- Indholdsfortegnelse:
- 11.1 Olie- og gasefterforskning
- 11.2 Efterforskning efter andre mineraler
- 11.3 Rammevilkår
- 11.4 Small-scale mining
Hvis der findes olie - guld - diamanter så kommer millionerne rullende MÅSKE.
Selv om olien bliver fundet og mængderne er store nok til en udvinding, og selv om teknologien gør det muligt og selv om ... Så er det langt fra sikkert at olien vil blive udnyttet med det samme. Der kan sagtens gå 10-30 år, alt afhængig af verdensmarkedsprisen og ressourcerne i andre lande, før et fund vil blive udnyttet kommercielt.
Tilsvarende med anden mineraludvinding i større målestok.
Men small-scale mining er måske vejen frem. Små investeringer, mineraler af høj værdi, overskuelig teknologi - måske ikke mange arbejdspladser, men kompetencegivende for fremtidig råstofudvinding.
Råstofsektoren udgør et betydeligt potentiale for Grønlands fremtidige indkomst, men det forudsætter naturligvis, at fund af olie og hårde mineraler har et omfang, en tilgængelighed og en markedspris, som gør fundene kommercielt interessante.
11.1 Olie- og gasefterforskningI de senere har der været en stigende efterforskningsaktivitet i Grønland. I 1990'erne har særligt tre områder haft stor interesse for olieefterforskningen, nemlig Nuussuaq-halvøen, Fyllafeltet i Davisstrædet samt Nordøstgrønland.
Efterforskningen på Nuussuaq er stoppet - i hvert fald midlertidigt - fordi prøveboringerne ikke gav de forventede resultater. Det anses for mest sandsynligt, at eventuelle forekomster i tilknytning til hidtidige fund skal findes i sokkelområdet ud for kysten. Derimod fortsætter efterforskningsaktiviteterne i Fyllafeltet.
Senest i år er det meningen at udbyde rettighederne til mulige olieforekomster i Nordvestgrønlands sokkelområder, ligesom det er planen, at udbyde rettighederne for NordøstGrønland i 1998 eller 1999.
De samlede årlige investeringer i olieefterforskningen ligger ifølge Landsplanredegørelsen fra 1994 på et niveau, svarende til 20-30 millioner kroner med en stigende tendens.
Verdensmarkedsprisen på olie har i en årrække været lav og blandt andet svækket olieselskabernes interesse i at efterforske nye og relativt ukendte områder. Når selskaber alligevel viser interesse for de grønlandske sokkelområder med relativt høje efterforskningsomkostninger, så skyldes det langsigtede overvejelser om adgang til oliereserver.
Ingen forventer imidlertid kommerciel olieproduktion i store mængder fra områder i eller ved Grønland før tidligst på den anden side af år 2010.
De gennemførte olieefterforskningsaktiviteter har ikke tidligere haft nogen særlig virkning på udviklingen i erhvervslivets omsætning af varer og serviceydelser. En undtagelse er Grønlandsfly, der har haft stigende aktiviteter i forbindelse med efterforskningen.
11.2 Efterforskning efter andre mineralerDer er omfattende og mangeartede mineralressourcer, der enten kan udnyttes på grund af deres metalværdi eller deres energiindhold. Endvidere kan mineralerne anvendes i mere eller mindre forædlet tilstand - de såkaldte industrimineraler.
Efterforskningen af hårde mineraler er øget markant i de seneste år. For øjeblikket leder fire selskaber efter diamanter forskellige steder i Grønland, og forventeligt foreligger der sidst på året foreløbige resultater af diamantefterforskningen.
Ligeledes pågår der betydelig efterforskning af guld flere steder i landet. For tiden bliver der knyttet store forventninger til fundene ved Nanortalik på grund af den høje lødighed i de udtagne prøver.
I de seneste år har der desuden vejret stor interesse for zinkforekomsterne i Nordøstgrønland. Dels på grund af forekomstens størrelse, dels på grund af dens kvalitet.
