i København til oktober, derefter følger modul to i november og modul tre med besøg i Grønland til foråret.