Indsigt: EU-medlemskab

EU-medlemskab

Grønland vil også komme væk fra sit problem med at eleverne skal lære mere dansk. EU vil kunne sikre de nødvendige uddannelsespladser på de uddannelser, som Grønland har brug for og på det sprog, som Grønland har brug for

Fredag d. 1. september 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Borgmester Ole Dorph Ilulissat provokerer igen. Han foreslår nu, at Grønland skal søge om medlemskab af EU. Baggrunden er, at Grønland automatisk vil komme med i diverse tilskudsordninger og kunne trække på EU's forskellige programmer uden som nu at stå med tiggerstaven og affinde sig med krummerne fra de riges bord.

Det er fristende, men Ole Dorph skal passe på. Hvordan skal Grønland beskytte sine rigdomme mod overudnyttelse fra EU?

Kravet må i givet fald være, at Grønland har første ret til sine fiskeressourcer i hele den økonomiske zone, det vil sige ud til 200 sømilegrænsen eller til midterlinien til vore nabolande. EU kan fange de arter, vi ikke selv vil udnytte.

Desuden skal der være klare aftaler om udvikling af fiskeri efter nye arter, hvor Grønland skal fastholde rettigheden til at bestemme over kvoterne, selv om EU-fiskerne udvikler fiskeriet.

Der skal være faste aftaler om rettighederne til undergrunden og mineralefterforskningen samt aftaler om udnyttelse af vand og is.

Men på en lang række områder vil det givet være en fordel at være medlem af EU. Vi vil kunne få tilført ressourcer på et helt andet niveau, end vi tidligere har haft mulighed for og vi vil få fjernet monopolerne.

Spørgsmålet er, om EU vil have Grønland som medlem. For det kan blive dyrt at sikre Grønland samme standard som i Nordeuropa og sikre at Grønland fortsat kan opretholde det niveau.

Og spørgsmålet er, hvordan Grønlands tilknytningsforhold til Danmark bliver, hvis vi bliver selvstændigt medlem af EU. Det er ikke sikkert, at Danmark vil fortsætte med bloktilskuddet, hvis Europa overtager ansvaret for udviklingen i Grønland.

Man kunne forestille sig, at Danmark vil spare de tre milliarder til Grønland, mod at EU overtager det økonomiske ansvar. Grønlandsk stilling vil i givet fald blive anderledes.

Grønland vil også komme væk fra sit problem med at eleverne skal lære mere dansk. EU vil kunne sikre de nødvendige uddannelsespladser på de uddannelser, som Grønland har brug for og på det sprog, som Grønland har brug for.

Så kunne det være, at man slet ikke behøver at lære dansk mere i Grønland, men gå direkte fra grønlandsk til engelsk eller et andet europæisk sprog. Det harmonerer også godt med landsstyrets politiske mål, når der i finanslovforslaget står, at vi skal lære mere engelsk, men ikke et ord om at forbedre det danske.