Med de gældende verdensmarkedspriser har det imidlertid ikke hidtil været rentabelt at udnytte forekomsten, men tendenser i markedet antyder, at planerne om ikke "blot" at bryde zinken, men også at raffinere den i Grønland, kan være interessante.
Herudover bliver der gennemført en række undersøgelsesprogrammer om blandt andet mulige nikkel-, kobber- og platinforekomster.
Generelt har aktivitetsniveauet vel næppe været så højt, som det er i øjeblikket. Selv om der fortsat er en lang tidshorisont med hensyn til en eventuel kommerciel udnyttelse af forekomsterne, synes det fornuftigt at fastholde aktivitetsniveauet.
Selv om flere af fundene i omfang og kvalitet ikke er rentable at udnytte nu, så vil den teknologiske udvikling på et tidspunkt formentlig også gøre udnyttelsen af mindre og svært tilgængelige forekomster rentabel.
Men det er vanskeligt at vurdere ressourcegrundlag og efterspørgsel og dermed verdensmarkedsprisen om 10 til 20 år. Der kan ske prishop på såvel naturlige som syntetiske mineraler i forhold til det aktuelle prisniveau - derfor er det vigtigt, at efterforskningen fortsætter, så Grønland er parat til at udnytte forekomsterne, når pris m.v. indikerer dette.
11.3 RammevilkårDet er afgørende, at Grønland også fremover kan tiltrække investeringer inden for både olie- og anden mineralefterforskning.
Det forudsætter, at investorer løbende bliver præsenteret for interessante resultater fra de igangværende undersøgelsesprojekter, og at investorerne bliver tilbudt internationalt konkurrencedygtige efterforsknings- og udvindingsbetingelser.
Forudsætningen for internationalt konkurrencedygtige efterforskningsbetingelser er først og fremmest et højt teknologisk og tilgængeligt informationsniveau om det økonomiske potentiale i undergrunden. Dernæst er det vigtigt, at der hvert år bliver iværksat nye undersøgelsesprogrammer med henblik på at åbne nye efterforskningsområder i Grønland. Det er på den hagrund, at der i hvert af de seneste år er bevilget et beløb på cirka 10 millioner kroner til udbygning af disse aktiviteter.
Efterforsknings- og udvindingsbetingelserne knytter sig primært til skattelovgivningen, men også andre forhold som for eksempel det offentliges forhåndsret til at deltage i de selskaber, der får tilladelse til at udnytte forekomster af hårde mineraler.
I øjeblikket bliver koncessionsvilkårene generelt opfattet som værende konkurrencedygtige. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at disse vilkår skal justeres i takt med vilkår andre steder i verden, fordi efterforsknings- og mineselskaberne vil søge derhen, hvor mulighederne under et er størst.
Skattereglerne må ikke forringes. Afskrivningsreglernc i Grønland er ganske vist attraktive, men selskabsskattens størrelse er i forhold til andre lande ikke i sig selv attraktiv.
Man skal huske på, at den forholdsvis besværlige og omkostningskrævende efterforskning i Grønland bør kompenseres i tilstrækkelig grad via skattemæssige incitamenter.
Som et tredje og væsentligt forhold, skal vi påpege pligten til at etablere infrastruktur i forbindelse med efterforskning, udvinding og raffinering.
Hvem skal eksempelvis bygge og vedligeholde vejen til et nyt zinkraffinaderi ved Nuuk? Er det ejerne eller det offentlige?
Hvis projektejeren bliver pålagt at etablere infrastruktur til et sådant projekt, bliver investeringsomfanget let forøget væsentligt.
Uden at tage stilling til, hvem etableringspligten skal pålægges, må erhvervslivet dog anføre det hensigtsmæssige i, at det offentlige - her kommunen og hjemmestyret - vurderer projektet ud fra en samfundsøkonomisk helhed.
