Nuuk må udbygges

I Uummannaq siger man for eksempel, »det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem«. I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.

Fredag d. 24. december 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Infrastruktur, Økonomi.

I et usædvanligt interview med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i dag, siger han, at vi skal være forberedt på en udbygning af storbyerne i de kommende år.

- Der vil ske en øget centralisering, siger han. Men der er tilsyneladende ikke fuld enighed i landsstyret og centraladministrationen om vejen frem og metoden.

Samtidig siger Josef Motzfeldt nemlig, at man skal stoppe byggeriet de steder, hvor der er sket en overophedning, fordi det bliver for dyrt. Manglen på håndværkere skaber et utroligt lønpres.

Nuuk kommune føler sig samtidig svigtet af hjemmestyret, der bremser udviklingen i hovedstaden. Af økonomiske grunde må hjemmestyret bruge flere penge på byggemodning og færre på boligbyggeri.

Samtidig klager kysten over, at der investeres for mange penge i storbyerne og for få penge i de mindre byer. I Uummannaq siger man for eksempel, "det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem". I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.

Udviklingen skaber imidlertid et enormt pres på Nuuk-området og de øvrige storbyer, og hvis Grønland vil være med i udviklingen og undgå, at den drejer udenom, så må hovedstaden og de øvrige centre udbygges.

Vi må skabe de nødvendige udviklingscentre. Befolkningen har set vejen og flytter til de steder, hvor udviklingen sker. Det er der, hvor der er arbejde og uddannelsesmuligheder, og det er samfundets opgave at sikre boliger og infrastruktur, så folk kan flytte til storbyerne.

Grønland er presset økonomisk, fordi der ikke er penge nok til det hele. Men så må man prioritere, og vi har netop et demokratisk politisk system til at løse den opgave. Det er politikerne, der skal træffe disse beslutninger

Kun med udbygningen af Nuuk og de øvrige kraftcentre øger vi muligheden for økonomisk vækst. Der er ingen vej udenom.

Nuuk må være lokomotivet, som trækker det øvrige land.

Formålet med afskafFelse af enspriser, krydssubsidiering med videre er blandt andet at skabe disse vækstcentre, hvor det er muligt at etablere en billigere infrastruktur. Det er uklogt, at det skal være lige dyrt i hele Grønland, når det er muligt at gøre det billigere i Nuuk.

Vi har ikke råd til det hele, og udviklingen viser, at det bliver dyrere og dyrere at trække hele landet med på samme niveau. Bygderne vil have samme serviceniveau som byerne, men det er der ikke penge til, med mindre der skabes økonomisk vækst, og det kan vi kun ved at udbygge de nødvendige kraftcentre.

Grønland står over for store bygge - og renoveringsopgaver, og det er nødvendigt med nytænkning. For at klare udviklingen kunne man overveje Farum-modellen, hvor man sælger bygninger til private virksomheder, som har ansvaret for drift, vedligehold og renovering. I forbindelse med nybyggeri skal de også have ansvaret for byggeriet.

Det vil være meget interessant perspektiv, som Økonomidirektoratet bør regne på, for umiddelbart vil det skabe økonomisk luft, samtidig vil man sikre sig at vedligehold og renovering og hjemmestyret ikke længere skulle bruge kræfter på at løse disse opgaver.

Det er nødvendigt med nytænkning, hvis vi skal have den økonomiske vækst, der er forudsætningen for øget uafhængighed, øget selvstændighed og selvstyre.

En anden forudsætning for at nå det mål er uddannelse, og her er det nødvendigt at lære dansk. Jo hurtigere jo bedre. Uddannelsessystemet forudsætter, at man kan dansk. Derfor er der ingen vej uden om.

Vi lever i paradoksernes land, for at fangerkulturen kan overleve, skal Nuuk udbygges, og for at vi kan gennemføre en øget grønlandisering på alle niveauer er det nødvendigt at lære dansk.

Glædelig jul og godt nytår