Erhverv i Grønland

Provokativ, postulerende og til.tider polemisk, men også konstruktiv er nogle af de ord, der trænger sig på, når man læser Erhvervsanalysen.

Onsdag d. 7. januar 1998
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Emnekreds: Erhverv.

Indholdsfortegnelse: Forord Indledning Den nuværende erhvervspolitik Erhvervsstruktur under hjemmestyret Erhvervspolitik i Grønland Kapitel 1-13 og Appendix - Indholdsoversigt Forord Det er en særpræget, men nok ikke usædvanlig opgave, at man som politiker bliver anmodet om at skrive et forord til en bog, som man ikke selv har været med til at forfatte, og som man først få dage før trykkeriets dead-line for manuskriptindlevering får stukket i hånden til gennemsyn. Ikke desto mindre er det for mig en særlig glæde at rette nogle få ord til både forfatterne af Erhvervsanalysen og deres organisatoriske bagland såvel som til de fremtidige brugere af denne. Analysen udkommer ganske få uger efter, at mit landsstyreområde er blevet udvidet til også at omfatte erhvervs- og næringslovgivningen sammen med de hidtige områder fiskeri, fangst og landbrug. Provokativ, postulerende og til.tider polemisk, men også konstruktiv er nogle af de ord, der trænger sig på, når man læser Erhvervsanalysen, og selv om jeg ikke er enig i alle analysens konklusioner, indser jeg, at opstillingen af hypoteser er nødvendig, hvis man skal komme videre i en analyse af vort samfunds styrker og svagheder. At et vist element af overdrivelse fremmer forståelsen er sikkert også rigtigt. Fra vort gamle, traditionsrige fangererhverv ved vi ligeledes, at der somme tider skal et svirp til med pisken, inden alle hunde i et slædespand strækker skaglen helt ud og er med til at trække slæden og dens last. Lad mig derfor til forfatterne og deres bagland sige, at de har været med til at skabe såvel et værktøj som et råmateriale, der for mig at se kan danne baggrund for en dynamisk og dermed nyttig analyse af erhvervsstrukturen og dens udviklingsmuligheder herhjemme. Jeg bruger meget bevidst begrebet dynamik, for vi må ikke lade os forlede til at tro, at Erhvervsanalysen i dens nuværende form er den endegyldige og sidste sandhed om Grønlands erhvervsliv. Jeg er enig med forfatterne, der i deres eget forord skriver, at der er tale om et debatoplæg som skal sikre, at der bliver taget fat på en hel eller delvis løsning af de rejste problemstillinger, således at erhvervslivets rammer og vilkår bliver forbedret. Med dette som udgangspunkt er jeg af den overordnede mening, at et lands demokratisk valgte regering og dets erhvervsliv trives bedst i samarbejde og dialog, idet resultaterne af samarbejdet har alle chancer for at blive både større og bedre end den umiddelbare sum af de kræfter, der sættes ind på opgavernes løsning. Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til også at yde Landsstyrets og mit eget bidrag til et kommende trit samarbejde om vor hjemlige erhvervssektor. Det værktøj, som jeg har tænkt mig at udstyre os med til realisering af vore fælles bestræbelser, er et erhvervsråd. Det er min faste hensigt inden for den allernærmeste tid at nedsætte et sådant erhvervsråd på lige fod med de råd, der allerede eksisterer for så vidt angår fiskeri og fangst. Med de bedste hilsner Pâviâraq .Heilmann Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhvervs og Landbrug Nuuk i oktober 1997 Indledning På initiativ af Grønlands Arbejdsgiverforening indgår Sulisa A/S, Grønlands Baseselskab A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening i foråret 1995 aftale om, at gennemføre en ERHVERVSANALYSE med henblik på at kortlægge mulighederne for en målrettet erhvervsudvikling inden for de landbaserede erhverv. Hovedformålet med erhvervsanalysen er - udover at undersøge de eksisterende barrierer for erhvervsudvikling - at identificere såvel eksisterende virksomheder og kompetencer i erhvervslivet som nye erhvervsaktiviteter med vægt på importkonkurrerende produktion samt at vurdere, hvordan sådanne nye aktiviteter eventuelt kan etableres. Baggrunden er et ønske om, dels at få udarbejdet en analyse, der kortlægger de problemstillinger, der knytter sig til nuværende og tidligere aktiviteter. Dels skal analysen bruges som debatoplæg og dokumentation med henblik på, at der bliver taget fat på helt eller delvist at løse de rejste problemstillinger, således at erhvervslivets rammer og vilkår bliver forbedret. Dette anses som en forudsætning for, at det overhovedet er relevant at drøfte mulighederne for nye erhvervstiltag. Herudover er det ønsket at skabe nye erhvervsaktiviteter - først og fremmest gennem etablering af produktioner rettet mod hjemmemarkedet - med henblik på at skabe større aktivitet i det