Planløshedens tyranni

De besparelser, som nu rammer sundhedsvæsenet, kommer fuldstændig umotiverede. Hele året har medarbejderne knoklet derudaf for nedbringe ventelisterne. Det har været det politiske mål. Men det har selvfølgelig også været dyrt. Nu siger man stop, og patienterne får at vide, at der ikke er råd til behandling

Fredag d. 10. november 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Hovsaløsninger og planløshed plager stadig efter 21 års hjemmestyre hele det administrative system, og det har uhyggelige konsekvenser.

Det betyder pludselige besparelser, og pludselig brug af penge. De besparelser, som nu rammer sundhedsvæsenet, kommer fuldstændig umotiverede. Hele året har medarbejderne knoklet derudaf for nedbringe ventelisterne. Det har været det politiske mål. Men det har selvfølgelig også været dyrt. Nu siger man stop, og patienterne får at vide, at der ikke er råd til behandling. På to måneder skal man pludselig spare det, der er brugt for meget i de forløbne ti måneder.

Det er manglende konsekvens.

I 1994 vedtog man en boligreform og indførte omkostningsbestemt husleje for at gøre lejerne ansvarlige for deres boliger. Men loven har aldrig fungeret. Landsstyret har stille og roligt sat den ud af kraft.

I sommer var der en stor festivitas i Sisimiut, da man indviede Center for Arktisk Forskning på Sanaartornermik Ilinniarfik. Samtidig startede man det tekniske gymnasium. Men der var ingen kollegieværelser til de nye studerende. Til næste sommer mangler skolen klasseværelser til de nye ingeniørstuderende, og der mangler stadig kollegieværelser til de mange ny studerende.

Samtidig har man opgivet den voksenuddannelse af håndværkere, som var planlagt ved skolen i Sisimiut.

Igen rod i planlægningen og manglende konsekvens af de beslutninger man træffer.

Landsstyret siger, at det er slut med krydssubsidiering, men i samme åndedrag indfører man en ny krydssubsidiering. Nemlig inden for lufthavnsvæsenet. Til betaling af de nye servicekontrakter til helikoptertrafikken flytter man penge fra Lufthavnsvæsenet, som til gengæld må opkræve landingsafgifter fra brugerne. De nye afgifter betyder, at passagererne fra Nuuk og Ilulissat skal betale til lufthavnene i Upernavik og Uummannaq.

Da lufthavnen i Qaanaaq blev besluttet, begrundede landsstyret det med, at flytrafikken skulle føres uden om Pituffik. Alligevel kan den nye lufthavn til over 120 millioner kun beflyves fra Pituffik og ikke fra Upernavik, som var planen.

Nu vil landsstyret og Grønlands Idrætsforbund have Grønland med i den Internationale Olympiske Komite, men man har ikke råd til at sikre, at det håndboldhold, der netop har kvalificeret sig til VM, får penge nok til de nødvendige træningslejre forud for VM. Det er ikke nok, at mødes en uge før VM. Kravet må være, at håndboldholdet kan ligge i træningslejr et halvt år og deltage i nødvendige træningsturneringer, og at spillere, trænere og ledere får dækket tabt arbejdsfortjeneste og andre omkostninger.

Politikerne må tage de økonomiske konsekvenser af de beslutninger, der træffes. Ellers må de lade være med at træffe de beslutninger, vi ikke har råd til at realisere.

Planløshedens tyranni medfører, at vi ikke har råd til de basale ting, der er nødvendige for at samfundet fungerer. Det er uddannelse, boliger, sundhed og et effektivt socialt netværk, der må komme i første række.