Aftale ved etablering af landsstyrekoalitionen

Politisk aftale mellem Siumut og Inuti Ataqatigiit 2. februar 1999.

Mandag d. 22. februar 1999
Inuit Ataqatigiit
Siumut  
Emnekreds: Inuit Ataqatigiit, Politik, Siumut.

Indholdsfortegnelse:
1. Undervisning og uddannelse
2. Boligområdet
3. Arbejdsmarked og beskæftigelse
4. Økonomien
5. Sundhedsvæsenet
6. Socialområdet
7. Erhvervslivet
8. Rigsfællesskabet
9. Miljøet
10. Bygderne
11. Kultur


Parterne er enige om koalitionssamarbejde i valgperioden 1999 - 2003.

I forbindelse med aftalen forsikrer parterne hinanden om at styre landet i fællesskab under iagttagelse af ærlighed, god stabilitet og gensidig respekt i de kommende fire år. Samarbejdet skal foregå gennem gensidig politisk forståelse, og dette skal danne grundlaget for samarbejdet såvel i landsstyret som i landstinget.

Ved tærsklen til overgang til det nye århundrede er det landsstyrekoalitionens erklærede mål at styrke Grønlands position i det internationale samarbejde med henblik på at bane vejen for, at Grønland får en klarere profil i international sammenhæng.

Etableringen af landsstyrekoalitionen bygger på følgende politiske målsætninger:

1. Undervisning og uddannelse
Vedrørende undervisning og uddannelse er det hensigten og målet at igangsætte uddannelse af lærere, der dels underviser i de små klasser dels i de større klasser.

Der stiles imod fortsat forbedring og bedre strukturering af uddannelserne med henblik på at give eleverne de bedst mulige forudsætninger. Derfor skal man bane vejen for, at ikke-faglærte og faglærte får mulighed for videreuddannelse gennem optimal udnyttelse af de eksisterende højskoler.

Uddannelseskravene til de unge skal strammes, bl.a. gennem aflæggelse af prøver.

Man skal styrke indsatsen for Grønlandsforskning med basis i vort land, således at højere uddannelser bliver mere attraktive her i landet i forhold til udlandet og bliver konkurrencedygtige i forhold til disse. Derfor skal hinanden relaterede uddannelser samlet under en hat, således at elever og lærere bedre kan inspirere hinanden og understøtte hinanden. Dette har ikke mindst betydning for uddannelseskvaliteten.

Universitetspark skal etableres efter planerne i samarbejde med Naturinstituttet som udvidelse af Grønlands Universitet i Nuuk.

Sundhedsmedhjælperuddannelsen må genindføres snarest muligt. Revision af STI-uddannelsen skal gennemføres. Teknisk GU-uddannelse skal etableres på linie med HTX-ordningen i Danmark. Samtidig skal man bane vejen for efterskoleuddannelse her i landet.

Fiskeproduktionsuddannelsen skal revideres i samarbejde med fiskefabrikkerne, også når det gælder finansieringen af nyordningen.

Uddannelse i Danmark og i de øvrige nordiske lande skal holdes åben og udbygges.

2. Boligområdet
Boligområdet skal køres fleksibelt. De ekstraordinært store boligproblemer i Nuuk kræver en særlig indsats, som vi skal tilrettelægge i samarbejde med kommunalbestyrelsen.

Driften af boligområdet skal revideres med henblik på tilpasning til samfundets og borgernes levevilkår.

INI A/S's organisation og ansvarsområder skal revurderes på baggrund af de hidtidige erfaringer i by og bygd.

Der skal etableres et bygge- og teknisk udviklingscenter. Andelsboligordningen og borgernes muligheder for medfinansiering på andre måder skal udbygges.

Der skal skabes bedre muligheder for anvendelse af her i landet producerede byggeelementer, eksempelvis som Sikublok.

Renovering af nedslidte boliger skal i de kommende år gennemføres ved optimal udnyttelse.af den hjemmehørende arbejdskraft. Vedligeholdelsesarbejder skal planlægges i samarbejde med Bygge-og Anlægsskolen.