grønlandske erhvervsliv og dermed også mere permanent beskæftigelse i forhold til nu. Sulisa A/S påtog sig rollen som entreprenør for projektet med assistance fra Grønlands Arbejdsgiverforening, mens Grønlands Baseselskab A/S påtog sig at fremskaffe den væsentligste del af de nødvendige økonomiske midler til finansiering af erhvervsanalysen. I projektforløbet er der udarbejdet en lang række delrapporter, som på hver sit område detailbeskriver forhold i erhvervslivet, væsentligst baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse. Disse delrapporter danner i vid udstrækning baggrund for nærværende bog - og for interesserede 1æsere vil delrapporterne kunne rekvireres ved henvendelse til Sulisa A/S. Vi takker alle, som har bidraget til bogens tilblivelse, og samtidig håber vi, at bogen vil inspirere såvel politikere som erhvervslivet, så den erhvervsudvikling, som er så vigtig for os alle, nu bliver igangsat i et tæt samarbejde mellem politikere, den offentlige administration, erhvervslivets organisationer - og ikke mindst med de eksisterende virksomheder i landet. Nuuk, oktober 1997 Grønlands Baseselskab A/S Sulisa A/S Grønlands Arbejdsgiverforening Den nuværende erhvervspolitik Siden hjemmestyret blev indført i 1979, har det offentlige satset betydelige beløb på at skabe gode rammer for fortsat industrialisering af Grønlands erhvervsliv. Investeringerne var fra begyndelsen rettet mod eksportindustrien i forventning om, at eksporten af fisk og fiskeprodukter alene kunne skabe det økonomiske grundlag for udviklingen af samfundet. Udviklingen i fiskerisektoren har imidlertid ændret disse forudsætninger og medført en erkendelse af landets sårbarhed ved denne enstrengede satsning. Derfor har mulighederne for at skabe permanente beskæftigelses- og indkomstmæssige alternativer til fiskeriet været i fokus i de senere år. Her har især råstof- og turismesektorerne haft en central placering. Ovennævnte tre erhvervssektorer er politisk markedsført som de tre udviklingssøjler. Men også over for de landbaserede erhverv - den fjerde søjle - har der ved flere lejligheder været vist interesse for at stimulere væksten af hjemmemarkedsorienterede produktionsvirksomheder - hovedsageligt import-konkurrerende virksomheder. Erhvervsstruktur under hjemmestyret Overordnet har hjemmestyret stort set videreført den erhvervspolitik, som blev udstukket af den danske stat før 1979. Erhvervsstrukturen er først og fremmest karakteriseret ved en blandingsøkonomi, hvor det offentlige ejer en meget stor del af erhvervslivet. Den store offentlige dominans betyder på den ene side, at de politiske initiativer, bliver gennemført hurtigt og effektivt. Det gælder for eksempel beskæftigelses-, løn- og lokaliseringspolitik, hvor landstinget kan beslutte, at en offentligt ejet virksomhed skal iværksætte særlige initiativer i et konkret lokalsamfund. På den anden side betyder det, at de private virksomheder og det private initiativ har det svært. For det første fordi det er svært (om overhovedet muligt) at få fodfæste inden for de brancher, som er domineret af offentlige virksomheder, jfr. for eksempel læskedrikmarkedet. Dernæst fordi det private erhvervsliv er totalt afhængig af en stor kunde, nemlig det offentlige. Det private erhvervsliv skal altså på en og samme tid både være konkurrenter og leverandører til det offentlige. Det er en svær situation at håndtere - de fleste virksomheder resignerer og vælger at koncentrere sig om leverandørrollen. Den nuværende erhvervsstruktur er i sig selv en barriere for erhvervsudvikling, fordi den offentlige dominans undertrykker den dynamik, som større konkurrence kan tilføre samfundet. Herudover mener det private erhvervsliv, at den lige og frie konkurrence har vanskelige vilkår på grund af uigennemsigtigheden i de offentligt ejede selskaber og den ikke omkostningsægte prisdannelse. For at fremme den private investeringslyst er det derfor afgørende, at der skabes tillid til, at det offentliges erhvervsaktiviteter sker på samme konkurrencemæssige vilkår som for de private virksomheder. Desuden er det afgørende, at der bliver grebet effektivt og upartisk ind, hvis konkurrencelovgivningen bliver overtrådt. Løsningen kan være et konkurrencenævn, som er politisk uafhængigt. Siden hjemmestyret blev indført har der været en skiftende ideologisk holdning til privat og offentligt drevet virksomhed. Samtidig er der dog ikke tvivl om, at der i de seneste år har været et voksende politisk ønske og en erkendelse af behovet for at fremme det private element i erhvervslivet. Realiseringen af dette bliver en lang proces. Den får konsekvens for blandt andet lovgivningen og for afhængigheden mellem de politiske beslutningsprocesser