Børn på katastrofekurs

Under disse vinterlege, som i realiteten blot er et stort sports- og kulturstævne for børn i Arktis, sidder 150 glemte børn ude i den grønlandske virkelighed. Disse børn er langt væk fra rampelyset i Arctic Winter Games og så omsorgssvigtede, at de må anbringes uden for det, der burde være deres tryghed i tilværelsen: Et hjem.

Fredag d. 22. marts 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Politikere, ansvarlige beslutningstagere og en hale af embedsmænd og lægfolk kan i disse dage dårligt få armene ned i begejstring og henrykkelse over landets formåen og organisatoriske evne i forbindelse med Arctic Winter Games.
 

Vidunderlige AWG
Det ved de unge. Det er dem, der rejser ud og møder verdens mangfoldighed. Det er dem, der prøver kræfter med hinanden og slås for sig selv og nationen, men det er også dem, der knytter venskaberne ved store stævner som Arctic Winter Games.
Og det er dem, der på scenen fortolker deres egen verden i dans og sang og lyde - og griber fat om vore fælles følelser
Leder i Atuagalliutit / Grønlandsposten 22. marts 2002
   
Under disse vinterlege, som i realiteten blot er et stort sports- og kulturstævne for børn i Arktis, sidder 150 glemte børn ude i den grønlandske virkelighed. Disse børn er langt væk fra rampelyset i Arctic Winter Games og så omsorgssvigtede, at de må anbringes uden for det, der burde være deres tryghed i tilværelsen: Et hjem.

Sagen er blot, at samfundet ikke magter at hjælpe disse børn. De må pænt stille sig i række på en venteliste, før de kan få trygge omgivelser, som hverken familien eller det grønlandske samfund imidlertid kan tilbyde.

Kanukoka har undersøgt sagen i ti grønlandske kommuner. Kommuneforeningens konklusion bekræfter, at det grønlandske samfund sandsynligvis mangler institutionspladser til 150 børn og unge, der på grund af omsorgssvigt må anbringes uden for hjemmet.

Samtidig viser nye beregninger fra Eskimo Management, at behovet for tvangsfjernelser de næste ti år vil stige sammen med udgifterne til samfundets forpligtelse til af sørge for en værdig og tryg opvækst for vores børn.

Den ret er børnene sikret via FNs menneskerettighedserklæringer og FNs Børnekonvention, som også Grønland er forpligtet til at overholde.

Bevares. Beregningerne fra Eskimo Management er uvidenskabelige fremtidscenarier. Men regnestykket er dog baseret på kendte og aktuelle tal, og konklusionen er baseret på samtaler med de mennesker, der i dag har ansvaret for, at omsorgssvigtede børn får en tålelig tilværelse. Disse mennesker ved vel, hvad de taler om.

IAs Asii Chemnitz Narup erkender Landstingets politiske brøler og fallit over for børnene: "Vi har talt om det her så længe. Der burde være råbt vagt i gevær," siger hun i en artikel i dagens avis.

Men bevares, landets politikere har da haft travlt med vigtige sager i de senere år. De har både tænkt på lønforhøjelser til sig selv, drøftet indsamling af mågeæg og besluttet lufthavne, vi hverken har brug for eller råd til.

Man bliver skidt tilpas, når man ustandseligt skal lægge øre til politikernes debatter, store tanker og sværmeriske drømmerier om snarlig selvstændighed, når de selvsamme politikere ikke er i stand til at tage vare på vores børn - vores vigtigste råstof.

Vi håber, at disse politikere har nydt de mange billeder af glade, smilende og dygtige børn og unge, som vandt alles hjerter under Arctic Winter Games.

Vi håber også, at de er blevet lidt klogere.