Indsigt: Min grønlandsfærd - Videre nordpå

Min grønlandsfærd - Videre nordpå

Fredag d. 2. juli 2021
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Emnekreds: Bøger, Grønlands historie.

Indholdsfortegnelse:
Til færingerhavnen
Taagen letter
Et besøg i landets centrum
Sukker toppen - Grønlands Venedig
Holstensborg med henkogningsanstalt og skibsværft
En stormfuld nat til Egedesminde
Ombord i hvalfangeren
Den gode havn
Knud Rasmussens fødeby
Grønlands sorte diamanter
Ud gennem vaigattet
Ved statsministerens næs - det nordligste tegn på danskheden


Retur til Min grønlandsfærd

Til færingerhavnen

Paa den femtende Dag lettede vi i den tidlige Morgen for at gaa til Færingerhavnen, den Fjord, der er aabnet for vore Landsmænd, Fiskerne fra Færøerne. Vi skulde have naaet Maalet i Løbet af et Døgn, men vi havde den stadige Fare, Taagen, imod os.

Vi sejlede med stærkt formindsket Fart fra tidlig Morgen og Dagen igennem. Vi havde grimt Vejr, med Taage nu og da. Solen var skjult og vi havde ingen Tro paa Færingerhavnens Nærhed.

Udpaa Natten ankrede vi paa det Sted, hvor Indsejlingen til Havnen maatte formodes at være, men intet var synligt. Da Morgenen kom, var det Ruskregn og Taage og »Disko« maatte stadig lade Dampfløjten lyde, for at eventuelle Søfarende kunde blive varskoet om vor Tilstedeværelse. Vi fik Radio-Forbindelse med Stationen i Færingerhavnen, og erfarede, at Kontroløren vilde gaa ud med Motorbaaden for at finde os, men han fandt ikke frem til os. - Sent paa Dagen fik vi Radio-Melding om kontrolørens timelange Eftersøgning uden Resultat, - og nu havde han selv søgt tilbage til sin Havn.

Vi havde en lang og ensformig Dag. De mest energiske kastede sig over Fiskeriet og en Rigdom af Torsk kom ombord til Forstærkning af vore medbragte Forraad. - Direktør Daugaard-Jensen var en særlig gudbenaadet Fisker, han opviste fem Kæmpetorsk og en Havkat.

Ved Aftens tid den sekstende Dag gik vi atter ud paa Havet, ud til Fyllas Banke, for at finde sikker Ankerplads, og vi drøftede interesseret Chancerne for at finde Færingerhavnen, som jeg maatte besøge af Hensyn til de i Rigsdagen givne Løfter om en .Besigtigelse af dette vigtige Punkt -for en Del af det danske Fiskeri.

Taagen letter

Morgenen paa vor Rejses syttende Dag oprandt atter med Taage. Vi lettede Klokken halvsyv om Morgenen og observerede, at Vinden var drejet saaledes, at der var Sandsynlighed for at Taagen vilde lette. Vi styrer igen i Rusk, Regn og Taage mod det Punkt, hvor de Sagkyndige mener, at Indsejlingen til Færingerhavnen maa være. Vi erfarer igen, at Kontroløren er ude med Moterbaaden for at søge efter »Disko«, men erfarer ogsaa, at han er vendt tilbage uden Resultat.

Efter to-tre Timers Sejlads kaster vi igen Anker og afventer Begivenhederne, hvorunder utaalmodige Passagerer foreslaar, at vi skal fortsætte, med Forbigaaelse af Færingerhavnen.

Jeg maatte svare, at der var visse Ting som jeg skulde se med egne Øjne, og iblandt disse var netop Færingerhavnen, saa foreløbig maatte vi vente.

Ved Middagstid blev nogle Øer og Skær synlige - og saa vidste vor Kaptajn, hvor vi var. Ankeret blev hevet ind og saa forcerede vi Indløbet og kastede Anker inde i Havnen Klokken halvto.