I Danmark står kommunerne som regel parat med planer for byggeri af børneinstitutioner, etablering af veje m.v., når kommunerne har mulighed for at tiltrække en større virksomhed. Etablering af infrastruktur er kommunernes investering i flere arbejdspladser, flere skatteborgere og en fremtid med bedre muligheder. Som regel giver sådanne investeringer et positivt, omend langsigtet afkast, når skatteindtægter, sparede udgifter til dagpenge, boligtilskud etc. bliver indregnet.
I tilknytning til efterforsknings- og udvindingsaktiviteterne har Grønland et miljømæssigt meget højt beredskab. Et beredskab som bør vurderes for hvert enkelt projekt, for ikke at skabe uhensigtsmæssige barrierer for en mulig ressourceudnyttelse.
Først og fremmest savnes en formuleret politik, der beskriver de overordnede rammer for hjemmestyret og kommunernes medvirken ved etablering af mineraludvindingsvirksomhed. Der er for øjeblikket stor usikkerhed på dette område, og det vil gavne landet, hvis der bliver udarbejdet retningslinier, så investorer på forhånd kender de samlede vilkår, som et projekt bliver etableret under.
11.4 Small-scale miningSmall-scale mining er især rettet mod de såkaldte industrimineraler.
Vi skal påpege, at selv om koncessionsbetingelserne generelt er rimelige, så bør det nøje overvejes at differentiere betingelserne i forhold til, om der er tale om small-scale mining eller large-scale mining.
I Grønland er der registreret adskillige projektmuligheder inden for small-scale mining. Fælles for disse mindre projekter er, at de møder så høje barrierer via de generelle koncessionsbetingelser, at initiativerne bliver kvalt, inden de reelt er kommet i gang.
En række af disse projekter kan have social karakter - for eksempel indsamling af helt rene kvartskrystaller til anvendelse i elektronikindustrien i perioder på seks måneder om året for en mindre gruppe mennesker uden fast arbejde. Krystallerne er forholdsvis kostbare, og påvist flere steder i Grønland.
Samfundsøkonomisk er der god rentabilitet i mange af de registrerede projekter, men blandt andet på grund af de uoverstigelige barrierer, der knytter sig til koncessionsbetingelserne, bliver de ikke søsat. De forholdsvis små projekter kan slet ikke bære de krav, der bliver stillet.
Hvis koncessionsbetingelserne for small-scale mining bliver betydeligt mindre tyngende, vil der utvivlsomt blive sat mange nye - både offentlige og private - aktiviteter i gang inden for råstofsektoren.
Aktiviteterne vil ikke kun skabe en vis beskæftigelse, men også give et økonomisk bidrag direkte eller indirekte til landets husholdning. Desuden vil flere af de projekter, som nu er lagt i mølpose, formentlig blive taget frem igen.
Når vi lægger vægt på small-scale mining, er det fordi, det er mindre virksomheder og enkeltpersoners eneste reelle mulighed for at deltage i sektorens aktiviteter. Selv meget små private initiativer, som drukner midt i diamant-, guld- og zink-projekterne, har sin ret.
Der kan sagtens komme arbejdspladser ud af så banale projekter som salg af kryolit til healere og grønlandske sten og mineraler til samlere verden over, hvis ellers afsætningen bliver organiseret på den rigtige måde.
Hvis det private erhvervsliv i øvrigt skal deltage i efterforskning og udvinding som servicefunktion, må der etableres et tættere samarbejde mellem råstofforvaltningen og erhvervslivet. Samarbejdet skal forbedre virksomhedernes forståelse af opgavernes karakter og de krav, der bliver stillet af mineselskaberne.
Det vil være gavnligt, hvis et sådant samarbejdsinitiativ bliver taget. Det vil give alle relevante virksomheder mulighed for at kende forudsætningerne for deres eventuelle deltagelse og dermed også forudsætningerne for at tilpasse virksomhedens tilbud til markedets krav.
Dertil kommer, at en række virksomheder måske vil få øjnene op for et nyt marked - et marked, som hidtil ikke har været kendt.
|