Inflationsnytår

Her ved årsskiftet til det nye årtusind står vi på spring til en inflation, som vi ikke har set tidligere, og som vil udhule bloktilskuddet og gøre det mindre værd.

Fredag d. 17. december 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Løn og overenskomster, Politik, Økonomi.

Landsstyret indrømmer at omkostningerne skal ned, men hvad sker der den 1. januar.

Vandpriserne stiger, det rammer ikke kun den almindelige forbruger, det rammer også fiskeindustrien, som sender hele regningen videre til fiskerne.

I løbet af år 2000 er der ingen tvivl om at el-priserne også får et hak opad. For ingen stiller krav til Nukissiorfiit om at spare.

De offentlige overenskomster har fået et drøn på syv procent, konsekvensen er at alle de offentlige virksomheder følger med, og det hele får gok opad. I de kommende overenskomstforhandlinger er der igen krav om lønstigninger.

Det er klart, at Royal Arctic Line kan følge parolen fra landsstyret og sætte lønningerne op, for rederiet lægger bare udgiften på fragten.

Udgiften sendes videre til forbrugerne, til byggeriet, og så videre.

KNI var lidt mere forsigtig, for selskabet skal trods alt konkurrere om forbrugerne. Konsekvensen af de stigende lønninger er imidlertid, at virksomheden i højere grad bruger unge under 18 år for at spare på lønningerne.

Landsstyret lovede væsentlig lavere flybilletpriser, når det offentlige havde bygget nye lufthavne. De er langt fra blevet billigere - for de nåede at få et hak opad inden, dels ved almindelige takststigninger, dels ved at forbrugerne skulle betale et gebyr til rejsebureauerne for at købe en flybillet.

Stigninger gennemført med landsstyrets velsignelse. Det er ikke omkostningsdæmpende politik!

INI og Steffen Ulrich-Lynge har varslet, at huslejerne også stiger. Her er der lejerne, som kommer til at betale.

Og pensionisterne får også et drøn. Det nye pensionsselskab viser sig at være et blålys. For folks egen opsparing skal blot bruges til at erstatte den offentlige pension. Så pensionisterne får ikke noget for selv at spare op. Men landskassen sparer og kan så bruge flere penge til fråds og tant og fjas.

Den eneste, som viser samfundssind og sparer, er Tele Greenland, som igen nedsætter taksterne.

Her ved årsskiftet til det nye årtusind står vi på spring til en inflation, som vi ikke har set tidligere, og som vil udhule bloktilskuddet og gøre det mindre værd. Og det vil ramme os allesammen.

Hjemmestyret og kommunerne styrer 75 procent af økonomien, så de har stadig et væsentligt ansvar.

Kravet til det offentlige er, at det hele skal gøres billigere.

Det gælder selvfølgelig også byggeriet. Så når arbejdsgiverne sender sorteper videre til det offentlige, bør de også kigge i egen barm. Byggepriserne er for høje, fordi der er mestre, som misbruger en monopolstilling, og fordi byggeriet er overophedet, så arbejdskraften er meget dyr.

Der er klart grundlag for trepartsdrøftelser, som arbejdsgiverne lægger op til.

Men det væsentlige er, at landsstyret fører en inflationsdæmpende politik.

Vi har opbygget et samfund, der drøner derudaf på første klasse. Men vi har ikke råd til det og en stor del af samfundet sakker bagud.

Vi må have styr på økonomien - ellers går det galt i det nye årtusinde.