Indsigt: Centrum for nytænkning

Centrum for nytænkning

Her handler det om den stærkes overlevelse (på bekostning af den svage, forstås). Små lande kommer i klemme. Små lande, som end ikke kan føre deres egen udenrigspolitik kommer endnu mere i klemme. Og mest i klemme kommer både små og store fattige lande, som for en ussel betaling ofte forsyner den rige verden med vores overflod

Fredag d. 8. marts 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Rigsfællesskab og selvstyre.

Udenrigspolitik forbindes almindeligvis med højtidelige herrer i mørke jakkesæt, blankpudsede sko på bonede gulve og diplomatiske skåltaler ved højtidelige tafler.

Sådan er etiketten nu engang for samkvem og samarbejde mellem forskellige lande. Man viser den respekt at tage hinanden højtidelig.
 

ATAGU:


EU foreslår
mere ulandshjælp

DR Nyheder 7. marts 2002

EU har opfordret de 15 medlemslande til at forøge deres hjælp til verdens fattigste lande før en FN-konference om donorhjælp i Mexico senere på måneden.

EU ønsker, at medlemslandene hæver hjælpen til 0,7 pct. af bruttonational- produktet, FN har sat som mål. I dag er gennemsnittet i EU er kun 0,33 pct.

På mandag skal EU's udenrigsministre diskutere, om man i den mindste kan komme op på 0,39 procent.

I øjeblikket bruger kun fire EU-lande mere end 0,7 pct. på Ulandshjælp. Danmark topper med 1,06 procent, mens Italien er sidst med kun 0,13 pct.



Finland øger
sin ulandshjælp

TV2 fredag d. 08. marts 2002

Den finske regering har i dag godkendt et forslag om at skrue Finlands ulandsbistand op til næsten det dobbelte.

Forslaget skal nu igennem parlamentet, før det kan virkeliggøres og bringe Finland op på den størrelse ulandsbistand, der svarer til FNs norm på 0,7 pct. af bruttonationalproduktet.

Finlands reaktion kommer efter at Verdensbankens direktør James Wolfensohn skammede de velhavende lande ud for at være for nærige med bistanden.

I EU efterlever kun Norge, Sverige, Danmark, Luxembourg og Holland normen.
   
I virkelighedens verden har høfligheden mere trange kår. Her kan det være svært at genkende de velvalgte ord. Her handler det om den stærkes overlevelse (på bekostning af den svage, forstås). Små lande kommer i klemme. Små lande, som end ikke kan føre deres egen udenrigspolitik kommer endnu mere i klemme. Og mest i klemme kommer både små og store fattige lande, som for en ussel betaling ofte forsyner den rige verden med vores overflod.

Set i det lys er det beskæmmende, at det danske riges førstemand, minimalstatsminister Anders Fogh Rasmussen, accepterer, at de mest nationalistiske og fremmedfjendske elementer i Folketinget dirigerer dansk udenrigs- og bistandspolitik.

Det stenrige Danmark skærer ned på hjælpen til lande, hvor hverdagen er præget af sult og sygdom og mangel. Hvor nutidens kyniske verdensorden og nykolinialistiske tankegang spænder ben for selv de mindste fremskridt.

Det er en skamfuld politik, og Danmark står ikke alene med egoismen og manglen på fremsynethed. Iskolde vinde fejer hen over de vestlige lande med en sådan kraft, at selv Verdensbankens direktør, amerikaneren James Wolfensohn, har råbt vagt i gevær flere gange i den senere tid.

Stop nedskæringerne på bistandshjælpen! Gå den modsatte vej! Sådan lyder budskabet fra Verdensbankens topdirektør, som ikke er en hr. Hvemsomhelst, men givet en ny type i det høje embede.

Eksempelvis har Mister Wolfensohn snævre forbindelser til FNs generalsekretær Kofi Annan, Storbritanniens finansminister Gordon Brown, Sovjetunionens sidste præsident, Mikhail Gorbatjov, Sydafrikas tidligere præsident, Nelson Mandela, og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu og tidligere statsminister Carl Bildt fra Sverige.

Netop denne kreds af indflydelsesrige nuværende og forhenværende toppolitikere tog i begyndelsen af februar et bemærkelsesværdigt initiativ. De trådte for en stund uden for deres normale hel- og halvofficielle internationale netværker og skabte det nye netværk "TheCommission on Globalisation."

Netværket skal skabe dialog mellem den globale elite og græsrodsbevægelserne, som arbejder mere og mere internationalt.

Her kan Grønland være brobygger. Vi er ikke tynget af en officiel udenrigspolitik, men vi har eraring for NGO-arbejde, via ICC øver vi en beskeden indflydelse i FN, og EU har på grønlandsk initiativ åbnet et såkaldt arktisk vindue.

Vi står frit, men vi kan sammen med græsrødder og gode kræfter overalt i verden være med til at sætte en ny dagsorden for den globale udvikling.

Tag og invitér Annan, Gorbatjov, Wolfensohn, Mandela og alle de andre notabiliteter til Nuuk. Invitér dem sammen med Fogh Rasmussen, Bush og alle de andre hårdkogte statsledere. Gør den arktiske metropol til midtpunkt for global nytænkning. Blæs på den diplomatiske etikette. Skift de nålestribede jakkesæt ud med opsmøgede skjorteærmer - der skal arbejdes!

Grønland kan blive centrum for nytænkning. Måske kan vi samtidig hente inspiration til løsningen af nære, hjemlige problemer. Der er rigeligt at tage fat på.