Indsigt: Målrettet uddannelse

Målrettet uddannelse

Island og Færøerne har nået et højere uddannelsesniveau end Danmark. Set med grønlandske øjne er det tankevækkende.

Fredag d. 18. februar 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Uddannelse.

Island og Færøerne har nået et højere uddannelsesniveau end Danmark. Set med grønlandske øjne er det tankevækkende. Nu må politikerne vågne til dåd og udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at få det her samfund til at fungere i stedet for at bruge alle kræfter på vidtløftige projekter, som de hverken har forudsætninger for eller mandat til.

Selv om Grønland hører til et af de lande, der bruger forholdsvis flest penge på uddannelse, går det alligevel den forkerte vej. Trods en massiv indsats bliver færre uddannet, færre starter på en uddannelse og færre gennemfører.

Det rådgivende udvalg vedrørende grønlands økonomi afslører en lang række uhyggelige problemer på uddannelsesområdet, der har den katastrofale konsekvens, at det går alt for langsomt.

De væsentlige er, at folkeskolen ikke lever op til kravene i det videre uddannelsesforløb, at grønlandsksprogede har svært ved at tage en dansk uddannelse, at vi har satset på alt for mange forskellige uddannelser og at de placeres i flere forskellige byer.

Politikerne har leflet for vælgerne i stedet for at lytte til fornuften.

Samfundet har ganske enkelt ikke råd til det hele.

Både Island og Færøerne har udnyttet muligheden for at bruge det danske og amerikanske uddannelsessystem, og det har givet bonus.

Grønland har i stedet forsøgt at opbygge så mange uddannelser som muligt, og resultatet er ikke blevet godt.

Det er symptomatisk for debatten, at det er vigtigere at diskutere sprog og skælde ud på dansksprogede end at diskutere, hvordan vi får den bedste uddannelse, så vi undgår at tilkalde danskere.

Det kan jo være ligegyldigt, hvilket sprog man lærer det på, det væsentlige er, at man lærer de fag, der er nødvendige for at drive et samfund.

Vi kender alle islændingenes aversion imod Danmark efter krigen, alligevel tog ungdommen til Danmark og tog en uddannelse. Færingerne var også trætte af det danske overherredømme, alligevel har de brugt det danske uddannelsessystem, og i dag kan færingerne selv, ja de er bedre uddannede end danskerne.

Hvorfor kan grønlænderne ikke gøre det samme?

Politikerne er nødt til at prioritere for at få så mange som muligt gennem de uddannelser, samfundet har så hårdt brug for.

Landsstyremedlem Lise Lennert er på vej med en uddannelsesreform for folkeskolen, men den følges ikke op af nok ressourcer til at forbedre skolernes fysiske rammer, til flere lærere, til flere og bedre undervisningsmidler og så videre.

Det er penge, som må findes andre steder i uddannelsessystemet, og de kan kun findes ved at spare på mellemlange og videregående uddannelser, som nødvendigvis må tages et andet sted, og da det er gratis i Danmark, er det den økonomisk bedste løsning. Men det forudsætter, at eleverne ikke kun lærer dansk men også engelsk.

Erhvervsuddannelserne må centraliseres i færre byer, så vi får mest for pengene.

Og de uddannelsessøgende skal ved hjælp af en gulerod tage de uddannelser i Danmark, samfundet har allermest brug for.

Guleroden skal være uddannelsesstøtte, bolig under uddannelsen, flere hjemrejser til Grønland samt sikkerhed for arbejde og bolig, når uddannelsen er slut. Til gengæld skal den studerende gennemføre på normeret tid.

I den forbindelse kan vi godt tilslutte os det rådgivende udvalgs anbefaling om, at hvis man ikke arbejder et bestemt antal år i Grønland efter uddannelse i Danmark, skal man betale uddannelsesstøtten tilbage.

Hvis man vil tage en anden uddannelse end dem, samfundet har akut brug for, må man selv betale.

For Grønlands fremtid er det utrolig vigtigt, at der gøres en kraftanstrengelse på uddannelsesområdet. Det er den bedste investering, samfundet kan foretage.

Den nuværende situation er uhyggelig, og det rådgivende udvalgs afsløringer af, hvor galt det står til med uddannelserne er katastrofal for landets fremtid.

Hvad nytter det at nedsætte en selvstyrekommission, når vi ikke kan styre os selv, men hele tiden skal hente hjælp fra Danmark?

Nu må politikerne vågne op: Der er brug for en målrettet uddannelsespolitik.

Målet er et væsentligt højere uddannelsesniveau.