Indsigt: Opgaven skal løses bedre

Opgaven skal løses bedre

Generelt har de folkevalgte svigtet befolkningen ved ikke at være ærlige og fortælle hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Man vil det hele halvdårligt i stedet for at prioritere opgaverne og gøre det godt. Det bliver de nyvalgte landstings fornemste opgave at foretage denne prioritering.

Fredag d. 8. januar 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Grønland lever i en utrolig spændende periode. Derfor er dette valg meget vigtigt for i hvilken retning samfundet skal bevæge sig.

Alt ser ud til, at de store hjemmestyreejede virksomheder er på vej til at blive overskudsgivende forretninger. KNI Pisiffik og Pilersuisoq ventes at komme ud med relativt store overskud efter at have været igennem en hestekur.

Royal Arctic Line ventes at komme ud med stort overskud.

Desuden ventes Royal Greenland at komme ud med et forholdsvist pænt resultat. Koncernen ser ud til at have vendt forretningen fra et kolossalt underskud i 1997 til et mindre overskud i 1998 og med udsigt til endnu større overskud i 1999 og 2000.

Derimod slås Grønlandsfly stadig med omvæltningerne i trafiksystemet og dårlige aftaler for sit atlantfly, når det er chartret ud til andre. Derfor stiger billetpriserne stadig.

Men tendensen er klar, forretningen Grønland er på rette vej. Det er i den forbindelse utrolig vigtigt, at denne linie fortsætter, hvis vi skal gøre os forhåbninger om økonomisk vækst og udenlandske investeringer.

Samtidig er der taget nye initiativer på skoleområdet og boligområdet, som forhåbentlig kan være med til at skabe de nødvendige tiltag.

Men hjemmestyret skal løse de offentlige opgaver væsentlig bedre end det er sket de senere år. Og det bliver nødvendigt at prioritere opgaverne. I stedet for at løse det hele halvdårligt, må vi hellere løse færre opgaver godt.

På renoveringsområdet kan man undre sig over, at visionerne er så begrænsede, at man kun kan løse problemerne ved at gå til Danmark og bede om flere penge.

Det kunne være interessant, hvis man begyndte at tænke i alternative løsninger. Man kunne for eksempel sælge de renoveringsmodne boliger til lejerne til en lav pris og give dem ansvaret for at renovere. Derved ville man trække privatkapital ind i renoveringsopgaven.

I stedet for husleje kommer lejerne til at afdrage på lån til renovering. Det vil samtidig være en opsparing, idet boligen vil blive mere værd. Og jo bedre man passer på sin bolig, jo større værdi vil den have, når den sælges.

Det kunne være med til at løse boligproblemerne, og det offentlige vil få frigjort penge til at bygge nye boliger og løse andre nødvendige opgaver.

Mens man er ved at løse problemerne på skoleområdet halter det imidlertid stadig med en prioriteret uddannelsespolitik. Det vil være den bedste investering. der kan foretages. Også her er det utrolig vigtigt, at det nye landsting gør noget, hvis man altså vil have øget selvstændighed. Som en lille nation skal vi netop på uddannelsesområdet stille store krav til hinanden, for vi skal være bedre på mange områder. I Nytårstalen kan man derfor undre sig over, at landsstyreformanden brugte den bløde vending:

"Det betyder måske, at vi må arbejde lidt hårdere og stille lidt skrappere krav til hinanden end man gør i de store sprogområder".

Han burde i stedet have brugt en meget stærkere vending: "Det betyder, at vi skal arbejde meget hårdere og stille meget skrappere krav til hinanden end man gør i de store sprogområder".

Hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at uddanne bare en brøkdel af de eksperter, vi har brug for, skal vi stille meget større krav om disciplin og arbejdsindsats, end der gøres i dag.

Desuden må uddannelserne prioriteres, for vi har ikke råd til det hele. Vi må hellere sende unge på uddannelse i Danmark end at forsøge at gøre det dårligere og dyrere her i landet.

Heri ligger imidlertid også, at der er områder, hvor vi kan gøre det bedre end andre steder. For eksempel inden for fiskeriet kan vi skabe uddannelser og forskning, der vil kunne skabe interesse i udlandet. Tænk hvis Grønland kom i forreste række bare på et område. Det er da værd at satse på.

På den anden side må vi støtte de unge, som vi sender på uddannelse i Danmark. Dels må vi sikre dem bolig, dels sikre at de kan komme hjem nogle gange om året.

I den forbindelse skal vi have de unge til at tage de uddannelser, der er brug for, ved at give højere uddannelsesstøtte til netop de uddannelser. Heller ikke på uddannelsesområdet har vi nemlig råd til det hele. Også her må der ske en prioritering, hvis man altså vil have uddannelsesstøtte fra hjemmestyret. For Grønlands fremtid er det nødvendigt, at uddannelse får topprioritet i det nye landsting.

På sundhedsområdet har det eksisterende landsstyre svigtet totalt. Her burde man have givet landsstyremedlemmet for sundhed den nødvendige opbakning og støtte til at løse opgaven. Tværtimod har man modarbejdet hende og svigtet befolkningen. Ventelisterne taler deres tydelig sprog. Her ligger der en klar opgave for det nye landsting.

Generelt har de folkevalgte svigtet befolkningen ved ikke at være ærlige og fortælle hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Man vil det hele halvdårligt i stedet for at prioritere opgaverne og gøre det godt. Det bliver de nyvalgte landstings fornemste opgave at foretage denne prioritering.

Pengene til at løse opgaverne bedre skal komme fra besparelser, effektivisering og rationalisering. Der skal spares på administrationen, de store virksomheder som har svært ved at løse opgaverne billigere skal tvinges til at spare. Det gælder for eksempel Grønlandsfly og Nukissiorfiit.

Kravene skal komme fra politikerne. De nyvalgte landstingsmedlemmer må finde sig i, at det bestemt ikke bliver en nem opgave, og at der bliver stillet store krav til dem om at løse opgaverne.