Offentlige institutioners spredning på kysten må revurderes, bl.a. grundet boligmanglen.

3. Arbejdsmarked og beskæftigelse
Arbejdsmarkedsreformen, som blev opstartet i 1998, er landsstyrekoalitionen enig om at fortsætte. Der skal arbejdes for, at arbejdsmarkedskontorerne kan kommunikere via EDB, videreudvikling af ungdomsværkstederne over hele landet, og kursusaktiviteter m.v. under fabrikkernes "dødvandeperioder" i vinterhalvåret, som man allerede har afprøvet og fået erfaringer fra, skal videreudbygges.

Man skal udforme planer med henblik på at ruste de unge til at varetage et varigt arbejde.

Aarbejdsmarkedsanalyser under SULIAQ-projektet skal fremskyndes, og individuelle handlingsplaner for de arbejdsløses fremtidige muligheder for at få arbejde og videreuddannelse skal igangsættes i 1999/2000.

AEB-finansierede kurser skal struktureres grundigt og målrettet. Eftersom det er naturligt, at arbejdsgivere betaler for deres medarbejderes videre dygtiggørelse, og da mindre bemidlede kommuner ikke har råd til at betale for deres borger'es deltagelse ved kurser, skal AEB-bidraget forhøjes,

Arbejdstilsynet skal overgå til grønlandsk regi. Men eftersom det er nødvendigt stedse at trække på statsansattes specialviden og service, skal overtagelsen ske gennem en samarbejdsaftale.

Der skal snarest nedsættes en arbejdsgruppe, der skal arbejde med IT-området, bygge- og anlæg samt kunsthåndværk med henblik på skabelse af nye arbejdspladser. De udøvende instanser og personer skal indgå med vægt i arbejdsgruppen.

4. Økonomien
Der skal være balance økonomien.

Administrationen skal rationaliseres med udgiftsreduktioner til følge. Dette gælder også rejseomkostningerne, men undtaget herfra er sygetransporter, uddannelsessøgendes rejser samt overenskomstbundne rejseomkostninger.

Regionsvise muligheder for økonomisk udvikling skal undersøges bl.a. med udgangspunkt i kostægte priser. Denne operation skal imidlertid ikke resultere i højere varepriser i visse regioner. Derfor skal der etableres et " prisudjævningsfond", der skal påse, at priserne er så ens som muligt, hvilke varegrupper og tjenesteydelser, det drejer sig om, hvilke målrettede grupper, det drejer sig om samt i hvilke perioder og i hvilke lokaliteter, det er nødvendigt at tage de nødvendige skridt. Følgen heraf må være en udjævnende skattereform. Administrativt skal dette arbejde udføres så rationelt som muligt.

Skattereformen har til formål at nå frem til, at borgerne får mere lige levevilkår samt animere til investeringer med henblik på videreudvikling af erhvervslivet. Formålet er, at den merværdi, der skabes her i landet cirkulerer og arbejder videre i samfundet.

Det skal undersøges, om det er muligt at udstrække tiden for tilbagebetaling af udlandsgælden. I tilgift hertil skal man undersøge mulighederne for etablering investeringer til fremskaffelse af energi, vandkraftværker og udnyttelse af vindkraften under behørig hensyntagen til miljøet.

For at opnå vort lands større økonomiske selvstændighed skal man stile imod, at importerede varer ikke kan udkonkurrere hjemmeproducerede varer. Derfor er etablering af videre forædlingsvirksomheder en mulighed.

5. Sundhedsvæsenet
De igangværende bestræbelser på forbedring af sundhedsvæsenet skal fortsættes.

Man skal stile imod etablering af regionssygehuscentre til supplering af Dronning Ingrids Hospital, uden at det går ud over, at der er læger i alle byer. Man stiler imod, at patientbehandling finder sted her i landet. Patienten skal have kortest mulig afstand fra sit hjem.