og de offentligt ejede selskaber. Men hvis politikerne står fast på holdningen til øget privat erhvervsliv og har viljen, kan det lykkes. Erhvervspolitik i Grønland Erhvervslivet savner en samlet, langsigtet og vedholdende erhvervspolitik, som virksomhederne kan disponere i tillid til. Mange tanker, visioner, strategier og planer om sektorers og virksomheders udvikling har set dagens lys. Men helheden er der ikke taget stilling til. Det er meget vigtigt at formulere: Hvilke politiske mål, der skal gælde i de enkelte søjler, søjlerne imellem og sin helhed Hvordan de enkelte mål bliver prioriteret og inden for hvilken periode, målene skal nås En helhedsorienteret erhvervspolitisk handlingsplan er et uundværligt instrument for at opnå de mål som er grundlaget for den balancerede erhvervsudvikling, som bliver efterlyst fra alle sider. Den er det politiske signal, der fortæller omverdenen, hvordan erhvervsudviklingen skal være i den fastlagte periode. Handlingsplanen forklarer midlerne til at nå de fastsatte mål herunder ændret lovgivning, tilskudsordninger, finansieringsordninger, forbedret infrastruktur m.v. Handlingsplanen skal om nødvendigt justeres i den fastlagte periode. Derimod må der ikke ændres ved den overordnede erhvervspolitiske målsætning, med mindre forudsætningerne for de fastlagte erhvervspolitiske mål brister. På den måde får erhvervslivet klare signaler og retningslinier at forholde sig til og disponere efter. Den overordnede erhvervspolitiske handlingsplan skal suppleres med regionale handlingsplaner. Med dem som udgangspunkt kan kommunerne udarbejde detaljerede planer for lokal erhvervsudvikling. På den måde bliver der skabt sammenhæng mellem lokale ønsker og forudsætninger - og landspolitiske rammer og vilkår. Fortsat fravær af en overordnet erhvervspolitisk målsætning medfører en manglende langsigtet linie i vilkårene i de enkelte sektorer. Og dermed manglende tillid til, at kommuner og erhvervsliv trygt kan disponere ud fra de afstukne rammer. Etablering af yderligere importkonkurrerende produktion bør være en del af de politiske mål, da forbedring af grundlaget for etablering af sådanne produktioner er en del af det politiske ansvar. Det haster med at få udarbejdet den overordnede erhvervspolitik. Erhvervslivet mener, at dette bør have en høj prioritet i det kommende arbejde i landsstyret. Kapitel 1-13 og Appendix - Indholdsoversigt Kapitel 1: Erhvervssammenhænge og -sammensætning 1.1 Offentligt erhvervsengagement 1.2 Privat erhvervsengagement 1.3 Forholdet mellem offentligt ejede og private virksomheder Kapitel 2: Markedsgrundlaget 2.1 Forbrugervaremarkedet 2.2 Det industrielle marked Kapitel 3: Offentlig/privat virksomhed 3.1 Konkurrenceforvridning 3.2 Ikke kostægte prisdannelse 3.3 Konkurrencen på arbejdskraften 3.4 Offentligt ejede selskaber og nettostyrede virksomheder Kapitel 4: Kapital, finansiering og skatteforhold 4.1 Fremskaffelse af egenkapital 4.2 Offentlige støtteordninger 4.3 Det private kapitalmarked 4.4 Erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S 4.5 Skatte- og afgiftsforhold 4.6 Generationsskifteproblemet Kapitel 5: Afgifts- og subsidiepolitik 5.1 Ensprisstruktur 5.2 El-takster 5.3 Vandafgifter 5.4 Fragtrater 5.5 Tele-takster 5.6 Personbefordring 5.7 Indførsels- og andre afgifter 5.8 Ændring af afgifts- og subsidieringspolitiken 5.9 WTO - World Trade Organization 5.10 Den politisk- økonomiske prioritering Kapitel 6: Uddannelse 6.1 Folkeskolen 6.2 Videreuddannelse 6.3 Efteruddannelse 6.4 Generelle uddannelsespolitiske synspunkter Kapitel 7: Arbejdsmarkedsforhold 7.1 Arbejdsmarkedets sammensætning 7.2 Arbejdsmarkedslovgivning 7.3 Arbejdsmarkedets parter 7.4 Overenskomstforhold 7.5 Retten til at drive virksomhed 7.6 Selskabslovgivning 7.7 Konkurrenceforhold og -lovgivning Kapitel 8: Forskning og udvikling 8.1 Forskningsvilkår 8.2 Informationsteknologi 8.3 Det offentlige ansvar 8.4 Systemeksport 8.5 Andre udviklingsperspektiver 8.6 Rekrutterings- og fastholdelsesproblemet Kapitel 9: Generelle tiltag 9.1 Positivliste 9.2 Fælles salgs- og markedsføringsorgan 9.3 Erhvervsstøtteordninger 9.4 Privatisering og udlicitering Kapitel 10: Fiskeri og fiskeprodukter - første søjle 10.1 Fiskeri 10.2 Fiskeproduktion 10.3 Fangstproduktion Kapitel 11: Råstofsektoren - anden søjle 11.1 Olie- og gasefterforskning 11.2 Efterforskning efter andre mineraler 11.3 Rammevilkår 11.4 Small-scale mining Kapitel 12: Turisme - tredie søjle Kapitel 13: De landbaserede erhverv - fjerde søjle 13.1 Identifikation af produkter via importstatistikken 13.2 Konkrete nye og supplerende produktionsaktiviteter 13.3 Hvem kan gennemføre nye produktioner Appendix Fra idé til salg af nyt produkt Erhvervsdatabaser