Indsigt: Valg vil rense luften

Valg vil rense luften

Fire års regeringssamarbejde med Atassut har vist sig at være en boomerang. Atassut har tjent stemmer på, at de menige landstingsmedlemmer i flere debatter er gået direkte imod landsstyret og deres egen partiformand. Atassut er i dag Siumuts største trussel. Med den midterpolitik, der føres af alle partier, er et IA-Atassut samarbejde ikke længere en umulighed.

Fredag d. 23. oktober 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Balladen lurer under landsstyrets glatte overflade. Der er ballade internt i de to partigrupper, og der er ballade partierne imellem.

Atassuts presses til at gå imod sine egne mærkesager, som afgiftsforhøjelser, og specielt rejeafgiften har splittet partiet. Udsættelse af tilbagebetalingen af gælden, som Siumut foreslog i september, og som Daniel Skifte afviste på det kraftigste, er Atassut nu nødt til at sluge i lyset af landets dårlige økonomi.

Internt i Siumut er der også ballade, landstingsgruppen er irriteret på Jonathan Motzfeldt, der vil presse alting igennem. Og imellem de to partier er der tydeligt uenighed, kun frygten for vælgerne holder dem sammen. Daniel Skifte er tvunget til at følge Siumut-landsstyret, mens resten af Atassut’erne raser. Og kritikken hagler ned over Daniel Skifte fra partiformandens egen landstingsgruppe.

Det er vigtigt at luften nu renses, for der føres ikke langsigtet politik, og det nye landsting er ikke ansvarlig for, hvad der besluttes i disse dage. Derfor bør landsstyreformand Jonathan Motzfeldt udskrive valg hurtigst muligt. Valgkampen kommer til at dreje sig om en prioritering af opgaverne ud fra landets økonomiske formåen.

Selvfølgelig bør uddannelse stå øverst i denne prioritering. Det vil være den absolut mest sikre langsigtede investering at skabe væsentlig bedre uddannelsesmuligheder. Vel at mærke en styret uddannelse, så man får de faggrupper uddannet, som landet har så hårdt brug for.

Styringen skal selvfølgelig ikke dikteres, men fremmes ved hjælp af goder. Uddannelsesstøtten sættes op på de faggrupper, der er brug for, og ned på de faggrupper, der ikke er brug for. Desuden gøres en massiv indsats hele vejen igennem uddannelsessystemet, så man sikrer, at de unge mennesker kan klare uddannelserne. Det vil sige lige fra første skoleår skal eleverne styres ind på og forberedes til at tage en uddannelse.

De unge, som tager afsted, skal have al den støtte og opbakning hjemmefra, som det er muligt. Selv om det koster penge, vil det stadig være den bedste og mest sikre investering.

I forhold til de millioner af kroner man i dag bruger på tilkaldte, er det peanuts at give uddannelsessøgende i Danmark en hjemrejse i julen, at bygge kollegier til først og fremmest grønlandske studerende i de store uddannelsesbyer, og sikre kompetente studievejledere og socialrådgivere, som kan støtte de studerende, når de får problemer.

Det vigtigste er, at de klarer uddannelserne og eksamenskravene og kommer tilbage til Grønland, hvor jobbene, boligerne og så videre skal være klar. Det er et spørgsmål om planlægning og politisk vilje. De uddannelsessøgende skal til gengæld betragte uddannelsesstøtten som en løn, de skal arbejde for. Arbejdet består i at studere og tage eksaminer hurtigst muligt med så gode karakterer som muligt. Det vil sige, der skal følges op på hver enkelt studerende hver tredje måned.

Hvis det nye, unge hjemmestyre allerede i 1979 havde satset hårdt og effektivt på uddannelse af de faggrupper, samfundet havde brug for, ville vi i dag have stået i en hel anden situation. Vores bevægelsesfrihed ville have været meget større, og der ville have siddet grønlandsksprogede på alle de ledende poster.

Partierne bliver nødt til at gå til valg på, hvordan de vil have samfundet skal se ud om ti-tyve år, og forklare hvordan de vil nå det mål. Men det skal være realistiske mål, for vælgerne er kloge nok til at gennemskue ren valgpropaganda.

Det væsentlige er imidlertid, at der hurtigst muligt udskrives valg, for den uplanlagte og ustrukturerede hovsa-politik, der gennemføres i øjeblikket, kan det nye landsting ikke bygge noget på.

Det vil være bedst med et valg før jul, en juleferie og så starte det nye år med en konstituerende samling. Ellers kommer vi alt for langt hen på året, før der sker noget og 1999 vil være mere eller mindre tabt på gulvet.

Det kan nås. Men hvis det skal nås med den nye valglov, skal landstinget mandag give dispensation til tredje-behandling af valgloven, så valget kan udskrives tirsdag med en valgdato der hedder den 15. december. Derefter skal lovkontoret på overarbejde for at nå at foretage de mange tekniske ændringer, den nye valglov vil medføre for eksempel opstillingslister med videre. Men det skulle kunne nås på otte uger, så man også kan nå at brevstemme. De partier, der ikke har nogen penge tilbage, kan få forskud. Det er set før.

Siumut vil have fordel af et hurtigt, overraskende valg. Men det forudsætter et godt tema at udskrive valg på. Det kunne være Grønland for grønlændere. Siumut er bedst organiseret og kan hurtigst få tropperne sat i bevægelse. Men det forudsætter enighed i partitoppen.

Både Atassut og IA samt Kandidatforbundet står umiddelbart stærkere og har klaret sig bedst i landstinget. Det er sandsynligt, at de igen er gået frem. En joker i den kommende valgkamp bliver, hvem Siumut vil samarbejde med efter valget, hvis Siumut altså igen kan styre regeringsdannelsen.

Fire års regeringssamarbejde med Atassut har vist sig at være en boomerang. Atassut har tjent stemmer på, at de menige landstingsmedlemmer i flere debatter er gået direkte imod landsstyret og deres egen partiformand. Atassut er i dag Siumuts største trussel. Med den midterpolitik, der føres af alle partier, er et IA-Atassut samarbejde ikke længere en umulighed.