Indsigt: Livsfarlig ligegyldighed

Livsfarlig ligegyldighed

Det er imidlertid katastrofalt, at hjemmestyrets første 20 år kulminerer med, at de unge planlægger og dræber deres pædagog. Det er en katastrofal udvikling, hvor vi alle er tabere.

Fredag d. 16. juli 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

Det går nok, det ordner vi i morgen, immaqa, det spanske manana. Vi kender det alle sammen. Lad stå til holdningen gennemsyrer hele samfundet. Den manglende respekt for livet og samfundet og ligegyldigheden med ens eget liv.

Det starter med svineriet og ender med mord.

Tragedien i bunden af Godthåbsfjorden har med skånselsløs klarhed vist, at vi har et problem, som ikke kan ties ihjel, et problem som skal tages meget alvorligt.

To drenge er nu sigtede og berøvet friheden for deres handling. Vi plæderer ikke for, at samfundets reaktion bliver en hård dom. De to drenge må leve i skyggen af tragedien i resten af deres liv. De er ofre for den laden stå til-holdning, som fører til ligegyldighed og udløser drab.

Måske fordi de unge er frustreret over deres eget liv, retter de unge deres vrede mod de nærmeste voksne. Den manglende respekt for livet gør at de synger "de voksne skal dø" og ligegyldigheden eller måske opgivelsen af egne muligheder gør, at de trykker på aftrækkeren, selv om de ved, det er strafbart.

De manglende fremtidsmuligheder gør, at øjeblikket og de øjeblikkelige kammerater er vigtigere end ønsker og håb om fremtiden.

Det er imidlertid katastrofalt, at hjemmestyrets første 20 år kulminerer med, at de unge planlægger og dræber deres pædagog. Det er en katastrofal udvikling, hvor vi alle er tabere. Både vi voksne, som ikke har gjort det godt nok, og de unge som er taget, som gidsler i en udvikling, hvor de ikke har nogen fremtidsmuligheder.

At de unge nu dræber os i frustration over den situation, vi har sat dem i, er uhyggeligt.

Vi er ved at skabe endnu en generation af tabere, dels fordi de alene taler grønlandsk, og ikke har nogen fremtidsmuligheder i en internationaliseret verden med øget konkurrence, dels fordi vi må erkende, at mange børn og unge ikke vokser op i tryghed i en normal familie, men kommer på børnehjem.

Det betyder, at samfundet må have veluddannede pædagoger, og at de får en ordentlig løn for deres indsats.

Folkeskolen skal være bedre til at forberede de unge på en livslang uddannelse, der foregår på andre sprog end grønlandsk.

Daginstitutioner og døgninstitutioner, der i høj grad har fået ansvaret for de svigtede børn og unge, bør sikres optimale vilkår. Normeringerne skal op, medarbejderne skal have bedre løn, og bedre mulighed for efter- og videreuddannelse.

Det kan give gode resultater. I dagens avis har vi en reportage fra et børnehjem, som viser, at ud af 200 klienter ender kun 5-6 i den kriminelle løbebane. Det gode arbejde fortjener alt mulig støtte.

Ungdommen er Grønlands fremtid, det er en falliterklæring for hele samfundet, at de nu dræber deres pædagoger, fordi de ikke føler, de har nogen fremtid.

Finn Clausen meningsløse død var måske ikke forgæves. Hans død må få politikernes øjne op for de store, nære problemer i samfundet. Politikerne må nu koncentrere indsatsen om børns og unges vilkår i dagens Grønland.

Det går ikke længere. Politikerne kan ikke længere bare lade stå til og kun koncentrere sig om, at overfladen ser pæn ud. De må ned i fundamentet og koncentrere sig om, at Sakæus og Benjamin har ordentlige livsvilkår og fremtidsmuligheder.

Når ligegyldighed resulterer i manglende respekt for det dyrebareste af alt - livet, så hører alting op, og meningsløsheden tager over.