Efter de Udtalelser, der var fremsatte i Folketinget, havde jeg ventet at finde en lille Lystbadehavn, men i Stedet for fandt jeg en vældig Fjord med høje Klipper paa begge Sider. Der er god Beskyttelse mod Stormene og der er Plads til Mængder af Fartøjer, som vil søge Læ eller Plads for Omladning af Fangsten. Med Statens Kontrolør som Vejleder sejlede jeg i Motorbaad rundt i den Del af Havnen, som hidtil har været benyttet, og der er megen Plads. Der har aldrig været over tredive Fartøjer paa en Gang, og der er rigelig Plads til tres-halvfjerds. Men dertil kommer, at den saakaldte Havn kun er Fjordens Munding. Naar man fortsætter, er der Plads til Hundreder af Fartøjer, ja, en af mine Ledsagere hævdede endog, at hele den engelske Krigsflaade vilde forsvinde med Lethed, naar den gik ind i denne Fjord.

Der er saaledes ingen Grund til Klager paa det nævnte Punkt, og der er foruden Havneplads ogsaa gode Betingelser for Vandfyldning og for Oplagsplads i Land. Men der savnes et lille Værksted for Motor-Reparationer og et Depot med Olie og andre Fornødenheder for Fartøjerne, men det kan komme, naar de, der har Interesse deri, selv vil gøre noget for det. Jeg besøgte to Færø-Fartøjer, som laa i Havnen, og fik gode Efterretninger om Udbyttet af Fiskeriet, og jeg besaa den lille Radio-Station, som snart er for lille, Kontrolørens Bolig og Have, og saa gik det igen tilbage til »Disko«.

Vi lettede Klokken halvfire om Eftermiddagen og i den mørke Aften, Klokken halvni, kastede vi Anker i Godthaabs Skibshavn, der ligger i betydelig Afstand fra Kolonien Godthaab, som er Hovedstaden - i hvert Fald i Sydgrønland.


Et besøg i landets centrum

Efter en rolig Nat i Godthaabs Skibshavn, hvor vi ogsaa fandt »Hvidbjørnen« forankret, oprandt en mild, graa Morgen. Jeg gik ind med Motorbaaden, tyve Minutters Sejlads fra Skibshavnen, og blev hilst Velkommen af Kolonibestyrer Simony og Landsfoged Oldendow, der iøvrigt havde gjort Rejsen med fra København.

Jeg havde atter for mig en Koloni i Opdrift. En By, der øjensynligt var stærkt fornyet i de sidste Aar, og endda en Koloni, der var som en Central for Oplysningsvirksomhed.

Her var ikke blot de sædvanlige Butiker, Pakhuse og Boliger for Kolonibestyrer og Assistenter. Her er. Landsfogedens smukke Hus, med Sal til Landsraadets Møder, her er Seminariet, hvor den midlertidigt konstituerede Niels Balle viser rundt, og her er et stort, pragtfuldt Sygehus under Opførelse. Her mødte jeg den grønlandske Organist og Digter Jonathan Petersen, der om Aftenen holdt en aandfuld Tale for Danmark, og her lever en ung, kultiveret Mand, Bogtrykker Christoffer Lynge, der har levende Interesse for Oplysningsarbejdet.

Lidt uden for Kolonien er man i Færd med at anlægge den nye Faarealvsstation under Ledelse af Isak Lund, der er Søn af Kateketen Henrik Lund i Narssak. Og i den gamle Herrnhuter-Bygning bor Bestyrer Høgh, Rævestutteriets Leder. Her er et vældigt Areal belagt med Rævebure, der tæller 217 Eksemplarer af de fineste og bedste Rævearter, og nu mener man at have overvundet mange Børnesygdomme, saa Driften kan blive ikke blot rentabel, men indbringende, idet man nu er indrettet paa at levere Avlsdyr til de Rævefarme, der findes i Udlandet.

Jeg aflagde mange Besøg i Godthaab, og jeg vil navnlig erindre Besøgene i Grønlænderhjem, hos Kommuneraadets Formand, Chemnitz, og hos Fiskeren Abel Lynge.

Kolonien er ikke blot i Opdrift, saaledes som Fiskepakhuse og nye Beboelsesbygninger viser det, men ogsaa Vejforhold og Renovationsordning viste, at her er kommet nye Mænd og nye Synspunkter i Forgrunden.


Ogsaa paa det kirkelige Omraade var her sket noget nyt, som man i de paagældende Kredse tillagde stor Betydning. Det er Provst Westergaard, der fortæller om det første Præstekonvent for hele Grønland, som netop nylig er afsluttet. Alle Grønlands Præster, med Undtagelse af en, der var syg, har været til flere Dages Drøftelse af kirkelige Anliggender, og Provsten tillagde Mødet stor Betydning. - Som det kan ses af Billedet, er de fleste af de ansatte Præster nu Grønlændere.

Sukker toppen - Grønlands Venedig

Efter to Dages Ophold i Grønlands Hovedstad, lagde vi ud igen, med Sukkertoppen som Maal. Vi ankom, efter ti Timers Fart, Kl. seks om Morgenen, men fik en regnfuld Modtagelse, og Regnen strømmede ned den hele Dag, saa Gummitøjet og Sydvesten maatte i Anvendelse.

Sukkertoppen, hvor den danske Fiskemester Nielsen har tilrettelagt Fiskeriet, hører til de bedste Fiskepladser, og i denne Koloni er Fremskridtene ogsaa i fuld Udvikling.

Kolonien har et ejendommeligt Udseende, thi den ligger paa Arealer, der er gennemskaarne af Kanaler, eller rettere Kløfter, hvor Elvenes Vand til Tider strømmer livligt. I Solskin, og naar der er rigeligt Vand i Elvene, maa denne Koloni være smuk. at skue, desværre fik jeg kun set den i Regn.

Der er mange Bestræbelser i Gang for at befordre Hygiejnen; man viste saaledes med Stolthed en ny, offentlig Badeanstalt af samme Størrelse og Type, som den der er aabnet i Julianehaab.

Jeg besøgte det højt og smukt beliggende Børnesanatorium, hvis Tilstedeværelse skyldes den danske Forening for Hjælp til grønlandske Børn. Ogsaa et fortrinligt Sygehus, med Plads til tredive-femogtredive Patienter, blev forevist under Førerskab af den energiske Læge Hrolf, som har paabegyndt en Række Arbejder til Forbedring af Hygiejnen og dermed af Sundhedstilstanden.

Efter at have besøgt Fiskemester Nielsen og hans. grønlandske Hustru, og derved faaet Lejlighed til at se hans smukke Samling af egne Malerier og særlig Akvareller, gik jeg igen om Bord. Kl. fem-seks om Eftermiddagen styrede vi ud i en skrap Sydveststorm med styrtende Regn, og Maalet er nu Holstensborg.

Holstensborg med henkogningsanstalt og skibsværft

Efter godt tolv Timers Rejse i Natten og Stormen, er vi saa ved Holstensborg. Salutskudene lyder, og Kolonibestyrer Rasmussen byder Velkommen.


Igennem Porten, dannet af Hvalkæber, saaledes .som det ses paa Billedet, kommer man fra Anløbsbroen ind i en Koloni, der har en særdeles hyggelig Karakter, maaske paa sin Maade den hyggeligste af de sete. Da jeg var der, var to nye Beboelseshuse under Opførelse, og man viste med Stolthed, at der kun var to af de gamle Jordhytter tilbage i Kolonien, og de vil i nær Fremtid forsvinde.

Vi er nu naaet saa højt mod Nord, at vi ogsaa møder Hundene. De er som nævnt nødvendige i den Del af Landet, hvor Hundeslæden besørger Trafiken i en stor Del af Aaret, men i Holstensborg, hvor Hundene er af en anden Race end i den øvrige Del af Landet, er de vistnok mere anlagt for Produktion af Hundeskind. Baade her og andet Sted er det store Hundehold en Ulempe, thi der klæber Smittefare og Urenlighed ved disse Dyr, og dertil kommer, at de æder Fisk, der bringes i Land, hvorfor man maa etablere Afspærringer, som det ikke er saa let at opretholde.

I Holstensborg er dette særdeles nødvendigt, thi her ligger Grønlands eneste store, industrielle Anlæg. Man har indrettet det paa en Ø eller Halvø, udenfor den egentlige Koloni, og her straaler det elektriske Lys, som Kraftmaskinen frembringer. ·

Dette Anlæg, som jeg senere skal omtale nærmere under Omtalen af Erhvervene, er særdeles imponerende og med Rette Koloniens Stolthed.

Om nogen Tid vil dette Anlæg imidlertid faa en Konkurrent, thi et Skibsværft, eller dog en Ophalebedding med tilhørende Værksteder, er under Opførelse og vil sikkert være færdig næste Aar. Med dette Anlæg vil man opnaa en betydelig Besparelse, idet de Motor-Skonnerter, der forefindes ved Kolonierne for at kunne besørge Varer fordelt, Kul leveret o. s. v., hidtil har maattet føres til København for Eftersyn og Reparationer. De vil nu fremtidig komme paa Bedding i Holstensborg, hvor man saaledes ogsaa faar Mulighed for at reparere de Motorfartøjer, der efterhaanden vokser i Tal deroppe.

Det er et stort og betydningsfuldt Skridt her forestaar, og det var særdeles interessant at se dette Anlæg, hvortil man anvender en naturlig Kløft imellem Klipperne, hvor et Vandløb findes. Store Sprængningsarbejder maa imidlertid udføres baade for Beddingens og Værkstedernes Skyld, men alt syntes at forme sig godt, og Arbejdet vil snart kunne fuldføres.

Den lille Koloni præsenterede sig i Graavejr og Regn, men der er Fremdrift og Foretagsomhed, som vil sikre den en betydningsfuld Stilling i Grønlands videre Udvikling.

En stormfuld nat til Egedesminde

Vi forlod Holstensborg Kl fire om Eftermiddagen i Forventning om at komme til Egedesminde tidlig næste Morgen. Natten blev imidlertid urolig paa Grund af Storm, men »Disko« klarede sig godt igennem, omend med nogle Timers Forsinkelse.

Vi ankrede ved Egedesminde om Formiddagen Kl ti og foretog de sædvanlige Besøg i Handelens Huse, i Kirke, Skole, Sygehus o. s. v. Af særlig Interesse er her Efterskolen, der kan tage unge mennesker til Fortsættelsesundervisning. Skolen er ganske ny, og det ventes, at Efterskolerne, af hvilke flere skal etableres, vil faa stor Betydning for Udviklingen af den nye Slægt.

Skolens Vinterkursus skulde begynde de første Dage i September, og der var derfor kun ankommet enkelte Elever, da jeg var der den 31. August.

Ved en lille Sammenkomst om Bord i »Disko« om Aftenen, fik jeg Lejlighed til at træffe en af det nye Grønlands Mænd. Grønlænderen Fr. Lynge, der er Medlem af Landsraadet. I en smuk Tale, paa Dansk, hilste han den første Statsminister, der besøger Grønland, og udtrykte den grønlandske Befolknings Glæde over, at denne Minister selv kommer fra Folket.

Ombord i hvalfangeren

Vi overnattede ved Egedesminde og oplevede den 1. September i straalende Sol. Hvalfangeren »Sonja«, der drives af Staten, for at skaffe Kød til Kolonierne, laa i Skibshavnen, og om Morgenen gik jeg om Bord i Skibet med den store Harpun-Kanon. »Sonja« har elleve Mand om Bord, og Kaptajn Larsen dirigerer det vigtige Fartøj. I Sommerens Løb er Udbyttet tredive-fyrre store Hvaler, og disse er fordelt til de ellers kødfattige Kolonier og Bopladser, hvor der nu overalt saas hængende, herlige Stykker Hvalkød. Det var en Fornøjelse at se det lille, velholdte Fartøj, hvis Virksomhed paaskønnes af alle i Grønland.

Hen paa Formiddagen lettede vi og styrede efter Godhavn, som er Sædet for Nordgrønlands Landsfoged. Jeg fik underbygget mine Erfaringer fra Hvalfangeren, ved at faa Hvalbøf til Frokost - en Oplevelse, som jeg siden havde endnu nogle Gange paa Rejsen. Vi passerede nu Hunde-Eiland og Disko-Øen, og efter tre-fire Timers Sejlads dukker et nyt Fjæld-Landskab frem. Hidtil har vi set Fjælde af saakaldet alpin Karakter, d. v. s. Granitfjælde som i det sydlige Evropa, men her, hvor Nordgrønland begynder, træffer vi Fjælde af vulkansk Oprindelse, Basalt og Lavadannelser, ligesom i Island.

Den gode havn
For en Gangs Skyld kom vi nu til et Sted, der svarer til sit Navn. Godhavn hedder Kolonien, og faa Naturhavne er som denne, en virkelig god Havn. Havnen er ikke synlig fra Havet, herlige Klipper rejser sig, men indenfor, beskyttet imod alle Vinde, ligger Skibshavnen, hvor vi lader Ankeret gaa. Det er, som om vi var kommet til en stor, evropæisk Havneplads, thi her ligger mange Skibe med Flag oppe. Her er »Hvidbjørnen«, Marinens Inspektionsskib ved Grønland, »Søkongen«, der er hjemmehørende i Kap York, hvor den lille separate Eskimo-Koloni forefindes, og Koloniens Motorskonnert, hvortil altsaa nu kom vor stolte »Disko«.

Da Ankeret var gaaet i Bunden, var Landsfoged Rosendahl paa Skibssiden for at byde Velkommen, og saa gik jeg i Land ledsaget af Direktøren, Peter Freuchen og de mange Passagerer, der gerne vilde se Hovedbyen i Nordgrønland.

Jeg besøger Landsfogeden, Trykkeriet, Arkivet, Landsraadssalen og Kolonibestyrer Blicher-Nielsens Hjem og Pakhuse.

Jeg var højt oppe, paa Radiostationen, og jeg var ude paa den »Arktiske Station«, der bestyres af Magister Porsild.

Den sidstnævnte Station imponerede mig ved sin Størrelse, og ved Biblioteket, som er hentet fra forskellige af Verdens Lande, med hvilke Bestyreren har søgt Forbindelse. Stationen har en Række Værelser til Raadighed for fremmede Videnskabsmænd, der maatte ønske at studere arktisk Literatur i arktiske Omgivelser.

Ved en Sammenkomst ombord stiftede jeg Bekendtskab med en fin og højt udviklet Grønlænder ved Navn Dalager. Han er Medhjælper hos Landsfogeden og fungerede fortræffeligt som Tolk baade i Godhavn og andre Steder paa Rejsen nordover.

Ved Middagen havde vi som Gæster nogle af »Hvidbjørnen«s Befalingsmænd, hvoriblandt Prins Knud og Kaptajn Petersen fra »Søkongen« samt den interesserede Grønlands- Maler Sigurd Schou. Da Gæsterne var sejlet i Land, forlod vi Godhavn og styrede mod Jacobshavn, men saa kom Taagen og gav os en ny Forsinkelse.

Knud Rasmussens fødeby

Vor fremragende og livfulde Grønlandsforsker Knud Rasmussen er født i Jacobshavn og er, som vi ved, af blandet Oprindelse. Det var derfor med særlig Interesse vi nærmede os denne Koloni, der længe blev holdt skjult for os af Taagen.

Havet var fyldt af Isklumper og Isfjælde, og da Taagen lagde sig, maatte Farten sættes ned til et Minimum. Vor brave Kaptajn nærede dog ikke Tvivl om Tidspunktet, da vi skulde gaa ind imellem Klipper og Skær, og ved Middagstid laa vi forankrede ved Jacobshavn. Kolonibestyrer Knudsen tog imod os, og vi besøgte Handelens Huse og det nye Anlæg for Fiskerensning samt de store Salterier, hvor Hellefisken faar sin lette Saltning, inden den sendes hjem til Røgning. Og saa besøgte jeg det forholdsvis nye og smukt beliggende Sygehus under Ledelse af den anerkendte Læge Saxtorf, hvis Navn har en gammel Klang i Danmark.

Vi havde desuden den Oplevelse at nyde en Eftermiddags-Forfriskning i Lægens Have. Det var den 2. September. Solen skinnede og gjorde Opholdet mellem Buske, Blomster og dejlige Grøntsager til en smuk Oplevelse i Grønland, men endnu vidunderligere var det, thi nedenfor laa en af Isfjordene fyldt med fast Is og vældige Isfjælde, den Dag som for hundrede Aar siden. Solen skinnede paa Isen uden at smelte den, og nogle Hundrede Meter ovenfor Isen. sad vi i en hyggelig Have og nød en kølig Drik. Der var en Skønhed over dette Sceneri, som man vanskeligt fatter uden at have set det.

Fra Sygehuset og Lægen gik jeg til en af Grønlands ældste Kirker, og den eneste som har sit eget Navn. Den kaldes Zions Kirke og er opført 1779 paa en Plads nede ved Fjorden.

