Indsigt: Landsstyret i mindretal

Landsstyret i mindretal

Overraskende er det, at Demokraterne, som endnu ikke er opstillingsberettiget, ville opnå ti procent af stemmerne eller tre pladser i Landstinget

Fredag d. 5. april 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Landsstyret har ikke længere et flertal bag sig. Det viser den opinionsundersøgelse, som Sermitsiaq har fået lavet i samarbejde med HS Analyse.

Landsstyrepartierne samt Kandidatforbundet går tilbage, mens Inuit Ataqatigiit og Demokraterne går voldsomt frem.

Splittelsen i Siumut har gjort ondt, og Atassuts manglende selvstændige politik gør, at kun den ældre befolkningsgruppe fortsat har tillid til partiet.

Landsstyremedlem for sundhed, Edward Geisler, bidrager ikke med nogen selvstændig sundhedspolitik eller visioner for sundhedsvæsenet, der køres stramt af danske embedsmænd. Det resulterer just ikke i stemmer. Men det kunne være, at Edward Geisler ville få flere stemmer til partiet med flere møder i forsamlingshuse med håndspålæggende helbredelse - og det kunne måske spare sundhedsvæsenet for mange udgifter.

Ingen ved i øjeblikket, hvor Siumut er på vej hen. Landstingsmedlem Per Rosing Petersen har i stærke vendinger taget afstand fra Danmark. Han beskylder danskerne for alle ulykker i Grønland og for at undertrykke grønlænderne. Per Rosing Petersen mener åbenbart, at Grønland ville have klaret sig langt bedre uden for det danske rige.

På den anden side står Jonathan Motzfeldt og priser samarbejdet med Danmark. Han ønsker en fortsat udvikling mod øget selvstændighed inden for rigsfællesskabet.

Per Rosing Petersen har i kraftige vendinger taget afstand fra Jonathan Motzfeldts politik.

De to yderfløje i partiet betyder, at vælgerne ikke ved, hvad Siumut vil. Per Rosing Petersens populistiske holdning støttes af de vælgere, som er utilfredse med tingenes tilstand, mens Jonathan-fløjen støttes af dem, som ikke mener, at Grønland kan klare sig selv, men er nødt til fortsat at modtage store tilskud fra Danmark.

Hvor formand Hans Enoksen befinder sig i den konflikt, har han ikke offentligt givet til kende, men han har tidligere klart givet udtryk for, at han ønsker en øget grønlandisering og styrkelse af det grønlandske sprog.

Også Inuit Ataqatigiit er splittet, og partiformand Josef Motzfeldt kritiseres hårdt, fordi han i kraft af sin plads i Royal Greenland ’s bestyrelse er nødt til at støtte virksomhedens økonomiske dispositioner, selv om de går imod partiets politik.

Josef Motzfeldt blev også kritiseret kraftigt i efteråret, da han accepterede, at Pisiffik blev solgt til Dagrofa, der fik aktiemajoriteten. Det var også imod partiets politik.

Trods splittelsen i Inuit Ataqatigiit går partiet frem, og hvis der var valg i dag, ville partiet få lige så mange pladser i Landstinget, som Siumut. Det er interessant at partiet trods den interne uenighed alligevel har skabt så stor tillid i befolkningen, at det fortsat går frem.

Overraskende er det, at Demokraterne, som endnu ikke er opstillingsberettiget, ville opnå ti procent af stemmerne eller tre pladser i Landstinget.

Per Berthelsen vinder på grund af sin kritiske holdning til Siumut og til kammerateriet.

Det interessante ved opinionsundersøgelsen er imidlertid, at Siumut og IA fortsat er omdrejningspunkterne i grønlandsk politik.

Vælgerne er trætte af Siumut, og Siumut er blevet et træt parti efter mange år med landsstyreansvar. Det ville være en forfriskende nyskabelse, hvis IA og Atassut dannede landsstyre.

Opinionsundersøgelsen viser, at der er al mulig grund til et valg. Landsstyret må ganske enkelt finde ud af, om det fortsat har et flertal bag sig.