Indsigt: Folketingsvalget

Folketingsvalget

Det er urimeligt, at SAS og staten er medejere af et selskab, hvor hjemmestyret har alle udgifterne for, at det ikke skal give underskud at drive flytrafik i Grønland. I årenes løb har ejerne fået udbetalt udbytte, det betyder, at staten og SAS har fået deres risikofri investering tilbage

Fredag d. 2. november 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Nu vil vi have nogen i Folketinget, som gider bestille noget og gøre en indsats for det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning, høj som lav, ikke kun på de bonede gulve på Christiansborg og i udlandet, men også på Vesterbro Torv. Vi vil have rigtige politikere, der har visioner, og som vil noget med deres politik.

I de seneste år har vi haft politikere i Folketinget, som vi stort set ikke har set noget til.

Vi går ind i en vigtig periode, hvor selvstyrekommissionens betænkning skal realiseres, hvor Grundloven sandsynligvis skal ændres, og hvor Grønland skal have et nyt forhold til EU.

Vi skal have et nyt rigsfællesskab, der respekterer tre forskellige landsdele, som har hver deres interesser, og hvor de har mulighed for at fremme deres særinteresser. Siumut taler om forbundsstater og IA’erne taler om et nyt partnerskab.

Men uanset hvad man kalder det, skal Grønland have indflydelse på sin udenrigs- og sikkerhedspolitik især på de områder, der berører samfundets ve og vel. Derfor er det klart, at Grønland må være med i alle aftaler med andre lande, som har indflydelse på det grønlandske samfund altså også forsvarsaftalen med USA. Hver gang en dansk udenrigsminister taler med en fremmed stat om Grønland, skal landsstyret være med. Det gælder især omkring forsvaret og Thule Air Base.

Grønland har nogle andre interesser at varetage end Danmark blandt andet miljø, infrastruktur og beskæftigelse. Derfor dur det ikke, at alle forhold omkring den amerikanske base i Pituffik skal varetages af udenrigsministeriet, som selvfølgelig helt legitimt har andre mere overordnede interesser. Men det skal ikke udelukke Grønland.

Det er nødvendigt, at vi har politikere, som kan sikre, at de ansvarlige ministre bliver kaldt til samråd med relevante udvalg, når tingene ikke fungerer i Grønland.

Det er også vigtigt, at vi har politikere, som kan arbejde for, at Grønland overtager Grønlandsfly. Det er urimeligt, at SAS og staten er medejere af et selskab, hvor hjemmestyret har alle udgifterne for, at det ikke skal give underskud at drive flytrafik i Grønland. I årenes løb har ejerne fået udbetalt udbytte, det betyder, at staten og SAS har fået deres risikofri investering tilbage. Så Hjemmestyret bør have SAS’ og statens aktier kvit og frit.

Beredskabet i Grønland skal også løses i takt med at helikopterne udskiftes med fastvingede fly. Desuden bør der være en beredskabsplan for Grønland i tilfælde af krig eller anden katastrofe - hvordan skal Grønland forsynes i tilfælde af krig.

Politikerne må også varetage grønlandske interesser med hensyn til at kunne sende grønlandske fødevarer til grønlændere i Danmark.

I det hele taget varetage det grønlandske mindretals interesser i Danmark. De grønlandske studerende, som har boligproblemer og så videre. Grønlandske patienter i Danmark, handicappede i Danmark, kriminelle i danske fængsler, psykisk syge med videre.

Politikerne skal deltage i debatten om emner, som vedrører Grønland og være med til at påvirke den danske offentlighed om forholdene i Grønland.

Til næste år overtager Danmark formandskabet i EU. Samtidig skal Grønland forberede en midtvejsevaluering af fiskeriaftalen. Den bliver sandsynligvis kædet sammen med, at Grønland skal have en særskilt OLT-ordning, hvor man kan få udviklingsbistand fra EU. Det kan få betydning for forskning, uddannelse, mineraler, miljø og infrastruktur.

Desuden skal Grønland have indflydelse på den Nordiske dimension i EU og have åbnet det arktiske vindue. Når der træffes beslutninger i EU, skal der tages hensyn til det arktiske område.

Derfor er det utroligt vigtigt, at der nu kommer aktive politikere fra Grønland ind i Folketinget. Politikere som samtidig vil deltage i den politiske debat i Danmark og argumentere for de grønlandske synspunkter - især omkring rigsfællesskabet, grundloven og EU.