Nu var den netop brudt ned og flyttet højere op, paa en mindre udsat Plads, og nu venter man, at den kan staa i nogle Hundrede Aar igen, uden at blive flyttet. Fra Kirken gik jeg ud paa en herlig Tur til et Sted, der kaldes Holmens Bakker. Det var en lille Times Spadseretur ad Fjældstier og over Fjælde ud til en Højde, hvorfra den herligste Udsigt var aaben til Isfjorden og de mægtige Isfjælde i denne og ind til det store Vidunder: Indlandsisen. At dette Land ogsaa var dansk, var for dem af os, der saa det første Gang, næsten ufatteligt, men det var en skøn Oplevelse.

Efter at have holdt Møde med Kommuneraadet, gik jeg til Middag hos Kolonibestyreren og nød her, for første Gang, Sælkød og Maage-Kotteletter. - Det var en Dag, rig paa Oplevelser.

Vi lettede Anker Kl. otte og gik ud under Kanonsalut.

Grønlands sorte diamanter

Næste Morgen Kl fire vækkedes vi ved en højt klingende Salut. Det var Kulbrudet ved Kudtligssat, der saluterede med Dynamit. Jeg sov dog roligt videre efter Saluten og ventede med Landgangen til Kl ni.

Det er et forholdsvis nyt Kulbrud her, der drives af den grønlandske Handel og tjener til Forsyning for den grønlandske Befolkning. Jeg besøger den svenskfødte Direktør, Gissing, løber den nye Bebyggelse igennem, ser Værksteder, Skole og Bageri og føler mig hensat til et helt andet Land end Sælernes og Torskenes Grønland.

Der er imidlertid mange Kullag i de grønlandske Fjælde. Man har tidligere brudt andre Steder, men Lagene ligger oftest saa ubekvemt, at det kræver uforholdsmæssige Omkostninger at faa Kullene frem.

Her ved Kudtligssat synes det at ligge forholdsvis bekvemt, og her har man indrettet sig med moderne Maskiner og har umiddelbar Adgang til Havet og dermed til Skibene.

Jeg var tre Hundrede Meter inde i Minen, og den sidste Del var kun i halv Mandshøjde. Temperaturen var under Frysepunktet, Istappene dryssede ned paa de Besøgende, men til strengt Arbejde var Temperaturen egentlig ganske god eller dog behagelig.

Arbejdet her udføres af Grønlændere, og deres Fortjeneste er ca. fem Kr. daglig foruden fri Bolig og frit Brændsel.

Kullene, der brydes her, er af særdeles god Kvalitet, om de end er ringere end engelske Kul. De leveres rundt til Kolonierne og sælges til en betydeligt lavere Pris end de engelske. - En Pris der er beregnet at skulle dække Omkostningerne ved Brydning og Transport.

Om Eftermiddagen Kl fire er Besøget endt. Den sidste Damper for dette Aar har været i Kudtligssat, og nu gaar Rejsen til det for sin Skønhed berømte Umanak.

Ud gennem vaigattet

Vi sejler ud gennem Vaigattet, en ejendommelig Kæde af Smaafjælde ude i Vandet, der danner en Slags Bølgebryder for Landet.


Her er Masser af Isfjælde, som ogsaa Billedet viser, men da Solen skinner og Vejret er roligt, er Sejladsen i nogle Timer særdeles smuk. Ud paa Aftenen blæser det op - som sædvanlig - og vi tager vor Bridge under Rullen og Slingren.

Men næste Formiddag er vi ved Umanak. Her hvor høje Fjælde viser sig og hvor Fjorden er som en Skønhedsaabenbaring. Vi maa ankre i Spragle-Bugten, der ligger langt fra Kolonien, thi Havnen er fyldt af Is, som »Disko« ikke formaar at skyde til Side, og Landgangen kan derfor ikke blive »blot til Lyst«.

Motorbaaden »Andræ«, der benyttes af de udsendte Geodæter, kom straks i Besøg, med Løjtnant Gabel Jørgensen og Maskinmester Sørensen ombord. Jeg faar en Beskrivelse af de udførte Forarbejder til det store planlagte Kortlægningsarbejde og fik Lejlighed til at se de foreløbig udarbejdede Kort, der skal være Grundlaget for det videre Arbejde i kommende Aar.
Jeg var i Land og besaa de forskellige Anlæg, her hvor Driften endnu hviler paa Sælernes Forekomst. Jeg besøger det højtliggende, hyggelige Børnesanatorium, der, ligesom det før nævnte, er tilvejebragt af den danske Forening til Hjælp for grønlandske Børn, og jeg hører Forstanderinden, Frk. Østerby udvikle, hvilken velsignelsesrig Gerning her øves. Jeg besøger Læge Bjarnow i det lille, gamle Sysehus, og jeg holder en Række Møder med Kommuneraad, Handelens Ansatte og andre.

