Den forfejlede politik

En fordel er, at landstinget på efterårssamlingen vedtog, at Grønland skal være en valgkreds. Vi må håbe, det betyder et nyt landsting med rigtige landspolitikere, der tænker på hele samfundet, og som tør gennemføre de nødvendige reformer, så vi får frigjort penge til at skabe rammerne for den økonomiske vækst, vi alle hungrer efter.

Fredag d. 22. januar 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Det nye landsting kommer til at stå over for store økonomiske problemer efter valget. Derfor er det utroligt vigtigt, at der nu vælges politikere ind, som tænker mere på landets fremtid end på lokalpolitikken.

Beretningen fra det rådgivende udvalg taler sit klare sprog. Men det svækker udvalgets troværdighed, når formanden, professor Christen Sørensen, samtidig med offentliggørelsen begynder at trække i land i forhold til beretningens markante konklusioner om at udgifterne løber løbsk.

For her har udvalget ret. Indtil nu i valgkampen har kun Atassut taget dette emne op og krævet en strammere styring af økonomien.

Det er foruroligende, at vi allerede er i fuld gang med at lægge grobunden for kommende tillægsbevillinger.

Det gælder overenskomstområderne, hvor lærerne samt hele tjenestemandsområdet har fået syv procent lønforhøjelse uden at der er taget højde for det i finansloven for 1999.

Det gælder indhandlingstilskud til fiskerne, hvor foreløbig krabbefiskerne er blevet lovet indhandlingstilskud, uden at der er penge til det på finansloven. Man kan frygte, at det samme sker for rejefiskeriet.

Endelig er der sundhedsområdet, hvor man ud over krav om lønstigninger kan forvente en ekstraregning til vikarer. Netop i disse måneder tilkaldes der dyre lægevikarer, som aldrig før, og landsstyreformanden anbefaler tre måneders ansættelser for at løse personalemanglen i sundhedsvæsenet.

Det betyder store tillægsbevillinger, som det rådgivende udvalg netop har advaret imod, og som vi slet ikke har råd til.

Det værste er imidlertid, at det økonomiske råderum er klattet væk på forfejlede planøkonomiske forsøg på at modarbejde udviklingen, og der er ikke udsigt til økonomisk vækst foreløbig, fordi man ikke har udnyttet situationen.

Det rådgivende udvalgs beretning påpeger netop, at Grønlands økonomiske råderum stort set er opbrugt. Det må være tydeligt for enhver ansvarlig politiker - ikke mindst efter vedtagelsen af finansloven for 1999 - at de offentlige driftsomkostninger nu er på et niveau, der kun levner plads til de absolut mest nødvendige offentlige investeringer.

Det må give anledning til adskillige søvnløse nætter hos de politikere som ved, at der også skal findes penge til store renoveringer på bolig- og energiområdet, og befolkningsudviklingen taler sit tydelige sprog om flere ældre og børn og unge. Det betyder større udgifter til social-, uddannelses- og sundhedsområderne.

Der bliver ikke fem flade ører tilbage til offensive, strategiske infrastrukturinvesteringer, der kan igangsætte en økonomisk vækst i Grønland, som er nødvendig for øget økonomisk selvstændighed.

Vi nærmer os afslutningen på en valgperiode, der for fire år siden gav anledning til en vis optimisme, fordi der blev etableret en landsstyrekoalition med et bredt parlamentarisk grundlag. Samarbejdsaftalen skabte grundlag for at gennemføre en række af de reformer, der allerede dengang var behov for.
  • Det var for eksempel afskaffelse af ensprissystemet, som nu er sendt i udvalg for anden gang.
  • En ny kommuneinddeling, hvor der endda blev nedsat en kommunalreformkommission. Men der er ikke sket noget. Man kan kun håbe på, at der sker kommunesammenlægninger i Diskobugten og i Sydgrønland.
  • Det enstrengede trafiksystem, som tilsyneladende er opgivet. Og i dag koster skibs- og flytrafikken omkring 300 millioner kroner. Penge som kunne være brugt til erhvervsfremmende aktiviteter.
  • Infrastrukturen, hvor lokalpolitiske interesser forhindrede forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat. Alternativet at gøre det billigere at flyve mellem Nuuk og Kangerlussuaq samt Ilulissat og Kangerlussuaq kunne heller ikke gennemføres af hensyn til Grønlandsflys økonomi.
  • Energiforsyningen er stadig alt for dyr i de områder hvor der er mulighed for at skabe økonomisk vækst.
  • Regionaliseringen af sundhedsvæsenet er blevet erstattet af mere eller mindre kaotiske forhold, som fordyrer sundhedsvæsenet.
  • Boligpolitikken er resulteret i en enorm boligmangel i de største byer, fordi politikerne modarbejder udviklingen.
  • På uddannelsesområdet er vi ved at tabe en generation på gulvet, fordi politikerne ikke tør acceptere, at børnene skal lære dansk for at tage en uddannelse. Konsekvensen er, at vi stadig skal tiltrække flere danskere og være afhængig af arbejdsmarkedet i Danmark. Det kommer til at koste dyrt ved de kommende overenskomstforhandlinger.
  • Chancen til de private blev væk.
På grund af lokalpolitik glemte man den solide økonomiske politik, der kunne skabe de nødvendige rammer for økonomisk vækst. Det økonomiske råderum, som blev opbygget på grund af en stram økonomisk politik, er nu soldet op, og vi udnyttede ikke situationen til fordel for Grønland.

Politikerne har forpasset en historisk chance for at skabe de samfundsstrukturer, der kunne føre til en stadig større grad af økonomisk selvstændighed.

En fordel er, at landstinget på efterårssamlingen vedtog, at Grønland skal være en valgkreds. Vi må håbe, det betyder et nyt landsting med rigtige landspolitikere, der tænker på hele samfundet, og som tør gennemføre de nødvendige reformer, så vi får frigjort penge til at skabe rammerne for den økonomiske vækst, vi alle hungrer efter.