Indenfor sundhedsvæsenet nedsættes et "prioriteringsorgan", som skal stipulere såvel kortsigtede som langsigtede målsætninger og muligheder.

Sundhedsnævnenes virke skal styrkes.

Man stiler imod og støtter, at forbrug af tobak, alkohol-og rusmidler skal reduceres. Man må videreudvikle og koordinere forebyggelsesarbejdet vedrørende familier og de sygdomsramte.

Følgelovgivningen på sundhedslovgivningen må udarbejdes.

Alle kræfter skal sættes ind vedrørende indførelse af fjernpatientbehandlingen ved hjælp af EDB.

6. Socialområdet
Socialreformkommissionens indstillinger skal færdigbehandles. Herunder boligsikring, boligbørnetilskud, børnetilskud m.v. Endelig skal man vurdere døgninstitutionernes næste opgaver. Ligeledes skal man virke for mere lige vilkår for de ældre og handicappede over hele landet.

De mange medarbejdere indenfor socialvæsenet skal sikres løbende dygtiggørelse i samarbejde med uddannelsescentrene på socialområdet.

7. Erhvervslivet
Fiskeri, fangst og landbrug støttes på deres vilkår.

Med henblik på optimal udnyttelse af igangsættelse af landbaserede erhverv og dermed at skabe flere arbejdspladser, skal man forbedre igangsætternes muligheder i samarbejde med SULISA.

I samarbejde med KANUKOKA iværksættes undersøgelse af kommunernes lige adgang til at op-starte og drive erhvervsvirksomhed.

Mulighederne for NUKA A/S, PUISI A/S og lignende virksomheder støttes. Der er fuld opbakning bag bestræbelserne vedrørende produktion af sælkød og sælspæk.

Hensigten er, at hele ansvaret for alle levende ressourcer varetages af os.

Fiskeri- og fangstlovgivningen skal justeres.

I denne forbindelse skal man revurdere kvotefordelingen mellem den havgående og kystnære fiskerflåde.

Der skal knyttes krav til den havgående fiskerflåde med henblik på at sikre, at grønlændere ansættes gennem stadig uddannelse som officerer.

Videreudvikling vedrørende nyopdagede ressourcepotentialer må føre til, at flere grønlændere kan være med ved udnyttelsen af ressourcerne.

Man må foretage årlige rentabilitetsanalyser omkring de her omhandlede erhverv.

Undersøgelser af optimal udnyttelse af hav- og landressourcerne må prioriteres grundigt.

Vedrørende turisme er der enighed om, at de hidtidige tiltag skal fortsættes og udbygges i samarbejde med de private og kommunerne.

Uddannelse og videreuddannelse af medarbejdere indenfor turismen skal styrkes.

Udviklingen indenfor IT støttes, ligesom man støtter udviklingen af udnyttelse af EDB i virksomhederne, skolerne og hjemmene.

I denne forbindelse skal alle kræfter sættes ind for at realisere telemedicin og fjernundervisning.

Eksport af varierede og mere grydeklare produkter samt samarbejde mellem de relevante producenter vedrørende videreudvikling må realiseres.

8. Rigsfællesskabet
Vi skal fortsætte indenfor et velfungerende rigsfællesskab samtidig med at videreudvikle vores selvstændighed.

Udviklingen i resten af verden har medført nødvendigheden af, at folkeslag og stater skal revurdere deres indbyrdes forhold til hinanden. Dette berører også naturligvis rigsfællesskabet. Landsstyre-koalitionen har til formål at revurdere fællesskabet mellem Grønland og Danmark. Dette skal være baseret på gensidig respekt, samarbejde og at løfte byrderne i fællesskab.

Vedrørende miljø har vi allerede arktisk samarbejdsforum, som viser vort lands særlige status i forhold til rigsfællesskabet. Denne tingenes tilstand kan videreudvikles til at omfatte andre områder, såsom IWC, menneskerettigheder samt andre FN-organer, ved siden øf Nordiske spørgsmål.