Kl. halvseks gaar vi ud fra den skønne Umanakfjord, i mildt Vejr og en skøn Solnedgang.

Nu styrer vi efter den nordligste Koloni i vort store Kolonirige.


Ved statsministerens næs - det nordligste tegn på danskheden

Efter atten Timers Sejlads er vi udfor Kolonien Uperniviks Flag- og Kanonbatteri. Skudene lyder og vi sejler : forbi omkring Fjældet, ind i Skibshavnen, og atter drøner Skudene fra Batteriet ved Anløbsstedet. Her er smykket med Flag til stor Modtagelse og inde paa Broen standses jeg af Kolonibestyrer Lembche Otto, der i smukke · Ord byder Velkommen og beder mig modtage en Varde, rejst paa det yderste Næs højt over Havet, en Varde, der. paa en Gang er et Mærke for de Søfarende og et Minde om den første, danske Ministers Besøg i Danmarks nordligste Koloni i Grønland.

Jeg var stærkt bevæget over dette smukke Vidnesbyrd om hjertelige Følelser, og iblandt mange smukke Minder vil dette straale med festlig Glans i Resten af mine Dage.

Jeg gjorde nu min Skyldighed med Besøg i den smukke og velholdte Koloni. Ad nydelige, grusede Veje kom vi til Kolonibestyrer, Læge, Sygehus og Kirke. Jeg besøgte den skønneste Sal for Sysselraadet, vidnende i sin Udsmykning om fin Kultur og Ærbødighed for den Gerning der skal øves i denne Sal. Og jeg besaa de gamle Grønlænder-Hytter, som endnu findes heroppe under de gamle Vilkaar, hvor Sælfangsten endnu er Hovednæringsvej.

Vi havde Gæster ombord denne vor sidste Aften oppe i Nord. Der blev holdt mange Taler om den interessante Rejse, og da Grønlænderen Hans Hansen i sin Tale krævede mere Dansk og vidnede om Grønlændernes Kærlighed til det Land, der værnede og beskyttede det lille Folk igennem Aarhundreder, da følte jeg Baandet, som aldrig maa brydes.

Det var en skøn og festlig Oplevelse, just her i den nordligste Koloni, og da den gamle Grønlænder Jonas Christiansen sluttelig erklærede, at han vilde gaa Æresvagt i Skibet denne Nat for at vaage over Statsministerens Liv, da følte jeg, hvilken Glæde jeg havde beredt det primitive, stemningsrige Folk i dette skønne, men barske Land.

Da den syvogtyvende Dag gik til Ende, havde jeg fuldført hvad der var planlagt. Jeg havde besøgt femten Kolonier eller Bopladser, langs Grønlands Vestkyst fra Kap Farvel til Upernivik, hvor Vinteren nu stod for Døren. Mange Vidnesbyrd om Hengivenhed modtog jeg og hver lille Opmærksomhed vakte Glæde. Jeg medførte et Vognlæs Billedhæfter, skænket af et af vore Forlag, og i hver Koloni fik man sin Part. Der var Glæde og Taknemlighed over den gode Tanke som var udtrykt ved den beskedne Gave. Jeg havde nu set et primitivt Folk under Udvikling, og jeg havde navnlig set, hvorledes dette Folk havde formaaet at ændre Vaner og Færdigheder, for at tilpasse sig til helt nye Arbejder og Arbejdsmetoder.

Jeg havde set, hvorledes det System, der har været grundlæggende for dansk Styre i Grønland, var anvendt til Værn og Beskyttelse for det grønlandske Folk, og jeg følte mig overbevist om, at dette System virkelig har sikret Befolkningen Livet og Muligheden for en Udvikling, der fører Naturfolket frem til vort eget Folks højere Kultur og større Glæde ved Livet.

Retur til Min grønlandsfærd