Indsigt: En samarbejdsaftale uden betydning

En samarbejdsaftale uden betydning

Der bliver ikke afsat flere penge til folkeskolen eller til kollegieværelser. Grønlands Universitetscenter er stadig vigtigere

Fredag d. 14. december 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Med det nye landsstyre er der opstået en ny situation. Efter at Atassut er kommet ind i landsstyret og vil påvirke politikken, mener partiet ikke længere, det er nødvendigt at udskrive valg. Det er helt legitimt.

Men kan Atassut nu også påvirke politikken? Den nye samarbejdsaftale kører over et år, finansloven for 2002 er vedtaget, og der er ikke nogen penge til nye tiltag. Atassut får først mulighed for at påvirke udviklingen med Finansloven for 2003, men spørgsmålet er, hvor meget man kan binde det nye Landsting og landsstyre som kommer efter valget.

Atassut er faktisk tvunget til at fortsætte den linie, som Siumut og IA har fastlagt. Det vil sige, at landsstyret fortsat vil arbejde for de mål, der ligger i den strukturpolitiske handlingsplan, som Siumut og IA fik godkendt i Landstinget i år 2000.

Indholdet i samarbejdsaftalen mellem Siumut og Atassut er da heller ikke overraskende. Der er mest tale om hensigtserklæringer, som ikke får den store betydning. På to områder har Atassut dog skubbet til politikken. Det ene er fangererhvervet, som skal have mere i tilskud. Det andet er ventelisterne i sundhedsvæsenet.

Det sidste kunne Atassut også have fået gennemført som oppositionsparti, hvis partiet havde fundet pengene og i opposition var villig til at give flere penge til sundhedsvæsenet. Ingen ville have været imod det.

Sundhedsreformen, som Alfred Jakobsen har forberedt fortsætter.

Med hensyn til fangererhvervet kræver Atassut, at fangerne får mere i tilskud til skindindhandling. Partiet glemmer, at der er tale om et rent tilskud, da indhandlingsprisen slet ikke svarer til den pris, skindene sælges til på verdensmarkedet. Desuden vil man væk fra den ordning, hvor det er kvaliteten af skindet, som bestemmer prisen.

Tilsyneladende har Atassut heller ikke tænkt over, at jo højere pris, fangerne ukritisk får for skindene, jo flere sæler skydes, og jo mere sælkød smides ud, for der er ingen til at aftage det.

Det svarer ikke til det billede, man gerne vil give af Grønland, at fangerne kun skyder de sæler, der spises.

Det harmonerer heller ikke med billedet af oprindelig fangst eller bæredygtig fangst. Det er en fangst bestemt af Johnson-motorer, moderne rifler, kunstige indhandlingspriser og har intet med oprindelig fangst at gøre.

For at hoppe med på den politik har Siumut opnået at få ro i KNAPK og forhindret, at der blev udskrevet valg på grund af vederlagsloven.

Det sidstnævnte problem er tørret af på nogle gamle danske politikere, som Isi Foighel og Erling Olsen. Så undgår man ballade om vederlaget, når det kommer op næste gang. Man kan nemlig henvise til, at det har nogle agtværdige danske politikere foreslået.

Jonathan Motzfeldt kan med tilfredshed og i ro og mag fortsætte den politik, som han og Josef Motzfeldt har forberedt. Der sker ingen ændringer omkring de væsentlige forhold som salget af Pisiffik og kapitaltilskuddet til Royal Greenland med videre.

Nuka A/S skal flytte til Maniitsoq til næste år, men det er ikke blevet oplyst, hvor pengene skal komme fra.

Det har været umuligt at få bekræftet om det offentlige vil sikre fiskerne en mindstepris i forbindelse med indhandlingen af rejer og hellefisk.

Der bliver ikke afsat flere penge til folkeskolen eller til kollegieværelser. Grønlands Universitetscenter er stadig vigtigere.

Så der er ingen overraskelser i den nye samarbejdsaftale. Men Jonathan Motzfeldt har vundet tid til at finde ud af, hvornår det bedst kan betale sig at udskrive valg. Måske vil det være klogt at tage et valg, før man forbereder den nye Finanslov for 2003. Det vil sige april-maj og forberede et valgtema på den økonomiske vækst, der er forudsætningen for øget selvstyre.