Landsstyrekoalitionen er enig om, at alle muligheder inden for hjemmestyreordningen skal ses nærmere efter i sømmene, herunder udenrigs- og sikkerhedsområdet med henblik på at sikre vores totale medvirken.

Derfor vil landsstyrekoalitionen i nær fremtid nedsætte en kommission, der skal arbejder heroppe med den opgave at afdække vort lands selvstændige placering indenfor rigsfællesskabet, samt hvorledes vort land skal placeres såfremt Danmarks Grundlov skulle ændres.

Landsstyrekoalitionen vil udforme henvendelse til den danske regering desagående.

9. Miljøet
Vedrørende miljøet er målet, at alle muligheder skal udnyttes med henblik på at sikre bevarelse af de levende ressourcer.

TAC-en skal fastsættes i samarbejde mellem myndighederne, Naturinstituttet, fiskeriorganisationerne samt biologerne.

Det er meget vigtigt, at vi nøjagtig har kendskab til de fredede områder, når det gælder de levende ressourcer, hvad enten det drejer sig om fisk, hvaler, sæler eller fugle, samt fangstredskaber og fangstmetoder. Derfor må man undersøge mulighederne for indførelse af våbentilladelse.

Undersøgelse og efterforskning af ikke-levende ressourcer, mineraler m.v. må intensiveres i samarbejde med udenlandske selskaber. Man må arbejde for, at man tager venligt imod udenlandske selskaber, der ønsker aktiviteter her i landet.

10. Bygderne
Vedrørende bygderne vil landsstyrekoalitionen fortsætte forbedringerne på skoleområdet, sundhedsområdet, erhvervsmulighederne, beskæftigelsesmulighederne m.v.

Kursusvirksomhed for bygdearbejderne skal fortsætte i samarbejde med Handelsskolen i Qaqortoq og Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut.

Man skal videreudbygge regionale bygders og byers muligheder for at virke sammen erhvervsmæssigt gennem konsulentbistand og finansiering. Her skal man basere sig på videreforædling af egne produkter og nødvendige importerede produkter.

Bygdernes vilje til at klare sig selv vedrørende udvikling af arbejdspladser skal fremelskes. Samdrift blandt bygdebefolknigen er en god mulighed, og derfor må man intensivere samdrift af virksomheder gennem konsulentbistand i samarbejde med kommunerne.

Med henblik på styrkelse af bygdeudviklingen og koordinering af dette etableres mere markant placeret bygdeafdeling i Hjemmestyret.

Produktionsmulighederne i bygderne skal videreudvikles gennem Nuka A/S.

11. Kultur
Kulturelt kan vi ikke komme udenom at tage udgangspunkt i vort eget liv. Et af vore vigtigste kulturelle grundlag er evnen til sammenhold og gensidig forståelse. Her skal målet hele tiden være undervisning, benyttelse og videreudvikling af vort eget sprog. Vi gennemlever et tosproget, i nogen grad tresproget samfund, og dette skal fortsætte.

Gennem TV er vi kommet hinanden nærmere kulturelt. Gennem dette medium udspredes de mange aktiviteter, der foregår i kulturhuset KATUAQ, behovet for undervisning m.v., og ikke mindst ved at give lokale TV-foreninger mulighed for at være med, og denne koordinerede indsats for oplysning, undervisning og underholdning bør udbygges.

Musik- og sangudfoldelse skal vi styrke og give vækstmuligheder bl.a. ved etablering af en sang- og musikskole.

Sportsudøvelse og fritidsaktiviteter støttes fuldt ud. Der skal altid være mulighed for, at vore unge er med i idrætsudøvelse både herhjemme og i udlandet. Dette med henblik på optimal og dejlig udnyttelse af fritiden ved god udnyttelse af trænere.

Organisationernes og foreningernes daglige arbejde er en naturlig del af vores kultur. Der er mange mennesker, der på frivillig basis arbejder indenfor sangforeninger m.v. Vi vil på forskellig vis støtte disse menneskers virke.

Den politiske aftale er godkendt Nuuk, den 22. februar 1999 for Siumut Jonathan Motzfeldt for Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt