Så er det alvor

Det er på tide, vi får en gennemgribende diskussion om det samlede uddannelsessystem og en prioritering, hvor man prioriterer grunduddannelserne højst og sikrer de nødvendige ressourcer til dem, før man kaster sig ud i halvlange og lange videregående uddannelser, som man bedre og billigere kan tage i Danmark.

Fredag d. 13. august 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Uddannelse.

I denne uge startede omkring 1200 nye elever i landets første klasser, samtidig starter 251 nye første GU’ere på landets tre gymnasiale uddannelser, og så er der alle de andre uddannelser, som starter et nyt semester. Det er Grønlands vigtigste ressource, som nu sættes i produktion. Og kvaliteten af den produktion er livsvigtig for Grønlands fremtid som selvstændig nation.

Grundskolen er forudsætningen for den videre uddannelse.

Og vi kan med det samme konstatere, at der ikke uddannes nok unge. Alt for mange får ikke nogen uddannelse. Det har vi ikke råd til, hverken økonomisk, menneskeligt eller nationalt.

Baggrunden er, at landets hidtidige politikere ikke har prioriteret grunduddannelserne højt nok. Herfra støtter vi derfor fuldt ud Ivalo Egedes opfordring til dannelse af et kvindeparti, hvor uddannelse får første prioritet.

Kvaliteten skal højnes. Folkeskole og gymnasium må se det som sin væsentligste opgave, at forberede de unge mennesker på at kunne klare en kompetencegivende uddannelse.

Hverken de unge mennesker eller samfundet kan leve af, at man kun får en folkeskoleuddannelse eller en studentereksamen.

En af de væsentligste betingelser for at tage en uddannelse er, at man kan tale, læse og skrive dansk. Ellers kommer man ingen vegne, og samfundet må fortsat styres af danske embedsmænd og andre tilkaldte, som det koster millioner at tilkalde, og som bremser udviklingen, fordi de hele tiden skiftes ud med nye, som skal læres op. Kontinuiteten mangler på samtlige områder.

Det er på tide, at folkeskolen begynder at måle sine egne resultater, forstået på den måde, hvor mange elever kommer videre i uddannelsessystemet. Det er et klar succeskriterium for den enkelte skole, at de unge kommer videre.

Det vil derfor være et naturligt krav, at man kan sammenligne og se hvilke skoler, der får flest unge videre i uddannelsessystemet.

Samtidig må der stilles krav til elever og lærere om øget disciplin og større arbejdsindsats.

Det er på tide, vi får en gennemgribende diskussion om det samlede uddannelsessystem og en prioritering, hvor man prioriterer grunduddannelserne højst og sikrer de nødvendige ressourcer til dem, før man kaster sig ud i halvlange og lange videregående uddannelser, som man bedre og billigere kan tage i Danmark.

I den diskussion bør man også prioritere, hvilke uddannelser samfundet først og fremmest har brug for. Det betyder, at den offentlige uddannelsesstøtte skal gå til disse uddannelser. Man kan graduere uddannelsesstøtten, så de, der går på de uddannelser, der er brug for, får mest i uddannelsesstøtte. Mens de andre får mindre eller slet ikke noget. De, der sendes afsted på uddannelse uden for landet, skal have al den støtte og hjælp, der er nødvendig. Eventuelt skal de have flere årlige rejser hjem til Grønland for at sikre forbindelsen, og eventuelt skal de sikres praktikpladser i Grønland. Men hjælpen skal naturligvis være størst til de, der tager de uddannelser, samfundets først og fremmest har brug for.

Til gengæld er kravet, at de skal se at blive færdige og komme tilbage til Grønland, når de har opnået den nødvendige erfaring. Når de kommer tilbage skal de være sikre på job og bolig. Hvis de ikke kommer tilbage, må kravet være, at de betaler uddannelsesstøtten tilbage.

Nu er det alvor. Slut med slendrian og forkælelse - og at vi altid kan hente nogle flere penge og ressourcer i Danmark.

Vi må tage ansvaret for vort eget land og vort liv.

Den eneste vej frem er uddannelse. Det er den bedste investering, vi kan foretage.