- Indholdsfortegnelse:
- 8.1 Forskningsvilkår
- 8.2 Informationsteknologi
- 8.3 Det offentlige ansvar
- 8.4 Systemeksport
- 8.5 Andre udviklingsperspektiver
- 8.6 Rekrutterings- og fastholdelsesproblemet
Der sker en del forskning i og udenfor Grønland om grønlandske forhold. Men formidlingen er forskningsresultaterne er for dårlig - den er nærmest ikke-eksisterende.
Forskning i erhvervsmæssige forhold drejer sig - som så meget andet - næsten udelukkende om fiskeri.
Informationsteknologi vurderes at være en af vejene frem. Her er alle geografiske barrierer nedbrudt.
Systemeksport til andre lande eller til landområder, der har samme geografiske eller klimatiske forhold som Grønland, er et interessant område.
Efter landstingsvalget i 1991 blev der formuleret en grønlandsk forskningspolitik, som Landsstyreområdet for Miljø, Sundhed og Forskning i dag har ansvaret for.
På efterårssamlingen 1994 forelagde landsstyret en statusrapport over forskningen. Det hedder heri bl.a.: "Forskning er investering i fremtiden. Den er forsøget på at løse de umiddelbare problemer, vi står overfor, og den er forsøget på at øge vor viden og erkendelse. Forskning og teknologisk udvikling er dermed centrale midler både til økonomisk vækst og bredere samfundsudviklmg. " Om indholdet af en bebudet forskningspolitisk redegørelse hedder det blandt andet: "Det økonomiske aspekt: Hvad er det grønlandske samfunds egen formåen og hvordan kan vi sikre os, at de store økonomisk midler og dermed den forskning, der investeres i internationalt regi kan komme det grønlandske samfund til gode? - Herunder vurdere de eksisterende institutioners økonomi på forskningssiden og hvad der i den sammenhæng kan gøres for at fremme og styrke forskningen og dermed rekrutteringen og fastholdelsen af kvalificerede forskere." "Formidlingssiden: Hvordan sikrer vi os at den forskning, der pågår både nationalt og internationalt bliver formidlet til de rette instanser?" De tre citater fremhæver centrale problemer for Grønland i relation til forsknings- og udviklingsaktiviteter, herefter forkortet FoU.
Landsstyret havde i 1995 en forskningspolitisk målsætningsdebat. Her blev der blandt andet formuleret en målsætning om, at der skal ske en styrkelse af den forskning, der har relevans for vor kultur-, samfunds- og erhvervsudvikling.
En af barriererne for erhvervsudviklingen er for lidt og for dårlig formidling af relevant samfunds- og erhvervsøkonomisk forskning, der kan bidrage både til økonomisk vækst og en bredere samfundsudvikling.
En anden alvorlig barriere er rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne for forskere.
I "Udredning om forsknings og udviklingsaktiviteter i og om Grønland" (udgivet af Direktoratet for Sundhed og Forskning, april 1997, som led i en kortlægning af forskningssamarbejde i Vestnorden) er forskningsressourcerne, betalt af det offentlige i 1996, opgjort til cirka 27 årsværk og godt 41 millioner kroner.
Lægger man hertil forskningsressourcer i og vedrørende Grønland og det polare område, betalt af den danske stat, kommer man op på et internationalt set meget højt niveau - formentlig på et par procent af BNP (bruttonationalproduktet) og derved betydeligt over de skandinaviske landes niveau.
Dertil kommer andre landes forskning i og vedrørende Grønland samt privat finansieret forskning, så set i forhold til befolkningens størrelse er Grønland formentlig det mest "gennemforskede" land i verden.
Men både internationalt og i Grønland foregår der kun begrænset forskning rettet mod denne bogs emne. Hovedårsagen er - foruden generelle økonomiske begrænsninger - rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.
8.1 ForskningsvilkårI Grønland som alle andre steder foregår der forskning og udviklingsarbejde under mange forskellige former:
Ved egentlige forskningsinstitutioner, ved blandede institutioner, ved enkelte hjemmestyredirektorater, i større virksomheder og af enkeltpersoner.
Som eksempler kan nævnes: Grønlands Universitet, Landsbiblioteket, Grønlands Statistik og Grønlands Forundersøgelser, Tele Greenland A/S, Nukissiorfiit, Grønlandsfly A/S og Royal Arctic Line A/S.
Hjemmestyret har ansat en forskningskoordinator, der blandt andet administrerer seks Ph.D-stipendiater. stillingen er oprettet i samarbejde med Danmark. (Ilisimatusarfik har ingen Ph.D-ordning.)
Der foregår faktisk ikke erhvervsrelevant forskning ved de nævnte institutioner i forhold til emnet her - muligheder og barrierer for udvikling af et landbaseret grønlandsk erhvervsliv.
Ilisimatusarfik’s institut for administration kunne være stedet for forskning i erhvervsøkonomiske emner, men instituttet lider af de allerede nævnte rekrutteringsproblemer.
Det er egentlig ikke afgørende, at forskningen foregår i Grønland. Det er selvfølgelig ønskeligt, men det er langt vigtigere at sikre, at forskningsresultater bliver formidlet i en form, der gør dem tilgængelige og anvendelige for de praktiske brugere.
Hvis Grønland ikke selv er i stand til at løfte forskningsopgaven på visse områder, så må man hellere støtte, at den bliver løst andetsteds og så bruge kræfter og ressourcer på at formidle resultaterne, så de kan anvendes i Grønland.
Inden for denne bogs emner - arbejdsmarked, uddannelse, afgifts- og subsidiepolitik, offentlig/privat virksomhed, kapital, finansiering, generationsskifte o.s.v. - er der utallige emner, der trænger til en forskningsmæssig behandling ud fra et grønlandsk udgangspunkt.
Det samme gælder forskning i og udvikling af byggematerialer, fremstillet helt eller delvis på basis grønlandske materialer, og videreudvikling af arktisk byggeteknik.
Samarbejdet med andre arktiske egne bør udbygges gennem for eksempel POLARTECH, der er en nordisk konference om anvendelse og udnyttelse af teknologi i arktiske områder med kontakter til Alaska, Canada og Rusland.
Udviklingsselskabet Sulisa A/S har med økonomisk bevilling fra en dansk industrifinansieringsfond iværksat et projekt, der skal give en mere grundig og tværgående analyse af betingelserne for erhvervsudvikling. En sådan analyse er nødvendig, og fremover bliver der i høj grad også brug for udviklingsmidler, så nye erhvervsideer kan blive udviklet og afprøvet.
På det område er mulighederne i dag helt utilstrækkelige.
Når nye ideer skal identificeres rig udvikles, er det meget vigtigt, at der er adgang til de erfaringer, der ofte er gjort tidligere Det være sig i form af rapporter, regnskaber og data, der kan være med til at sikre, at man hverken "opfinder den dybe tallerken igen" eller gør den samme fejl igen.
Den store udskiftning blandt administratorer, teknikere og eksperter kan gøre det svært at fastholde viden, videreformidle eller være i stand til at finde den.
Der ligger derfor en stor opgave for erhvervslivet - både det private og det offentligt ejede - og naturligvis for Sulisa A/S i at gøre viden tilgængelig.
Opgaven er samtidig at sørge for, at viden andre steder fra, for eksempel fra Nordkalotten, hvor der foregår omfattende forskningssamarbejde inden for relevante emner - også bliver tilgængelig.
Det kan afslutningsvis i denne sammenhæng nævnes, at der ved næsten alle universiteter i Danmark er forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med samfundsvidenskabelige og - i mindre grad - erhvervsøkonomiske forhold i Grønland og Arktis.
Det gælder Nordatlantiske Studier ved Roskilde Universitetscenter, Handelshøjskolen i København, Ålborg Universitetscenter, Center for Nordatlantiske Studier ved Århus Universitet og Sydjysk Universitetscenter.
Endelig bør Dansk Polarcenter og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland nævnes. Det har hidtil primært været natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der er støttet via disse institutioner.
8.2 InformationsteknologiUdviklingen på IT-området, det informationsteknologiske område, er foregået med stormskridt de senere år.
Både på den overordnede infrastruktur og på brugerniveau i virksomheder og offentlige institutioner er der de seneste år anvendt meget store midler til anskaffelse, drift og brug af IT-udstyr.
Landsstyret har haft en arbejdsgruppe til at vurdere udviklingen på IT-området. Gruppens rapport, "Grønland og informationssamfundet", har i koncentreret form været forelagt landstinget og bliver på et senere tidspunkt egentligt behandlet i landstinget.
Oplysningerne i det følgende bygger i høj grad på denne meget detaljerede rapport.
Teleinfrastrukturen er blevet kraftigt moderniseret og er i dag fuldt ud digitaliseret, når der ses bort fra enkelte bygder, der i nogle år endnu må anvende VHF-baserede telefonforbindelser.
Grønland er faktisk det andet land i verden, der har gennemført fuld digitalisering. De meget store investeringer har givet rationaliseringer, der har medført betydelige nedsættelser af teletaksterne. Det bør fremhæves som glædeligt - men et beklageligt sjældent fænomen - at rationaliseringer medfører faldende priser.
Det må samtidig hilses velkommen, at digitaliseringen har medført introduktion af en række nye IT- serviceydelser inden for lyd, data og billedtransmission.
Det er ligeledes tilfredsstillende, at den nye infrastruktur, ifølge IT-gruppen, rummer tilstrækkelig kapacitet og muligheder til en fortsat modernisering, som de kommende års IT-udvikling vil kræve.
En større spørgeskemaundersøgelse, som IT-gruppen har gennemført i 1996, viser, at i både private og offentlige virksomheder er der generelt større tilfredshed med sammenhængen mellem behov og de faktisk muligheder, der er til rådighed.
Samtidig udtrykker virksomhederne, at anvendelsen af IT stiller krav, som ikke kan imødekommes på grund af medarbejdernes utilstrækkelige uddannelse på IT-området.
Gruppen påpeger videre, at det i den generelle karakteristik af balancen mellem behov og tilgængelig teknologi er et gennemgående paradoks, at man ofte ser muligheder i både hard- og software samt kommunikationsfaciliteter, som langt fra udnyttes af medarbejderne.
Producenterne har ganske enkelt udviklet teknologien i en hastighed, som væsentligt overstiger de ressourcer, der er afsat til en tilsvarende "opgradering" af medarbejdernes færdigheder - og det er ikke et specielt grønlandsk problem.
Fravær af planlægningEndvidere bliver det fremhævet, at det almindelige fravær af planlægning også viser sig ved, at det er overordentligt vanskeligt at danne sig et samlet indtryk af informationsteknologiens effekt på netop de parametre, som ellers ofte bliver fremhævet, når der bliver argumenteret for indførelse af ny IT, så som bedre interne og eksterne informationsstrømme, bedre organisationsstyring, personalebesparelser m.v.
Det eneste gennemgående træk er, at IT ikke har medført personalebesparelser, men er blevet integreret i virksomhedernes dagligdag på en måde, så man ikke kan forestille sig at være foruden.
Både hos virksomhederne og i det offentlige er der behov for bedre introducerende og opfølgende uddannelse af medarbejderne, og det fremgår endvidere af spørgeskemaundersøgelsen, at der er behov for IT-uddannelsestilbud i Grønland.
Ved etableringen af en bredere uddannelsesindsats, må man gøre sig sprogproblemet klart i valget mellem grønlandsk - dansk - engelsk.
Mange IT-brugere, der kun er grønlandsksprogede, har problemer med den abstrakte IT-terminologi og programmernes brugersprog, som i forvejen er alment vanskeligt tilgængeligt.
På plussiden konstaterer arbejdsgruppen, at Grønland i dag næppe kan siges at være tilbagestående på IT- området i international sammenhæng. Der er en ganske udstrakt brug af avanceret informationsteknologi, og de seneste års erfaringsopbygning bør kunne vendes konstruktivt i tilpasningen af fremtidens IT- udvikling. Mange af de fremadrettede perspektiver indeholder ganske mange komplekse problemstillinger, der kan imødegås ved det, gruppen kalder "rettidig omhu".
Det vil sige, at virksomheder og organisationer med flere må gøre en indsats nu for at få tilpasset deres IT- udstyr i bred forstand, så det matcher nuværende behov og fremtidige udviklingsønsker samtidig med, at der bliver gjort en indsats på uddannelsesområdet.
I den nævnte rapport hedder det om IT-perspektiverne i det grønlandske erhvervsliv følgende om de overordnede målsætninger: "IT skal styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne som grundlag for velfærdssystemet". Synspunktet er, at uden en stabil indkomstdannelse og beskæftigelse i både offentlige og private virksomheder fjernes grundlaget for velfærdssamfundet.
En realisering af denne målsætning retter sig derfor som i andre lande mod de redskaber, man fra politisk side kan tage i brug for at skabe gunstige rammebetingelser for erhvervslivet.
Den offentlige sektors tyngde i den grønlandske samfundsøkonomi øger betydningen af denne politiske opgave.
IT skal bruges til at reducere de begrænsninger, som i særlig grad kendetegner de grønlandske erhvervslivsudviklingsmuligheder af både arbejdsmarkedsmæssig og generel markedsmæssig karakter. IT skal tilsvarende udnyttes i forhold til offentlige/private institutioners og organisationers udvikling.
Særligt potentialeDet grønlandske erhvervsliv er underlagt særlige strukturbetingelser - et lille hjemmemarked med en vanskelig trafikstruktur, et højt omkostningsniveau, stor afstand til eksportmarkedet, fortsat utilstrækkelig lokal kompetence i arbejdsstyrken og begrænsede virksomhedsnetværk - også på IT-siden.
Disse forhold giver både informationsteknologien et særligt udnyttelsespotentiale, men betyder samtidig, at en IT-strategi også skal tage højde for de særlige strukturbetingede barrierer.
IT skal åbne den offentlige sektor, gøre den mere gennemskuelig og gøre det muligt at levere bedre service.
Denne målsætning sigter både mod den enkelte privatborger og mod de erhvervsdrivendes kontaktflade med de offentlige myndigheder.
For en erhvervsvirksomhed rummer informationsteknologien muligheder for en både lettere kommunikation med de offentlige myndigheder gennem elektronisk post, forenkling af procedurer for indberetning af lovpligtige oplysninger til færre offentlige registre, adgang til effektiv informationssøgning i offentlige registre, arkiver, lovmateriale mv.
De tre hovedmålsætninger er meget vigtige for en fortsat udvikling af Grønland i almindelighed og for udviklingen af erhvervslivet i særdeleshed. Også selv om det i begrundelsen for den første målsætning om styrkelse af virksomhedernes internationale konkurrenceevne er uklart, hvad der menes med, at den offentlige sektors tyngde i den grønlandske samfundsøkonomi øger betydningen af denne politiske opgave.
Set fra det private erhvervslivs synspunkt er den politiske opgave med at skabe gunstige rammebetingelser vigtig uanset strukturen og ejerforholdene i erhvervslivet.
Så derfor - og for at få løst de mange opgaver med uddannelse, sprogindlæring, efteruddannelse etc. - er det meget vigtigt, at landstinget understøtter perspektiverne, mulighederne og forslagene i IT-gruppens betænkning. Og at erhvervslivet bliver inddraget i den videre dialog og udvikling.
For at sikre en rimelig balance mellem erhvervslivets forventninger, de politiske krav om blandt andet landsdækkende forsyningspligt og Tele Greenlands tekniske og økonomiske muligheder, anbefaler IT- gruppen, at der etableres et permanent samarbejdsorgan mellem Tele, erhvervslivets organisationer, de store private brugere, Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA m.fl.
Erhvervslivet kan tilslutte sig denne idé.
8.3 Det offentlige ansvarDe store offentligt ejede eller dominerede virksomheder inden for handel, energi, transport m.v., som KNI A/S, Nukissiorfiit, Tele Greenland A/S, Grønlandsfly A/S og Royal Arctic Line A/S har særlige muligheder og bør også have særlige forpligtelser til at virke som lokomotiver i en udvikling af Grønlands erhvervsliv og af eksport af knowhow.
Der er igennem årene opbygget en omfattende teknologisk-, organisatorisk- og driftsmæssig ekspertise hos disse oprindeligt rent offentligt ejede virksomheder. Derfor bør der være tale om en slags fælleseje.
Hvis der skal handling bag de politiske målsætninger om gradvis overgang til markedsmæssige vilkår, så bør selskaberne - selv om de fleste i dag formelt er aktieselskaber og dermed "private" - stille deres viden til rådighed for erhvervsdrivende i Grønland, der vil udvikle landbaserede erhverv, transport m.v.
Sulisa A/S har indledt opbygningen af et "Erhvervslivets Rapportbibliotek" og har været i kontakt med de fleste store virksomheder, og har derigennem grundlagt et bibliotek, der kan blive meget værdifuldt. Men der findes uden al tvivl mange rapporter, undersøgelser og data, der hverken er afleveret til Landsbiblioteket, Sulisa A/S eller i øvrigt er umiddelbart tilgængelige.
Rapporter bør naturligvis kunne "hemmeligstemples", så de kun kan læses eller anvendes efter nærmere aftale, men alle institutioner og virksomheder opfordres til at forsyne "Erhvervslivets Rapportbibliotek" med relevant stof Og Sulisa A/S bør sikres økonomisk mulighed for at kunne følge op på dette vigtige område.
8.4 SystemeksportTele Greenland er så vidt vides et enkeltstående eksempel på mulighederne i systemeksport.
Grønlands Televæsen blev fra 1994 omdannet til et hjemmestyreejet aktieselskab, Tele Greenland A/S. Selskabet er et eksempel på, at viden og teknologi, opsamlet i Grønland kan danne baggrund for systemeksport til fjerne egne - i dette tilfælde Filippinerne.
Der er mange lande med store afstande og tyndt befolkede områder, hvor der infrastrukturelt er forhold, der ligner grønlandske.
Det er oplagt, at et selskab som Tele Greenland A/S, der har stor teknisk ekspertise, forsøger at eksportere til gavn for både landet og selskabet selv. Og ikke blot ud fra et økonomisk motiv, men også som en måde at fastholde medarbejderne på og udbygge deres kompetence.
8.5 Andre udviklingsperspektiverEn vigtig mulighed, som IT-udviklingen allerede giver mulighed for, er fjernundervisning, videokonferencer, videomøder o.s.v.
Det kræver naturligvis investeringer i udstyr og systemer, at udnytte disse faciliteter, men ikke mindst i et land som Grønland, hvor afstandene er store og rejseomkostningerne høje, vil det være nærliggende at udnytte disse muligheder for kommunikation og undervisning.
Endelig bør handel via internettet nævnes. Der er dukket en hel ny type virksomheder op - kaldet "cybernationale" virksomheder - hvor den eneste adgang til "forretningen" er via internettet. Varerne kan både være software, der kan leveres direkte via nettet, men kan også være traditionelle varer, f.eks. cd’er og bøger, som der allerede er en betydelig handel med.
Ordrerne samles ind et sted, men distributionen kan ske fra centrale lagre i for eksempel Europa og USA. Der er selvfølgelig intet i vejen for, at selve forretningen ligger i Grønland. Der er faktisk allerede en lille produktionsvirksomhed i Grønland, der markedsfører og sælger via internettet.
8.6 Rekrutterings- og fastholdelsesproblemetDe senere års hjemtagninger af grønlandske institutioner, administrative enheder m.v. giver mange eksempler på, at selv personer, hvis faglige speciale udelukkende drejer sig om grønlandske/arktiske forhold, kan det være meget svært at få til at flytte til Grønland.
Seneste betydelige eksempel, der ganske vist fagligt er uden for denne rapports emne, er hjemtagningen af Grønlands Fiskeriundersøgelser i perioden 1992-96 til det nyoprettede Grønlands Naturinstitut. Kun en af de 30 medarbejdere flyttede med til Nuuk, hvilket betød, at instituttet stod praktisk talt uden seniorforskere.
Naturinstituttet er ikke en enlig svale. De tidligere KGH-virksomheder og andre administrative hjemmestyre-enheder har også haft problemer med at fastholde medarbejdere ved flytning til Grønland. Det er derfor meget vigtigt, at både hjemmestyret, kommuner og erhvervsliv gør sig betingelserne klart for den videre udvikling.
Hvis problemerne ikke kan løses her i landet, så må der købes løsninger i udlandet. Kræfterne må så i stedet sættes ind på at overføre løsningerne til Grønland og gøre dem anvendelige her.
Det er godt at tro på egne evner, men også vigtigt at kende sine begrænsninger.
På landstingets efterårssamling i 1997 bliver der fremlagt en forskningspolitisk redegørelse. Man må håbe, at den - og landstinget - tager fat i disse problemer.
|